Byrådsmøder

Sagsnummer: 2021-000960

Sagsbehandler: Christa Boisen

Præsentation

Naturudvalget orienterer om udvalgets arbejde 2018-21.

Forvaltningen foreslår

• At Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Naturudvalget er et særligt udvalg nedsat af Byrådet jf. §17 stk. 4 i kommunestyrelsesloven.
Naturudvalget skal rådgive Byrådet om udvikling af naturen og borgernes adgang hertil.

Rådgivningen skal sætte fokus på:
• beskyttelse og benyttelse af naturen bl.a. via borgerinddragelse.
• naturens potentiale i forhold til oplevelser og læring, sundhedsfremme og livskvalitet.
• formidling af viden og glæde ved hav, kyster og landskaber.
• naturens kvalitet som levested for dyr og planter med stor artsrigdom.

Naturudvalget er tidsbegrænset, det blev igangsat 1. kvartal 2018 og ophører med udgangen af december 2021.

Naturudvalget har være serviceret af et tværgående sekretariat med deltagelse fra de tre forvaltninger: Social- og Sundhedsforvaltningen, Børn, Unge og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. 

De forskellige problemstillinger har været omdrejningspunktet for arbejdet og fag er siden koblet på.

Sæt i gang og supplere de kommunal politiske initiativer med de græsrodsagtige, det fører ofte mere med sig, tænk gerne skævt.

Naturudvalgets kommissorium har været meget bredt og arbejdet har strakt sig over 4 år. Det har været en stor udfordring både at arbejde bredt/overordnet og at arbejde konkret/enkeltopgaver. 

Erfaringerne fra Naturudvalget viser at det vil være godt med en meget konkret opgave og et mindre tidsperspektiv i forbindelse med et  §17 stk. 4 udvalg. Et tværgående sekretariat har betydet et samarbejde på tværs, hvilket også har haft stor positiv indflydelse på andre arbejdsopgaver.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beskyttelse og benyttelse af naturen kan bruges som et centralt element i forbindelse med borgernes forståelse af nødvendigheden af ændret adfærd. Den folkelige og samfundsmæssige interesse for natur og biodiversitet er stærkt stigende. Debat og tiltag for klima og natur går hånd i hånd. Således er Naturudvalgets arbejde et godt fundament til det fremadrette arbejde med biodiversitet, klima og bæredygtighed.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.
Naturudvalget (§17, stk.4-udvalget) afgår med beretningen og ophører med udgangen af 2021.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-016150

Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 har været i offentlig høring i perioden fra d. 4. maj til d. 30. juni 2021. Byrådet skal behandle de indkomne bemærkninger og indsigelser og endeligt vedtage Kommuneplanen.

Forvaltningen foreslår

• At Kommuneplan 2021 – 2033 vedtages endeligt med de ændringer, som høringssvarene har afstedkommet (ses i bilag B og C), med overholdelse af de aftaler, der er indgået med Bolig- og planstyrelsen (ses i bilag D), 
• at den sammenfattende redegørelse for miljøvurdering (bilag E) tages til efterretning,
• at forvaltningen konsekvensretter kommuneplanen i tekst og på kort på baggrund af Byrådets beslutninger om ændringer, og
• at Kommuneplan 2021 – 2033 offentliggøres d. 1. februar 2022, når alle byråd i Trekantområdet har vedtaget den.

Sagsbeskrivelse

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 har været i offentlig høring i perioden fra d. 4. maj til d. 30. juni 2021. Forslaget kan frem til og med d. 6. december 2021 ses via link på siden middelfart.dk/kommuneplanforslag.

Kommuneplanen er opbygget af to dele, hvor den ene del er lavet i samarbejde med de andre kommuner i Trekantområdet, og den anden er Middelfart Kommunes lokale del. De to dele er integreret i Middelfart Kommuneplan 2021 – 2033.

Der blev i høringsperioden afholdt 2 digitale borgermøder, og der er indkommet bemærkninger fra en række borgere, foreninger, myndigheder m.fl. samt en indsigelse fra Bolig- og Planstyrelsen. Kopi af samtlige indkomne bemærkninger i Middelfart Kommune findes i Bilag A.

Bemærkninger fra borgere, myndigheder og andre
Alle indkomne bemærkninger fra borgere og andre er gennemgået og vurderet. For nogle bemærkningers vedkommende giver de indkomne forslag anledning til en ændring af kommuneplanen. For en del øvrige bemærkninger foreslås det, at bemærkningerne tages til orientering, og at der evt. arbejdes videre med idéerne i anden sammenhæng.

Der er for hvert enkelt høringssvar lavet en indstilling til Byrådet om, hvorvidt bemærkningen giver anledning til ændring af Kommuneplanen. Notater, der sammenfatter bemærkningerne og indeholder administrationens indstilling, findes i Bilag B (for Middelfarts egen del) og Bilag C (for Trekantområdet). Høringssvar er som forberedelse til den senere politiske behandling forelagt Byrådet på temamøde d. 4. oktober 2021.

Indsigelse og aftalenotat fra Bolig- og planstyrelsen
Bolig- og Planstyrelsen har d. 30. juni 2021 fremsendt indsigelse mod kommuneplanforslaget, og kommuneplanen kan ikke vedtages endeligt, før Bolig- og Planstyrelsen har frafaldet indsigelsen. På baggrund af en efterfølgende dialog og forhandling med Bolig- og Planstyrelsen har styrelsen d. 16. november 2021 frafaldet indsigelsen på de vilkår, der fremgår af aftalenotatet (ses i Bilag D). Der er desuden drøftet en række forhold med Bolig- og Planstyrelsen, som der er opnået enighed om, under forudsætning af Byrådets godkendelse. Frafald af indsigelse og aftalenotat med Bolig- og planstyrelsen findes i Bilag D.

Indsigelsen drejede sig om udlæg af erhvervsområde E.03.22 Hovedvejen, nord (Kauslunde). Indsigelsen er begrundet i 2 forhold:

• manglende planlægningsmæssig begrundelse for udlæg af erhvervsområde E.03.22 i kystnærhedszonen
• udlæg af område E.03.22 er ikke forbeholdt transport- og logistikvirksomheder eller andre transporttunge erhverv. Denne indsigelse fremsættes på vegne af Vejdirektoratet.

Kort over området samt forvaltningens bemærkninger ses i Bilag B.

Erhvervsområdet E.03.22 medtages som konsekvens af indsigelsen derfor ikke i Kommuneplan 2021, men forbliver i kommuneplanen som perspektivområde.

Ændringer i Kommuneplan 2021 i forhold til forslaget
De ændringer, der indstilles til godkendelse i Byrådet, er i hovedtræk:

Ændringer til den fælles del for Trekantområdet -
Fra staten:

• Redegørelse til Retningslinje 2.2.3 Risikovirksomheder justeres og appendix tilføjes under Bilag
• Redegørelse vedr. definitioner af naturområder til Retningslinje 3.4.1 Naturområder, herunder de særligt værdifulde naturområder, justeres
• Tekst i retningslinje og redegørelse i Retningslinje 3.4.4 Grønt Danmarkskort erstattes af ny
• Desuden mindre redaktionelle rettelser

Øvrige:

• Afsnit om råstofplanlægning i 8. Forhold til anden planlægning aktualiseres og i redegørelse til Retningslinje 2.1.1 for arealer til byudvikling præciseres vedr. råstofgraveområder
• Retningslinje 5.7.1 for olie og gasanlæg justeres med konkrete anlægsprojekter
• Benævnelser i Retningslinje 5.4.2 for opstilling af vindmøller og i retningslinje og redegørelse i Retningslinje 5.8.1 for højspændingsanlæg ændres
• Desuden opdateringer i fht. ny lovgivning m.m. vedr. Havplan i kap. 8. Forhold til anden planlægning og i redegørelse til Retningslinje 5.3.1 for Billund lufthavn

Ændringer til den lokale del for Middelfart -
Fra staten:

• Erhvervsområde ved Middelfart (E.03.22) udgår som kommuneplanrammeområde og udlægges i stedet til perspektivområde
• Nyt sommerhusområde ved Båring Ege (S.04.37) udtages af planen og medtages som konsekvens heraf i udpegningerne til Retningslinje 3.5.1 Bevaringsværdige landskab samt Retningslinje 3.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
• Udpegning af alle Natura 2000 arealer som naturområder i Retningslinje 3.4.1 Naturområder, herunder de særligt værdifulde naturområder
• Tilføjelse til redegørelsen om Grønt Danmarkskort i Bilag
• Justering af landskabsudpegninger ved Kryb-i-ly og Gelsted til Retningslinje 3.5.1 Bevaringsværdige landskaber og Retningslinje 3.5.2 Større sammenhængende landskaber

Øvrige:

• Landskabsanalyse ved Strib indsættes under Bilag
• Nyt boligområde ved Møllevej i Gelsted (B.08.13) tages ud
• En række kommuneplanrammer i Ejby ændres i forhold til status, bebyggelsesstruktur og navn (B.07.03, B.07.04, B.07.08, B.07.09, B.07.11, O.07.03 og O.07.05)
• Ordet ‘svinefabrikker’ slettes i under Miljøklasser i Generelle rammebestemmelser
• Mål vedr. friluftsliv omformuleres i 3. afsnit af de politiske mål for 4. Turisme, kultur og friluftsliv - adgangen til naturen skal udbygges for alle, og det skal være muligt for alle at komme ud i naturen
• Der tilføjes ”lokale” om grønne helhedsløsninger i afsnit om Klimalaboratoriet under de politiske mål 7. Klima og energi
• Nyt kort med afgrænsning af lokalsamfundene, hvor Føns inkl. Fønsskov er et selvstændigt område af Føns fra øvrige lokalsamfund til Retningslinje 1.1.2 Udvikling i landsbyer – Middelfart
• Små nye råstofområder udpeges til skovrejsning uønsket i Retningslinje 3.2.2 Skovrejsning, uønsket
• Eksisterende el anlæg vises på kort til Retningslinje 5.8.1 Højspændingsanlæg
• Præcisering af krav til opholdsarealer i Generelle rammebestemmelser

Tillæg til Kommuneplan 2017, der er endeligt vedtaget inden vedtagelsen af Kommuneplan 2021, vil desuden blive indarbejdet i Kommuneplan 2021.

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering
Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 for Trekantområdet er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Middelfart Kommunes egen del af Kommuneplanen er screenet i henhold til samme lov.

Miljøvurderingen, som er udarbejdet sideløbende med selve planen, har bl.a. til formål at sikre, at der i planen tages tilstrækkeligt hensyn til miljøet. Derfor er der i forbindelse med miljøvurderingen krav om, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen skal laves en sammenfattende redegørelse for de ændringer eller afværgeforanstaltninger, der laves på baggrund af miljøvurderingen og den offentlige høring. Denne redegørelse vedlægges som Bilag E.

