Offentlig høring af planforslaget
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i perioden fra den 15. januar 2025 til den 19. marts 2025. Forslag til lokalplan 222, for bevaring og udvikling af kulturmiljøet i Landekvarteret, kan ses som pdf på Middelfart Kommunes hjemmeside, ww.middelfart.dk, under fanen: ”Politik og høringer” eller via linket:
Forslag til lokalplan 222 for Landekvarteret
Desuden kan planforslaget ses på bibliotekerne i Middelfart, Nørre Aaby, Strib og Ejby.
Send dine bemærkninger
Der er mulighed for at komme med bemærkninger til planforslaget.
Hvis du har bemærkninger, indsigelser og/eller ændringsforslag til planforslaget skal de være os i hænde senest den 19. marts 2025.
Høringssvar skal sendes skriftligt via en af følgende muligheder:
Er du borger kan dit høringssvar sendes med sikker post til Teknik og Miljøforvaltningen via: Mit-ID på borger.dk
Er du virksomhed eller borger, kan dit høringssvar sendes med sikker post til Teknik og Miljø-forvaltningen via medarbejdersignatur på Virk.dk
Eller sendes til: Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndigheders sagsbehandling. Indkomne bemærk-ninger er omfattet af reglerne om aktindsigt og vil desuden blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen.
Dialogmøde onsdag den 19. februar 2025 kl. 17 – 18.30
Nytorv 9, Middelfart kommune, i rådhusets byrådssal
Program for dialogmøde:
- Velkomst ved borgmester, Johannes Lundsfryd
- Præsentation af forslag til lokalplan 222 ved planafdelingen
- Mulighed for spørgsmål
- Opsamling og den videre proces ved udvalgsformand Anders Møllegård
Tilmeld dig senest fredag den 14. februar 2025 via nedenstående link:
Afgrænsning af planområdet
Lokalplanområdets afgrænsning er ændret i forhold til det tidligere udsendte forslag og følger, i vid udstrækning, de områder, som er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen.
Udviklingsproces og formål
Lokalplanen er udarbejdet med afsæt i lokale beboeres ønske om at bevare kvaliteter og værdier i Landekvarterets kulturmiljø. I planudviklingen har en følgegruppe med borgere og fagpersoner, bidraget som sparringspart.
Formålet med lokalplanen er at, bevare kvarterets særkende og sikre at udvikling og ændringer af byggeri og beplantning forenes med at kulturmiljøets karakteristika bevares. Der er mulighed for at komme med bemærkninger til planforslaget.
Lokalplanens midlertidige retsvirkninger, planlovens § 17
Et offentliggjort lokalplanforslag har den foreløbige retsvirkning, at arealer inden for området ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold (§ 17, stk. 1).
Forbuddet omfatter også bebyggelse og anvendelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Det skyldes, at forslaget kan blive ændret under processen. En byggetilladelse, der er udstedt før planforslaget bliver offentliggjort, berøres ikke. Den foreløbige retsvirkning gælder, indtil den endelige vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen (§ 17, stk. 4).
Efter udløbet af indsigelsesfristen (dvs. fristen for den offentlige høring) kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. § 17, stk. 2 og 3:
- Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.
- Der er ikke tale om et byggearbejde mv., som er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2.
- Der er ikke fremsat indsigelse fra plan- og landdistriktsstyrelsen, andre statslige myndigheder, nabokommuner eller en berørt nationalparkfond efter §§ 29, 29 a el-ler 29 b og 29 c.
- Plan- og landdistriktsstyrelsen har ikke overtaget lokalplanforslaget efter § 3, stk. 5.
- Der er ikke tale om overførsel til byzone eller sommerhusområde.
Screening efter lov om miljøvurdering
Der er gennemført en screening af planforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering og på den baggrund truffet afgørelse om ikke at udarbejde en egentlig miljøvurdering. Screeningen kan ses på følgende link:
Miljøscreeningen offentliggøres på kommunens hjemmeside og plandata.dk den 15. januar 2025.
Klagevejledning – screening efter lov om miljøvurdering
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen efter lov om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet. Fristen for at klage udløber 4 uger efter miljøscreeningen er offentliggjort.
Du klager via Klageportalen, som du finder på https://borger.dk/ og https://virk.dk/. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagegebyrets størrelse kan ses på nævnets hjemmeside https://naevneneshus.dk/.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodnig til Teknik- og Miljøforvaltningen Nytorv 9, 5500 Middelfart eller med sikker post til Teknik og Miljøforvaltningen via Mit ID på borger.dk.
Middelfart Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer af-gørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Yderligere information
Eventuelle spørgsmål kan rettes til arkitekt, Maja Grundtvig-Bonnevie
på e-mail: plangruppen@middelfart.dk