Tandplejen

Som barn i Middelfart Kommune kan du gå gratis til tandlæge hos den kommunale tandpleje fra du bliver født og indtil du fylder 22 år. 

Fra og med d. 1. juli 2022 er det gratis tandplejetilbud blevet udvidet så det også omfatter unge mellem 18 og 22 år (årgang 2004). Fra 2023 og frem til 2025 bliver ordningen udvidet med en årgang om året. Det betyder, at i år 2025 kan alle unge mellem 18-22 år frit benytte sig af tilbuddet om gratis tandpleje i Middelfart Kommunale Tandpleje.

Du kan frit vælge mellem de to kommunale klinikker, som ligger på henholdsvis Lillebæltskolen og på Ejby Skole.

Vi indkalder til den første undersøgelse, når barnet er ca. 3 år. Hvis der er behov for, at vi kigger på tænderne inden, er dette også en mulighed. Og selvfølgelig er I velkommen til at ringe, hvis I har spørgsmål.

Børn og unge bliver herefter undersøgt med ca. 12 måneders intervaller, men med individuelle hensyn.

Tandregulering tilbydes børn, som har en tandstillingsafvigelse, der kan føre til dårlig tyggefunktion eller skade på tænderne og det omgivende væv. Dette tilbydes på Tandregulering Lillebælts klinik i Fredericia.

Før hver behandling af børn under 15 år, skal forældre informeres om behandlingen og give samtykke til, at behandlingen udføres. Dette kan både gives mundtligt og skriftligt. I tilfælde, hvor forældrene er fraskilt og har fælles forældremyndighed, vil større behandlinger kræve begges tilladelse/samtykke.

Man kan som patient eller forældre til enhver tid se sin journal eller få en kopi af denne. Opbevaringspligten af journalen ligger hos tandplejen. Denne kan overføres til anden tandklinik - privat eller kommunal.

Kontakt tandplejen

Klinikken Lillebæltskolen
Skippervej 1
5500 Middelfart
Tlf. 8888 5790

Klinikken Ejby Skole
Nørregade 88
5592 Ejby
Tlf. 8888 5517

Åbningstid:
Klinikkerne er åbne på alle skoledage fra kl. 8.00.

Send sikker post til klinikkerne:

Send sikker post til tandplejen (borger)

Send sikker post til tandplejen (virksomhed)

Husk at skrive dit barns navn og cpr nr i beskeden til os.

Cvr nr: 29189684
EAN nr: 579 800 650 23 18

Fritvalgsordning

For børn i alderen 0-15 år:

Ønsker du ikke at modtage det gratis tilbud, kan du få 65 % i tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje hos en privat tandlæge efter eget valg. Du skal selv betale 35 % af regningen.
Påbegyndte behandlinger skal afsluttes, før et skifte kan finde sted.
Ved valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud dvs. også evt. tandregulering.
Der gives kun tilskud til den af kommunen godkendte behandling.
Hvis man vælger privat tandklinik, skal Middelfart Kommunale Tandpleje kontaktes først og lave en skriftlig aftale med tandlægen før evt. undersøgelse og behandling må finde sted.
Undersøgelse og behandling foretaget uden der foreligger en skriftlig aftale, kan der ikke gives tilskud til.
Ved større og kostbare behandlinger skal tandplejen godkende behandlingsplanen og pris, før behandlingen må påbegyndes, ligeledes ved behandlinger, der ikke er omfattet af BUT overenskomst på området.
Tandregulering skal godkendes af Tandregulering Lillebælt I/S, før der gives tilskud.

For unge i alderen 16-22 år:

Unge i alderen 16-22 år kan frit vælge, om de vil modtage tandplejetilbuddet på en af Middelfart Kommunale Tandplejes klinikker eller hos en privat tandlæge. Begge dele vil være gratis, men før et skifte kan finde sted, skal påbegyndt behandling færdiggøres, og den kommunale tandpleje skal kontaktes først for at indgå aftale med den private tandlæge.
Ved større og kostbare behandlinger skal Tandplejen godkende behandlingsplanen og pris, før behandlingen må påbegyndes.

