Vores dygtige rottebekæmpere gør alt hvad de kan for at nedbringe antallet af rotter, men på grund af det store antal sager, kan der gå lidt længere tid imellem opfølgende besøg, end der plejer.
Vi bestræber os på at udøve den bedste service overfor kommunens borgere i forhold til rottebekæmpelse, men vi erkender også, at bekæmperne har meget travlt. Vi har derfor opnormeret bemandingen, og vi håber dermed, at vi kan følge med.
Vi prioriterer rottesagerne i forhold til deres karakter. Rotter på institutioner, plejehjem mv. prioriteres højest sammen med sager, hvor rotterne har fundet ind i beboelsen.
Har du mistanke om, at du har fået rotter, skal du anmelde det på www.middelfart.dk/rotter.