Projekt ved Rolund og Nørre Aaby indgår ikke i Middelfart Kommunes 2030-plan for vedvarende energi

Efter grundige overvejelser og frugtbar dialog med borgere og udviklerne af projektet har forligskreds bag VE-aftaler i Middelfart Byråd valgt ikke at sætte lokalplanarbejdet i gang for det ansøgte VE-projekt øst for Rolund og syd for Nørre Aaby. Projektet er derfor ikke en del af planen for selvforsyning med vedvarende energi i Middelfart Kommune frem mod 2030.

 
 
 
Pressemeddelelse
5. april 2024
 
 
 
 

Projekt ved Rolund og Nørre Aaby indgår ikke i Middelfart Kommunes 2030-plan for vedvarende energi

 
 
 
 

Efter grundige overvejelser og frugtbar dialog med borgere og udviklerne af projektet har forligskreds bag VE-aftaler i Middelfart Byråd valgt ikke at sætte lokalplanarbejdet i gang for det ansøgte VE-projekt øst for Rolund og syd for Nørre Aaby. Projektet er derfor ikke en del af planen for selvforsyning med vedvarende energi i Middelfart Kommune frem mod 2030.

 
 
 
 

- Kommunerne er afgørende for, at den grønne omstilling kan gennemføres. Det gælder også Middelfart Kommune, som lige har indgået et forlig om at være selvforsynende med grøn strøm i 2030. Vi har imidlertidig efter grundige overvejelser og på baggrund af de mange input og vidensindsamling besluttet, at projektet ved Rolund og Nørre Aaby ikke skal indgå i den samlede plan om at være selvforsynende med grøn strøm i 2030. Det skyldes projektets størrelse kombineret med nærheden til en større sammenhængende bymæssig bebyggelse.

 

Sådan lyder det fra Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, efter at forligskredsen - Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti - bag VE-delaftalerne har aftalt, hvilke vedvarende energi-projekter, der skal arbejdes videre med.

 

Middelfart Kommune har i perioden 4. oktober til 15. november 2023 afholdt en forfase om et muligt VE-anlæg mellem Rolund og Nørre Aaby indeholdende tre vindmøller og cirka 100 hektar solceller. Der er i forfasen indkommet en række høringssvar fra borgere og institutioner i området.

 

Det har betydet, at byrådet har foretaget grundige undersøgelser af projektet. Der har været studietur til etablerede anlæg med møller og solceller samt været besigtigelser for byrådet i området. Derudover har der været dialog med lodsejerne og udviklerne om mulige alternativer til det oprindeligt foreslåede anlæg.

 

På baggrund af undersøgelserne og dialogen er det aftalt mellem aftaleparterne, at projektet ikke indgår i planen for selvforsyning med vedvarende energi i Middelfart Kommune frem mod 2030.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester, tlf.: 2528 4142

 

Kaj Johansen, Socialdemokratiet, tlf.: 2639 1255

 

Morten Weiss-Pedersen, Det Konservative Folkeparti, tlf.: 2210 4110

 

Linda Johnsen, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 2053 3467

 

Steffen Daugaard, Dansk Folkeparti, tlf.: 2332 6604

 
 
 
 
    
 
 
 
 

I Middelfart Kommune forbinder vi tingene. Vi forbinder historie og fremtid i udviklingen af Danmarks vækstcentrum. Vi forbinder væksten med en bæredygtig omstilling. Vi forbinder mennesker, der er forskellige, i stærke fællesskaber. Og vi forbinder helt bogstaveligt Danmark, øst og vest. Broerne til alting begynder her.