Skoleudvalget

Sagsnummer: 2024-006777

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn og Ungeforvaltningen udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2024. 

Resultatet fremgår af sagen.

Forvaltningen foreslår

• At resultatet af 2. budgetopfølgning pr. 31.05.2024 godkendes.

Sagsbeskrivelse

Opfølgningen viser et samlet mindreforbrug på driften på 0,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Decentralt realiserer skolerne et merforbrug på 0,7 mio. kr., mens der på det centrale budgetområde forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. 

På baggrund af opfølgningen kan det konkluderes, at sikringsplanen for budgetoverholdelse forventes fuldt realiseret allerede i 2024. 

Skolernes decentrale budgetramme
Decentralt er flere skoler fortsat udfordrede af merudgifter til segregering af børn og unge til de internt takstfinansierede specialundervisningstilbud i Heldagsklasserne, C-sporet, Karlsvognen, Hyllekvisten og Dagundervisningstilbuddet i Ungdomsskolen.

Det er dog værd at hæfte sig ved, at bestræbelserne på at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, går markant i den rigtige retning. Mange skoler forventer nu balance på udgiftskontoen til køb af specialpladser. 

Afvigelsen på den decentrale ramme liger først og fremmest på Hyllehøjskolen og sekundært på Anna Trolles Skole som begge er udfordrede af et stort segregeringsomfang. Alle øvrige skoler har enten balance, små budgetafvigelser eller gældsafvikler. 
Det er positivt, at Østre Skole – efter to vanskelige år – nu også har udsigt til at overholde budgetterne i 2024. Vestre Skole afvikler som planlagt underskud og tilsvarende afvikler Nørre Aaby Skole, som var tæt på handleplan, et betydeligt underskud i 2024. 

På Anna Trolles Skole ligger hovedtyngden af elevsegregeringen i udskolingen. Med en begrænset tilgang og stor afgang af specialundervisningselever kan skolen derfor forvente at opnå balance på ”segregeringskontoen” indenfor en relativ kort tidshorisont. 

Hyllehøjskolen har derimod et generelt højt segregeringsomfang på tværs af årgange. Det betyder, at skolen har flere skridt at gå for at få nedbragt segregeringsomfanget til et niveau, der svarer til distriktets socioøkonomiske belastningsgrad. Forvaltningen og PPR-teamet arbejder tæt sammen med Hyllehøjskolen for at finde veje til at mindske segregeringsomfanget og på sigt skabe balance. Samtidig bør det nævnes, at der i overensstemmelse med den politisk vedtagne ressourcetildelingsmodel er iværksat en opdatering af beregningen af skoledistrikternes socioøkonomiske underlag. Modelopdateringen vil vise, om udgiftstrykket i forhold til segregering har ændret sig markant, således der er grundlag for at fordele midlerne anderledes. 

Skoleområdets centrale budgetramme
På det centrale område er der strammet op på visitationspraksis og tilgangen til specialundervisning er nu bremset så meget op, at udgiftsniveauet ses at være faldende. Det betyder, at de centrale specialundervisningsudgifter nu møder budgettet og endda ligger en anelse under. 

Mindreforbruget på det centrale område skyldes først og fremmest, at der realiseres merindtægter fra mellemkommunale afregninger fra elever, der enten bor i andre kommuner eller hvor andre kommuner har betalingsforpligtelsen på barnet/den unge, samt at de centrale udgifter til SFO er lavere end budgetlagt. Afvigelsen på de enkelte poster er beskrevet i større detalje nedenfor. 

Anlæg
Vendes blikket mod anlægsområdet, så forventes der samlet at blive udført anlægsarbejder for 15,7 mio. kr. i 2024. Det er 12,4 mio. kr. mindre end det korrigerede budget med overførte anlægsmidler. 

Afvigelserne på anlægsprojekterne har alene baggrund i periodeforskydninger mellem årene. Der forventes således ingen varige afvigelser på anlægsprojekterne på skoleudvalgets område.

Økonomi

Som en del af budgetopfølgning indgår følgende omprioriteringer. 

• Lillebæltskolen ønsker at anvende 0,600 mio. kr. af skolens opsparede overskud til faglig opdatering og lokaleindretning med henblik på at gennemføre nogle af de pædagogiske opdateringer, der ikke har været plads til i skolerenoveringsprojektet. 
• Ungdomsskolen ønsker at anvende 0,480 mio. kr. af skolens opsparede overskud til indretning af klublokaler. 
• Projektet med ungetilbud til Gelsted er blevet dyrere end forventet og der omprioriteres derfor 0,415 mio. kr. fra lokaleindretningspuljen til projektet. 
• Derudover flyttes et mindre energirenoveringsbudget fra det tekniske område til gymnastiksalsprojektet, hvor konteringen ligger. 