Kommuneplanens retsvirkning og ikrafttræden
Kommuneplan 2021 – 2033 vil erstatte Kommuneplan 2017 – 2029 med tilhørende kommuneplantillæg.

Efter Byrådets endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 vil ændringerne blive indarbejdet i planen samt i de tilhørende kort. Den digitale kommuneplan vil blive lukket for offentligheden i en periode, således at kommuneplanen kan konsekvensrettes på baggrund af Byrådets beslutning.

Hovedreglen er, at en kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af planen efter planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse træder i kraft, samtidig med at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt – det vil sige efter d. 6. december 2021.

Forbudsbestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3, kan derimod først anvendes, når kommuneplanen er offentligt bekendtgjort (annonceret). Bestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at gribe konkret ind over for udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om ændret anvendelse, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanen.

Annonceringen forventes at ske d. 1. februar 2022, når alle kommunerne i Trekantområdet har vedtaget planerne.

Økonomi

Ingen.

Høring

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 har været i offentlig høring i perioden fra d. 4. maj til d. 30. juni 2021.

De indkomne høringssvar er vedlagt (Bilag A).

Klima & bæredygtighed

Kommuneplanen er revideret i henhold til Plan- og bæredygtighedsstrategien, hvor klima var et hovedtema i den lokale del af strategien og grøn omstilling et hovedrevisionstema i den fælles del.

Desuden er DK2020 Klimaplanen integreret i Kommuneplanen.

Kommuneplanens kapitler under Politik og mål samt en del retningslinjer er gennemskrevet med hensyn til klima og bæredygtighed. Kommuneplanen vil dermed give retning og udgøre en ramme for arbejdet med klima og bæredygtighed de kommende år.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-014994

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Denne sag omhandler planlagt hjemtagelse af lån på lånerammen for 2021. 

Der henstår i øjeblikket en planlagt restlåneoptagelse på 25,945 mio. kr. på budget 2021. Låneoptagelsen indgår i finansieringen af de fremrykkede anlæg og ekstraanlæg, der bliver i værksat i forbindelse med COVID-19 krisen. 

De fleste af anlægsprojekterne nærmer sig nu sin afslutning. 

Økonomiafdelingen har lavet en foreløbig opgørelse af lånerammen for 2021 som viser, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig låneramme til at hjemtage restfinansieringen til projekterne.

Lånehjemtagelsen kan derfor gennemføres.

Forvaltningen foreslår

• At optagelse af et 25-årigt lån i Kommunekredit på 25,945 mio. kr. på lånerammen for 2021 godkendes, og
• at det godkendes, at lånet - henset til det fortsat lave renteniveau - hjemtages som et aftalelån med fastrente i hele lånets løbetid efter serielånsprincippet.

Sagsbeskrivelse

Der er i det korrigerede budget for 2021 indarbejdet en samlet låneoptagelse for regnskabsåret 2021 på 35,245 mio. kr. eksklusiv planlagt låneoptagelse til ældreboliger. 

Heraf er de 9,314 mio. kr. hjemtaget på lånerammen for 2020 og udbetalt i april måned, mens restbeløbet på 25,945 mio. kr. skal optages på lånerammen for 2021. Restbeløbet vedrører overførte COVID-19 anlægsprojekter. 

Økonomiafdelingen har lavet en foreløbig opgørelse af lånerammen for 2021. Opgørelsen viser, at der pr. 20. oktober 2021 er bogført låneberettigede udgifter for 27,931 mio. kr. når de stillede garantier til foreninger fraregnes lånerammen. 

Det indebærer, at selv om der fortsat mangler at blive bogført nogle anlægsudgifter på COVID-19 projekterne, så er der på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt låneberettigede udgifter på øvrige projekter til at gennemføre låneoptagelsen. 

Det anbefales derfor, at låneoptagelsen eksekveres.

Den samlede opgørelse over låneberettigede bilaget til sagen. 

Økonomi

Nærværende låneoptagelse er planlagt og merudgifterne til låneydelse, herunder renter og afdrag er derfor allerede indregnet i budgetlægningen for 2022. 

Kommunekredits indikative renteberegning viser, at lånerenten pr. dags dato kan forventes at udgøre 0,80%. Det er i historisk sammenhæng en meget billig lånerente. 

Lånesagsberegningen viser endvidere, at den samlede årlige låneudgift vil udgøre 1.149.675 kr., hvoraf 941.200 kr. båstår af afdrag og 208.476 kr. dækker lånets forrentning. (De oplyste tal tager afsæt i førsteårsydelsen). 

Det skal endvidere bemærkes, at lånebevillingen allerede er overført fra sidste år, dvs. der registreres ikke en særskilt bevilling til låneoptagelsen.

De samlede projekter, der indgår i låneopgørelsen fremgår af bilaget til sagen.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-000014

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 4. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2021.

Forvaltningen foreslår

• At 4. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2021 godkendes som forelagt, og
• at bevillingerne, der fremgår af bilag 4 (samlet bevillingsoversigt) godkendes.

Sagsbeskrivelse

Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån.

Der forventes ved 4. budgetopfølgning en samlet strukturel (u)balance på 31,0 mio. kr.

Der er tale om en afvigelse i forhold til det planlagte niveau på hele 56,0 mio. kr. såfremt den planlagte kassestyrkelse skulle være realiseret. Uden den planlagte kassestyrkelse er der tale om en afvigelse på 31,0 mio. kr.

Drift: 

Vendes blikket mod driftsområderne forventes et samlet merforbrug på 46,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget eksklusiv serviceværnet. 

I forhold til overholdelse af servicerammen forventes et umiddelbart merforbrug på servicerammen på 53,7 mio. kr. før træk på serviceværnet. Når serviceværnet tages med ind i betragtning forventes et merforbrug på 31,7 mio. kr. 

Der er 6 væsentlige nedslagspunkter i forhold til merforbruget på driften:

• Merforbruget på det det specialiserede børneområde (anbringelser, forebyggende foranstaltninger og sociale ydelser) tegner sig for et merforbrug på 8,5 mio. kr., svarende til 16% af kommunens totale merforbrug. Det er bekymrende, at der har været en opadgående udgiftsglidning hen over året. Udviklingen er blevet adresseret i forbindelse med budgetlægningen og der er i 2022 tilført ekstra midler til det specialiserede børneområde, hvorfor der forventes balance for 2022.

   

• Merforbruget på det Social- og Velfærdsområdet (botilbud, kontakt- og ledsageordninger, forsorgshjem- og krisecentre, særligt tilrettelagte, alkoholbehandling mv.) tegner sig for et merforbrug på 14,8 mio. kr., svarende til 28% af kommunens totale merforbrug. Det er positivt, at den opadgående udvikling i merforbruget er aftagende i forhold til tidligere budgetopfølgninger. Det er positivt at merforbruget i 2021 på Social- og Velfærdsområdet er nedbragt væsentligt i forhold til tidligere budgetopfølgninger. Det skal endvidere påpeges, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført ekstra midler til Social- og Velfærdsområdet. Det er således forventningen, at mankoen vil være markant nedbragt næste år, men der skal forsat være stor fokus på balanceskabende tiltag.

   

• Senior og velfærdsområdet, som omfatter plejehjem og tilbud til ældre, udviser et merforbrug på 10,1 mio. kr., svarende til 19% af det totale merforbrug. Merforbruget har ikke blivende karakter og størstedelen skyldes særlige COVID-19 tiltag, samt periodeforskydning på ældreboligdrift og vedligeholdelse.

   

• Sundhedsområdet forventes at realisere et merforbrug på 10,6 mio. kr. Større dele af merforbruget har ikke blivende karakter og skyldes ekstraordinære COVID-19 tiltag. Der ses dog en mere blivende udgiftsstigning i udgifterne til sygepleje. Stigningen skyldes borgerne hurtigere bliver udskrevet fra sygehuse og er mere komplekse, samt generelt stigende efterspørgsel efter specialiserede kompetencer indenfor områder som sår, KOL, hjerte og akutte borgere. Der arbejdes med balanceskabende tiltag.

   

• På arbejdsskade- og rengøringsområdet forventes et merforbrug på 8,2 mio. kr., svarende til 15% af kommunens samlede merforbrug. Dele af merforbruget på rengøring skyldes COVID-19, men rengøringsområdet har over en flerårig periode været udfordret. Der arbejdes på balanceskabende tiltag på rengøringsområdet. Tilsvarende ses betydelige merudgifter på arbejdsskadeforsikringer. Det er under afklaring, hvorvidt der er tale om varige stigninger, som skal adresseres ved næste års budgetlægning.

   

• Et yderligere opmærksomhedspunkt er administrationen på Teknisk Udvalgs område, hvor der er et merforbrug på 7,2 mio. kr. i 2021 i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skyldes generel opnormering i den interne byggesagsstyring og myndighedsbehandling af byggesager. Den øgede bemanding er sket ud fra en målsætning om at skabe fremdrift i kommunens anlægsprojekter og for at opretholde gode sagsbehandlingstider i såvel lokalplanlægning og byggetilladelser mv. Problemet er i 2021 håndteret ved en række forskellige omprioriteringer, herunder primært tilførsel af ekstramidler fra vækst- og bosætningspuljen, samt omprioriteringer fra Ejendomscenteret. Der er endvidere tilført ekstraressourcer til området i forbindelse med budgettet for 2022, men der vil forsat skulle findes løsninger på restmankoen i 2022.

Kommunen har tilstrækkelig kassebeholdning til at absorbere budgetafvigelsen i indeværende år. Den varige ubalance er delvis håndteret i forbindelse med budgetlægningen for 2022. For at holde kommunens økonomiske råderum og handlemuligheder intakte, er det vigtigt, at der skabes balance mellem indtægter og udgifter.

Anlæg:

Det samlede omfang af skattefinansieret anlæg forventes at udgøre 115,2 mio. kr. i 2021, mens det oprindelige budget udgør 92,9 mio. kr. Forventningen er således, at der indhentes efterslæb på anlæg på 22,3 mio. kr.

Der indhentes således kun i relativt begrænset omfang efterslæb på anlæg i 2021. Som konsekvens heraf er forventningen, at der vil blive overført et samlet efterslæb på 131,4 mio. kr. på skattefinansieret anlæg til 2022 eksklusiv jordforsyningsområdet.

Budgetgennemgangen viser, at der er forsinkelser på omkring halvdelen af kommunernes anlægsprojekter. Der arbejdes på at indhente efterslæbet ved at opmande på de interne ressourcer til byggesagsstyring således der ikke er interne flaskehalse i planlægningen. Men stigende håndværkerudgifter, materialeknaphed og flaskehale i byggesektoren ventes at udfordre flere af anlægsprojekterne fremover.

Økonomi

Bemærkninger til bevillinger:

Der gives samlet set bevillinger til finansiering på 3,0 mio. kr. Bevillinger dækker merudgifter til COVID-19 på socialforvaltnings område. 

Det skal bemærkes, at der ved denne opfølgning omprioriteres 2,8 mio. kr. fra renter på lånene hos LD Fonde til afdrag på lånene fra LD fonde. Baggrunden er, at renten akkumuleres i saldoen på LD fonde og således ikke kommer til opkrævning før indfrielsestidspunktet.

Det samlede afdrag på kommunens lån udgør 47,9 mio. kr. Det høje niveau for afdrag skal ses i lyset af, at der i 2021 er hjemtaget lån på låneramme 2020 med henblik på at nedbringe mellemværendet med LD Fonde. 

Bevillingerne forøger bruttoanlægsrammen med 43,2 mio. kr., hvoraf 17,8 mio. kr. vedrører forsikringsdækkede erstatningssager, herunder udbedring af skader på rådhuset og renovering af Naturcenteret efter brand. Netto forøges anlægsrammen med 19,952 mio. kr.

Bemærkning til COVID-19 udgifter

COVID-19 tegner sig som nævnt ovenfor for en større del af merforbruget på udvalgsområderne. 

Set i forhold til det korrigerede budget, hvor der er givet bevilling til de afholdte udgifter til COVID-19 forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets område, et merforbrug på 9,2 mio. kr. på Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område, 25,6 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område, samt 2,2 mio. kr. på Miljø og Energiudvalgets område. Der forventes mindreforbrug på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område, Skoleudvalgets område og Teknisk Udvalgs område i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud.  

Risiko for regnskabssanktion:

I forhold til det umiddelbare merforbrug på servicerammen på 53,7 mio. kr. er der en betydelig risiko for individuel regnskabssanktion. 

Der er dog en række modgående faktorer, som i al væsentlighed gør det muligt at komme i mål med overholdelse af servicerammen. 

For det første afbøder afsatte serviceværn på 22,0 mio. kr. sanktionsrisikoen. 

Dernæst er det med afsæt i KL's beskrivelse af de ændrede sigtlinjer for servicerammen forventningen, at servicerammen løftes med 16,3 mio. kr. som følge af kommunernes merudgifter til håndtering af COVID-19 pandemien. 

Endelig har økonomiafdelingen sammen med forvaltningerne gennemgået kommunens driftsposter for at identificere anlægsinvesteringer, der er fejlklassificeret som drift i stedet for anlæg. Gennemgangen har vist, at der er en række udgiftsposter, der rettelig skal reklassificeres fra drift til anlæg. Det gælder asfaltinvesteringer for 12,0 mio. kr., en række mindre til- og ombygningsopgaver på skolerne og større IT-indkøb.

De tre ting til sammen betyder, at servicerammemankoen kan nedbringes til 0,4 mio. kr., hvilket igen betyder, at sanktionsrisikoen reduceres til 0,2 mio. kr.

For nærmere beskrivelse af regnskabsforventningerne på de enkelte driftsområder, status på anlæg og regnskabssanktion, se den skrevne budgetopfølgning.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet. 

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2016-004831

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår

• At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.

Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. 30.09.2021 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021 udgjorde 260,0 mio. kr.

Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 6.588 kr.

Til sammenligning udgør gennemsnitslikviditeten på landsplan 9.827 kr. pr. indbygger. Middelfart Kommune har således en lidt svagere likviditet end landsgennemsnittet, men dog fortsat forsvarlig likviditet. 

Hvis Middelfart Kommune skulle have en landsgennemsnitlig likviditet pr. indbygger, skulle likviditeten styrkes med 127,8 mio. kr. og udgøre 387,8 mio. kr. 

KKR-likviditeten er steget med 24,0 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten er steget med 69,9 mio. kr. siden årsskiftet. 

Stigningen hænger først og fremmest sammen med, at der er opbygget et stort efterslæb i udførelsen af anlægsprojekter, mens der samtidig er realiseret betydelige merindtægter fra jordforsyningsområdet.

Medvirkende til stigningen har også været likviditetsvirkningen af de statslige reguleringer i forhold til COVID-kompensation, samt det forhold, at afregningen af afståelsesudgiften i forbindelse med Naturgas Fyn endnu engang er udskudt et år.

Der er samlet set en uforbrugt restanlægsbevilling på 183,3 mio. kr. til skattefinansieret anlæg i 2021. Størstedelen af likviditeten er således bundet op i anlægsbevillinger.

Det må alt andet lige forventes, at likviditeten vil udvise et fald over de kommende år.

Dette skyldes især 3 forhold:

1) Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist nedbringes over de næste 2-3 år.

3) Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt.

4) Balanceudfordringen på det specialiserede voksen- og handicapområde forventes at medføre et stort likviditetstræk i 2021 og muligvis også i et vist omfang i 2022.

Herudover skal det nævnes, at likviditeten skal kunne dække overførslen af driftsmidler på de forskellige delområder (overførsel af opsparet overskud fra 2020 til 2021).

Det samlede billede er således fortsat, at det likviditetsmæssige råderum (den frie udisponerede likviditet) er forholdsvis begrænset, på trods af en aktuel likviditet på den gode side af 250 mio. kr.

Det er en generel tommelfingerregel, at en kommune skal have en likviditet på mindst 2.500 kr./indbygger for at have penge nok til den løbende drift og til at kunne håndtere mindre udsving.

Det anbefalede mindsteniveau svarer til en gennemsnitlig daglig likviditet på 97,5 mio. kr. i Middelfart Kommune.

Middelfart Kommunes målsætning for minimumslikviditet er ved byrådsperiodens start fastsat til 90 mio. kr. Med indbyggertalsvæksten og pris- og lønudviklingen, bør måltallet løftes til 100 mio. kr. i næste byrådsperiode.

Økonomi

Forvaltningens aktuelle likviditetsprognose ser således ud: 

Likviditetsprognosen viser, at likviditetsmålsætningen vil være opfyldt i hele budgetperioden 2021-2025. 

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at likviditetsprognoser er stærkt påvirkelige overfor faktorer som:

• Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat.

• Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.

• Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.

• Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassefinansiering i løbet af budgetåret.

• Likviditetsvirkningen af årets resultat af skattefinansieret drift, herunder centrale og decentrale enheders forbrug af opsparede midler.

• Timingen af eksterne enheders træk eller udbygning af mellemværendet med Middelfart Kommune.

Forvaltningen anbefaler, at likviditetsudviklingen følges tæt over de kommende måneder, samt at der udvises rettidig omhu i de bevillingsmæssige dispositioner i 2021.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-015829

Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen

Præsentation

Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2022. Taksten skal godkendes af Middelfart Kommune.

Ved behandling af taksten skal Byrådet udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har udmeldt.

Den fastsatte økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2022 og 2023.

Byrådet skal ikke tage stilling til vandafledningsbidragets størrelse.

Forvaltningen foreslår

• At vandafledningsbidraget, som Middelfart Spildevand A/S har fastsat, godkendes. Bidraget for 2022 er på:

        360,00 kr. Fast bidrag ekskl. moms

        41,85 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug til og med 500 m3

        33,48 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug på 501-20.000 m3

        16,74 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug over 20.000 m3

Sagsbeskrivelse

Bestyrelsen i Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2022 til:

• 360,00 kr. for fast bidrag ekskl. moms

• 41,85 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug til og med 500 m3

• 33,48 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug på 501-20.000 m3

• 16,74 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug over 20.000 m3
  

I 2022 ændrer Middelfart Spildevand takstsammensætningen i forhold til 2021. Der indføres et fast bidrag pr. forbruger. Til gengæld sænkes den variable del af vandafledningsbidraget tilsvarende således, at det totalt opkrævede beløb stadig overholder de økonomiske rammer. Årsagen til ændringen er, at det ifølge Middelfart Spildevand giver en mere omkostningrigtig fordeling, da en del administrative opgaver er ens uanset kundens forbrug. Derudover giver det en bedre mulighed for at sammenligne takster med de øvrige spildevandsforsyninger.  

I 2022 indføres et fast bidrag på 360 kr. Den variable takst ændres fra 46,14 kr./m3 i 2021 til 41,85 kr./m3 i 2022 for forbrug til og med 500 m3. Ligeledes ændres taksterne for forbrug på 501-20.000 m3 fra 36,91 kr. i 2021 til 33,48 kr. i 2022, samt taksterne for forbrug over 20.000 m3 fra 18,46 kr. i 2021 til 16,74 kr. i 2022. Alle takster er angivet ekskl. moms.

Den ændrede takstsammensætning i 2022 medfører en lille merudgift for kunder med et forbrug under 84 m3 i forhold til 2021, hvorimod kunder med et forbrug over 84 m3 opnår en lille mindreudgift i forhold til 2021. Jo større forbrug desto større mindreudgift i forhold til 2021 og omvendt, jo mindre forbrug desto større merudgift i forhold til 2021. Sagen har ikke været i høring i Middelfart Kommune, før vedtagelsen i Middelfart Spildevands bestyrelse.   

Vandafledningsbidraget følger den trappebetalingsmodel, der blev indført ved lov pr. 1. januar 2014. Trappemodellen blev i 2018 fuldt indfaset. Der er dermed en rabat på 20% på forbruget mellem 501 og 20.000 m3 og en rabat på 60% for forbruget over 20.000 m3 for de virksomheder, der er omfattet af Naturstyrelsens regler på området. Det vurderes, at kun ca. 1% af kunderne er omfattet af ordningen.

Forsyningssekretariatet fastsætter en økonomisk ramme for de vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Middelfart Spildevand er omfattet af vandsektorloven og skal derfor overholde den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet fastsætter for selskabet. Forsyningssekretariatet har fastsat en to-årig økonomisk ramme for 2022 og 2023 for Middelfart Spildevand. Der er udmeldt en specifik ramme for hvert år, men selskabet kan selv disponere over rammerne i reguleringsperioden. Den økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2022 og 2023.

I henhold til Betalingsloven skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, godkende taksten en gang årligt. Kommunalbestyrelsen skal udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har udmeldt, ikke bidragets størrelse.

Forvaltningen vurderer, at Middelfart Spildevand A/S med vandafledningsbidraget for 2022 vil overholde den to årige økonomiske ramme for 2022 og 2023, som Forsyningssekretariatet har fastsat.

Forudsætningerne for vandafledningsbidraget er beskrevet nærmere i Budgetnotat 2022 for Middelfart Spildevand A/S. Budgettet er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Indtægten fra vandafledningsbidraget har bl.a. været med til at finansiere en del af Klimabyen. Indtægten er også en del af finansieringsgrundlaget for, at Middelfart Spildevand kan foretage anlægsinvesteringer såsom yderligere klimatilpasninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2018-006480

Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation

Boligforeningen Civica har fremsendt skema C - et byggeregnskab for opførelse af 40 almene familieboliger på Ranunkelhaven i Middelfart til godkendelse.

