Politisk lederskab

Byrådet i Middelfart Kommune har besluttet retningen for det politiske lederskab i byrådsperioden 2018-21. Det er en retning, der viser kernepunkter for det politiske virke i den kommende byrådsperiode.

Centralt står styrkelse af det lokale demokrati, løsning af væsentlige samfundsproblemer samt arbejdet med at lykkes med borgernes velfærd – sammen med borgerne. Disse områder skal håndteres i tæt samarbejde mellem politikere, borgere, ansatte og aktører i lokalsamfundene.

Byrådet har også en ambition om en styrket rolle for de enkelte fagudvalg i forhold til at igangsætte og udvikle deres områder, samt indgå i processer med borgerne om de bedste løsninger for kommunens borgere.

Helt konkret vil dette udmønte sig i en række forskellige tiltag, der skal styrke dialogen mellem byrådet og borgerne om udviklingen af kommunen. Denne side beskriver kort de forskellige tiltag, som er:

• Politisk lederskab
• Udvikling og uddannelse af byrådet
• Mere dialog med borgerne
• Etik for byrådsmedlemmer

Byrådet ønsker at styrke det politiske lederskab så medlemmerne af Byrådet har en tydelig og aktiv rolle i forhold til udviklingen af Lokalsamfundet Middelfart Kommune. Det betyder, at byrådet skal spille en væsentlig rolle i drøftelserne omkring udvikling af nærdemokratiet, hvor der bliver en stadig tættere dialog med borgere, råd, foreninger, virksomheder m.v. omkring Byrådets indsatser, udviklingen af lokalsamfundet, offentlige services, offentlige investeringer, erhvervsudvikling m.v.

Byrådsmedlemmerne deltager naturligt i processerne – uden, at alle dog behøver at deltage i alt. Til gengæld bliver der udviklet en systematik i forhold til afviklingen af processerne sammen med borgere, foreninger, råd, virksomheder m.v., således at der er et fælles grundlag omkring arbejdsform, tidsforløb, produkter etc. - dog stadig med plads til en vis tilpasning i forhold de konkrete projekter.

De kommunale medarbejdere spiller med den viden og de ressourcer, de har, også fremover en central rolle i dialogen med borgere, foreninger, råd, virksomheder, lokalområder etc. om indsatser, strategier, projekter m.v.

Byrådet er det forum, hvor større projekter, udviklingstiltag, samarbejder med lokalsamfund m.v. bliver aftalt, påbegyndt og fulgt til dørs. Byrådet sikrer, at der er tværgående koordination, og at opgaver med tværgående indhold bliver løst helhedsorienteret.

Byrådet foretager også et velfærdstjek med henblik på at sikre udbredelse af tankerne bag Fremtidens Velfærd til hele spektret af kommunale velfærdsopgaver. Fremtidens Velfærd er en strategi, der handler om, at vi i samarbejde med borgerne finder løsninger for, at den enkelte kan leve sit liv og have lige adgang til fællesskabet.

Endelig har udvalgene en afgørende rolle at spille i det politiske lederskab. De har hovedansvaret for udvikling af deres områder – naturligvis i respekt for Byrådets strategiske og koordinerende rolle. Medlemmerne af udvalgene kan enkeltvis eller i mindre teams tildeles ansvar for at være en del af bestemte projekter, indsatser m.v. Udvalgene vil i endnu større grad end i dag sætte fokus på udviklingsbehov og potentialer i forhold til udvikling af deres arbejdsfelt i samarbejde med borgere, medarbejdere og interessenter.

Samspillet med borgere, lokalsamfund, foreninger, virksomheder mv. sker hovedsageligt med afsæt i Byrådet og udvalgene i det konkrete arbejde, men kan enkelte gange også være organiseret i egentlige ad hoc udvalg med borgerinddragelse. Helt konkret betyder det, at politikerne vil bruge mere tid på at drøfte forskellige politiske temaer. Det vil ske både i temadrøftelser i byrådet og i de enkelte udvalg. Det er væsentligt for disse temadrøftelser, at administrationen fremover forbereder bilag til punkterne. Afhængig af punktets karakter kan bilag f.eks. være baggrundsfakta, som derved klares hurtigere på selve mødet, artikler til inspiration eller mere klassiske sagsbilag. Dertil kommer, at der oprettes dagsorden til temamøderne i dagsordenssystemet, hvor det gøres tydeligt for alle, om punktet er orientering eller drøftelse (politikudvikling).

