Dette nye samarbejde er skabt for at sikre en stærkere og mere robust borgerrådgivning til borgerne i alle tre kommuner og vil være med til at styrke borgernes muligheder for at få uvildig rådgivning og vejledning i sager, der involverer kommunen. Borgerrådgiverne vil have fysisk tilstedeværelse i alle tre kommuner og vil være tilgængelige på telefon i hverdagene. Dette sikrer, at borgere i Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner let kan få adgang til rådgivning.

Borgerrådgiverne vil arbejde tæt sammen og udnytte de samlede ressourcer på tværs af kommunerne for at skabe den bedst mulige service for borgerne. Samarbejdet gør det muligt at håndtere større sager og give en mere sammenhængende rådgivning på tværs af kommunerne.

Borgerrådgiverfunktionen vil føre statistik over henvendelser og aflægge årsberetning til de enkelte kommunalbestyrelser for at sikre åbenhed og kvalitet i arbejdet. Assens Kommune vil fungere som driftskommune for den nye borgerrådgiverfunktion, men der vil være en ligelig tilknytning til alle tre samarbejdskommuner.

På baggrund af samarbejdet søger de tre kommuner derfor nu en faglig stærk jurist eller socialrådgiver til borgerrådgiverfunktion i det nyetablerede fælleskommunalt samarbejde:

https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job?jobid=192316