Forvaltningen foreslår

• At skema C med en samlet anskaffelsessum på 88.760.000 kr. bliver godkendt,
• at der maksimalt godkendes en kommunal garanti på 79.884.000 kr., og
• at den endelige husleje på 1.123 kr. pr m2 ekskl. forbrugsafgifter bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Tilbage i 2018 gav Middelfart Byråd et tilsagn til Civica om at opføre 40 almene familieboliger på Ranunkelhaven i Middelfart. Der er tale om lejemål, der er indrettet med 3 eller 4 værelser svarende til 105 og 113 m2. Til alle boliger hører en rummelig altan eller terrasse i stueplan. Hver bolig har et opvarmet depotrum. I Ranunkelhaven er flest mulige bæredygtige tiltag indarbejdet i byggeriet. Det betyder lavere omkostninger til f.eks. opvarmning, fokus på sundt indeklima. På udearealerne er der indtænkt rammer til fællesskab samt biodiversitet. De første beboere kunne flyttede ind i juni i år.

Af skema c fremgår det, at den samlede anskaffelsessum beløber sig til 88,760 mio. kr., med dertilhørende husleje på 1.123 kr. pr m2. Finansieringen af anskaffelsessummen er som følger

• Realkreditlån    78.109.000 kr.
• Grundkapital      8.876.000 kr.
• Beboerindskud   1.775.000 kr.

Middelfart Kommune påtager sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført. Garantien opgøres teknisk set til lånets størrelse, indtil byggeriet er opført.

Den samlede endelige anskaffelsessum på knapt 89 mio. kr. for projektet er blevet billigere på godt 1 mio. kr. set i forhold til skema B. Hvilket primært skyldes mindre udgifter byggelånsrenter og teknisk rådgivning.

Økonomi

Den kommunale garanti vil ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om en garanti til almene boliger.

Høring

Ingen høring

Klima & bæredygtighed

Civicas byggeri af 40 almene familieboliger er det første almene DGNB certificeret byggeri i Middelfart Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-011639

Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation

I forbindelse med Budget 2022 blev det besluttet at etablere en borgerrådgiverfunktion i Middelfart Kommune.

Forvaltningen foreslår

• At der etableres en borgerrådgiverfunktion i Middelfart Kommune i en 2-årig forsøgsperiode som nærmere beskrevet i vedtægterne.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med Budget 2022 har Byrådet på mødet den 11. oktober 2021 vedtaget, at der skal etableres en 2-årig forsøgsordning med en borgerrådgiver i Middelfart Kommune.

Af budgetteksten fremgår følgende:

"Forligsparterne ønsker i et toårigt forsøg at ansætte en borgerrådgiver. Borgerrådgiveren skal skabe en øget forståelse og styrke dialogen mellem den enkelte borger og Middelfart Kommune. Borgerrådgiveren skal gennem tillidsbaseret samarbejde og sparring med den kommunale forvaltning bidrage til læring og forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening -  samtidig kan borgerrådgiveren støtte og vejlede borgeren i forbindelse med afgørelser og informere om klagemuligheder.

Borgerrådgiveren skal referere til Byrådet (og i dagligdagen til kommunaldirektøren). Der afsættes 350.000 kr. til finansiering i 2022 og overslagsårerne. Ordningen evalueres efter to år."

Med udgangspunkt i det af Byrådet vedtagne ønske om en 2-årig forsøgsordning med en borgerrådgiver anbefaler forvaltningen, at der etableres en uafhængig borgerrådgiver ansat direkte under Byrådet efter kommunestyrelseslovens § 65e.

Borgerrådgiverfunktionen skal således have til formål at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen, samt bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

Borgerrådgiverfunktionen skal samtidig gøre det lettere for borgere, brugere og virksomheder at klage over forhold, der vedrører kommunen. Borgerrådgiveren skal desuden medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Etablering af en ordning med en uafhængig borgerrådgiver kræver, at der indføres en bestemmelse i Middelfart Kommunes styrelsesvedtægt om dette. En ændring af styrelsesvedtægten kræver 2 behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Der forelægges en særskilt sag om ændring af styrelsesvedtægten på et senere møde i Byrådet.

Der er i lovgivningen ikke opstillet krav til borgerrådgiverens kvalifikationer eller uddannelsesmæssige baggrund. Middelfart Kommune kan således frit opstille krav til kvalifikationer og uddannelse ud fra en vurdering af, hvilke kompetencer der er væsentlige for borgerrådgiverens opgavevaretagelse i kommunen, og eventuelt ud fra, hvilke retssikkerhedsmæssige udfordringer kommunen står over for.

Den uafhængige juridiske tænketank Justitia, der har til formål at styrke fokus på og respekt for grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder i offentligheden, blandt myndigheder, eksperter og beslutningstager i Danmark og internationalt, har udarbejdet rapport om borgerrådgivere. I denne rapport anbefaler Justitia, at kandidater skal have indgående kendskab til og forståelse af forvaltningsretlige aspekter og principper, samt at vedkommende kan begå sig i en politisk styret organisation. Endvidere anbefales det, at der lægges vægt på, at kandidaten har gode evner for dialog med både borgere og medarbejdere i kommunen og samtidig er robust nok til at kunne modstå eventuel kritik eller pres fra forvaltningerne. 

Forvaltningen anbefaler,

1. At der etableres en uafhængig borgerrådgiverfunktion i Middelfart Kommune i en 2-årig forsøgsperiode som beskrevet i vedtægterne.
2. At borgerrådgiverens opgaver fastsættes i vedtægter, som gøres tilgængelige for offentligheden således, at der af hensyn til borgerne sikres gennemsigtighed i forhold til, hvilke opgaver borgerrådgiveren skal varetage, samt hvilke kompetenceområder borgerrådgiveren har at råde inden for. Forslag til vedtægt vedlægges sagen.
3. At Byrådets ledelsesopgaver overlades til kommunaldirektøren. Kommunaldirektøren får ingen kompetence med hensyn til indholdet af de sager, som behandles af borgerrådgiveren, og kommunaldirektøren kan derfor ikke instruere borgerrådgiveren i forhold til sagernes indhold.
4. At borgerrådgiveren skal have mulighed for at udføre sit arbejde frit og uformelt, hvor situationen tillader det, blandt andet af hensyn til at sænke sagsbehandlingstiden for borgergiveren.
5. At beretninger fra borgerrådgiveren skal offentliggøres, således at offentligheden kan få indblik i borgerrådgiverens arbejde.
6. At der i forbindelse med ansættelse af en borgerrådgiver lægges vægt på, at kandidaten har indgående kendskab til og forståelse af forvaltningsretlige regler og principper, samt at vedkommende kan begå sig i en politisk styret organisation. Der lægges endvidere vægt på, at kandidaten har gode evner for dialog og samarbejde med både borgere og medarbejdere i kommunen og samtidig er robust nok til at kunne modstå eventuel kritik eller pres fra forvaltningen.
7. At ansættelsesudvalget kommer til at bestå af borgmesteren og 2-3 byrådsmedlemmer udpeget af Byrådet efter 1. januar 2022, hvor det nye byråd tiltræder. Ansættelsesudvalget assisteres af kommunaldirektøren.
8. At borgerrådgiverfunktionen skal evalueres efter ca. 1½ år og i så god tid, at evalueringsrapporten kan indgå i budgetforhandlingerne og forelægges Byrådet i sommeren 2023.

Økonomi

Med Budget 2022 blev forligspartierne enige om, at der skal afsættes 350.000 kr. årligt i 2 år under Økonomiudvalget til en forsøgsordning med en borgerrådgiver.

Ud over udgifter til selve borgerrådgiverfunktionen må det forventes, at en borgerrådgiverfunktion også vil påføre forvaltningerne yderligere administrative opgaver, idet forvaltningerne vil skulle besvare henvendelser fra borgerrådgiveren og eventuelt afgive redegørelser til denne.

Høring

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Ændringsforslag fra Paw Nielsen: Sagen udsættes til fornyet behandling i det nye byråd.

For: Paw Nielsen.

Imod: Øvrige 23 medlemmer.

Undlod: -

Forslaget faldt med stemmerne 23 imod og 1 for.

Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling:

For: 23 medlemmer

Imod: Paw Nielsen stemte imod.

Undlod: -

Økonomiudvalgets anbefaling blev vedtaget med stemmerne 23 for og 1 imod.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-015969

Sagsbehandler: Linda Blirup

Præsentation

I forbindelse med skiftet af administrationskommune er det af den nye administrationskommunes revisor anbefalet, at TrekantBrand får egen bankforbindelse.

TrekantBrand har valgt den nye administrationskommunes bankforbindelse – Danske Bank – hvor der oprettes konto og kassekredit for at kunne håndtere TrekantBrands løbende betalingsforpligtelser.

Danske Bank ønsker godkendelse jf. TrekantBrands vedtægter pkt. 8.10.

Forvaltningen foreslår

• At TrekantBrands bankforbindelse herunder maksimum på kassekredit godkendes.

Sagsbeskrivelse

TrekantBrand skiftede administrationskommune til Kolding Kommune efter Vejle Kommunes beslutning om udtrædelse af Trekantbrand pr. 1.1.2022.  

BEK nr. 1850 af 17/12/2013. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. §9 stk. 2. ”Kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse må maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger.” 

TrekantBrands vedtæger pkt. 8.10 ”Beslutning om låneoptagelse, garantistillelse og udlicitering af væsentlige dele af beredskabet samt lignende, væsentlige beslutninger kræver behandling på to møder, og kan kun vedtages ved et kvalificeret flertal på mindst ¾ af de afgivne stemmer på såvel første som andet møde. Beslutningen herom skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen i Kommunerne.”

Beredskabskommissionen besluttede på mødet den 3. september 2021 at godkende ændringen.

På Beredskabskommissionens møde den 29. oktober 2021 blev det besluttet at godkende ændringen med en maksimal kassekredit på 10 mio. kr.   

For Middelfart Kommune vil den maksimale kassekredit ligge under lånebekendtgørelsens maksimum.

Økonomi

Den foreslåede kassekredit på 10 mio. kr. ligger under bekendtgørelsens maksimum i forhold til Middelfart Kommunes andel af fællesskabet på 15,47 pct. 

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger. 

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-015057

Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation

Middelfart Kommunes Plan for drift under kriser skal ajourføres i løbet af en Byrådsperiode og godkendes af Byrådet for at efterleve Beredskabslovens § 25. 

Forvaltningen foreslår

• At planen bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Økonomi

Ingen.

Høring

Plan for drift under kriser har været til udtalelse hos TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-013250

Sagsbehandler: Linda Falk Jørgensen

Præsentation

Genoptagelse af sag nr. 324 om trafikbetjening af den nye udstykning i Havrevænget.

I forbindelse med udstykning af det ubebyggede areal i nordvestlige hjørne af Havrevænget skal der besluttes, hvordan trafikbetjeningen af området skal ske. Samt bevilling til etablering af de nye vejanlæg.