Udvalgene aftaler, hvilke emner de vil tage op i temadrøftelserne. Udvalgene er sammen med deres sekretær forpligtiget til at vurdere, om emnet har en bredde eller tyngde, der gør, at Byrådet skal inddrages for at sætte rammer og retning for udvalgets arbejde med emnet.

Udgangspunktet for udvalgenes temadrøftelser er, at ambitionerne kan blive gennemført inden for udvalgets økonomiske ramme - medmindre andet er aftalt med Byrådet.

Når de politiske mål er vedtaget på byrådet, udpeger udvalget to/tre emner, som de ønsker udvalgstemadrøftelser af i 2018. Udvalget og embedsværket finder sammen frem til, hvilket materiale, der er brug for at udarbejde, forud for drøftelsen.

For at understøtte muligheden for at drøfte løse idéer og emner på udvalgsniveau, rundes hvert møde af med muligheden for at bringe idéer og emner op til det kommende møde. Ved at bringe emnerne på bordet, inden de drøftes, får administrationen mulighed for at indhente fakta og undersøge de umiddelbare spørgsmål. Der aftales samtidig i udvalget, hvor meget tid, der skal afsættes til drøftelse af emnet/idéen på det kommende udvalgsmøde (er det et spørgsmål, der klares på ti minutter  – er det en ideudvikling, der har brug for en halv time). Viser det sig på den næste møde, at det er en idé eller et emne, der er politiske vitaminer i, aftaler udvalget den videre proces (Er det et emne, der skal have lov til at ”boble”? Skal administrationen arbejde videre med at hente yderligere materiale? Skal emnet dagsordensættes til yderligere drøftelse? Er det fælles gods, der kan gå til drøftelse på et temamøde?)

I takt med at ønsket om rum til politikudvikling på udvalgsmøderne realiseres, vil det få betydning for mængden af ”klassiske” udvalgssager. Derfor er det nødvendigt, at udvalg og administration finder en accepteret og afstemt balance i, hvilke sager der skal på dagsordenen – og hvilke sager administrationen håndterer.

Endelig suppleres det nuværende byrådsseminar i foråret med et en-dagsseminar i efteråret.

Det er vigtigt med ny inspiration, når der skal løses vigtige samfundsproblemer og ses på nye måder på borgernes velfærd. Derfor har Byrådet en ambition om at engagere sig lidt mere i uddannelse, studieture og besøg andre steder for at hente faglig og politisk inspiration. Der er afsat yderligere 250.000 kr. til at byrådet kan deltage i studieture mv.

De formelle krav til disse studieture er, at:

• Studieturen skal understøtte Byrådets og/eller udvalgets tværgående strategier og politiske mål.
• Der skal være opbakning fra Byrådet til studieturen, dvs. studieturen skal godkendes af Byrådet.
• Der skal være skriftlig afrapportering til Byrådet fra studieturen med forslag til konklusioner på baggrund af den opnåede viden.
• Der skal være åbenhed om studieturen, program og resultater på kommunens hjemmeside.
• Der skal være krav om deltagelse fra udvalgets medlemmer for at sikre, at den erhvervede viden kan nyttiggøres til politiske mål og indsatser i Middelfart Kommune.
• Studieturene skal afholdes indenfor den økonomiske ramme til uddannelse og kurser for byrådsmedlemmer.

