Skoleudvalget

Sagsnummer: 2024-003771

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Skoleudvalgets område. 

Resultaterne af opfølgningen gennemgås i denne sag.

Forvaltningen foreslår

• At 1. budgetopfølgning pr. 31.03.2024 godkendes.

Sagsbeskrivelse

Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 på skoleudvalgets område.

Opfølgningen viser et samlet merforbrug på driften på 1,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Decentralt realiserer skolerne et merforbrug på 2,0 mio. kr., mens der på det centrale budgetområde forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. 

Resultatet ligger med god margin indenfor rammerne af planen for sikring af budgetoverholdelse, ifølge hvilken, underskuddet skal nedbringes til 4,798 mio. kr. i 2024. 

Skolernes decentrale ramme: 
Decentralt er skolerne fortsat udfordrede af merudgifter til segregering af børn og unge til de internt takstfinansierede specialundervisningstilbud i Heldagsklasserne, C-sporet, Karlsvognen, Hyllekvisten og Dagundervisningstilbuddet i Ungdomsskolen. 

Det er dog værd at hæfte sig, at bestræbelserne på at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, går markant i den rigtige retning. Mange skoler kan nu øjne balance på udgiftskontoen til køb af specialpladser. 

Skåret ind til kernen, så ligger overskridelsen på den decentrale ramme først og fremmest på Hyllehøjskolen og sekundært på Anna Trolles Skole. Alle øvrige skoler har enten balance, små budgetafvigelser eller gældsafvikler. Det er positivt, at Østre Skole – efter to vanskelige år – nu også har udsigt til at overholde budgetterne i 2024. Vestre Skole afvikler som planlagt underskud og tilsvarende afvikler Nørre Aaby Skole, som var tæt på handleplan, underskud i 2024. 

Hyllehøjskolens merforbrug skyldes primært et stort segregeringsomfang. Forvaltningen og PPR-teamet arbejder tæt sammen med Hyllehøjskolen for at finde veje til at mindske segregeringsomfanget og på sigt skabe balance. Samtidig bør det nævnes, at der i overensstemmelse med den politisk vedtagne ressourcetildelingsmodel er iværksat en opdatering af beregningen af skoledistrikternes socioøkonomiske underlag. Modelopdateringen vil vise, om udgiftstrykket i forhold til segregering har ændret sig markant, således der er grundlag for at fordele midlerne anderledes. 

Det centrale budgetområde: 
På det centrale område er der strammet op på visitationspraksis og tilgangen til specialundervisning er nu bremset så meget op, at udgiftsniveauet ses at være faldende. Det betyder, at de centrale specialundervisningsudgifter nu møder budgettet og endda ligger en anelse under. 

Mindreforbruget på det centrale område skyldes først og fremmest, at der realiseres merindtægter fra mellemkommunale afregninger fra elever, der enten bor i andre kommuner eller hvor andre kommuner har betalingsforpligtelsen på barnet/den unge, samt at de centrale udgifter til SFO er lavere end budgetlagt. Afvigelsen på de enkelte poster er beskrevet i større detalje nedenfor. 

Anlæg
Vendes blikket mod anlægsområdet, så forventes der samlet at blive udført anlægsarbejder for 13,8 mio. kr. i 2024. Det er 14,3 mio. kr. mindre end det korrigerede med overførte anlægsmidler. 

Afvigelserne på anlægsprojekterne har alene baggrund i periodeforskydninger mellem årene. Der forventes således ingen varige afvigelser på anlægsprojekterne på skoleudvalgets område.

Økonomi

Se sagsfremstillingen. 

Høring

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet. 

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-004518

Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard

Præsentation

Regeringen har sammen med resten af folkeskoleforligskredsen indgået en aftale om folkeskolen, der blandt andet vil give mere lokal frihed til skolerne ved at afskaffe en række krav og give flere penge til bl.a. fysiske bøger og faglokaler. Skoleudvalget orienteres på udvalgsmødet om indholdet i aftaleteksten.

Forvaltningen foreslår

• at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Regeringen har sammen med folkeskoleforligskredsen (Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti) indgået en ny aftale om folkeskolen.

