Middelfart Kommune har ansat sin første chef for dagtilbud

1. maj tiltræder Middelfart Kommunes nye - og første - chef for dagtilbud. Den nye stilling er oprettet efter en opdeling af skoler og dagtilbud til to selvstændige chefområder. Chef for dagtilbud bliver Annette Friis Andersen.

 
 
 
Pressemeddelelse
21. april 2022
 
 
 
 

Middelfart Kommune har ansat sin første chef for dagtilbud

 
 
 
 
Annette Friis Andersen_3200.jpg
 
 
 
 

1. maj tiltræder Middelfart Kommunes nye - og første - chef for dagtilbud. Den nye stilling er oprettet efter en opdeling af skoler og dagtilbud til to selvstændige chefområder. Chef for dagtilbud bliver Annette Friis Andersen.

 
 
 
 

Middelfart Kommune har nu fundet sin nye dagtilbudschef. Fra 1. maj skal Annette Friis Andersen stå i spidsen for området, som er blevet et selvstændigt område efter en opdeling, hvor skoler og dagtilbud hver får sin egen chef. Annette Friis Andersen er i dag forebyggelses- og sundhedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune, og har blandt andet ansvaret for sundhedsplejen, tandplejen, PPR, SSP. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har op igennem hendes karriere været leder af flere daginstitutioner efterfulgt af et job som distriktsleder i et tværfagligt center i Vejle Kommune.

 

Direktør for Børn, Unge og Familier, Charlotte Houlberg, glæder sig over, at Middelfart Kommune med Annette Friis Andersen har fået en stærk og dygtig chef, som kan gå forrest i det vigtige fælles arbejde med at gøre "alle børn fra Middelfart til verdensborgere":

 

- Annette har en stor passion for netop dagtilbudsområdet og dens afgørende betydning for kommunens tidlige indsatser for alle børns trivsel, udvikling og læring. Et af visionens pejlemærker er netop vores arbejde med chancelighed, og her kan vi får rigtig stor glæde af Anettes mangeårige ledelseserfaringer på både det almene og det specialiserede område.

 

Stillingen som chef for dagtilbud er oprettet i forlængelse af byrådets ønske om at prioritere dagtilbuddene i den kommende politiske periode.  Dagtilbudsområdet fremhæves særligt, da området kigger ind i store opgaver. Blandt andet med at skaffe fysisk plads og pædagogiske hænder til de mange småbørn, der kommer. Ifølge den seneste prognose forventes en vækst i antallet af 0-5 årige på cirka 800 børn i de næste 10 år.

 

Samtidig ønsker Byrådet at arbejde for et stærkt dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet. Set i lyset af de mange opgaver og ambitioner har Byrådet ønsket, at dagtilbudsområdet får sin egen chef.

 

- Jeg ser frem til sammen med ledergruppen at sørge for, at børnene i Middelfart Kommunes dagtilbud får de bedste betingelser for en god opvækst. Det er dejligt at komme til en kommune med veldrevne institutioner, og med visionen "Fra Middelfartbarn til Verdensborger" er der en god, konkret ramme for at styrke børnenes livsduelighed, som netop udvikles i de tidlige år, siger chef for dagtilbud, Annette Friis Andersen.

 
 
 

Billede i originalt format:

 

Vedhæftede filer

Annette Friis Andersen.jpg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Direktør for Børn, Unge og Familier, Charlotte Houlberg, 2936 2932

Chef for Dagtilbud, Annette Friis Andersen, 7253 3126

 
 
 
 
    
 
 
 
 

I Middelfart Kommune forbinder vi tingene. Vi forbinder historie og fremtid i udviklingen af Danmarks vækstcentrum. Vi forbinder væksten med en bæredygtig omstilling. Vi forbinder mennesker, der er forskellige, i stærke fællesskaber. Og vi forbinder helt bogstaveligt Danmark, øst og vest. Broerne til alting begynder her.