Forvaltningen foreslår

• At det nordvestlige hjørne af Havrevænget trafikbetjenes fra Fruerhøjvej.
• At den eksisterende Havrevænget udfor nr. 22 og nr. 30 afspærres, så ejendommene Havrevej nr. 22 - 30 skal vejbetjenes via den nye vej i udstykningen.
• At Egelundvej omlægges, så den nuværende udkørsel til Fruerhøjvej lukkes og der etableres tilslutning til den nye vej til Fruerhøjvej.
• At det etableres et vejbump på Fruerhøjvej nord for den nye vejs tilslutning til Fruerhøjvej.
• At der giver en anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til etablering af den nye vej (byggemodning af udstykningen), omlægning af Egelundvej, bump på Fruerhøjvej og lukning af Havrevænget. Bevillingen finansieres af fremtidiges salgsindtægter på området.

Sagsbeskrivelse

Forvaltningen har gennemført en høring om lukning af Havrevænget ved ejendommene Havrevænget nr. 22 - 30 i forhold til at de fremover kunne få vejbetjening via den nye udstykning til Fruerhøjvej.
Der er kommet to ud af fem mulige høringssvar. De to høringssvar er begge positive overfor den ændrede vejbetjening af ejendommene.

Forvaltningen foreslår derfor, at Havrevænget afspærres ud for Havrevænget nr. 22, således at der ejendommene Havrevænget nr. 22-30 får fremtidig vejbetjening fra Fruerhøjvej og den nye udstykning.

Da det er trafiksikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt at have to vejkryds tæt på hinanden på en hovedfærdselsåre, som Fruerhøjvej, foreslår forvaltningen, at den nuværende vejtilslutning af Egelundvej til Fruerhøjvej fjernes og Egelundvej omlægges så den føres ned på den nye vej i udstykningen.

Ligeledes foreslår forvaltningen, at der etableres et bump på Fruerhøjvej ud for det nuværende vejkryds med Egelundvej, for at gøre det nye vejkryds mere sikkert og øge den generelle trafiksikkerhed på Fruerhøjvej.

Økonomi

Det vil overslagsmæssigt koste 1 mio. kr. at etablere den nye vej igennem udstykningen (byggemodning), omlægningen af Egelundvej, etablering af bump på Fruerhøjvej og lukning af Havrevænget.

Der kommer en forventet indtægt fra salget af byggegrundene på ca. 2 mio. kr. Det foreslås at bevillingen tages fra salgsindtægterne.

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Etablering af en ny adgangsvej vil give en øget CO2-udledning i forbindelse med selve anlægsarbejdet, da der skal bygges ca. 100 m. ekstra vej.

Overslagsmæssigt vil det være ca. 29 ton CO2 (beregnet med Infra-LCA).

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-015008

Sagsbehandler: Gitte Jensen

Præsentation

Forslag til lokalplan nr. 194 for boliger ved Skrillingegården i Middelfart er udarbejdet for at muliggøre et boligområde, hvor der i dag er marker og Skillingegården med en bevaringsværdig hovedbygning. Lokalplanområdet ligger i  kommuneplanrammeområde B.03.20, der er udlagt til boligområde.

Lokalplanforslag fremlægges med henblik på, at den sendes i offentlig høring.

Høringssvar indkommet i forhøringen samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af disse høringssvar fremgår i bilag med hvidbog.

Forvaltningen foreslår

• At forslag til lokalplan 194 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

• At forslag til besvarelser af høringssvar indkommet i forhøring, som beskrevet i hvidbog, godkendes.

Sagsbeskrivelse

Baggrund:

Økonomiudvalget vedtog d. 18. december 2018 at igangsætte planlægning for et boligområde ved Skrillingegården. 

Visionen er, at området skal udvikles til et attraktivt boligområde med variation af boligtyper i høj arkitektonisk kvalitet, der understøtter gode rammer for fællesskaber og rekreative oplevelser med afsæt i stedets landskabelige kvaliteter, stedets identitet og den kystnære beliggenhed.

Lokalplanområdet omfatter matrikel 3a og 3hø, Skrillinge By, Kauslunde, hvilket svarer til et areal på cirka 43 hektar i den sydøstlige del af Middelfart mod Skrillinge. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Østre Hougvej og mod vest af Vandværksvej. Mod nord afgrænses området af jernbanen og få eksisterende boliger. Mod øst er der åbent land med landbrug.

Luftfoto, hvor lokalplanområdet er på markeret med rødt felt.

Forslag til Lokalplan:

Lokalplanen sikrer den overordnede struktur for hele området. Med lokalplanen sikres at ny boligbebyggelse placeres i respekt for nærheden til Gamborg Fjord, landskabet og det eksisterende terræn. Området er i Kommuneplan 2021-2033 udlagt til boligformål og skal med lokalplanen overgå til byzone.

Disponeringen af det nye boligområde tager udgangspunkt i det let skrånede terræn, der falder fra nord mod syd, og muligheden for lange kig mod vand. For at opnå et varieret boligområde er området opdelt i mindre delområder med variation i boligtyper og arkitektonisk udtryk.

Lokalplanen er byggeretsgivende for flere delområder med boliger med mulighed for åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt de grønne rekreative fællesarealer. Lokalplanen udlægger også rammeområder for boligbebyggelse, hvor der efterfølgende skal udarbejdes byggeretsgivende lokalplan før det kan bebygges. Herunder et rammeområde, hvor bygherre ønsker mulighed for etagebyggeri i det nord-østlige hjørne af lokalplanområdet.

Der må samlet opføres op til 750 boliger i hele området. Lokalplan 194 giver mulighed for at opføre op til 261 boliger fordelt således:

• 110 tæt-lav boliger (rækkehuse) samlet i delområde T1 og T2.
• 150 åben-lav boliger (parcelhuse) samlet i delområde B1, B2 og B3
• Og 1 bolig i delområde S1 med den bevaringsværdige Skrillingegården med en SAVE-værdi på 3, med mulighed for daginstitution.

I de enkelte delområder med bebyggelse er der sikret bestemmelser for fx. tagformer og facader, således der opnås en mere varieret karakter af bebyggelse i lokalplanområdet. Der må i områderne bygges op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Dog må der i delområde S1 med den Skrillingegården maksimalt bygges 1 etage med udnyttet tagetage og en maksimal bygningshøjde på 8 meter.

Lokalplanen sikrer varierede og sammenhængende grønne fælles friarealer (R-områder) med gode stiforbindelser, og hvor regnvandshåndteringen bliver en naturlig del af den rekreative oplevelse med regnvandsbassiner og lavninger. De grønne områder vil give beboere og besøgende direkte adgang til naturen, tilføre området biodiversitet og respekterer det eksisterende naturbeskyttede § 3 område. Det naturbeskyttede areal indarbejdes som en naturlig del af de grønne områder.

Med lokalplanen fastlægges vejadgang til området samt den overordnede struktur for veje, parkering og et sammenhængende stinetværk, der kobler sig op på det omkringliggende stinet. Fra Vandværksvej etableres to vest-østgående stamveje, der giver vejadgang til lokalplanområdet. Stamvejene slynger sig gennem området og giver vejadgang til de enkelte delområder. Af hensyn til trafiksikkerhed skal der etableres venstresvingsbaner på Vandværksvej ved begge udkørsler fra lokalplanområdet. Den eksisterende overkørsel, der vejforsyner Vandværksvej nr. 43-49 omlægges, så der fremover vil være adgang fra den nordlige stamvej .

Af hensyn til trafiksikkerheden sikres der med lokalplanen en hovedsti langs Vandværksvej, der kobles til hovedstien på Bornholmsvej via en fremtidig stitunnel under Vandværksvej ved den nordvestlige hjørne lige uden for lokalplanområdet. Derudover sikres også en hovedsti til det nord-østlige hjørne af lokalplanområdet, der sikrer mulighed for at forbinde stien med stinetværket mod nord i Toften via en planlagt stitunnel under jernbanen.

Der er i forbindelse med den private håndtering af regnvand, skal der etableres et spildevandslav, der står for driften og vedligehold af anlæg til håndtering af overfladevand i lokalplanområdet. Der er derfor udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen med vedtægter for for et spildevandslav i området.

Lokalplanen er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med planforslagene.

Illustrationsplan over lokalplanområdet, der viser hvordan det kan komme til at se ud i delområderne, der er byggeretsgivende. De hvide felter viser delområder, der er rammegivende, og hvor der efterfølgende skal udarbejdes byggeretsgivende lokalplan.

Forhøring:

Det vedhæftede bilag med hvidbog indeholder høringssvar indkommet i offentlig høring i 2 uger fra den 4.-19. november 2020 . Der er tale om en indkaldelse af idéer til ændringer i kommuneplanen i området ved Skrillingegården. Forhøringen blev foretaget med henblik på forslag til at udpege et nyt rammeområde i kommuneplanen til boligformål med mulighed for at bygge højere end 2 etager. 

Lokalplan 194 er i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme B.03.20 i og med at den ikke giver mulighed for etageboligbebyggelse, men alene bebyggelse i form af åben-lav og tæt-lav i maksimalt 8,5 meter/2 etager. Der er dermed ikke udarbejdet et tillæg til kommuneplanen på nuværende tidspunkt. I forbindelse med fremtidig lokalplanlægning for rammeområde/delområde I i lokalplan 194 vil der med forslag til etagebyggeri skulle udarbejdes kommuneplantillæg for det relevante område, hvor der udlægges et nyt kommuneplanrammeområde til boliger. I den forbindelse vil der blive indkaldt ideer og forslag på ny. Delområdet I er beliggende i den nord-østlige del af lokalplanområdet. Besvarelsen af høringssvar, skal derfor ses ud fra det perspektiv.

Der er registreret i alt 15 høringssvar inden for høringsperioden:

• Miljøstyrelsen
• Odense Bys Museer
• 13 høringssvar fra borgere

Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til de indkomne høringssvar, og flere af disse forhold og hensyn har indgået i udarbejdelsen af lokalplanforslag. Forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af høringssvar er med afsæt i det konkret lokalplanforslag, der er udarbejdet efter forhøringen. 

Se vedhæftede hvidbog med høringsvar, hvor også forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse fremgår.

Økonomi

Ingen.

Høring

Forslag til lokalplan 194 sendes i 8 ugers offentlig høring.

Klima & bæredygtighed

Området er disponeret med større grønne fælles arealer, der fremstår grønt og med varieret beplantning, der understøtter en biodiversitet. Derudover håndteres regnvand hovedsageligt synligt på overfladen og integreres i områdets grønne arealer med regnvandsbassiner og lavninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-004761

Sagsbehandler: Brian Olsen

Præsentation

Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen angiver principperne for privat regnvandshåndtering i det store nye boligområde på ca. 43 ha ved Skrillingegården. Tillægget til spildevandsplanen følger forslag til lokalplan 194, som er byggeretsgivende for dele af området.