Særlige regler vedrørende fritvalgsordningerne:

Der skal normalt gå et år, før et nyt tandlægeskifte kan finde sted.
Undersøgelsesintervallerne følger de af kommunen vedtagne, og der ydes kun tilskud til en undersøgelse pr. år, medmindre der foreligger særlige forhold.

Tilskud kan kun gives i forhold til de af kommunen godkendte behandlinger, og der betales ikke til behandlinger, der er påbegyndt uden godkendelse. Ved behandlinger, der ikke står beskrevet i overenskomst mellem KL og dansk Tandlægeforening (BUT), skal den private tandlæge fremsende ansøgning om dette og have godkendelse, før behandling kan igangsættes.
Du er altid velkommen til at kontakte tandplejen.

Hvis du er kommet til skade med dine tænder, er det vigtigt, du kontakter en tandlæge. På hverdage inden for klinikkens åbningstid skal du kontakte Middelfart Kommunale Tandpleje på tlf. 8888 5790.

Ved brug for akut hjælp uden for tandplejens åbningstid

Uden for åbningstid på den kommunale tandklinik skal du kontakte en privat praktiserende tandlæge eller Tandskadevagten i Region Syddanmark tlf. 7011 0707.

I weekender og helligdage

Kontakt Tandlægevagten i Region Syddanmark tlf. 9944 0809 fra kl. 9-12.
Tandplejen betaler nødbehandling for børn og unge (0-22 år). 

Skader på mælketænder

Skader på mælketænder kan se forskellige ud. Behandlingen afhænger af, hvad der er sket med tanden.

I modsætning til skader på blivende tænder kræver skader på mælketænder sjældent øjeblikkelig tandbehandling.

Skader på mælketænder kan bl.a. være:

• Tanden er slået i stykker: Tanden kan eventuelt slibes, så den ikke river tungen. I sjældne tilfælde, hvor tanden er slået meget i stykker, kan det være nødvendigt at fjerne tanden.
• Tanden er slået løs: Normalt kræver det ingen behandling, dog tilrådes blød kost i ca. en uge.
• Tanden er slået skæv: Tanden retter sig ofte op efterhånden. Hvis tanden generer biddet, så barnet ikke kan bide sammen, skal den fjernes.
• Tanden er slået op i kæben: Tanden kommer oftest frem igen i løbet af et par måneder. Hvis den ikke er fremme efter ½ år, eller hvis der opstår betændelse omkring tanden, må den fjernes.
• Tanden er slået ud: Du må ikke forsøge at sætte tanden op igen, da dette kan beskadige den blivende tands anlæg. Dette gælder ikke blivende tænder. De skal sættes på plads igen så hurtigt som muligt.

Vi anbefaler, at man tegner en tandskade forsikring, idet der ved skader på mælketænder er risiko for skader på de blivende tænder, som måske først kan færdigbehandles, når barnet er over 18 år.
Kontakt tandlæge i åbningstiden. Hvis skaden er stor, og der er smerter, så kontakt skadestue.

Skader på blivende tænder

Skader på blivende tænder kan se forskellige ud. Behandlingen afhænger af hvad der er sket med tanden. Hvis en blivende tand er beskadiget, er det ofte nødvendigt med hurtig tandlægehjælp.

Skader på blivende tænder kan bl.a. være:

• Der er slået et stykke af tanden:
  Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt, hvis det bløder fra tanden. Hvis det afslåede tandstykke kan findes, så opbevar det fugtigt, gerne i mælk. Det kan ofte limes på igen med plast. Hvis det afslåede tandstykke ikke kan findes, kan tanden genopbygges med plast. 
  
  
• Tanden er slået løs eller skævt:
  Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt.
  
  
• Tanden er slået ind i tandkødet, eller den er blevet ”for lang”:
  Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt.
  
  
• Tanden er slået ud:
  Gør følgende:
  - Find tanden.
  - Undgå at røre ved roden.
   - Skyl tanden forsigtigt i rindende koldt vand. Du skal ikke gnide på tanden, da cellerne på tanden så vil dø.
  - Sæt tanden på plads. Tanden skal helst på plads i løbet af 30-60 minutter.
  - Kontakt tandlæge eller skadestue.
  
  Hvis det ikke er muligt at sætte tanden på plads, så opbevar tanden enten i munden eller i mælk.
  Igen er det vigtigt ikke at røre roden, da det kan mindske muligheden for, at tanden sætter sig fast igen. Søg derefter tandlæge eller skadestue hurtigst muligt. Blivende tænder skal holde resten af livet, derfor er den korrekte behandling meget vigtig.

Hos tandlægen vil I blive spurgt til en privatforsikring, der dækker tandskader.

Dette gøres for at anmelde skaden til jeres forsikringsselskab, idet man ikke altid kan garantere, at der ikke opstår skader på den slåede tand på et senere tidspunkt. Det kan ske flere år efter skaden.

Skader anmeldes på skadede blivende tænder og på de fleste skader på mælketænder.

Se også folderen "Førstehjælp til tandskader" på ato.dk (Ansatte Tandlægers Organisation)

Vi tilbyder tandregulering indenfor de retningslinjer, der er beskrevet i Sundhedsministeriets bekendtgørelse for tandregulering i kommunal tandpleje.

Der kan være flere grunde til, at tandlægen foreslår, at du skal have en bøjle på tænderne. Der er forskellige faste og aftagelige bøjler, som kan bruges til at rette tænderne. Udelukkende kosmetisk behandling er ikke en del af tandplejens tilbud.

Hvis der er yderligere behov for vurdering af tandstillingen, samarbejder vi med Tandregulering Lillebælt i Fredericia.

Aftagelige bøjler

Nogle gange kan tænderne rettes med bøjler, som kan tages ud af munden. Du vil altid få instruktion i, hvordan bøjlen skal bruges, og hvordan du skal holde den ren.

Faste bøjler – togskinner

Tænderne kan også rettes med faste bøjler. Her limes, der små brikker (brackets) på tænderne, som der trækkes en metaltråd igennem – deraf navnet togskinner. Du kan ikke tage bøjlen ud af munden, og det kan være lidt krævende at få børstet helt rent rundt om bøjlen. Du bliver instrueret i en god teknik til tandbørstningen, når du får bøjlen på.

Hvor lang tid skal jeg gå med bøjle?

Det afhænger naturligvis af behandlingen. Nogle gange går det lidt hurtigere end forventet, andre gange varer det lidt længere, før både du og tandlægen er tilfredse med resultatet.

Når du ikke skal gå med bøjle længere, kommer der en ret lang periode – ofte flere år – hvor tænderne skal holdes på den nye plads. Her får du enten limet en lille metaltråd bag på tænderne, eller du får en skinne/en bøjle, som du skal bruge. Det er meget vigtigt, at du fortsætter lige så længe, som tandlægen siger, ellers bliver tænderne måske skæve igen.

Gør det ondt at få bøjle på?

Det kan godt stramme lidt i tænderne, når du får bøjlen, men som regel bliver det bedre i løbet af et par dage. Nogle gange kommer det til at stikke lidt i kinden, og så skal du bare komme, så vi kan hjælpe dig. Heldigvis bliver de materialer, tandlægen bruger, bedre og bedre, så det gør ikke så ondt, som den gang dine forældre måske fik bøjler på.

