Igen år løber Craft Festival og Klimafolkemødet af stablen i centrum af Middelfart by. De to arrangementers afvikling betyder, at trafikken vil blive berørt. Craft Festivalen afvikles ved Lillebæltværftet samt på parkeringspladsen ved Gammel Havn, hvor der stilles telte og pavilloner op til udstillerne.
I år kan de unge blive inspireret af alt fra tømrerfaget, elektrikerfaget og anlægsgartner til bager, politibetjent og social- og sundhedsmedarbejder. Craft Festival afholdes for tredje gang i Middelfart Kommune, hvor folkeskoleelever fra 7.-10. klasse skal blive klogere på de mange forskellige karrieremuligheder inden for erhvervsuddannelserne.
Afviklingen af Craft Festival betyder, at parkeringspladsen ved Gammel Havn samt vejen hen mod Lillebæltværftet bliver afspærret fra tirsdag 27. august klokken 7.00 til fredag 30. august klokken 19.00. Læs mere om Craft Festivalen her: https://brobygningmiddelfart.dk/the-future-is-handmade/
Klimafolkemødet, som inspirerer både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling, kommer også til at give trafikale ændringer. Her vil en del af Havnegade være spærret fra onsdag 28. august klokken 6.00 til søndag 1. september klokken 18.00. Konkret er Havnegade spærret efter indkørslen til P-huset ned til parkeringspladserne ved Café Razz. Parkeringspladserne i P-huset og bag ved P-huset kan bruges som normalt under Klimafolkemødet, som er gratis at deltage i alle dage, når klimaet bliver sat øverst på dagsordenen.
Herudover er der spærret fra Østergade 16 og til Jernbanegade 7, hvilket vil sige efter ind/udkørsler til parkeringspladsen ved Kvickly i samme periode. Samtidig vil Gimbels Gyde og Torvet også være spærret i perioden. Læs mere om Klimafolkemødet på www.klimafolkemødet.dk.