I dette tillæg optages desuden "udkast til vedtægter" for det kommende regnvandslav "Skrillingegården - Middelfart" i spildevandsplanen. 

Forvaltningen foreslår

• At tillæg 7 til spildevandsplanen godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommunes nuværende spildevandsplan 2016 - 2023 er en sektorplan for spildevandsområdet.

Ved seneste revision af spildevandsplanen i 2016 blev det besluttet, at nye boligområder skulle udlægges til spildevandskloak. Dermed blev såvel private- som offentlige bygherrer pålagt at håndtere regnvand på egen grund i LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand). Formålet med den "nye procedure" var at sætte klima på dagsorden samt at sikre, at nye boligområder blev udlagt til mere blå/grønne områder ved at få regnvandshåndtering op på jordoverfladen i stedet for underjordiske rør. Regnvandshåndtering på jordoverfladen giver anledning til mere biodiversitet, da vand giver liv. 

Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen er udarbejdet for at fastlægge, hvordan regnvand skal håndteres i de nye boligområder jf. lokalplan 194. Tillægget fastlægger, at regn der falder i området, skal håndteres lokalt ved privat foranstaltning. Der etableres et regnvandslav for området med tilhørende vedtægter (se bilag), som beskriver den fremtidige drift og vedligehold af regnvandsanlæg - både i og udenfor lokalplanområdet.

Tillægget giver det juridiske grundlag til at pålægge grundejerne at håndtere regnvand på egen grund og medvirke til drift og vedligeholdelse af fællesanlagte regnvandsløsninger via etablering af et regnvandslav.

Regnvand fra befæstede arealer håndteres lokalt i fællesanlagte regnvandsanlæg i overensstemmelse med forslag lokalplan 194 for området. Området er delt op i mindre oplande, som hver især har ansvar for tilbageholdelse af vand i regnvandsanlæg (regnbede, grøfter, wadier og regnvandsbassiner), inden vandet forløber over Golfklubben Lillebælt og videre mod sydvest til Gamborg Fjord (se kortbilag).

Tillægget omfatter ikke håndtering af spildevand, da dette er omfattet af nuværende spildevandsplan, der udlægger området til spildevandskloakering.

Økonomi

Tillægget medfører ikke udgifter for Middelfart Kommune. Udgifter til regnvandhåndtering afholdes af bygherre og grundejere.

Høring

Tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring.

Klima & bæredygtighed

Tillæg 7 til spildevandplanen har et positivt klimaaftryk. 

I vandhåndteringsplanen for hele området "Skrillingegården" har bygherrerådgiver taget højde for ekstreme regnhændelser ved at lave beregninger for en 100 års regnhændelse, som er en kraftig regn, som statistisk kun opstår en gang hvert 100. år. Hele vandhåndteringen i området er bygget op på en måde, så en 100 års regn imødekommes i området, og vandet ledes til Gamborg Fjord, så der undgås skader på veje og bygninger ect. i området.

Ligeledes giver den daglige vandhåndtering i området et "grønt/blåt" udtryk i kraft af synlig vandhåndtering på overfladen i grøfter, wadier og regnvandsbassiner, som giver muligheder for øget flora og fauna i området.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2020-010800

Sagsbehandler: Jakob Rauff Baungaard

Præsentation

Udviklingsfasen i Byrådes indsats Cirkulær økonomi og genbrug kan afsluttes, og indsatsen skal nu idriftsættes. Idriftsættelsen skal godkendes af Byrådet.

Forvaltningen foreslår

Sagsbeskrivelse

Byrådet i Middelfart Kommune, besluttede i 2017, at cirkulær økonomi skulle være et indsatsområde i Middelfart kommune, hvilket er i god overensstemmelse med strategien om at være en grøn vækstkommune og arbejdet mod klimaneutralitet/DK2020-klimaplanen, der efterfølgende blev vedtaget.

Målet med arbejdet med cirkulær økonomi er, at materialer/ressourcer skal cirkulere i samfundet i stedet for at blive forbrændt/deponeret. Genbrug og genanvendelse mindsker forbruget af klodens ofte knappe ressourcer og mindsker miljø- og klimabelastningen. Øget lokal genanvendelse kan desuden bibringe lokalsamfundet øget aktivitet og grøn vækst hos virksomheder.

Cirkulær økonomi et relevant fokusområde, da kommunen har en naturlig interesse i at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne, være et godt sted at bo for vores indbyggere, passe på vores miljø og samtidigt være økonomisk ansvarlige og fremsynede.

Denne udvikling skal understøttes af velfungerende kommunale ordninger for genanvendelse. Samtidig skal både borgere og virksomheder have kendskab til, hvordan de bedst muligt optimerer genanvendelsen. 

Før et produkt bliver til affald, som kan sendes til genanvendelse, er der i nogle tilfælde gode muligheder for at forlænge levetiden ved bl.a. direkte genbrug og reparation. Når produktets funktion er udtømt er det vigtigt at holde ressourcerne i kredsløb.

Det er vigtigt, at arbejdet med cirkulær økonomi er konkret og handlingsorienteret og formår at koble kommunens visioner og strategier med interne og eksterne samarbejdspartnere og involverer borgere, foreninger, skoler, butikker, virksomheder og kommunens egne afdelinger og medarbejdere.

I 2018 blev det politisk besluttet, at indsatsen er baseret på 4 spor, hvor kredsløbstanken er omdrejningspunktet for alle handlinger og projekter:

1. Byggeri & selektiv nedrivning
2. Cirkulation, genbrug og genanvendelse
3. Læring og formidling
4. Indkøb

Der er gennemført en række aktiviteter i den periode, hvor CØ har været byrådsindsats. Se eksempler i bilaget Eksempler på CØ-aktiviteter. 

I bilaget "Cirkulær Middelfart - Handlingsplan for Cirkulær Økonomi 2020-2024" er projekterne i de 4 spor beskrevet og plottet ind i modellen.

I bilaget "Cirkulær Middelfart - Handlingsplan for Cirkulær Økonomi 2020-2024 - projektbeskrivelser" er projekterne beskrevet.

Modellen Cirkulær Middelfart

Modellen for arbejdet med cirkulær økonomi, Cirkulær Middelfart, er baseret på EUs model for cirkulær økonomi. En visuel og letforståelig model, der giver et godt overblik over de vigtige faser, der ligger i arbejdet med at tænke ressourcer i kredsløb.

Cirkularitet i alt

Cirkulær økonomi-indsatsen er ligesom f.eks. klimadagsordenen en indsats, som berører kommunens organisation bredt. Cirkulær økonomi bør indtænkes i øvrige kommunale indsatser, udviklingsplaner og konkrete projekter. Politisk bør cirkulær økonomi høre under Miljø- og Energiudvalget.

Økonomi

Der er i forbindelse med idriftsættelse af indsatsen fortsat budgetteret med mandskabsressourcer på 1 årsværk samt 75.000 kr. i projektmidler fra Affald & Genbrugs driftsøkonomi.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Hele indsatsen handler om klima og bæredygtighed.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-014402

Sagsbehandler: Maria Friis Jensen

Præsentation

Ankestyrelsen har påpeget at valg af revisor for Motas I/S ikke bør ske for et enkelt eller to år. Desuden har Motas I/S regnskabspraksis ikke været i overensstemmelse med vedtægterne. Motas I/S fremsender derfor reviderede vedtægter vedrørende regnskabspraksis samt valg af revisor til godkendelse.  

Forvaltningen foreslår

• At forslaget til vedtægtsændringer for Motas I/S godkendes.

Sagsbeskrivelse

Der udarbejdes hvert år et årsregnskab for Motas I/S som siden selskabets stiftelse i 2007 været udarbejdet i henhold til årsregnskabsloven.

Som krævet er årsregnskabet blevet fremsendt til tilsynsmyndigheden, som efterfølgende har godkendt årsregnskabet. Af Motas’ vedtægter § 11.3 fremgår det imidlertid, at årsregnskab omfattende årsberetning og resultatopgørelse udarbejdes i overensstemmelse med indenrigs- og sundhedsministeriets gældende regler herom.

Motas I/S praksis for udarbejdelse af årsregnskab har derfor ikke overholdt selskabets vedtægter og der er derfor behov for en ændring af enten vedtægter eller regnskabspraksis.

Udarbejdelse af årsregnskab iht. Indenrigs- og sundhedsministeriets vedtægter vil medføre en større ændring i Motas bogholderi. Det vil derudover ikke give så godt et billede af status for Motas I/S som et selskab, som et regnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven.

Det foreslås derfor, at vedtægterne ændres således at årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Motas har den 3. december 2018 modtaget brev fra Ankestyrelsen vedrørende valg af revisor for selskabet, hvoraf det bl.a. fremgår:
Kommunestyrelseslovens § 42, stk. 6, lovfæster et almindeligt princip om, at revisionen skal være uafhængig. Antagelse af den kommunale revision for en vis kortere periode vil som udgangspunkt være i strid med kravet om uafhængighed. Antagelse af revisionen for et enkelt eller to regnskabsår vil således som udgangspunkt ikke sikre revisionen en tilstrækkelig uafhængig stilling i forhold til kommunalbestyrelsen

Hidtil har Motas I/S jævnfør vedtægterne § 6.2 og § 12 haft valg af revisor som et punkt på det årlige repræsentantskabsmøde og har dermed valgt revisor for et år af gangen. Dermed kan der være behov for, at revidere vedtægterne også på dette punkt.

Det foreslås derfor at vedtægterne ændres så valg af revision sker hvert 4. år.

De foreslåede vedtægtsændringer er sendt til forhåndsgodkendelse i Ankestyrelsen der dog har svaret at der pga. en ændring i §60a i kommunestyrelsesloven ikke længere er krav om at Motas I/S vedtægter skal godkendes af Ankestyrelsen. Da Ankestyrelsen er tilsynsmyndighed er det dog stadig relevant at reagere på deres bemærkninger.

Tilretning af vedtægterne kræver godkendelse af repræsentantskabets interessentkommuner. Oversigt over vedtægtsændringer, nye vedtægter samt protokol af repræsentantskabsmøde den 11. juni 2021 er vedlagt. Middelfart Kommunes jurist har gennemgået sagen.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtiget.

Klima & bæredygtighed

Motas I/S er et fælleskommunalt selskab, der er oprettet til at varetage de opgaver for farligt
affald, der påhviler interessentkommunerne, herunder at sikre miljørigtig håndtering.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-010374

Sagsbehandler: Klavs Clemens Nielsen

Præsentation

Middelfart Kommune er andelshaver sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune og Assens Kommune af et nedlagt deponi, som er organiseret i et § 60 selskab, Fyns Affalds Koordinerings Selskab (FAKS).

Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. september 2021, pkt. 530, godkendt igangsættelse af salg af FAKS areal udenfor det nedlagte deponi. 