Foruden ovennævnte prioriteringer rettes en mindre fejl i over-/underskudsopgørelsen vedr. opsplitning af historisk over-/underskud mellem Musikskolen og Ungdomsskolen.

Høring

Ingen høring.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2023-016029

Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard

Præsentation

Forvaltningen har i henhold til den lokale model for afvikling af skoleudviklingssamtaler i Middelfart Kommune gennemført skoleudviklingssamtaler med alle skoler i perioden februar til  april 2024.

Skoleudvalget orienteres om skolernes punkter for udvikling af skolens kvalitet i skoleåret 2024-2025 med henblik på godkendelse heraf. 

Forvaltningen foreslår

• at skolernes udviklingspunkter godkendes.

Sagsbeskrivelse

Byrådet godkendte i januar 2023 'Model for afvikling og delegation af skoleudviklingssamtalerne i Middelfart Kommune'. Forvaltningen har på den baggrund afviklet den årlige skoleudviklingssamtale på skolerne fra februar til april 2024. 

Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen, med afsæt i de politiske mål og lokale indsatsområder, understøttet af en datapakke og lokale analyser.

Skoleleder har initiativret, og dialogen tager afsæt i de erfaringer og opmærksomhedspunkter, som skolens ledelse anser som væsentlige for skolens videre udvikling. I lighed med skoleudviklingssamtalerne i 2023/24 er elevfravær efter politisk ønske drøftet ved alle skoleudviklingssamtaler i 2024/25.

På baggrund af samtalerne har hver skole udarbejdet et notat med 2-5 udviklingspunkter om skolens evalueringsresultat og fokus på udvikling af skolens kvalitet i skoleåret 2024/2025.

Skolernes udviklingspunkter taler ind i ét eller flere af udvalgets politiske mål, men de taler alle på forskellig vis overordnet ind i den politiske målsætning og retning for skoleområdet; at flere elever er i almenområdet, når det giver mening (FIFA). For udviklingspunkterne handler om at skabe en god skole for alle - i lighed med den politiske målsætning.

Nogle udviklingspunkter er nye, andre er fortsættelser fra forrige år - alt efter skolens behov. Som eksempler kan nævnes:

Politisk mål: Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige de kan

Nørre Aaby Skole vil gerne blive bedre til at sikre en rød tråd i undervisningen for at sikre elevernes faglig progression. Med implementering af nye bogsystemer i dansk og matematik samt inddragelse af prøveforberedende forløb og udvikling af fælles kultur ift. prøver, ønsker skolen at løfte elevernes resultater i folkeskolens afgangsprøve. 

Vestre skole er optaget af 'Sproglig udvikling og læsning' og ønsker at øge elevernes faglige viden bl.a. gennem undervisningsforløb og kollegial videndeling under overskriften faglig læsning. Skolen ønsker fortsat at øge elevernes læselyst med 'Projekt Læselyst, fokus på ordblindevenlig undervisning, højtlæsning, og vil tilbyde eleverne et spændende bogmiljø i det pædagogiske læringscenter.

Med 'God undervisning- fortsat fokus på faglighed og inkluderende læringsmiljøer' vil Anna Trolles Skole videreudvikle deres mellemformstilbud i børne- og ungemiljøet samt i børnehaven ift. tidlig indsats og arbejde videre med et kompetenceløft med fokus på co-teaching, sparring, vejledning, observation og feedback. Ønsket er, at elevfraværet falder, og at de faglige testresultater og trivslen øges.

Politisk mål: Alle elever trives

Flere skoler har fokus på elevtrivsel og helhjertede dage. Ejby Skole vil fx arbejde med 'Elevtrivsel og motivation' og med, hvordan skolen kan øge denne gennem prioritering af tid til drøftelse heraf på møder, udvikling og afprøvning af handlinger i praksis, fagdage, udbygge traditioner på tværs af årgange, dialog med elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter m.v. På Båring Skole vil de bl.a. arbejde med projektarbejdsform og tværfaglige forløb for, at eleverne oplever større motivation, inddragelse og bevægelse. Strib Skole vil bl.a. gennemføre venskabsklasseforløb og fagdage, der styrker de ældste elevers ansvar, praksisfaglighed og elev-elevrelationer på tværs af årgange.

