Underretning og rådgivning

”Støt dit barn” henvender sig til dig, der har et barn eller en nærtstående pårørende mellem 10 og 24 år, som er psykisk sårbar. Måske du er forælder, eller måske du har en væsentlig rolle i forhold til den psykisk sårbares udvikling og trivsel.

Er du i tvivl, om “Støt dit barn” er for dig? Så kontakt Selvhjælp Fredericia - Middelfart på tlf. 7210 6773.

Hvad er psykisk sårbarhed?

For os betyder psykisk sårbarhed at have psykiske vanskeligheder, som har afgørende betydning for, hvordan hverdagen fungerer. I “Støt dit barn” har vi især fokus på psykiske vanskeligheder i forbindelse med for eksempel ADHD, personlighedsforstyrrelse, depression, social fobi og angst.

Netværksgrupper med faglige oplæg

“Støt dit barn” tilbyder netværksgrupper med faglige oplæg for forældre og nærtstående pårørende til unge psykisk sårbare mellem 10 og 24 år. Tilbuddet udbydes hvert forår og efterår og forløber typisk over et par måneder, hvor netværksgruppen mødes med to frivillige 8 aftener. Gruppen kan ca. halvdelen af gangene forvente et fagligt oplæg, mens de resterende gange er ren samtalegruppe

Formålet er:

• At drøfte problemstillinger om det at være pårørende til en, der har det svært.
• At danne et forum af ligestillede forældre, hvor man kan trække på hinandens erfaringer.
• At få ny viden på de områder, du ønsker. Eksempelvis om en bestemt diagnose, om hvordan man kommunikerer bedst muligt med skolen, om hvordan skolen/ uddannelsessystemet ser ud for unge, der har det svært eller, om hvordan man passer på sig selv og sin familie, når alting spidser til.

Hver gang vi mødes, er der plads til at tale sammen om de udfordringer, der er, når man har et barn, der har det svært.

Program

Selvhjælp Fredericia-Middelfart fastlægger først det endelige program, når vi kender alle jer, som har tilmeldt sig. Vi spørger, hvad I har brug for, og derefter finder vi oplægsholderne. Typisk omhandler vores oplæg dog dilemmaer, man som forældre bliver stillet over for, hvilke roller man skal tage på sig som forældre og udvalgte former for psykisk sårbarhed.

Overvejer du at deltage i en netværksgruppe, så kontakt Selvhjælp Fredericia - Middelfart, mandag - torsdag fra kl. 9.00-13.00 på tlf. 7210 6773.

"Støt dit barn" er et samarbejde mellem Selvhjælp Fredericia - Middelfart og Middelfart Kommune. Middelfart Kommune støtter tilbuddet økonomisk, og hjælper med at henvise til tilbuddet, mens Selvhjælp Fredericia - Middelfart forestår kontakten til forældre, og er behjælpelig med planlægning af program.

Hvis der er behov for akut rådgivning udenfor åbningstid, kan du tage kontakt til Middelfart Kommunes Familiernes Anonyme Rådgivning.

• Familiernes Anonyme Rådgivning

Start hos dem, du kender

Børn, unge og deres forældre kan altid henvende sig til de personer, som de møder i dagligdagen, hvis de har en bekymring eller spørgsmål. Det kan for eksempel være til jeres pædagog, lærer eller sundhedsplejerske.

Hvis der er behov for særlig støtte, kan de hjælpe jer videre til en af kommunens fagpersoner:

• Tale-høre-konsulenter (audiologopæder)
• Læringskonsulenter
• Læsekonsulent
• Psykologer
• Småbørnsvisitation

Kontakt PPR direkte

Hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt at gå gennem nærmeste pædagog, lærer eller sundhedsplejerske, kan du kontakte PPR direkte.

PPR
Nytorv 9
5500 Middelfart
Telefon 8888 5290

Send sikker post til PPR

Vi kan rådgive og vejlede børn, unge og forældre, så vi sammen kan lægge en plan. Hvis der er brug for det, kan rådgivningen være anonym.

Nogle gange tilbyder vi flere sammenhængende samtaler, men vi laver altid en individuel plan, som vi samarbejder om, indtil problemet er afhjulpet.

Hvis der er brug for en udredning af dit barn, skal der fremsendes en anmodning, som sædvanligvis udarbejdes af skole/daginstitution i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne.

Når vi laver en udredning, undersøger vi dit barn ved hjælp af forskellige tests. Det kan for eksempel være i forbindelse med dit barns sprog, hørelse, læring eller adfærd. Formålet er at få større viden om dit barn, så vi bedre kan målrette de professionelle indsatser. 

Hvis dit barn skal henvises til specialtilbud, skal der altid laves en udredning.

Vi har tavshedspligt

Alle medarbejdere har tavshedspligt, så vores samtaler er derfor fortrolige. Hvis der bliver fremsendt en anmodning på et barn, har vi som medarbejdere pligt til at føre journal, og der kan begæres aktindsigt af sagens parter.

Hvis du har et ønske om vurdering af dit barn?

Det er sædvanligvis barnets dagtilbud eller skole, der i samarbejde med forældrene udfærdiger og indsender anmodning, såfremt de skønner, at barnet har særlige behov, men forældremyndighedsindehaverne har også mulighed for selv at anmode om bistand fra de forskellige faggrupper.

I kan kontakte SSP, hvis I er bekymrede for jeres egne eller andres børn og unge. En bekymring kan f.eks. være:

• Mistanke om begyndende overforbrug eller misbrug
• Ukontrollerede festmiljøer og samlingssteder
• Mistanke om kriminalitet

Se SSP Middelfarts hjemmeside

Læs mere om tilbuddene i Familie- og Ungehuset

Læs mere om UngeLivs tilbud om rådgivning.

Læs mere om den kommunale ungeindsats (KUI)

• Middelfart Kommune – Familieafdelingens Forvisitation, telefon: 4028 9038
• Politiet, telefon: 114

Links til yderligere oplysninger:

• Underretningsskema: Se digital selvbetjening øverst på denne side
• Link til SISO: https://sbst.dk/boern/overgreb/siso/raadgivning-om-overgreb 
• Link til VISO: http://www.socialstyrelsen.dk/viso 

Beredskabsplanen henvender sig til alle professionelle i Middelfart Kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR), behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år.
Beredskabsplanen beskriver hvordan du som ansat eller leder skal reagere, når der opstår mistanke om overgreb på et barn eller en ung, og den skal sikre, at alle ansatte kender og anvender planen ved forskellige former for overgreb. For uddybende definition af forskellige former for overgreb, henvises til afsnittet ”Definitioner”.

Beredskabsplanen er udarbejdet for at sikre, at vi handler hurtigt, effektivt og korrekt ved bekymring, mistanke eller viden om fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb på et barn eller en ung. Den skal hjælpe os med at holde fokus på barnets eller den unges tarv, i en kompleks og svær situation.

Beredskabsplanen indeholder definitioner på begreber og handlingsplaner i forbindelse med overgreb på børn og unge.

Hvad gør jeg som medarbejder?

I bekymringstilfælde:

• Drøft bekymringen med en kollega eller din leder.
• Drøft bekymringen med forældrene – kun hvis bekymringen omhandler mistanke om overgreb begået af andre end forældrene.
• Analysér din nye viden.
• Observér barnet i en angiven tidsperiode, hvis den nye viden påkræver det.
• Hvis der efter endt observation er mistanke – følg anvisningerne herunder.

Mistanke eller konkret viden rettet mod forældrene:

• Hvis din viden stammer direkte fra samtale med barnet eller den unge, spørg da nysgerrigt og åbent ind til det som barnet eller den unge fortæller uden ledende spørgsmål, og uden at ”afhøre” barnet eller den unge.
• Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for viden eller mistanke - undlad tolkninger. Kommer viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke på disse oplysninger.
• Tal ikke med forældrene.
• Gå til din nærmeste leder og aftal hvem der sender underretning til kommunen.
• Er din leder ikke til stede eller uenig med dig i mistanken, er det dit ansvar at gå videre med sagen og lave en underretning alligevel.
• Underretningspligten gælder også, hvis der i forvejen er et samarbejde i gang om barnet eller den unge.

Mistanke eller konkret viden rettet mod andre end forældrene:

• Gå til din nærmeste leder og aftal hvem der sender underretning til kommunen.
• Gå i dialog med forældrene om din mistanke/viden i forbindelse med at underretningen fremsendes til kommunen, så de er orienterede og inddraget.
• Vær opmærksom på, at du stadig har personligt ansvar for at hændelsen bliver underrettet – så hvis din leder ikke gør det, skal du selv gøre det.

Akutte tilfælde:

• Ved akut underretning er det Familieafdelingens ansvar at orientere forældrene, medmindre andet aftales.

Hvis du er usikker på hvordan du skal handle, så kontakt Forvisitationen i Middelfart kommune på telefon: 4028 9038. Udenfor kommunens åbningstid kontaktes Familieafdelingens døgnvagt via Politiet på telefon: 114.

Hvad gør jeg som leder?

Mistanke eller konkret viden rettet mod forældrene:

• Tal ikke med forældrene.
• Fremsend underretning til Familieafdelingen via selvbetjeningsløsningen øverst på siden.
• Ved akut bekymring eller mistanke kontaktes Familieafdelingens Forvisitation på telefon: 4028 9038.
• Håndtering af sagen internt i institutionen – orientering til din nærmeste chef.
• Inddragelse af forældre sker fra Familieafdelingens og eventuelt Polities side.

Mistanke eller konkret viden rettet mod en ansat:

• Orienter chefen for din afdeling (hvis det er rettet mod din chef, så kontakt dennes nærmeste leder).
• Fremsend underretning til Familieafdelingen via selvbetjeningsløsning øverst på siden.
• Orientering til institutions- eller skolebestyrelse efter aftale med din chef.
• Pressehåndtering: Henvis til chefen for din afdeling eller dennes leder.
• Det er lederens eller dennes leders opgave, at sørge for orientering til de berørte børn og forældre.

Mistanke eller konkret viden rettet mod andre end forældre eller ansat:

• Fremsend underretning til Familieafdelingen via selvbetjeningsløsning øverst på siden.
• Gå i dialog med forældrene om din mistanke/viden i forbindelse med at underretningen fremsendes til kommunen, så der er orienterede og inddraget.
• Vejled forældre om deres mulighed for at anmelde sagen til Politiet.

Mistanke eller konkret viden rettet mod andet barn i institutionen/skolen/klubben:

• Fremsend underretning til Familieafdelingen via selvbetjeningsløsning øverst på siden. Der skal fremsendes særskilte underretninger på hvert enkelt involveret barn eller ung – både den/de krænkede og det barn eller ung der er mistænkt for krænkelser.
• Gå i dialog med forældrene til det krænkede barn eller ung om din mistanke/viden i forbindelse med at underretningen fremsendes til kommunen, så de er orienterede og inddraget.
• Hvis barnet eller den unge der er mistænkt for at have krænket er 15 år eller ældre, og den/de krænkede parter er under 15 år, orienteres forældrene til den der mistænkes for krænkelser ikke om fremsendelse af underretning, da der kan være tale om et strafbart forhold som Politiet vil efterforske.
• Vejled forældre om deres mulighed for at anmelde sagen til Politiet.
• Pædagogisk-psykologisk vejledning og indsats i forhold til børnegruppen:
  Leder af institution/skolen/klubben kontakter den psykolog ved PPR institutionen er tilknyttet. PPR tlf. 8888 5302.

Hvis du er usikker på hvordan du skal handle, så kontakt Forvisitationen i Middelfart kommune på telefon: 4028 9038. Udenfor kommunens åbningstid kontaktes Familieafdelingens døgnvagt via Politiet på telefon: 114.

Overordnede vejledningsområder:

Familieafdelingen yder sparring, råd og vejledning til ledelse og kollegaer i forbindelse med konkrete overgrebssager og ved mistanke eller usikkerhed om overgreb. Kontakt Familieafdelingens Forvisitation, telefon: 8888 5302.

Det er Familieafdelingen der har det overordnede ansvar for koordinering mellem de forskellige fagpersoner der er involveret i en konkret sag.

PPR yder sparring, råd og vejledning om pædagogisk-psykologisk indsats i børne- og ungegrupper, ved overgreb mellem børn og unge. Kontakt den psykolog ved PPR din institution er tilknyttet. PPR tlf. 8888 5302.
Familiernes Anonyme Rådgivning (FAR) under Familiehuset yder sparring, råd og vejledning til børn eller unge samt forældre og andre pårørende til børn eller unge der har været udsat for overgreb. FAR kan kontaktes mandage kl. 15-21 på tlf. 2380 6919 eller onsdage kl. 15-21 på tlf. 2380 6466.

Ved konkrete overgrebssager mellem børn og unge, hvor der er flere børn eller unge involverede, vil det være Familieafdelingens ledelse der sammen med f.eks. Skoleafdelingens ledelse (hvis der er tale om en overgrebssag på en skole) tilbyder sparring på et møde med lederen fra den pågældende institution, skole eller lignende. Det er institutionslederens vurdering om der skal deltage andre fra institutionen – f.eks. viceleder, nøglepersoner i sagen eller øvrige medarbejdere.