Der er indkommet et købstilbud på arealet.

Andelshaverne skal i henhold til vedtægterne for FAKS godkende et salg af fast ejendom.

Forvaltningen foreslår

• At areal udenfor det nedlagte deponi tilhørende FAKS sælges til Marius Pedersen A/S til den tilbudte pris på 3.505.000 kr.

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. september 2021, pkt. 500 godkendt igangsættelse af salg af FAKS areal udenfor det nedlagte deponi. 

Middelfart Kommune er andelshaver sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune og Assens Kommune af et nedlagt deponi, som er organiseret i et § 60 selskab, Fyns Affalds Koordinerings Selskab (FAKS). FAKS fik i 2020 henvendelse fra en privat virksomhed om køb af areal uden for det nedlagte deponi, og bestyrelsen for FAKS har haft embedsmænd i andelskommunerne til i samarbejde med Assens Forsyning (varetager administrationen af FAKS) at undersøge et eventuelt salg.

Arealet er ca. 5,6 ha beliggende udenfor deponi og aktiviteten er affaldshåndteringsanlæg og jorddeponi. 

Arealet er blevet vurderet af 2 ejendomsmæglervirksomheder og bestyrelsen for FAKS har ud fra vurderingerne valgt en mindstepris på 2.950.000 kr. COWI har stået for udarbejdelse af udbudsmateriale og afholdelse af udbud, inkl. servitutter for rørføringer, gasledninger, spildevandsledninger og vejadgang på det berørte areal, således at FAKS uden problemer kan driftes efter et frasalg. Endvidere vil COWI stå for endelig opmåling af matriklen efter indgåelse af købskontrakt. 

Der er modtaget et tilbud på 3.550.000 kr. fra Marius Pedersen A/S. Tilbud er givet uden forbehold.

FAKS havde i 2019 en likviditet på ca. 11,5 mio. kr. og en udviklingsanalyse baseret på omkostningerne til behandling af perkolat og drift af gasudvindingsanlægget viser, at kassebeholdningen vil være brugt i 2029 med deraf stigende grundbidrag for kommunerne. Det forventes, at der vil være udgifter til perkolat behandling i mindst 30 år endnu.

I henhold til vedtægterne for FAKS, er formålet med andelsselskabet primært at varetage de driftsopgaver som er tilknyttet til nedlukningen og efterbehandlingen af deponiet, herunder drift af lossepladsgasanlæg og monitorering af perkolat.

Vedlagt i bilag:

Opgørelse over rådgiverhonorar

Beslutningskompetence

Kommunalbestyrelsen.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Salget vil ikke påvirke det skattefinansierede område i kommunerne, da affaldsområdet er brugerfinansieret.

Andelskommunerne betaler grundbidrag ud fra ejerandel opgjort efter indbyggertallet i kommunal årbog 2002, således at Assens ejer 26,5 %, Faaborg-Midtfyn 39 %, Nordfyns 25,5 % og Middelfart 9 %. Salget af arealet vil medføre, at tidspunktet for den nødvendige stigning i grundbidrag flyttes nogle år frem.

Høring

Ingen bemærkninger

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2020-006641

Sagsbehandler: Sara Lund Jensen

Præsentation

I det netop vedtagne budget for 2022-2025 er der planlagt med forskudt renovering af henholdsvis den gamle gymnastiksal i Fjelsted-Harndrup Børneunivers og den øvrige hovedrenovering. Det sker for at opfylde tids- og indholdskrav fra de medfinansierende fonde.

For at minimere rådgiverudgifterne i projekteringsfasen og samtidig opnå et sammenhængende indhold og udtryk i skolerenoveringen er det Ejendomscenterets anbefaling, at de to anlægsprojekter samprojekteres.

Det indebærer, at der skal fremrykkes anlægsmidler til projektering af hovedrenoveringen.

Forvaltningen foreslår

• At anlægsprojektet vedrørende henholdsvis renoveringen af gymnastiksalen og hovedrenoveringen af Fjelsted-Harndrup Skole samprojekteres. 
• At projekteringen iværksættes til trods for, at der endnu ikke foreligger bindende tilsagn om fondsfinansiering. Hvis fondsfinansiering mod forventning ikke opnås, skal Byrådet på et senere tidspunkt tage stilling til om der skal findes yderligere anlægsmidler til projektet, eller gymnastiksalsdelen skal nedskalleres og nyprojekteres. 
• At der til hovedrenoveringsprojektet på Fjelsted-Harndrup Børneunivers gives et frigivet tillæg til rådighedsbeløb på anlægsprojektet på 1,621 mio. kr. i 2022. Det afsatte budget på investeringsoversigten i 2024 nedskrives tilsvarende. 

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommune blev i foråret 2021 udvalgt som eksempelprojekt i det nationale projekt ’Gamle gymnastiksale – nye muligheder’ med gymnastiksalen på Fjelsted-Harndrup Skole.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt og Lokale- og Anlægsfonden og har til formål er gentænke og omdanne gymnastiksale, så de kan opfylde nutidens behov for øget bevægelse i skolen og et øget åbenhed for de omkringliggende foreninger og lokalsamfund. 

Såfremt den endelige fondsansøgning imødekommes, vil det resultere i et markant indholdsmæssigt og kvalitativt løft, således at bruttoanlægsrammen til gymnastiksalen, med fondsmidlerne, kan hæves til 2,9 mio. kr. Det endelige tilsagn om fondsfinansiering forventes at indgå i juni 2022.  

I projektet skal gymnastiksalen være klar til brug ultimo 2023. Dertil er skolerenoveringen af Fjelsted Harndrup Børneunivers sat til at ske 2023-2024. 

Med en samlet projektering minimeres udgifter til rådgivere, der skabes bedre mulighed for at opnå synergieffekter på tværs af funktioner i børneuniversets lokaler og uderum og det giver renoveringen af Fjelsted-Harndrup Børneunivers et samlet udtryk.

Økonomi

Den ændrede anlægsøkonomi fremgår af skemaet nedenfor. 

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at projekteringen iværksættes til trods for, at der endnu ikke foreligger bindende tilsagn om medfinansiering fra fonde. 

I samarbejdet med projektet Gamle gymnastiksale - Nye muligheder skal Lokale- og Anlægsfonden godkende fremsendt idéprospekt før fonden kan bevilge 1/3 af anlægssummen. 

Middelfart Kommunes Ideoplæg er på nuværende tidspunkt indstillet til godkendelse og kommunen afventer nu endelig godkendelse af projektforslaget. Der foreligger på nuværende tidspunkt en bestyrelsesindstilling i Lokale- og Anlægsfonden, ifølge hvilken Middelfart Kommune står til at modtage midlerne. Det er derfor Børn, Unge og Fritidsforvaltningens vurdering, der kun er lille risiko for at midlerne ikke bevilges, da projekteringen sker med løbende kvalificering af fonden. Det endelige tilsagn om fondsfinansiering forventes at indgå i  juni 2022.  

Såfremt midlerne mod forventning ikke bevilges af fonden, skal det besluttes om midlerne kan rejses i det kommunale budget eller om modernisering af gymnastiksalen skal nedskalleres og projekteres på ny. 

(Det skal bemærkes, at projektering er en nødvendig forudsætning for at få den endelige fondsbevilling på plads). 

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2021-015450

Sagsbehandler: Boe Trøigaard Hansen

Præsentation

Godkendelse af revideret Sundhedsberedskabsplan. 

Forvaltningen foreslår

• At Sundhedsberedskabsplanen godkendes i dens nuværende form.

Sagsbeskrivelse

• Strukturel, sproglig og indholdsmæssig opstramning efter Sundhedsstyrelsens vejledning om ”Planlægning af sundhedsberedskab” samt ”skabelon for en kommunal sundhedsberedskabsplan”.

   

• Klar ansvars- og rollefordeling ved aktivering af sundhedsberedskabet.

• Proces: Godkendelse i Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 11. november. Herefter indstilling til godkendelse på Byrådsmøde den 6. december. Endelig Sundhedsberedskabsplan indleveres herefter til Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark.

• Sundhedsberedskabsplan til godkendelse ligger som bilag 1 ("Beredskabsplan redigeret sommer 2021")

Økonomi

Der er ingen økonomi. 

Høring

• Godkendelse fra Sundhedsstyrelsen den 25. oktober (vedhæftet som bilag) med følgende bemærkninger indarbejdet:

Generelle bemærkninger: Principper suppleret med retningsprincippet og fleksibilitetsprincippet.

Specifikke bemærkninger: Lægemiddelberedskabet opdateret. Aktivering og drift suppleret med kontaktoplysninger til Sundhedsstyrelsens døgndækkede beredskabsvagt                                    

• Høringssvar fra Region Syddanmark 29. oktober (vedhæftet som bilag). Høringssvarene vurderes som relevante men ikke grundlæggende ændringer, hvorfor disse indarbejdes i en løbende revision og justering af planen.

   

• Høringssvar uden kommentarer fra Assens kommune.

   

• Ingen høringssvar fra Nordfyns kommune og Fredericia kommune

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-015202

Sagsbehandler: Kia Lund McDermott

Præsentation

Byrådet besluttede i foråret 2018 at igangsætte indsatsen "Uddannelse og dobbelt kompetenceløft". Der er siden arbejdet med indsatsen i samspil med Byrådet, udvalg, indsatsens øvrige interessenter og Job- og Vækstcenteret. Indsatsen "Uddannelse og dobbelt kompetenceløft er klar til at sættes i drift i  Job- og Vækstcenteret. Idriftsættelsen skal godkendes af Byrådet.

Forvaltningen foreslår

• At idriftsættelse af indsatsen "Uddannelse og dobbelt kompetenceløft under Job- og Vækstcenteret godkendes.

Sagsbeskrivelse

Med udgangspunkt i en periode med vækst sammenholdt med en fortsat lav ledighed, oplever Middelfart Kommunes virksomheder en stadigt stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt indenfor områder med behov for faglært arbejdskraft, som betyder at virksomheder siger nej tak til ordrer og dermed bremses vækst og velfærd. Derfor besluttede byrådet i 2018 "Uddannelse og dobbelt kompetenceløft" som en af indsatserne i Middelfart Kommune. 

Formålet med indsatsen er at understøtte vækst og velfærd, med fokus på uddannelses- og kompetenceløft, både hos den eksisterende arbejdskraft i virksomhederne og for ledige, så vi sikrer at kompetenceniveauet i virksomhederne løftes generelt og at virksomheder rustes til nye kompetencekrav. Kompetence- og uddannelses-løft har både fokus på at løfte fra ufaglært til faglært og fra faglært til specialist/tekniker, for at udvikle yderligere potentiale hos eksisterende medarbejdere i virksomhederne, og for at sikre ledige borgere en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fokuspunkterne for indsatsen er, i samskabelse med uddannelsesinstitutioner, Erhvervscenter, faglige organisationer og erhvervsliv, at udvikle og eksekvere modeller for uddannelses og kompetenceløft af den eksisterende arbejdskraft og af ledige, for at understøtte vækst og velfærd i Middelfart Kommune. Der ud over er der et yderligere fokuspunkt på den unge generation og deres tilvalg af erhvervsuddannelser.

