Betingelser for at få kontanthjælp

  • Du kan ikke forsørge dig selv eller din familie, f.eks. fordi du er blevet arbejdsløs eller syg
  • Du kan ikke forsørges af din ægtefælle
  • Du er ikke berettiget til at modtage anden støtte f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
  • Du har ikke formue.
Luk alle
Åben alle
  1. Mød op personligt i jobcentret den dag, du bliver ledig

    Du kan først søge om kontanthjælp fra den dag, du melder dig ledig. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt melder dig ledig.

    Du melder dig ledig ved at henvende dig personligt til Job- og Vækstcenter Middelfart, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

    Husk at medbringe NemID-nøglekort.
  2. Hjælp til ansøgning

    Når du møder personligt op hos Job- og Vækstcentret, får du vist, hvordan du ansøger om kontanthjælp.

  3. Samtale om job- eller uddannelsesmuligheder

    Job- og Vækstcentret indkalder dig efterfølgende til en samtale om dine job- eller uddannelsesmuligheder indenfor 7 dage.

  4. Det skal du være opmærksom på

    Er du under 30 år, og har du en uddannelse, kan du søge om kontanthjælp på ungesats. Du kan ikke få kontanthjælp hvis, du er under 30 år og ikke har en uddannelse - du skal i stedet søge om uddannelseshjælp. Har du boet i Danmark i mindre end 9 år ud af de seneste 10 år skal du i stedet søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.                                                       

Sådan søger du om integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Kriterier for at søge uddannelses- eller kontanthjælp

For at søge om hjælp til forsørgelse, hvad enten det er uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal ansøgningen sendes elektronisk. Du skal udfylde ansøgningsskemaet samt Erklæring om oplysningspligt. Endvidere skal du medsende relevant dokumentation. Når du underskriver oplysningspligtsskemaet, er du indforstået med, at kommunen må indhente relevante oplysninger som kan have indflydelse på afgørelsen.

Udfyld erklæring om oplysningspligt

Målgrupper:

Dokumentation, der skal medsendes, hvis du er gift, og hvor I begge er 25 år eller derover:

  • Ansøgning om hjælp til forsørgelse i udfyldt stand (ægtefælle skal også underskrive).
  • Din ægtefælle skal udfylde og underskrive en oplysningspligt.
  • Engagementsoversigt og kontoudskrifter for de seneste tre måneder fra banken (også ægtefælles).
  • Dokumentation for eventuelt formue (aktier, obligationer, etc) (også ægtefælles).
  • Dokumentation for samtlige faste boligudgifter (kopi af seneste regninger samt dokumentation på at udgifterne er betalt).
  • Ægtefælles indtægt for de seneste tre måneder.

Har du været i arbejde eller på SU, skal du også fremsende:

  • Lønsedler for de seneste tre måneder .
  • Fyreseddel / Opsigelse / kontrakt.
  • Opgørelse over SU.

Hvis du har modtaget sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse, skal du også fremsende:

  • Dagpengesedler for de seneste tre måneder.
  • Dokumentation for ophør af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Hvis du bor i ejerbolig, skal du også fremsende:

  • Dokumentation for terminsudgifter.
  • Dokumentation for ejendomsskat.
  • Husforsikring.
  • Forbrugsafgifter.
  • Dokumentation på el, vand og varme.

Kommunen kan ikke behandle din sag, før alt relevant dokumentation er medsendt i ansøgningen.

Kriterier for at søge uddannelses- eller kontanthjælp

For at søge om hjælp til forsørgelse, hvad enten det er uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal ansøgningen sendes elektronisk. Du skal udfylde ansøgningsskemaet samt Erklæring om oplysningspligt. Endvidere skal du medsende relevant dokumentation. Når du underskriver oplysningspligtsskemaet, er du indforstået med, at kommunen må indhente relevante oplysninger, som kan have indflydelse på afgørelsen.