Ganebøjle

Ganebøjlen findes i forskellige modeller. På tandklinikken vil du få at vide, hvordan du skal bruge din ganebøjle. Mange ganebøjler har en skrue. Hver gang du skruer, udvider bøjlen sig, og ganen bliver lidt bredere. Du skal have ganebøjlen i munden hele døgnet og kun tage den ud, når du spiser og børster tænder. Når du børster tænder morgen og aften, skal du også børste ganebøjlen grundigt med din tandbørste.
Hvis du glemmer at have ganebøjlen i munden i bare kort tid, vil tænderne meget hurtigt flytte sig tilbage, og så passer ganebøjlen ikke mere.
Når du lige har fået ganebøjlen, vil den føles mærkelig, men du vil meget hurtigt vænne dig til den. vis bøjlen generer eller gør ondt, er det vigtigt, du kontakter tandplejen, så vi kan hjælpe dig.
Når du ikke har ganebøjlen i munden, skal du lægge den i den æske, du har fået med.

Mundhygiejne og tandbørstning ved fast bøjle

Når du har faste bøjler på tænderne, skal du være ekstra påpasselig med din mundhygiejne.
Tændernes overflader kan nemt ætses af den syre, der dannes ved bakteriernes nedbrydning af madresterne i plakken. Hvis plakken ikke bliver fjernet, kan der opstå hvide, varige, ru kridtninger på tænderne. På disse afkalkede områder kan du risikere, at der senere hen opstår misfarvninger.

Hold munden sund med de rette redskaber

Der findes specielle tandbørster og tandtråd, som særligt egner sig til brug på tænder med fast bøjle - bl.a. en solotandbørste, som har et lille rundt børstehoved. Solotandbørsten er god til at komme rundt om brikkerne (brackets). Tandtråd med forskellige tykkelser på den samme tråd kan også være en god hjælp til at rengøre mellemrummene mellem tænderne.

Vær grundig med tandbørstningen

Børst tænderne grundigt mindst to gange dagligt. Du skal børste både over og under bøjlen. Vær ekstra opmærksom på området mellem bøjle og tandkød og under buen. Tandbørsten skal være blød, så den med små cirkelbevægelser kan presses længst muligt ind mellem tænderne. Vær opmærksom på, at bøjler slider mere på tandbørsten end ved almindelig brug.

Sådan gør du:

• Børst først over bøjlen, så du får skrubbet området mellem bøjle og tandkød.
• Børst derefter under bøjlen.
• Børst nu resten af tænderne.
• Børst gerne med en solotandbørste.
• Brug gerne tandtråd.

Børst tænderne lige inden, du kommer til kontrol med din bøjle. Hver gang du kommer til kontrol, tjekker vi din mundhygiejne. Hvis du har glemt din tandbørste, kan du få en engangstandbørste udleveret.

Tænk over, hvad du spiser!

Du kan stort set spise det, du plejer. Men det er dog vigtigt, du tænker over, hvad du tygger i! De små brikker (brackets), der er limet på tænderne, kan løsne sig eller blive beskadigede, hvis du ikke passer på.
Du bør holde dig helt fra fødevarer, der klistrer, klæber eller er meget hårde. Undgå f.eks. karameller, lakrids, vingummi og bolsjer.

Hvis du er uheldig, og noget går i stykker eller generer dig, skal du ringe til tandreguleringsklinikken så hurtigt som muligt og aftale en tid, så du kan få hjælp.

Tandregulering Lillebælt
Sundhedshuset
Dronningensgade 97c, 3. sal
7000 Fredericia
Tlf. 7210 6733

Tandplejen tager nogle gange røntgenbilleder af de dele af tænderne, som vi ikke kan se. Ved tandlægen er røntgenstråling ufarligt for dig.

Hvorfor tager vi røntgenbilleder?

Tandplejen bruger røntgenbilleder til at vurdere den del af tænderne og knoglerne, der ellers er skjult. Ved hjælp af røntgenbilleder kan vi bedre vurdere huller i tænderne, undersøge afvigende tandstilling og afvigelser i antal anlagte tænder. Hvis tænder ikke er brudt frem til tiden, kan vi bruge røntgenbillederne til at vurdere tændernes placering. Vi bruger også billederne, før vi fjerner visdomstænder og andre tænder.

