Formålet med messen er at præsentere de mange foreninger, både sportslige og sociale, som vi har i Middelfart Kommune. Samtidig har vi inviteret flere af kommunens medarbejdere, som kan fortælle, hvad kommunen gør for, at vi alle skal få et godt ældreliv. Vi har også inviteret flere virksomheder og forretninger, som sælger produkter, som vi kan have glæde af.

Messen er for 60+ere og alle med interesse for det gode ældreliv.

Flere af kommunens medarbejdere vil i løbet af dagen holde oplæg om sygeplejen, kost og ernæring, livet med demens, fællesskaber og flere andre emner, og kl. 15,00 holder læge Peter Qvortrup Geisling foredrag om Det Gode Ældreliv.

I løbet af dagen underholder Tvillingegårdens Orkester og Middelfart Gospel Choir.

Hvis du er med i en forening, som vi ikke har sendt indbydelse ud til, og som har lyst til at være med, kan du kontakte Erik Jørgensen fra ældrerådet på 6062 5441 eller erikrivi@gmail.com.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 15. marts og kom til en oplysende og underholdende messe, som er ganske gratis.

Middelfart Ældreråd