Med aftalen, som i alt består af 33 initiativer, prioriteres 740 millioner kroner årligt til at styrke folkeskolen, når den er fuldt indfaset. Dertil kommer en række engangsinvesteringer. Det gælder fx 540 mio. kr. til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning samt 2,6 mia. kr. til flere faglokaler for blandt andet at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.

Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte lovforslag om de initiativer, der kræver lovændring, i efteråret 2024.

Teamleder i Skoleafdelingen, Dorte Stage Mølgaard, deltager på udvalgsmødet og udfolder aftaleteksten.

Økonomi

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2024-001235

Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard

Præsentation

Skoleudvalget præsenteres for Gelsted Børneunivers' arbejde for og med skoleudvikling - med fokus på skolens profilarbejde med bevægelse - både organisatorisk og i undervisningen. Dialogen er en del af en løbende møderække mellem skoleledere og Skoleudvalget med henblik på Skoleudvalgets politiske mål om at styrke den løbende dialog om skoleudvikling og om at være "Sammen om skolen".

Forvaltningen foreslår

• at Gelsted Børneunivers' arbejde for og med skoleudvikling tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Byrådet godkendte den 9. januar 2023 en samlet model for skoleudvikling, som sætter rammen for det årlige samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og politikerne om skolernes arbejde for og med skoleudvikling, herunder bl.a. afviklingen af dialogmøder med de faglige organisationer og skolebestyrelserne.

Som supplement hertil er der i efteråret 2023 etableret en lokal "Sammen om skolen-gruppe"
med deltagere fra de samme aktørkredse, og fra 2024 deltager skolelederne løbende på Skoleudvalgets møder for at orientere om og diskutere deres skoleudvikling med udvalget. Formålet hermed er at styrke dialogen og samarbejdet yderligere på tværs af hele skolevæsenet.

På dette udvalgsmøde vil Jens Lyndorff Hovmøller, fællesleder på Gelsted Børneunivers, fortælle om skolens udviklingsarbejde - med fokus på deres profilarbejde med bevægelse såvel organisatorisk som i undervisningen.

Økonomi

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2023-000397

Sagsbehandler: Liselotte Skov

Præsentation

Forvaltningen har modtaget indberetninger fra skolerne vedrørende fastholdelser og magtanvendelser i 2023. Udvalget orienteres herom.

Forvaltningen foreslår

• At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse

I henhold til Middelfart Kommunes vejledning "Retningslinjer for personalets brug af fysisk magt på børneområdet" skal alle magtanvendelser indberettes til forvaltningen.

I vejledningen findes et skema til indberetning af episoder. Forvaltningen kontrollerer og vurderer ved indberetningen til kommunen behovet for at følge op ift. den enkelte hændelse.

Skoleudvalget forelægges indberetningerne til orientering.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet. 

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2023-018300

Sagsbehandler: Malene Stroger

Præsentation

Klassedannelsen for 1. til 10. årgang for Middelfart Kommunes folkeskoler til skoleåret 2024/2025 er udarbejdet af forvaltningen.

Forvaltningen foreslår

• At Skoleudvalget tager orienteringen om klassedannelse for 1.-10. årgang i skoleåret 2024/2025 til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Skoleudvalget godkendte klassedannelsen for 0. klasse på udvalgsmødet den 9. januar 2024.

Der er dannet i alt 15 0. klasser på folkeskolerne i Middelfart Kommune med i alt 335 elever i skoleåret 2024/2025. Det er en lille nedgang på 8 elever i forhold til året før. Det giver 1 klasse mindre på 0. årgang end i skoleåret 2023/2024.

For 1. til 10. årgang fastlægges klassetildelingen til kommende skoleår ud fra oplysninger om elever på den enkelte skole pr. 1. marts, jf. bilag til Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Middelfart Kommune.

Jf. Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Middelfart Kommune sker klassedannelsen til 10. klasse som udgangspunkt efter de samme bestemmelser som for de øvrige klassedannelser.