Er røntgenstråling farlig?

De mængder stråling du får, når tandlægen undersøger dine tænder og kæber, anses for at være så små, at en skadelig effekt ikke kan registreres. Sundhedsstyrelsen ønsker, at vi skal modtage så lidt røntgenstråling som muligt, så der skal være en begrundelse for at tage hvert eneste billede. Ligesom vi skal bruge den type røntgenfilm, der kræver mindst røntgendosis. 

Voksenhjælp til tandbørstning

Børn har brug for hjælp til tandbørstning, indtil de er 10-12 år. Under tandskifte er det vigtigt med fokus på rokketænderne og at de nye blivende tænder bliver børstet.

Børst på tværs

Særligt ved tandfrembrud vil det være hensigtsmæssigt at benytte den børsteteknik, hvor man børster på tværs af tænderne. I de perioder, hvor en eller flere af barnets tænder bryder frem, bør man som forældre være ekstra opmærksom på at få børstet godt, så tænderne kan blive helt rene.
Børst på tværs af tanden med spidsen af tandbørsten - benyt eventuelt en solotandbørste, der har et lille rundt børstehoved og derfor nemmere kan komme ned i fordybninger.

Tandtråd

Tandbørsten kan klare tyggefladerne og fladerne ind mod tungen og ud mod kinden, men den kan ikke komme ind på fladerne, hvor tænderne støder op til hinanden. Det kan tandtråden.

Hvordan bruger jeg tandtråd?

Du kan med fordel trække tandtråden frem og tilbage, når du skal have den ned mellem tænderne, så gør den ikke skade på tandkødet, når den slipper forbi det sted, hvor tænderne er i kontakt med hinanden. Hvis du bruger tandtråd på andre – for eksempel dit barn – er det også en god idé af file tandtråden forsigtigt forbi kontaktpunktet, så gør det nemlig ikke ondt. Du skal tænke på, at det er tændernes flader, du skal rengøre, så først skal tandtråden glide frem og tilbage langs den ene tand og derefter langs den anden tand.
Du kan enten vælge at købe tandtråd i ruller, hvor du tager et stykke ad gangen, eller du kan vælge at købe tandtråd på en holder, hvilket nogle gange kan være nemmere at anvende.

Huller i tænderne (caries)

Et hul, der endnu ikke har behov for en fyldning, kan se ud som en "kridtstreg" på tandens sider eller en mørk plet i en tyggeflade. Huller imellem tænderne kan ikke altid ses med det blotte øje, der kan et røntgen billede, som vi tager, være til hjælp.

Tænder, der lige er brudt frem er særlig sårbare. Der kan gå noget tid, inden tanden kommer helt frem, derfor er det vigtigt med omhyggelig tandbørstning.

Man kan selv forebygge huller i tænderne ved at være omhyggelig med tandbørstning 2 gange hver dag og med fluortandpasta med 1450 PPM. Det behøver ikke tage mere end 4 minutter dagligt.

Tandkødsbetændelse (gingivitis)

Hvis dit tandkød bløder er det fordi, du har fået tandkødsbetændelse. Det opstår, hvis der sidder bakterier (plak) langs med tandkødsranden. Den eneste måde at få det fjernet på, er ved at børste tænder helt ned mod tandkødet. Det vil selvfølgelig være ømt og bløde til at begynde med, men i løbet af en uges tid vil ømhed og blødning forsvinde igen. Søg råd på tandklinikken, hvis tandkødet fortsætter med at bløde.

Paradentose (parodontitis)

Paradentose skyldes en vedvarende betændelse i tandens støttevæv, herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet (tandkødsbetændelse), hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og paradentose er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder i efterladte madrester på tænderne. Paradentose udvikler sig hurtigere hos rygere, og succesraten ved behandling er langt ringere hos rygere end hos ikke-rygere. Det kan således være svært at få bugt med paradentose, hvis du ryger.

Snus og tyggetobak

Snus skader dine tænder. Det kan misfarve dine tænder, skade dit tandkød og farve dit spyt brunt. Derudover kan snus få dit tandkød til at trække sig tilbage, så mere af dine tænder bliver synlige. Hvis først tandkødet har trukket sig tilbage, så vokser det ikke frem igen.

Rygning

Rygning er ikke kun skadeligt for dine tænder og dit tandkød. Det er generelt skidt for dit helbred. Der findes heldigvis mange muligheder for at få gratis hjælp til at stoppe med at ryge. Når du ryger, bliver mundens slimhinder, tænder og tandkød påvirket negativt. Rygning giver gullige eller brunlige belægninger på tænderne, og de kan ikke fjernes med almindelig tandbørstning. Tandkødets blodkar trækker sig sammen, og det svækker den normale blodtilførsel og dermed også immunforsvaret. Dermed bliver dit tandkød sårbart over for de bakterier, der sidder lige under tandkødsranden, og der opstår risiko for infektioner, der kan skade de fibre og knogler, som holder dine tænder på plads. Også din sårheling bliver dårligere, når du ryger. Det kan bl.a. give komplikationer i forbindelse med operationer.

Syreskader

Mad- og drikkevarer kan give ætsning af tænderne, hvis de er sure. F.eks. juice, Ice tea, sodavand og energidrikke. Surheden måles med et tal, der kaldes en pH-værdi. Jo lavere pH-værdien er, jo mere surt er produktet. Tænderne ætses, når pH-værdien kommer under 5,5. Du kan mange gange læse pH-værdien på varedeklarationen. Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeflade. Tabt emalje kan ikke gendannes.

Når dit barn fylder 3 år indkalder vi til det første besøg – en sundhedsfremmende samtale. Her får vi både en snak om vaner og en undersøgelse i tandlægestolen.

Gør det ondt at få tænder?

Langt fra alle børn får ondt ved tandfrembruddet, men gummerne kan være irriterede og klø. Prøv at lade barnet bide i en bidering eller massér gummerne med en tandbørste eller en finger. Mange bideringe kan komme i køleskabet, og derved køles ned til en temperatur, som er rar at påføre de ømme gummer.

Start tandbørstning tidligt

Gode vaner starter tidligt. Det er derfor en god idé at børste barnets tænder morgen og aften, så snart den første tand bryder frem. Børn er 10-12 år gamle, før deres finmotorik er så veludviklet, at de kan klare tandbørstningen på egen hånd.

Pas godt på mælketænderne

Det er vigtigt at passe godt på mælketænderne. Mælketændernes mission er at holde pladsen til de blivende tænder. Mister barnet en mælketand for tidligt, kan de øvrige tænder rykke sig og gøre det vanskeligt for den blivende tand at komme rigtigt frem.

Tandbørstning 0-3 år

Så snart den første tand bryder frem, skal den børstes med fluortandpasta. Mængden skal svare til det, der kan ligge på barnets lillefingernegl. Børst morgen og aften med en blød tandbørste med et lille børstehoved.

Læg barnet på puslebordet med hovedet mod din krop. Hvis barnet er uroligt, kan du lægge barnet på gulvet, og sætte dig bagved. Sørg for at holde begge dine hænder fri, så du i den ene hånd kan holde tandbørsten, og den anden hånd kan holde læber og tunge væk fra tænderne.

Når den første kindtand bryder frem, skal du også børste på tværs af tandrækken.

Når de to mælkekindtænder er i kontakt med hinanden, anbefaler vi brug af tandtråd. Det gøres nemt med en tandtråd monteret på et skaft.

Sut og sutteflaske

Hvis sutten bruges efter 3-4 års alderen, kan den give forkert tandstilling og talebesvær. En sutteflaske bør kun bruges til modermælkserstatning eller vand.