Med udviklingspunktet 'Attraktivitet, trivsel, fællesskaber' vil Musikskolen fortsat fokusere på et udbud af andre formater og fællesskaber, som supplement til solo-undervisning, for at eleverne kan få stærke fællesskaber med andre musikinteresserede. Hyllehøjskolen fortsætter bl.a. med udviklingspunktet 'Trivsel på tværs' - med opmærksomhed på et stærkere fællesskab mellem skolens børne- og ungemiljø ved i højere grad at dyrke venskabsklasser - i hverdagen og strukturelt. Målet er at opnå større tryghed hos elever i børnemiljøet og give elever i ungemiljøet en oplevelse af at lykkes, når de kan hjælpe de yngre elever.

Endelig kan nævnes, at Ungdomsskolen bl.a. med udviklingspunktet 'Problematikker med unge i misbrug' vil iværksætte dialog med unge, forældre og kommunale ressourcepersoner med ønske om et tættere samarbejde om unge under 18 år. Formålet er at sikre en hurtig indsats. 

Gelsted Skole vil med udviklingspunktet 'Aktive uderum' appellere til udeundervisning, bevægelse og attraktive frikvarterer, der giver eleverne en varieret skoledag, bl.a. gennem fagdage, hvor elever på alle årgange er med til at anlægge og udbygge aktive uderum og læringshaver. 

Politisk mål: Skolen er katalysator for øget chancelighed

Flere skoler arbejder i udviklingspunkterne ind i at styrke børns chancelighed gennem arbejdet med det politiske mål, at få flere med i fællesskaber i almenområdet, når det giver mening (FIFA). På Skrillingeskolen er en direkte effekt af FIFA, at målgruppen ændrer sig og kræver et mere specialiseret tilbud, som afføder behov for et kompetenceløft hos medarbejderne i autismespektrumforstyrrelser og øvrige tiltag, fx fælles teammøder, så samarbejdet styrkes til glæde for eleverne. Med afsæt i FIFA og arbejdet med et styrket fælles børnesyn sætter Fjelsted Harndrup Skole fokus på co-teaching med ønske om at løfte elevernes faglige resultater.

Vi ved, at en god skolegang er den største indikator for chancelighed; oplevelsen af at være en del af skolens fællesskaber er vigtig i den sammenhæng. Både politisk og på skolerne er der derfor også fokus på at nedbringe elevfraværet på skolerne. Østre Skole vil fx nedsætte et udvalg, der har fokus på 'Fravær til fremmøde'. Målet er bl.a. at opbygge systematik i opfølgning på fravær, elevinvolvering, procedure for hvem gør hvad, hvornår på skolen og i samarbejdet med hjemmet. På Lillebæltskolen prioriteres fokus på elevfravær med løbende opfølgning og i samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere at iværksætte tiltag og etablere rammer, der hjælper eleven tilbage i skole. Ønsket er, at flere elever kommer i skole, at elevtrivslen stiger, og at forældre opnår viden om og forståelse for vigtigheden i, at barnet kommer i skole.

Teamleder i Skoleafdelingen, Dorte Stage Mølgaard, vil på mødet mundtligt uddybe de enkelte skolers arbejde med udviklingspunkterne.

Næste skridt

Efter politisk behandling offentliggør skolerne deres udviklingspunkter på skolernes hjemmesider.

Skoleudvalget har inviteret til dialogmøde den 13. juni 2024 med skolebestyrelser og fællestillidsrepræsentanter for DLF og BUPL. Omdrejningspunktet for mødet er skolernes udviklingspunkter og en dialog om, hvordan de bidrager til, at flere elever er med i fællesskaber i almenområdet, når det giver mening.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2024-000494

Sagsbehandler: Birgitte Arnholm Mørkøre

Præsentation

Folketinget vedtog den 8. februar 2024 lov om ændring af kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. Med lovændringen blev uddannelsesparathedsvurderingen og krav om studievalgsportfolio afskaffet, mens kravet til den sammenhængende plan for vejledning blev udvidet.

Skoleudvalget gives en orientering på UV-Middelfarts samarbejde med skolerne om en ny sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen i Middelfart Kommune.

