Iltsvind, algeopblomstring, manglende torsk og fladfisk i Lillebælt. Mange borgere i kommunerne rundt om Lillebælt har længe været bekymrede for deres nære havmiljø, og derfor er kommunerne hele vejen rundt om Lillebælt gået sammen om en samlet indsats, som står på et solidt vidensgrundlag. Projektet kalder kommunerne: ”Liv i Lillebælt”.
De 11 kommuner har fået støtte til et forprojekt og to rapporter, som er udarbejdet af forskere og eksperter fra Center for Marin Naturgenopretning. Bevillingen til forprojektet er givet under VELUX FONDENs miljøprogram, som fremmer et sundt havmiljø, der kan stå imod klimaforandringerne.
Programchef i VELUX FONDEN Charlotte Mogensen, udtaler:
- Med rapporternes resultater er der nu vigtig viden på plads, der kan bidrage til kommunernes planlægning og konkrete tiltag. Resultaterne kan også bruges til statens forvaltning af den nye marine naturnationalpark i Lillebælt.
Karen Timmermann, professor på DTU Aqua og medforfatter til rapporterne siger:
- Vi har på tværs af vidensinstitutioner fået lov til at zoome ind på Lillebælt og give et lokalt og regionalt fokus på, hvad problemet er, og hvad vi kan gøre. Al vores data peger på, at forurening med næringsstoffer fra land er det største problem for miljø- og naturtilstanden i Lillebælt. Iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber hører ligeledes med til de mest betydende presfaktorer i Lillebælt, vurderet ud fra det areal det påvirker. Men også andre menneskeskabte presfaktorer som råstofindvinding, klapning, kystsikring, invasive arter, miljøfarlige stoffer, klimaforandringer og det tidligere stenfiskeri har betydning.
Hvad kan kommunerne gøre?
Spørgsmålet er nu, hvad kommunerne rundt om Lillebælt kan gøre, for at havmiljøet får det bedre. I rapporten er det tydeligt, at der skal løftes i flok. Alle skal stå sammen for at nedbringe næringsstofudledningerne til havmiljøet, både kommunalt, nationalt og internationalt. Men kommunerne rundt om Lillebælt kan også igangsætte marine projekter i havet, så livet og biodiversiteten får bedre vilkår og dermed hurtigere kan komme tilbage igen. Det er det kommunerne vil gå sammen om i projektet: ”Liv i Lillebælt”. Det kan fx være udplantning af ålegræs, etablering af stenrev eller biogene rev. Derudover beskriver rapporten virkemidler som: opsætning af biohuts/fiskebørnehaver, dyrkning af muslinger og tang i vandsøjlen, opfiskning af krabber og søstjerner, områder beskyttet mod trawlfiskeri og naturbaserede løsninger til klimasikring af kysterne.
Marin naturgenopretning er det nye
Karen Timmermann er glad for det nye samarbejde i Centeret for Marin Naturgenopretning og med kommunerne og VELUX FONDEN, fordi naturgenopretning i havet er relativt nyt på verdensplan, og vi skal stå sammen for at blive klogere.
- Der er ikke mange erfaringer med aktiv marin naturgenopretning, hverken i Danmark eller internationalt, men de eksisterende erfaringer tyder på, at det både er muligt og også har en gavnlig effekt på de marine miljø- og naturforhold. Effekten af marine virkemidler afhænger i høj grad af lokale fysiske og miljømæssige forhold, og derfor vil der være stor forskel på, hvor virkemidlerne kan placeres. I beskrivelsen af virkemidlerne indgår krav til egnede lokaliteter, og så er opgaven at gå ud og undersøge om kravene er opfyldt lokalt.
Kommunerne rundt om Lillebælt vil nu gå videre og søge støtte ved eksterne samarbejdspartnere, og kommunerne kan herefter beslutte om projekter med fx nye stenrev og mere ålegræs kan gå i gang.
De 11 kommuner, der samarbejder om ”Liv i Lillebælt” er: Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø Kommuner.
Link til rapporterne:
https://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-401-450/404-2022_miljoetilstand-og-presfaktorer-i-lillebaelt.pdf