Udfyld erklæring om oplysningspligt

Dokumentation der skal medsendes, hvis du er ung udeboende (18-29 år):

  • Ansøgning om hjælp til forsørgelse i udfyldt stand.
  • Oplysningspligten skal udfyldes og underskrives.
  • Engagementsoversigt samt kontoudskrifter for de seneste tre måneder fra banken.
  • Dokumentation for eventuelt formue (aktier, obligationer, børneopsparing, osv.).
  • Dokumentation for faste boligudgifter (kopi af seneste regninger samt dokumentation på, at udgifterne er betalt)

Har du været i arbejde eller på SU, skal du også fremsende:

  • Lønsedler for de seneste tre måneder.
  • Fyreseddel / Opsigelse / kontrakt.
  • Opgørelse over SU.
  • Dokumentation for afsluttet uddannelse.
  • Dokumentation for afbrudt uddannelse.

Hvis du har modtaget sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse, skal du også fremsende:

  • Dagpengesedler for de seneste tre måneder.
  • Dokumentation for ophør af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Hvis du bor i ejerbolig, skal du også fremsende:

  • Dokumentation for terminsudgifter / lånedokument.
  • Dokumentation for ejendomsskat.
  • Husforsikring.
  • Forskudsopgørelse.'
  • Dokumentation på el, vand og varme.
  • Forbrugsafgifter.

Kommunen kan ikke behandle din sag, før alt relevant dokumentation er medsendt i ansøgningen.

Når Middelfart Kommune har modtaget din ansøgning, med alt nødvendigt dokumentation, vil din ansøgning blive behandlet senest inden for 2 hverdage. Du vil derefter få besked om, hvorvidt du kan få økonomisk hjælp.

Da uddannelses- og kontanthjælp bliver udbetalt bagud den sidste hverdag i måneden, kan Jobcentret i særlige tilfælde udbetale engangshjælp, hvis du den første måned ikke har penge til at forsørge dig selv og din familie. Det kan fx være, hvis du har modtaget SU, som udbetales forud. Engangshjælp er en skønsmæssig ydelse. Det vil sige, at Borgerservice vurderer, om du har behov for engangshjælp, og i så fald hvor mange penge det drejer sig om.

Da vi ikke har mulighed for at udbetale uddannelses-eller kontanthjælp i kontanter, vil din ydelse derfor blive udbetalt via din nem konto.

Er du ledig og medlem af en A-kasse, men uden ret til dagpenge, skal du også henvende dig til Job- og Vækstcenter Middelfart på den første ledighedsdag.

For at være berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp skal du opfylde følgende betingelser:

  • Dine forhold har ændret sig, så du ikke længere kan forsørge dig selv eller din familie. Ændringerne kan fx være arbejdsløshed, sygdom, barsel, separation eller skilsmisse.
  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende.
  • Hvis din ægtefælle har indtægt, som kan forsørge jer, har du ikke ret til uddannelses- eller kontanthjælp, idet ægtefæller over 25 år, har gensidig forsørgelsespligt.
  • Hvis du eller din ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov, kan du ikke få hjælp. Formue kan fx være indestående i banken, friværdi i ejerbolig, aktier, obligationer eller bil.

For at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv uddannelses- eller jobsøgende, med mindre du ikke kan arbejde på grund af fx sygdom, barsel, manglende børnepasning eller lignende.

Hvis du eller din ægtefælle har indtægter samtidig med, at du/I får økonomisk hjælp, trækkes indtægten fra i hjælpen. Du har derfor pligt til at informere Jobcentret om de eventuelle indtægter, som du og din ægtefælle har. Hvis det er nødvendigt, har vi mulighed for at kontrollere dine oplysninger.

Indtægter kan fx være:

  • Løn.
  • Feriegodtgørelse.
  • Dagpenge.

Alle indtægter, både egne eller eventuelt ægtefælles, trækkes som udgangspunkt fra i hjælpen, og beregningen tager udgangspunkt i udbetalingstidspunktet, og ikke tidspunktet for optjeningen. Hvis du starter i arbejde eller uddannelse og overgår til udbetaling af løn eller SU, vil du ikke være berettiget til den optjente hjælp.

Hvis indtægten i en måned er større end det, som du og din ægtefælle er berettiget til at få i hjælp, vil der ikke blive udbetalt hjælp for den måned. Den del af indtægten, der overstiger hjælpen, trækkes desuden fra i den efterfølgende måned.