I skoleåret 2024/2025 er der pr. 1. marts 2024 indskrevet:

• 3.054 elever på 0.-9. årgang
• 46 elever på 10. årgang

Det nævnte antal indskrevne elever i folkeskolerne i Middelfart Kommune udløser følgende klassedannelser:

• 144 klasser på 0.-9. årgang
• 2 klasser på 10. årgang

Klassetildelingen til folkeskolerne i Middelfart Kommune for skoleåret 2024/2025 viser, at der i alt dannes 146 klasser. Til sammenligning blev der i skoleåret 2023/2024 dannet 152 klasser ved klassedannelsen. Det er altså en nedgang på 6 klasser.

Nedgangen er resultat af, at der er en afgang på 22 klasser, mens tilgangen kun er på 16 klasser.

Afgang
Antal klasser på 9. årgang i skoleåret 2023/24, som går ud: 16
Antal klasser på 6. årgang, som går ud fra Gelsted, Båring og Fjelsted Harndrup skoler: 3
Elevtallet på 8. årgang på Anna Trolle Skole falder, så der tildeles en 9. klasse mindre: 1
Elevtallet på 8. årgang på Ejby Skole falder, så der tildeles en 9. klasse mindre: 1
Elevtallet på 7. årgang på Strib Skole falder, så der tildeles en 8.klasse mindre: 1 
Afgang af klasser i alt: 22

Tilgang
Antal klasser på 0. årgang i skoleåret 2024/25, som starter: 15
Elevtallet på kommende 5. årgang på Strib Skole stiger, så der tildeles en klasse mere: 1
Tilgang af klasser i alt: 16

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor der er tilgået elever til 0. klasse pr. 1. august 2024, så det maksimale antal elever på 26 elever pr. klasse overskrides, skal klassen deles i 2. I sådanne situationer vil der således blive dannet en klasse mere.

Økonomi

Udviklingen i elevtal, i forhold til niveauet året før, indgår i den årlige budgetlægning.

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-000316

Sagsbehandler: Lone Lander Stie

Præsentation

I folkeskoleloven er der en række bestemmelser, som giver skolerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole.

Skolerne har mulighed for at omkonvertere dele af den understøttende undervisning på mellemtrin og i udskoling ved brug af folkeskolelovens § 16d. Folketingets behandling af muligheden for fortsat at kunne omkonvertere al understøttende undervisning ved brug af § 16e i skoleåret 2024/25, afventes fortsat. 

Middelfart Kommunes skoler har med skolebestyrelsernes godkendelse indsendt ansøgninger om afkortning af skoledagens længde efter folkeskolelovens §16d for skoleåret 2024/25 samt evaluering af brugen af §16d og §16e i skoleåret 2023/24 med henblik på politisk godkendelse heraf.

Forvaltningen foreslår

• At Skoleudvalget godkender de indkomne ansøgninger og evalueringer fra folkeskolerne i Middelfart Kommune.

Sagsbeskrivelse

Folkeskoleloven giver skolerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere dele eller hele den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. Skolerne har helt konkret mulighed for at konvertere dele af den understøttende undervisning på mellemtrin og i udskoling ved brug af Folkeskolelovens § 16d, og de forventes fortsat at kunne konvertere al understøttende undervisning efter Folkeskolelovens § 16 e.

Ansøgning om afkortning af skoledagens længde efter § 16d
Folkeskolelovens § 16d giver skolerne mulighed for at omkonvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen per klassetrin per uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

Det kan fx ske ved tolærer-ordninger, der tilpasses elevernes faglige udvikling, særlige talentforløb og turboforløb for henholdsvis de fagligt dygtige og de fagligt svage elever og brug af pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.

Til skoleåret 2024/25 er der indkommet ansøgninger om afkortning af skoledagen efter § 16d fra Anna Trolle Skole, Ejby Skole, Fjelsted Harndrup Skole, Hyllehøjskolen, Lillebæltskolen, Nørre Aaby Skole, Strib Skole, Vestre Skole, Østre Skole og Skrillingeskolen. Ansøgningerne fremgår af den samlede oversigt (bilag).

Evaluering af §16d og §16e

Skolerne har i tråd hermed bidraget med en række praksisfortællinger om de gevinster, de har oplevet ved brug af § 16d eller § 16e i skoleåret 2023/24. Fortællingerne afspejler overordnet, at den kortere skoledag har styrket læringsmiljøet for eleverne bl.a. gennem tolærer-ordninger, boost-forløb m.m. 