Resultater:

Generelt har indsatsen medført et langt større fokus på uddannelse og kompetenceløft i Job- og Vækstcenterets indsatser og vejledning for ledige.

Ved indsatsstart blev der allokeret midler til udnævnelse af en medarbejder til uddannelseskonsulent. I forbindelse med uddannelsesambassadørprojektet blev yderligere en uddannelseskonsulent ansat og yderligere én i 2020,så der pt. er 3 uddannelseskonsulenter i Job- og Vækstcenteret. Uddannelseskonsulenterne holder infomøder for ledige, individuelle uddannelsesvejledningssamtaler med alle målgrupper samt, efter aftale med de relevante a-kasser, vejledningssamtaler med ledige under a-kasse forsøget. Konsulenterne er opsøgende hos virksomheder omkring kompetencebehov og støtte til etablering af uddannelsesaftaler og søgning af puljer og refusioner. Samtidig indgår konsulenterne i eksterne samarbejdsfora, både formelle og uformelle, med andre jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og Erhvervscenteret.

Der har været særlig fokus på at udvikle indsatsen i samarbejde med interessenter på området. Særligt udvidelse af eksisterende samarbejdsrelationer og oprettelse af nye har været en af hovedopgaverne både internt i organisationen og eksternt. Det har medført, at der i dag er et langt større fælles fokus på indsatsen og samarbejdet omkring uddannelse og kompetenceudvikling, til gavn for den enkelte borger, samtidig er samarbejdsrelationerne med interessenter konsolideret i eks. samarbejdsalliancer/fora med DI og Dansk Byg, med uddannelsesinstitutioner og med relevante a-Kasser, hvor der er blandt andet er udviklet nye metoder til motivation til uddannelse og brancheskift.  Herunder er der 2021 igangsat et projekt i samarbejde med 3F Vestfyn med fokus på uddannelse og kompetenceløft af ufaglærte ledige samt kompetenceløft af jobvejledere i forhold til motivationsvejledning til uddannelse. Samtidig er der i 2020 afholdt en fælles temadag med lokale a-kasser om motivation til uddannelse.

Udover de forskellige aktiviteter er der, i perioden indsatsen har kørt, arbejdet intensivt med behovsafdækning hos virksomhederne i forhold til konkrete behov for kvalificeret arbejdskraft både på kort og lang sigt. Der ud over er der udviklet løbende på indsamling af data direkte fra virksomhederne via opsøgende besøg og service-opkald.

Fokus på uddannelse og dobbelt kompetenceløft er undervejs, i høj grad, blevet understøttet af de politiske aftaler om opkvalificering, hvor særligt øget tilskud til voksenlærlinge og muligheden for at tage uddannelse på 110% af dagpengesatsen, har haft stor effekt på antallet af ledige, der påbegýnder uddannelse.

Indsatsen er frem mod idriftsættelse blevet løbende evalueret og tilpasset bevægelserne på arbejdsmarkedet og hos interessenter.

Aktiviteter i indsatsperioden:

Deltagelse i puljeprojekt – Uddannelsesambassadør 2019-2020. I forbindelse med projektet blev der bevilliget midler til ansættelse af en uddannelsesambassadør(uddannelseskonsulent) der deltog i workshop og erfagrupper, sammen med øvrige kommuner i projektet. På baggrund af deltagelse i projektet, blev der etableret nye interne og eksterne samarbejdsrelationer der har medført en øget bevidsthed og viden om motivation til, og muligheder for, uddannelse for alle målgrupper på tværs i jobcenteret. Konkret har projektet betyder etablering af infomøder om uddannelse, individuel uddannelsesvejledning og motivationsprojekter i samarbejde med bla. a. hotel/restaurationsbranchen og DI Byggeri. Interessenter i projektet har været ledige, jobcenteret, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og STAR.

Intensiveret samarbejde med Job7 – trekantsområdets Rekrutterings- og opkvalificerings samarbejde. Job7 kører fælles opkvalificeringsprojekter for ledige målrettet mangleområder med konkrete jobåbninger i tæt samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Konkret har samarbejdet ført til 30 opkvalificeringsprojekter i indsatsens periode, hvor ca. 75% af de ledige, der har deltaget, efterfølgende er kommet i ordinær beskæftigelse, heraf er ca. 4% ansat direkte i voksenlære. I samarbejde med Job7 er der også kørt målrettede kampagner for voksenlære og Ny Mesterlære. Job7 samarbejdet har betydet at samarbejdet med uddannelsesinstitutioner omkring opkvalificering af ledige er blevet kraftigt forbedret, samtidig er der udviklet nye modeller for opkvalificering der bliver kopieret i resten af landet. Job- og Vækstcenter Middelfart repræsenterer Job7 i KLs erfa-gruppe for tværkommunale rekrutteringssamarbejder. Interessenter i Job7 er ledige, kommuner, virksomheder og ledige i Trekantområdet, relevante A-kasser, uddannelsesinstitutioner, STAR og KL.

Lokalt uddannelsesprojekt SOSU. I indsatsperioden er samarbejdet med ældreplejen omkring opkvalificering til SOSU kraftigt udvidet. I samarbejde med ældreplejen og SOSU-Middelfart er der udviklet modeller for motivering og screening til Social- og Sundhedsskolen Middelfart. Det har medført at det i 2020 og 2021 er lykkedes at etablere et helt hold af SOSU-hjælpere og samtidig sikre at hele uddannelsen tages på SOSU-skolen i Middelfart. Samtidig er det lykkedes at bidrage med 5-6 ledige på SOSU-assistentuddannelsen tre gange årligt. Gennemførelses- og ansættelsesprocenten af deltagere der kommer fra ledighed gennem Job- og Vækstcenter Middelfart ligger tæt på 100. Samarbejdet med ældreområdet udvides løbende, og der er fra BAU i efteråret 2021, besluttet et yderligere politisk fokus på rekruttering til ældreområdet, hvor der fremover også, i tæt samarbejde med ældreplejen arbejdes med ansættelse og motivation til uddannelse af flere af jobcenterets målgrupper.

Voksenlære og Ny Mesterlære: Et stort fokus under indsatsen har været etablering af voksenlærepladser og Ny Mesterlærepladser, både for ledige og allerede ansatte i virksomhederne. Ud over kampagner målrettet både virksomheder og ledige, har særligt muligheden for at tage uddannelse på 110% af dagpengesatsen  påvirket resultaterne hvor der ses en tydelig stigning i antallet af personer i voksenlære.

Interessenter i indsatsen for voksenlære og ny Mesterlære er ufaglærte (både allerede ansatte og ledige, samt ledige med forældede uddannelser) virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Indsats for unge og elever i udskolingen målrettet erhvervsuddannelser. Ud over et tæt dagligt samarbejde med UV-Middelfart, er der i 2019 og 2021 (2020 aflyst på grund af restriktioner) i samarbejde med UV-Middelfart afholdt uddannelsesmesser på EUC-Lillebælt for elever i udskolingen, I 2021 med yderligere deltagelse af IBC Fredericia og SOSU- skolen i Middelfart. Messerne er målrettet erhvervsfagene. Der ud over har Brobygning Middelfart i samarbejde med Job- og Vækstcenteret ansøgt Nordea Fonden om midler til projektet: The Future is handmade, målrettet erhvervsfagene. Der er endnu ikke modtaget svar på ansøgningen. Interessenter i forhold til indsatsen er folkeskoleelever i udskolingsklasserne, unge uden uddannelse, UV Middelfart, Brobygning Middelfart, Erhvervsskoler og virksomheder.

Partnerskabsaftale om kompetenceløft af arbejdsstyrken - det dobbelte uddannelsesløft. 14.9.2021 indgik DI Trekantområdet, Middelfart Erhvervsråd, FOA Lillebælt, HK Midt, 3F Vestfyn og METAL Lillebælt en partnerskabsaftale med Middelfart Kommune om Kompetenceløft af arbejdsstyrken – det dobbelt uddannelsesløft. Partnerskabsaftalen bliver pt. båret ud i kommunens virksomheder til underskrift. Aftalen forpligter kommune og virksomheder til at arbejde aktivt for at sikre en fælles kompetenceløfts- og uddannelsesdagsorden, hvor sikring af kvalificeret arbejdskraft prioriteres.

Det indstilles at indsatsen besluttes idriftsat forankret i Job- og Vækstcenteret.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Høring

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-012152

Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation

Middelfart Kommune har modtaget overdragelsesaftale på ejendommen Nørregade 140 i Ejby. Sagen har tidligere været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 31.08.2021.

Ejendommen er på 22,7 ha og kan erhverves for 4.7 mio. kr. + handelsomkostninger på 33.000 kr. Overtagelsen er aftalt til 15.12.2021. 

Forvaltningen foreslår

• At Middelfart Kommune indgår købsaftale på ejendommen Nørregade 140 i Ejby, da den kan være interessant af hensyn til byudvikling i Ejby samt bruges til ekstra skovrejsning,
• at der til projektets gennemførelse gives en anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 4,733 mio. kr. til køb af jord beliggende Nørregade 140,
• at bevillingen finansieres med 0,527 mio. kr. fra puljen til køb af jord, og
• at restbeløbet finansieres med 2,982 mio. kr. fra den ekstraordinære afregning af forskerskat, som er indgået medio november måned, samt med 1,224 mio. kr. fra mindreudgifter til tilbagebetaling af grundskyld i sager med vurderingsændringer. 

Sagsbeskrivelse

Der er modtaget overdragelsesaftale for ejendommen Nørregade 140 i Ejby med overtagelse til 15.12.2021. 

Den samlede ejendom er på 22,7 ha hvoraf de 0,5 ha er beliggende ved bygningerne. Ejendomsværdien er efter skats vurdering 4,8 mio. kr. Stuehus er værdisat til 760.000 kr.

Der er vedlagt 3 kort som viser ejendommen med matrikler samt kommuneplanramme for fremtidig byudvikling i Ejby. Ejendommen er beliggende nord for hal og skole og grænser mod vest op til vestskoven. De 12,7 ha af ejendommen er beliggende inden for kommuneplanrammen til byudvikling, hvilket gør den interessant til fremtidig udvikling i Ejby. Arealerne mod vest kan anvendes til plantning af mere skov eller alternativt på sigt anvendes til en kombination af byudvikling i skovområde.

Økonomi

Ejendommen købes for 4,7 mio. kr. + handelsomkostninger på 33.000 kr.

Høring

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Arealerne giver gode muligheder for indtænkning af klimaløsninger og bæredygtig byudvikling.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag