At spare på energien er en fælles opgave. Vil du selv spare på energien, så kan du finde link til gode råd nederst. Middelfart Kommune følger opfordringen til at sænke energiforbruget i de kommunale bygninger.
Vi er allerede gået i gang med at implementere rådene til at spare i offentlige bygninger, og vi kigger bredt på, hvor vi kan spare endnu mere på energien.
Allerede inden energikrisen har vi haft stort fokus på blandt andet at energirenovere vores bygninger og skifte gadelyset til LED-armaturer. Det har givet et fald i CO2-udledningen fra varme og el i de kommunale bygninger plus gadelys på 598 tons i 2020 i forhold til 2015. Det svarer til 29 procent.
Har du forslag til flere steder vi kan spare på energien, så kan du klikke på linket herunder og skrive dit forslag.
Oplever du en smutter – f.eks. at lyset på en skole brænder om natten eller lignende, kan du også bruge linket - så tjekker vi op på det.
Gode råd om at spare på energien i hjemmet
Er du nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at spare på energien, så kan du finde spareråd til private og virksomheder hos Energistyrelsen på sparenergi.dk.