Forvaltningen har læst praksisfortællingerne, og skolernes praksisfortællinger udfoldes på udvalgsmødet.

Økonomi

Da der er tale om konvertering af timer efter bestemmelserne i Folkeskolelovens § 16d, forbliver ressourcerne som hidtil, og det har derfor ingen økonomiske konsekvenser.

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-004408

Sagsbehandler: Jes Barsøe

Præsentation

Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommuner og regioner, har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes fastsatte og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

På baggrund af Ankestyrelsens udtalelse har forvaltningen gennemgået Middelfart Kommunes sagsbehandlingsfrister på det sociale område og har tilrettet i det omfang, der var behov for det. På Skoleudvalgets område er der ikke ændret i sagsbehandlingsfristerne.

Sagsbehandlingsfristerne skal i den nuværende delegering godkendes af Byrådet. Forvaltningen foreslår med nærværende sag, at kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg.

Såvel sagsbehandlingsfristerne som en eventuel delegering af beslutningskompetence skal endeligt godkendes af Byrådet.

Forvaltningen foreslår

• at sagsbehandlingsfristerne bliver taget til orientering.
• at kompetencen til at ændre sagsbehandlingsfristerne bliver delegeret til de stående udvalg.

Sagsbeskrivelse

Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommuner og regioner, har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes fastsatte og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2., jfr. bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1.

Udover den lovbestemte forpligtelse til at fastsætte sagsbehandlingsfrister beskriver Ankestyrelsen i sin udtalelse også principper for, hvordan fristerne skal fastsættes. Det fremgår blandt andet:

• At forpligtelsen til at oplyse sagsbehandlingsfrister og overholde disse gælder for ansøgningssager.
• At sagsbehandlingsfristerne skal angive den generelle sagsbehandlingsfrist fra modtagelse af ansøgning, til der træffes afgørelse.
• At sagsbehandlingsfristerne ikke må angives ved intervaller.
• At sagsbehandlingsfristerne skal fastsættes, så de er realistiske og i overensstemmelse med den faktiske tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af den pågældende sagstype, herunder at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at ændre fristerne, hvis disse ikke er i overensstemmelse med det krav.
• At kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen til såvel et stående udvalg som forvaltningen.

Gennemgang og justering af sagsbehandlingsfrister:

De enkelte forvaltningsområder har gennemgået de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og foretaget de rettelser og tilføjelser, det er vurderet, der har været behov for.

På Skoleudvalgets område er der ikke ændret i sagsbehandlingsfristerne.

Forvaltningen har i lighed med tidligere samlet sagsbehandlingsfristerne i et samlet dokument for at skabe et bedre overblik over de generelle sagsbehandlingsfrister for både borgerne og for de kommunale sagsbehandlere. Sagsbehandlingsfristerne offentliggøres på kommunens hjemmeside efter Byrådets godkendelse.

Ankestyrelsen vil foretage en stikprøvekontrol i efteråret 2024 af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner lever op til reglerne for offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Delegering af beslutningskompetence:

Af den generelle udtalelse fra Ankestyrelsen fremgår det, at Byrådet kan delegere kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfrister til såvel de stående udvalg som forvaltningen.

Forvaltningen foreslår med nærværende sag, at kompetencen til fastsættelse af sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg. Dette vurderes at forbedre muligheden for, at nødvendige ændringer af sagsbehandlingsfristerne kan ske hurtigt, hvormed borgerne bedre kan sikres en opdateret oversigt over de aktuelle sagsbehandlingsfrister, samtidig med, at det stående udvalg kan sikre, at der fastholdes et politisk fokus på, om et eller flere sagsområder kalder på justering af fristerne eller ressourcerne.

Videre proces:

Sagsbehandlingsfristerne behandles sideløbende i flere udvalg. Herefter præsenteres Byrådet for en samlet sag, idet såvel sagsbehandlingsfristerne som en eventuel delegering af beslutningskompetence skal endeligt godkendes af Byrådet.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagsbehandlingsfristerne har været i høring hos Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Sagen har ikke relevans for spørgsmål om klima og bæredygtighed.

Beslutning

• Taget til orientering.
• Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag