Referat for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget møde den 05. februar 2025
178. Budgetopfølgning pr. 31. januar 2025
Sagsnummer: 2025-000461
Sagsbehandler: Bente Grand
Præsentation
Budgetopfølgning pr. 31. januar 2025 på udvalgets budgetområde; beskæftigelsesindsats og borgerservice.
Forvaltningen foreslår
- At sagen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Budgetopfølgning pr. 31. januar 2025 er under udarbejdelse. Der vil foreligge notat til udvalgets møde. Notatet vil blive eftersendt, idet det ikke er muligt at udarbejde materialet forinden udsendelse af dagsorden.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Sagen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Sagen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
179. Nøgletal januar 2025
Sagsnummer: 2025-001392
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
Job- og Vækstcenter Middelfart udarbejder hver måned nøgletal på områderne under Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er tale om et øjebliksbillede pr. 31.01.2025.
Forvaltningen foreslår
- At sagen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Nøgletal pr. 31.01.25 er under udarbejdelse. Nøgletallene vil blive udleveret på mødet, idet det ikke er muligt at udarbejde materialet forinden udsendelse af dagsorden.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Sagen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Sagen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
180. Rehabiliteringsrapport 2024
Sagsnummer: 2016-015839
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
Rehabiliteringsrapporten beskriver antallet af sager behandlet i Middelfart Kommunes Rehabiliteringsteam og Rehabiliteringsteamets indstillinger som Middelfart Kommune skal træffe afgørelse om. Desuden fremgår overblik over Pensionsteamets afgørelser.
Forvaltningen foreslår
- At rehabiliteringsrapporten bliver drøftet.
Sagsbeskrivelse
Der føres statistik over, hvor mange sager, der har været behandlet i Middelfart Kommunes Rehabiliteringsteam efter førtidspension- og fleksjobreformen, og Rehabiliteringsteamets indstillinger som Middelfart Kommune skal træffe afgørelse om i denne type sager. Endvidere bliver der ført statistik over Pensionsteamets afgørelser.
Sammenfatning Rehabiliteringsteam
- I 2024 fik 251 borgere forelagt deres sag for Rehabiliteringsteamet. Af de 251 borgere var de 168 kvinder, og de resterende 83 mænd.
- De 251 sager fordeler sig således:
- 72 blev indstillet til førtidspension
- 113 blev indstillet til fleksjob
- 51 blev indstillet til ressourceforløb
- 10 fik afslag på deres ansøgning om førtidspension
- 2 blev henvist til anden beskæftigelsesrettet indsats
- 1 fik sagen udsat
- 2 udeblev
- Af de 251 sager, var der 122 sager der blev revurderet.
- 30 % af de borgere, der fik deres sag forelagt Rehabiliteringsteamet kom fra sygedagpenge, 23 % kom fra ressourceforløb, 20 % kom fra jobafklaring, 16 % kom fra kontanthjælp, 5 % kom fra ledighedsydelse, 4 % kom fra anden forsørgelse og 2 % kom fra uddannelseshjælp.
- Som følge af sygedagpengeaftalen forventes der afholdt 30 rehabiliteringsmøder i 2025. I 2024 blev der afholdt 49 rehabiliteringsmøder.
Sammenfatning Pensionsteam
- I 2024 var der i alt 82 borgere, der fik tilkendt førtidspension.
- 69 % af de 82 borgere, havde ikke deltaget i et ressourceforløb, mens 31 % havde deltaget i et ressourceforløb.
- Af de 82 borgere der fik tilkendt førtidspension, havde 62 borgere først haft deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, mens 20 borgere fik tilkendt førtidspension uden at deres sag først havde været forelagt rehabiliteringsteamet.
- Der var i alt 40 kvinder og 42 mænd, der fik tilkendt førtidspension i 2024.
- 16 borgere søgte førtidspension "på det foreliggende dokumentationsgrundlag". 14 fik afslag på førtidspension (17, stk. 2), idet de ikke opfyldte betingelserne. 2 borgere fik tilkendt førtidspension "på det foreliggende dokumentationsgrundlag".
- I 2024 fik 24 unge under 40 år tilkendt førtidspension. Heraf fik 13 tilkendt førtidspension pga. svære psykiske lidelser.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Rehabiliteringsrapporten drøftet.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Rehabiliteringsrapporten drøftet.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
181. Virksomhedsservice og jobordrer
Sagsnummer: 2025-001448
Sagsbehandler: Jeanette Johansen
Præsentation
Jobcentret skal sikre, at flest mulig ledige og sygemeldte hjælpes i job (igen) og at virksomhederne har adgang til kompetent og relevant arbejdskraft. Samarbejdet med virksomhederne er til begge formål afgørende. Virksomhedsservice særligt rekrutteringsservice er derfor en af de væsentlige indsatsområder i Job- og Vækstcenter Middelfart.
Med sagen gives en orientering om arbejdet med rekrutteringsservice samt jobordrer.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
At skabe match mellem virksomheders efterspørgsel efter nye medarbejdere og ledige er ét af jobcentrets primære opgaver. Alle virksomheder og organisationer kan anvende jobcentrets Rekrutteringsservice til at hjælpe med rekruttering af nye medarbejdere.
Mange virksomheder slår i dag stillinger op på sociale medier som Facebook og LinkedIn, og mange stillinger besættes via netværk. Jobcentrets Rekrutteringsservice har derfor oprettet en LinkedIn-profil, som henvender sig til virksomheder og beskriver jobcentrets forskellige tilbud til virksomheder samt en facebook-profil, hvor virksomheder tilbydes, at jobcentret slår stillinger op som alternativ til at placere en jobordre.
Derudover har Rekrutteringsservice afholdt en stor jobmesse (oktober 2024) og afholder jobevent for hotel- og konferencecentre (februar 2025). Sådanne tiltag har bl.a. til sigte at skabe direkte match mellem borgere og virksomheder, og vil ske uden placering af jobordre.
Virksomheds- og Rekrutteringsservice arbejder proaktivt på at skabe jobåbninger ved at lave virksomhedsbesøg, som kan medføre at der laves aftale om jobordre.
Det samlede antal ordrer årligt de sidste tre år er:
- 338 ordrer i 2022,
- 445 ordrer i 2023 og
- 434 i 2024.
Af egne nøgletal fremgår at Rekrutteringsservice i 2024 besatte 328 af de 434 jobordrer i ordinære job. Under det politiske mål ”Bæredygtige arbejdsliv i virksomhederne” er det Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets ambition at levere virksomhedsservice af høj klasse. Konkret er målet, at andelen af besatte job via Rekrutteringsservice ligger over niveauet på landsplan.
Tal/data for jobformidling trækkes via Jobindsats. Måling for perioden 3. kvartal 2023-2. kvartal 2024 (som er nyeste periode, der kan trækkes på) viser, at Middelfart Kommune har en formidlingsgrad på 0,86 mod landets 0,83 og en ansættelsesgrad på 0,58 mod landets 0,43.
Formidlingsgraden angiver forholdet imellem formidlede kandidater og stillinger, blandt oprettede jobordrer indenfor den valgte periode. Ansættelsesgraden angiver forholdet imellem ansatte kandidater og stillinger, blandt oprettede jobordrer indenfor den valgte periode.
Middelfart har således en højere formidlingsgrad samt ansættelsesgrad end landet som gennemsnit.
En af udfordringerne i forhold til at udsøge relevante kandidater til ledige stillinger/jobordrer er at der indenfor visse fag ikke er nogen ledige med de efterspurgte kvalifikationer. I de tilfælde forsøger Rekrutteringsservice at 'omskabe' jobordren til nærliggende kvalifikationer, to-tre fleksjob eller småjob - såkaldt substitutionsjob - i dialog med virksomheden.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
182. Branchefordeling voksenlære
Sagsnummer: 2025-001442
Sagsbehandler: Jeanette Johansen
Præsentation
Ét af Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets politiske mål er at sikre kompetenceløft og opkvalificering til borgere i den arbejdsdygtige alder med særlig fokus på, at borgere bliver faglærte. Sagen fremstiller hvordan voksenlærepladser fordeler sig på brancher i Middelfart Kommune.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om branchefordelingen af voksenlærepladser bliver drøftet og taget til orientering.
Sagsbeskrivelse
Ét af Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets politiske mål er af understøtte den løbende tilgang af faglærte via voksenlæreordningen. Dette sikrer at ufaglærte har mulighed for at blive faglærte, og at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft.
Job- og Vækstcentret har to uddannelseskonsulenter, som vejleder borgere og virksomheder om mulighederne og vilkårene indenfor voksenlæreordningen.
Konkret er målet at antallet af voksenlærlinge som minimum skal være på niveau med antallet i 2021. I 2021 var det gennemsnitlige antal af voksenlærlinge hen over året 102. I 2022 var det 130, i 2023 125 og i 2024 var der gennemsnitlig 128 voksenelever.
En nylig opgørelse viser, at der i Middelfart Kommune er særligt mange voksenelever indenfor brancheområdet 'Rengøring og service', som bl.a. dækker social- og sundhed. Dernæst er der flest voksenlærlinge indenfor brancheområderne 'Industri og energi', 'Kontor, Handel og IT' samt 'Bygge og anlæg'.
Branchefordeling af vokseneleverne:
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Indsatser for voksenlære understøtter Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.
Ved at skabe flere faglærte arbejdere understøttes målet om at fremme fuld beskæftigelse og produktivt arbejde for alle.
Beslutning
Branchefordelingen af voksenlærepladser drøftet og taget til orientering.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Branchefordelingen af voksenlærepladser drøftet og taget til orientering.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.