For at få fjernvarmen til Strib etablerer TVIS (Trekantens Varmtransmissionsselskab I/S) en fem kilometer rørledning fra Hessgade til Rudbæksmøllevej. Rørledningen skal graves ned i veje og cykelstier. På Rudbæksmøllevej bygger TVIS en ny vekslerstation, hvorfra husstande og virksomheder i Strib forsynes. Op til 2.200 husstande og virksomheder ligger i området, der fremover kan forsynes med fjernvarme.

Hvis arbejdet i særlig grad påvirker din indkørsel eller din adgang til vejnettet, bliver du kontaktet direkte af entreprenøren, ARKIL. Det sker cirka 14 dage inden arbejdet passerer dig. ARKIL kontakter dig direkte enten via brev i postkassen eller med information til udlejer, hvis du bor i etageejendom. Her vil der også være kontaktoplysninger på entreprenøren, hvis du har spørgsmål.

Ønsker du at vide mere?

Har du spørgsmål om selve gravearbejdet, skal du kontakte Arkil på 7553 9999.

Ved spørgsmål om det overordnede projekt kan du kontakte Middelfart Fjernvarme eller TVIS:
Om etablering af transmissionsledningen gennem Middelfart By: www.tvis.net/strib

Fjernvarme i Middelfart og Strib: https://www.middelfartfjernvarme.dk/ny-kunde/strib-roejle-og-vejlby/tidsplan/