Der betales skat og ATP af hjælpen

Du betaler skat af din uddannelses- eller kontanthjælp. Når du har fået hjælp i 12 måneder, trækker kommunen derudover også ATP fra i hjælpen.

Formue i form af pensionsopsparinger ser vi bort fra de første 6 måneder, du modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Herefter afgør størrelsen på opsparingen, om du fortsat kan få hjælp. Hvis du har en opsparing og er i tvivl om, hvorvidt det påvirker din ydelse, så spørg os på Jobcentret.

Når du modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er det vigtigt, at du fortæller os om alle ændringer, som kan have indflydelse på hjælpen. Det kan fx være:

  • Arv.
  • Lønindkomst.
  • Ægteskab (hjælpen beregnes ud fra din og din ægtefælles samlede indtægt).
  • Starter uddannelse.
  • Skifter adresse.
  • Modtager gevinster.
  • Penge tilbage i skat.
  • Modtager feriepenge.

Når du får et job, skal du give Job- og Vækstcentret besked, så din hjælp kan blive stoppet. I det øjeblik du kan forsørge dig selv, kan du ikke længere modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Det er derfor vigtigt, at du giver besked om job, så du ikke skal betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt.

Når du starter uddannelse vil din uddannelseshjælp ophøre med sidste udbetaling måneden før, du starter uddannelse. Starter du fx uddannelse den 1. august, vil du få udbetalt din uddannelses- eller kontanthjælp sidste gang den 30. juni. Uddannelses- eller kontanthjælpen, som du får udbetalt den 30. juni, skal dække forsørgelse i juli måned. Herefter vil din forsørgelse være dækket af SU, som er forudbetalt.

Hvis din udbetaling af SU er forsinket, og du starter uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg fra jobcentret, kan vi en periode på op til 2 måneder udbetale uddannelses- eller kontanthjælp til dig. Den uddannelses- eller kontanthjælp vi udbetaler til dig i den periode, skal du tilbagebetale, når du modtager din SU, hvis SU’en dækker samme periode. Dette forudsætter dog, at du har modtaget uddannelseshjælp forinden uddannelsespålægge, eller hvis du er forsørger med hjemmeboende børn.

Hvis din SU er forsinket, kan du ansøge om uddannelse- eller kontanthjælp.

Ansøg om uddannelses- eller kontanthjælp

Særlig støtte til høje boligudgifter er ikke det samme som boligsikring, som du søger ved Udbetaling Danmark. Din boligsikring indgår i beregningen ved særlig støtte, og hvis du endnu ikke har søgt boligsikring, så laver Jobcentret et foreløbigt skøn over, hvor meget du vil være berettiget til i boligsikring. Beregningen forudsætter dog, at vi har en kopi af lejekontrakten. Det skønsmæssige beløb indsættes i beregningen, indtil Jobcentret har den endelige beregning, som du modtager fra Udbetaling Danmark. Du har selv pligt til at oplyse Jobcentret om det endelige beløb.

Borgerservice samkører hver uge oplysninger fra E-indkomstregistret med kommunens udbetalingssystem. Det gør vi for at kontrollere om betingelserne for at udbetale hjælp er opfyldt, og for at kontrollere, om der er sket en fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen af hjælpen. Hvis du har givet urigtige oplysninger, eller hvis du har fortiet indtægter/formue, vil det medføre, at du skal betale hele eller en del af den hjælp, du har modtaget, tilbage. Det kan også medføre, at vi anmelder forholdet til politiet.

Jobcentret kan desuden kræve, at du tilbagebetaler den økonomiske hjælp, som du allerede har modtaget, hvis du fx:

  • Er i stand til at betale hjælpen tilbage inden for en kortere periode.
  • Ikke har oplyst Jobcentret om ændringer i dine forhold (som kan påvirke din økonomiske hjælp).
  • Får en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, som dækker samme formål som hjælpen.

Du kan klage over kommunens afgørelser til Ankestyrelsen.

Klagen skal sendes til kommunen senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Når kommunen har modtaget klagen, genvurderes afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, skal kommunen videresende klagen til Ankestyrelsen inden 4 uger.