Derudover vil det også være muligt at understøtte uddannelse, studieture ind- og udlands, lederudvikling for formænd- og næstformænd, foredrag, oplægsholdere, deltagelse i Folkemødet for alle byrådsmedlemmer én gang i hver byrådsperiode med henblik på at modtage og give politiske og faglige input på vegne af Middelfart Kommune, pleje af nationale og internationale relationer, projektdeltagelse mv.
Eksterne interessenter og borgere kan inviteres til at deltage i aktiviteterne.

Der er i dag en meget tæt dialog mellem Byrådsmedlemmer og borgere i mange sammenhænge. Det sker uformelt og uplanlagt rundt i lokalsamfundet, når der bliver købt ind, deltaget i arrangementer, på gaden og så videre. Der er også en lidt mere planlagt dialog gennem mails og opringninger til medlemmerne af Byrådet fra borgere, der ønsker en dialog om konkrete forhold og endelig er der dialog ved særlige lejligheder, hvor den er sat i scene ved eksempelvis spørgetid i byrådet. Disse møder og dialoger er meget væsentlige vidensmæssigt for byrådsmedlemmerne og i forhold til at skabe opbakning hos den enkelte borger omkring de valg og beslutninger, der bliver taget.

Byrådet har den ambition, at dialogen med borgere er udbygget og forløber på en måde, så der bliver tale om samtaler, der er udviklende og hæver det gensidige vidensniveau. Og derudover er det væsentligt, at dialogen så vidt muligt giver mulighed for at drøfte sager på et forberedende tidspunkt og inden, de kommer frem til beslutning.

Byrådet vil derfor fremover supplere de allerede eksisterende dialog- og samtalekanaler med:

• Fra marts 2019 til oktober 2019 vil der forud for byrådsmøderne være dialogtid mellem borgere og byråd fra kl. 16.30 til 17. Dialogen bliver afviklet i en caféform, hvor borgere får mulighed for at gå i dialog med de enkelte byrådsmedlemmer.
• Der afholdes et byrådsmøde i efteråret 18 og foråret 19 i et lokalområde, hvor borgerne i området og Byrådet får mulighed for på et forudgående borgermøde at debattere vigtige emner for udviklingen af lokalsamfundet. Borgermødet ligger 1½ time før byrådsmødet og planlægningen sker i samarbejde med lokaludvalget.
• Fra oktober 2018 til marts 2019 bliver der etableret en fast mødetid for udvalgsformænd/næstformænd rundt om i kommunen, hvor borgere kan komme i dialog med formanden og/eller næstformanden for et stående udvalg.

For alle tre tiltag gælder det, at hidtidig praksis genoptages efter et år med mindre andet bliver aftalt. Derudover vil byrådet være særligt opmærksom på, at der skal arbejdes med rollen for næstformændene for de politiske udvalg.

Byrådet består af selvstændige og forskellige personer fra forskellige politiske partier – og sammensat af kommunens mange og forskellige vælgere.

Byrådets fælles formål er at tænke visionært og at finde løsninger, der overordnet set varetager borgernes interesser og giver en retning, der er kendetegnende for Middelfart Kommune. Det fordrer, at de nødvendige informationer er tilgængelige for alle og at der tilstræbes en åben samarbejdskultur samt afsættes fornøden tid.

Samspillet mellem de enkelte byrådsmedlemmer er baseret på en positiv etik. Udgangspunktet for arbejdet er en grundlæggende erkendelse af, at hvert byrådsmedlem er et enestående individ med egne menneskelige og politiske holdninger.

I samtale og debat, skal der være en indbyrdes respekt og en nysgerrig åbenhed, der betyder:

• At man giver plads til hinanden
• At man lytter til hinanden
• At man taler med hinanden
• At man fokuserer på sagen
• At man respekterer fortrolige samtaler
• At man kan stole på aftaler
• At man respekterer vedtagne beslutninger
• At man respekterer politisk uenighed
• At man søger at løse konflikter gennem samtale og forhandling

Alt i alt kan disse spilleregler fortolkes som udtryk for samarbejdets kunst og tillidens positive cirkel. Det må dog ikke betyde, at vi skal være enige om alting. Uenighed kan være med til at drive udviklingen videre.