Har du en ide til et kulturarrangement eller spørgsmål til Kulturpuljen, så er du velkommen til at kontakte kulturkonsulenten via Middelfart Bibliotek på tlf. 8888 5210. Herunder kan du læse mere om de formelle rammer for Kulturpuljen.
Ansøg kulturpuljen
Alle ansøgninger behandles af Børn, Kultur og Fritidsudvalget på det førstkommende udvalgsmøde efter udløbet af ansøgningsfristen.
Der er tre årlige ansøgningsrunder. Ansøgningsfrist 15.3, 15.8 og 15.12
Evaluering
Ansøgere, der modtager støtte fra kulturpuljen, skal indsende en evaluering af arrangementets afvikling indeholdende regnskab og deltagerantal senest to måneder efter arrangementet afholdelse.
Hvem kan søge puljen?
Foreninger og enkeltpersoner kan søge puljen.
Hvad støttes konkret?
Koncerter, teaterforestillinger, ”camps”, tværgående kulturprojekter og kunst- og kulturarrangementer.
Hvor meget kan der støttes med?
Puljen er på kr. 120.000 årligt. Der gives støtte til aktiviteter mellem 2.000-40.000 kr.
Kriterier
Ved ansøgninger til kulturpuljen er det en forudsætning, at
- aktiviteten skal foregå i Middelfart Kommune
- aktiviteten har lokal forankring og interesse
- aktiviteten ikke er afholdt før efter udløbet af den førstkommende ansøgningsfrist
- der redegøres for formål og ide med arrangementet
- der er offentlig adgang til arrangementet
- budget for finansiering af arrangementet vedlægges ansøgningen
- ansøgeren gør rede for overvejelser om hvordan aktiviteten kan gennemføres bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling
- der i PR-materiale anføres, at der er ydet støtte fra Middelfart Kommune
Desuden lægger Børn, Kultur og Fritidsudvalget i Middelfart kommune vægt på at
- der ved tilbagevendende arrangementer arbejdes på, at de på sigt kan gennemføres med et selvstændigt finansieringsgrundlag
- aktiviteten understøtter Middelfart kommunes vision "Vi bygger broerne" og de politiske mål, særligt "Flere aktive i kulturlivet", "Flere kulturoplevelser" og "Flere unge med i fællesskaber"
- aktiviteten er kulturelt nytænkende og iværksætter nye initiativer
- ansøgeren yder en grad af egenfinansiering, eventuelt i form af sponsorater eller entré indtægter.
Kulturpuljen støtter ikke
- projekter der udelukkende er til gavn for ansøger eller dennes virksomhed - herunder private arrangementer
- dækning af udgifter med tilbagevirkende kraft.