Meld dig ledig på Jobnet.dk
På Jobnet har du mulighed for at tjekke jobslag og søge de opslåede ledige jobs. Derudover har Jobnet en række værktøjer, som kan give dig inspiration til din jobsøgning.
Find dit nye job
Hvis du bliver ledig, kan du:
- Søge efter stillinger og oprette jobagent på forskellige jobportaler - f.eks. jobnet.dk m.fl.
- Følge virksomheder på sociale medier
- Sende uopfordrede ansøgninger
- Tilmelde dig vikar- og rekrutteringsbureauer
- Se ledige stillinger ved Middelfart Kommune
Har du meldt dig ledig i Middelfart Kommune, kan du få hjælp i Job- og Vækstcenter Middelfart.
Ansøg om befordringsgodtgørelse ved jobsamtale
Når du bliver kaldt til jobsamtale, har du mulighed for at få dækket en del af dine transportomkostninger.
Job- og Vækstcenter Middelfart har indført en bagatelgrænse for bevilling på 300 kr. Det vil sige, at man selv finansierer transportudgifter op til 300 kr. Er de faktiske transportudgifter f.eks. 450 kr. vil man kunne få refunderet 150 kr.
Betingelser for støtte til transportudgifter i forbindelse med jobsøgning
- Det ledige job er annonceret offentligt eller registreret hos Jobcenter Middelfart
- Ansøger kan aktuelt IKKE anvises job lokalt
- Ansøger er arbejdssøgende, tilmeldt Jobcenter Middelfart og bosiddende i Middelfart Kommune
- Jobsamtalen foregår i Danmark
- Det er en betingelse, at ansøger selv har afholdt transportudgifterne og ikke allerede har fået eller kan få refunderet udgiften eller dele af udgiften af andre.
Job- og Vækstcenter Middelfart kan maksimalt udbetale støtte svarende til udgiften ved transport med billigste offentlige transportmidler.
Job- og Vækstcenter Middelfart afgør ud fra ansøgningen, om der kan ydes tilskud til transportudgifterne.
Økonomisk hjælp til dig, der er blevet ledig
Når du bliver ledig, har du mulighed for at søge om økonomisk hjælp.
Dagpenge
Du kan søge om dagpenge, hvis du er medlem af en A-kasse.
Kontanthjælp
Du har mulighed for at søge kontanthjælp, hvis du ikke er medlem af en A-kasse, eller hvis du ikke opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Sådan søger du om kontanthjælp
Uddannelseshjælp for unge uden uddannelse
Du kan søge uddannelseshjælp, hvis du:
- er under 30 år
- ikke har en erhvervsfaglig uddannelse
- Ikke har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse
Sådan søger du om uddannelseshjælp
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt Overgangsydelse (tidligere Integrationsydelse)
Du kan søge Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt Overgangsydelse, hvis du:
- har boet i Danmark i mindre end 7 år inden for de sidste 8 år
- ikke kan forsørge dig selv
Sådan søger du om Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt Overgangsydelse
Ung under 30 år
Hvis du er under 30 år og ikke er i job eller i gang med uddannelse, kan du finde inspiration til uddannelse på UddannelsesGuiden.
Du kan også kontakte en uddannelsesvejleder i Middelfart Kommune.
Hvis du skal i gang med videregående uddannelse, kan du få vejledning via Studievalg Fyn.
Hvis du mangler et job, inden du skal starte uddannelse, kan du finde ledige jobs på Jobnet.dk
Mange unge finder job ved at kontakte virksomheder, butikker eller institutioner direkte: Bank på døren eller ring til dem.
Uddannelseshjælp
Hvis du ikke har mulighed for at komme i job eller uddannelse lige nu eller ved egen hjælp, kan du læse mere om uddannelseshjælp.
Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.
Når du modtager uddannelseshjælp vil du få et pålæg om at vælge uddannelse, søge optagelse på og starte uddannelse. Mens du modtager uddannelseshjælp skal du lave CV og deltage i tilbud (f.eks. virksomhedspraktik).
Sådan søger du uddannelseshjælp
Som studerende
Hvis du er studerende, kan du som hovedregel ikke få uddannelseshjælp – heller ikke hvis du befinder dig mellem to studieforløb.
Har du f.eks. søgt om optagelse på en videregående uddannelse, bliver du stadig betragtet som studerende, uagtet at du ikke får SU i juli og august.
Reglen gælder også, hvis du har afsluttet en ungdomsuddannelse og har fået en læreplads fra f.eks. 1. august eller 1. september.
Ved afslag på optagelse eller læreplads
Hvis du ikke bliver optaget på den videregående uddannelse, kan du søge uddannelseshjælp fra tidspunktet for afslaget - normalt i slutningen af juli måned.
Har du afsluttet en ungdomsuddannelse og søgt en lære- eller elevplads, kan du først søge kontanthjælp fra 1. september.