Tandbørstning 3-6 år - giv mælketanden en god start

• Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved.
• Brug tandpasta som indeholder 1450 ppm F.
• Sørg for at børste alle tænderne 2 gange dagligt - find gerne en systematik, som du følger hver gang.
• Børst både på tanden og på tandkødet.
• Børst i cirkelbevægelser.
• Børst på tværs af tandrækken ved de bagerste tænder.
• Brug tandtråd. Der kan gå hul i tanden på alle sider. Det betyder, at tænderne skal gøres rene på alle siderne også i mellemrummene.
• Er du i tvivl, så spørg din tandpersonalet til råds.

6 års tanden

6 års tanden kommer frem ca. i 6 års alderen, men der kan være stor variation, så nogle børn får tænderne allerede i 4 års alderen, mens andre bliver 7-8 år. Hold derfor godt øje med, hvornår de kommer frem!

6 års tænderne kommer bag ved den bageste mælkekindtand. De skal børstes på tværs af tandrækken, så snart tanden kan ses.

Syreskader

Mad- og drikkevarer kan give ætsning af tænderne, hvis de er sure. F.eks. juice, Ice tea, sodavand og energidrikke. Surheden måles med et tal, der kaldes en pH-værdi. Jo lavere pH-værdien er, jo mere surt er produktet. Tænderne ætses, når pH-værdien kommer under 5,5. Du kan mange gange læse pH-værdien på varedeklarationen. Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeflade. Tabt emalje kan ikke gendannes.

I 7-12 års alderen skiftes mælketænderne ud med de blivende tænder. Vi undersøger tænder og tandkød, vurderer tandbørstningen, og ser på tandskifte og sammenbid. Hvis dit barn har et anderledes sammenbid, vurderer vi, om tandregulering kan tilbydes. Ud fra undersøgelsen tager vi stilling til, om der er behov for behandling og yderligere kontroller.

Pas godt på dine tænder

Børst dine tænder grundigt to gange dagligt. Brug tandpasta med 1450 ppm F. Undgå at skylle tandpastaen ud af munden.

12-års tanden

Som navnet antyder, bryder de fire 12-års tænder frem, når barnet er omkring 12 år. 12-års tanden bryder frem bag 6-års tanden, hvor der ikke har været nogen mælketand. Frembrud af 12-års tanden kan godt gøre ondt i nogle dage.

Børstning af 12-års tanden

Den nye 12-års tand skal holde hele livet. Det er vigtigt at holde tanden ren helt fra starten. Når tandfrembruddet begynder, vil der ligge tandkød hen over tanden, og det er et ideelt sted for bakterierne at gemme sig. Børst forsigtigt, men omhyggeligt, på tand og tandkød - også selv om det gør ondt og bløder.

Børst på tværs

I den periode hvor 12-års tanden bryder frem, er den lavere end de andre kindtænder. Der er derfor brug for en særlig børsteteknik, så tænderne kan blive helt rene. 12-års tanden skal børstes med spidsen af tandbørsten ved at børste på tværs eller med en solo tandbørste, der har et lille rundt børstehoved. Mange børn får ikke altid selv børstet deres 12-års tænder helt rene. De har brug for voksenhjælp med tandbørstningen, indtil de er 10-12 år.

Pas godt på dine tænder

Børst dine tænder grundigt to gange dagligt. Brug tandpasta med 1450 ppm F. Undgå at skylle tandpastaen ud af munden.

Omsorgstandpleje er for borgere, som ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem ofte grundet fysisk/psykisk handicap.

Tandplejen tilbyder omsorgstandpleje efter visitation af kommunen.

Specialtandplejen er for borgere, som f.eks. er udviklingshæmmede, har psykisk lidelse eller autisme.
Tandplejen henviser til Specialtandplejen i Odense efter vurdering.

Socialtandplejen er for borgere, der er særligt socialt udsat.
Når borgeren er færdigbehandlet efter f.eks. akut smertelindring, udskrives borgeren fra Socialtandplejen.

Tandplejen tilbyder socialtandpleje på egen klinik efter visitation af kommunen.