Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 06. februar 2025
193. Sundhedsprofil 2025
Sagsbehandler: Ole Qvortrup Larsen
Præsentation
Spørgeskemaet til Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 udsendes den 4. februar 2025 til 63.800 borgere i Region Syddanmark.
Undersøgelsen afsluttes 18. maj 2026, og data forventes klar i foråret 2026.
Forvaltningen foreslår
- at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Baggrund
Den 4. februar 2025 sættes Sundhedsprofilundersøgelsen, Hvordan Har Du Det?, i gang. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2010 og gentages nu for 5. gang. Undersøgelsen løber frem til og med 18. maj 2025. Alle henvendelser til borgerne er underskrevet af både regionsrådsformanden og borgmestrene i de syddanske kommuner. Spørgeskema kan ses under bilag.
Sundhedsprofilen, Hvordan har du det? er Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert 4. år på samme tid i samtlige regioner og kommuner. Arbejdet med sundhedsprofilen baserer sig på en aftale indgået i 2009 mellem Finansministeriet, Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Spørgeskemaet udsendes til godt 300.000 tilfældigt udvalgte danskere på 16 år og derover fordelt rundt i alle landets kommuner. I Region Syddanmark sendes spørgeskemaet til 63.800 tilfældigt udvalgte borgere på 16 år og derover.
Kommunikation
Regionen samarbejder med de syddanske kommuner om undersøgelsens gennemførelse. Borgerne vil derfor møde omtale af undersøgelsen rundt i kommunerne men også på sygehusene, i lægehuse og på sociale medier. Den lokale annoncering er tilrettelagt i sammenhæng med den nationale kommunikationskampagne omkring undersøgelsen, som blandt andet rummer en særlig prioritering af den unge målgruppe. Jo flere, som besvarer skemaet, desto bedre bliver datagrundlaget for arbejdet med sundhed og forebyggelse. I 2021 var svarprocenten på ca. 63%.
Forvaltningen arbejder sammen med Kommunikationsafdelingen med at tilpasse og formidle budskabet til borgerne i Middelfart Kommune, for at understøtte den tværsektorielle kommunikationsstrategi.
Data
Når borgerne har besvaret spørgeskemaet, og data ligger klar i foråret 2026, får vi indblik i, hvordan sundhedsvaner, trivsel og sygdom har udviklet sig hos de syddanske borgere over de seneste godt 15 år. Flere spørgsmål går igen på tværs af undersøgelserne. Herved opnås flere sammenlignelige data, der kan danne grundlag for prioritering af indsatser til gavn for borgerne, hvor der er størst behov for det. Data fra undersøgelserne kan blandt andet findes her: www.danskernessundhed.dk/
Lokalt har data tidligere været anvendt til at fremhæve behovet for indsatser til at styrke den mentale sundhed på børne- og ungeområdet. Fremadrettet forventes, at data skal anvendes i forbindelse med arbejdet med den kommende Folkesundhedslov.
Regionen sender henvendelser til borgerne ud fra nedenstående plan:
Henvendelse |
Digitalt spor (4 henv.) |
Fysisk spor (3 henv.) |
1. |
Tirsdag den 4. februar |
*Tirsdag den 4. februar |
2. |
Tirsdag den 18. februar |
**Uge 10: den 3. – 9. marts |
3. |
*Uge 11: den 10. – 16. marts |
*Uge 15: den 7. – 13. april |
4. |
Uge 15: den 7. – 16. april |
- |
*Fysisk brev med spørgeskema, **Fysisk brev uden spørgeskema
Dataindsamling afsluttes i webskema den 18. maj og papirskema den 23. maj.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Præsentation og drøftelse.
Behandlingsplan
Bilag
194. Status på tilsyn 2024
Sagsnummer: 2024-010817
Sagsbehandler: Herdis Povlsgaard
Præsentation
Tilsyn på plejehjem og hjemmepleje 2024.
Forvaltningen foreslår
- At Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporterne til orientering.
Sagsbeskrivelse
I 2024 er der blevet gennemført 7 kommunale tilsyn på Plejehjem og Hjemmepleje.
Ifølge kvalitetspolitikken 2024 er fokusområder for tilsynet foretaget med udgangspunkt i
Ældretilsynets målepunkter.
Der er foretaget tilsyn i Middelfart Kommune på nedenstående enheder. Efter navnet på
enheden er angivet, hvilken kvalitetskategori de har opnået ved tilsynet.
• Egebo Plejehjem - Mindre problemer af betydning for kvaliteten
• Fænøsund Plejehjem – Ingen problemer af betydning for kvaliteten
• Friplejehjemmet - Mindre problemer af betydning for kvaliteten
• Rudbækshøj Plejehjem – Mindre problemer af betydning for kvaliteten
• Svanepleje – Ingen problemer af betydning for kvaliteten
• Middelfart Døgnrehabilitering – Mindre problemer af betydning for kvaliteten
• Nr. Aaby Hjemmepleje – Mindre problemer af betydning for kvaliteten
Repræsentanter fra Ældrerådet og Handicapråd har været på kvalitetsbesøg umiddelbart efter
det kommunale tilsyn. Ældrerådet har udarbejdet et notat efter hvert besøg.
Økonomi
Høring
Tilsynsrapporterne bliver forelagt Handicapråd og Ældreråd.
Høringssvar vil tilgå på udvalgsmødet, alternativt på marts mødet sammen med tilsynspolitikken for 2025.Klima & bæredygtighed
Beslutning
Status tages til positiv efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
Nr. Aaby Hjemmepleje - 29.11.2024 Tilsynsrapport Middelfart kommune
Rudbækshøj Plejehjem - Tilsynsrapport Middelfart kommune 11.12.2024
Kvalitetsbesøg på Rudbækshøj 19.12.24
Kvalitetsbesøg Friplejehjemmet
Kvalitetsbesøg Egebo 5 dec 2024
Rehabiliteringscenter Middelfart - 16.09.2024
Fænøsund Plejehjem - Tilsynsrapport Middelfart kommune 2024
Friplejehjemmet - Tilsynsrapport Middelfart kommune 14.11.24
Lukkede sager
195. Orientering
Beslutning
Kort orientering om VIVE's slutevaluering på arbejdet med velfærdsaftalerne.
Status på organisationsændringer i Social og Psykiatri.