Forvaltningen foreslår

• at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Med den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018 blev det aftalt, at alle kommuner skal have en sammenhængende plan i deres kommune. Den 1. august 2020 fik kommunalbestyrelserne derfor ansvaret for at udarbejde en sammenhængende plan for kommunernes vejledningsaktiviteter i 8. og 9. klasse. 

Med afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen pr. 1. august 2024, jf. Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love, skærpes flere af de indholdsmæssige krav til den sammenhængende plan, og planen udvides til også at omfatte vejledningsaktiviteter i 7. og 10. klasse.

Planen er således en fælles plan for vejlednings- og afklaringsaktiviteter for alle kommunens elever i 7.-10. klasse og ikke en individuel vejledningsplan for hver enkelt elev.

Hovedformålet med den sammenhængende plan er at sikre en systematisk, koordineret og sammenhængende vejledningsindsats for alle elever i grundskolen. Elever og forældre skal opleve, at der er tydelig sammenhæng mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, uddannelsesvalget og overgangen til ungdomsuddannelser. Skoleledere, lærere og vejledere har i den forbindelse til opgave at tilrettelægge skoledagen, så elever og forældre får en oplevelse af, at vejledningsaktiviteterne, der skal støtte elevens nysgerrighed og sikre god overgang til ungdomsuddannelserne, spiller naturligt ind i skolens dagligdag.

Et andet centralt formål med den sammenhængende plan er at sikre, at kommuner og skoler iværksætter en målrettet skole- og vejledningsindsats for de elever, som har brug for den. Den sammenhængende plan skal derfor også beskrive, hvilke faktorer der anvendes i identifikationsarbejdet, så de elever, der har brug for det, får styrket de nødvendige kompetencer, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse.

Birgitte Arnholm Mørkøre, teamleder for UV-Middelfart, samt Dorte Stage Mølgaard, teamleder i Skoleafdelingen, deltager på mødet og giver en status på UV-Middelfarts samarbejde med skolerne om en ny sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen i Middelfart Kommune.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2023-013901

Sagsbehandler: Louise Kjær Guul

Præsentation

Byrådet igangsatte på byrådsmødet den 5. februar 2024 byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab", der i daglig tale omtales Ungeprogrammet.

Programleder for Ungeprogrammet orienterer udvalget om arbejdet indtil nu.

Forvaltningen foreslår

• at orienteringen om arbejdet med byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" bliver taget til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Baggrund:

I indeværende byrådsperiode har Byrådet valgt at sætte fokus på unge og rammerne for det gode ungdomsliv i Middelfart Kommune med afsæt i Byrådets vision. 

Ved byrådsperiodens begyndelse i 2022 blev der blandt andet etableret et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed hos børn og unge for en toårig periode. Og i forbindelse med budgetaftalen for 2023 bad Byrådet forvaltningen om at udarbejde et velfærdstjek af ungeindsatserne i Middelfart Kommune. Ovenpå erfaringer og indsigter fra dette arbejde er der blevet formuleret et ungeprogram.

Ungeprogrammet udgør byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab", som formelt blev igangsat på byrådsmødet den 5. februar 2024.

Orientering om status på udvalgsmøder i juni:

På udvalgsmøderne i juni vil udvalgene blive orienteret om blandt andet:

• Status på arbejdet med at omsætte anbefalingerne fra velfærdstjekket til praksis
• Orientering om afholdelse af opstartsmøde for Middelfart Kommunes Ungealliance. Et tiltag der står helt centralt i Ungeprogrammet med det formål at inddrage alle interesserede, lokale aktører i opgaven med at gøre Middelfart Kommune til et endnu bedre sted at leve sit ungdomsliv. Opstartsmødet blev afholdt den 15. maj 2024 med deltagelse af ca. 50 eksterne deltagere - blandt andet repræsentanter fra Ungerådet og Det fælles elevråd, unge fra forskellige ungemiljøer, medarbejderrepræsentanter fra ungdomsuddannelser, aktører fra erhvervslivet samt repræsentanter fra skolebestyrelser, frivillige foreninger og idrætsforeninger.
• Planer for det videre arbejde

Økonomi

Intet for nuværende.

Såfremt potentialerne i Ungeprogrammet skal udfoldes fuldt ud, kan der være behov for tilførsel af midler.

Høring

Intet.

Klima & bæredygtighed

Intet.

Beslutning

Punktet udgår.

Fremover ønskes, at orienteringer, der går til alle udvalg, fremlægges i Byrådet.

Behandlingsplan