Befolkningsprognosen 2024-2036
Befolkningsprognosen er på indeværende tidspunkt udtryk for den bedste vurdering af udviklingen i Middelfart Kommune for 2024 - 2036.
Befolkningsprognosen fremlægger hovedresultater for hele Middelfart Kommune, udvalgte aldersklasser, skoledistrikter og basisområder for en 12-årig periode.
Befolkningsprognosen er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold til fremtiden. Bl.a. indgår fødsler, dødsfald, flytninger internt i kommunen, mellem Middelfart og andre kommuner samt ind- og udvandring. Ligeledes indgår der forudsætninger om tilflytning til nyt boligbyggeri.
Befolkningstallet stiger fra 40.157 personer i 2024 til 42.927 i 2036. Det er en stigning på 6,9% for hele perioden. Faktuelt drejer det sig om gennemsnitligt 231 personer om året.
Befolkningens alderssammensætning bliver stadigt ældre. 29,4% af befolkningen er over 65 år i 2036 mod 24,5% i 2024. Andelen i den erhvervsaktive alder falder fra 57,3% i 2024 til 52,6% i 2036.
Ønsker du yderligere information?
Ønsker du at se delresultater i befolkningsprognosen, eller få tilsendt hele befolkningsprognosen, kan du henvende dig til Økonomi via sikker post. Prognosen vil blive sendt som en pivot-tabel i et excel-regneark.