Kommunen er forpligtet til at bruge Børnehusene i sager om overgreb i forhold til barnet eller den unge –
dette er beskrevet i særskilt afsnit.

Personalet fra Familieafdelingen tilbyder flere gange årligt skole- og daginstitutionsledere samt medarbejdere undervisning i underretninger og procedure ved mistanke om overgreb.

Tegn og reaktioner hos børn og unge kan være mangfoldige og komplekse. Tegn på mistrivsel kan stamme fra mange aspekter i barnets eller den unges liv: flytning, skilsmisse, sygdom hos et nært familiemedlem, dødsfald i familien eller skoleproblemer. Mistrivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt og kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov.

Det er derfor ikke muligt at udarbejde en facitliste, som kan bruges, når man har en mistanke eller er i tvivl. Man er nødt til at tage sin konkrete viden om barnet med i sine betragtninger om mistrivsel. En pludselig ændring i adfærden hos et barn eller en ung kan stamme fra en omvæltning i forbindelse med flytning eller skilsmisse, men kan også stamme fra langt alvorligere årsager som vold eller seksuelle overgreb.
Børn i udsatte familier, børn og unge anbragt uden for hjemmet og børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb.

Der er i denne Beredskabsplan taget afsæt i de definitioner og tegn, som henholdsvis SISO (Socialstyrelsen), Red Barnet og Børns Vilkår anvender for dels seksuelle overgreb og overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold samt digitale krænkelser.

Tegn på fysiske overgreb (vold) og krænkelser:

En række af de symptomer, der nævnes under tegn på seksuelle overgreb kan også være gældende for børn eller unge, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold.
Derudover er der følgende tegn, du skal være opmærksom på i forhold til, om et barn er udsat for fysisk vold:

• Mærker efter slag (med hånd eller redskaber), brandmærker, sår på kroppen eller lign.
• Skader efter rusk, kast og spark.
• Mærker efter kvælningsforsøg.
• Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud.
• En række adfærdsmæssige tegn, jf. ovenfor.

Tegn på seksuelle overgreb og krænkelser:

Følgende tegn og signaler kan forekomme i forbindelse med seksuelle overgreb:

• Påfaldende og ikke alderssvarende seksualiseret adfærd.
• Ikke alderssvarende viden om seksuelle emner
• Ikke alderssvarende interesse i forhold vedr. egen eller andres seksualitet.
• Svage personlige grænser.
• Seksuelt grænseoverskridende adfærd.
• Pludselig ændret adfærd.
• Påfaldende påklædning eller kropsattitude.
• Fysiske tegn, fx blå mærker.
• Pludselig eller påfaldende modvilje mod at være sammen med en bestemt person.
• Pludselig eller påfaldende modvilje mod at være sammen med personer af et bestemt køn.
• Regredierende adfærd.
• Enten udadreagerende adfærd med aggressivitet eller indadvendt adfærd med tilbagetrækning.
• Overtilpassethed.
• Opmærksomhedsvanskeligheder.
• Vanskeligheder med affektregulering.
• Ufrivillig vandladning eller afføring.
• Somatiske symptomer.
• Angst, opgivenhed eller depressive symptomer.
• Selvskadende adfærd af forskellig karakter.
• Selvmordsadfærd.
• Søvnforstyrrelser.
• Spiseforstyrrelser.

Tegn på psykiske overgreb og krænkelser:

Spædbarnet:

• Har vanskeligheder omkring spisning
• Er grædende
• Har dårligt søvnmønster
• Er forsinket i sin udvikling
• Er irritabelt
• Lader sig ikke nusse
• Er apatisk
• Er ikkekrævende

Småbarnet og førskolebarnet:

• Banken med hovedet
• Rokker frem og tilbage
• Er i dårligt humør
• Opleves klæbende
• Spænder fra overaktiv til apatisk
• Er støjende
• Er stille
• Har udviklingsforsinkelser, især i forhold til sprog og sociale færdigheder.

Skolebarnet:

• Er ikke renligt
• Har vanskeligheder ved relationer
• Præsterer dårligt i skolen
• Pjækker
• Har antisocial adfærd
• Føler sig værdiløs, uelsket, utilstrækkelig, bange, isoleret, korrumperet og/eller terroriseret.

Den unge:

• Depression
• Selvskade
• Stofmisbrug
• Spiseforstyrrelse
• Dårligt selvværd
• Oppositionel
• Aggressiv
• Kriminel adfærd

Overordnet er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er al vold eller krænkelser som kan ses på et barn eller ung fysisk eller adfærdsmæssigt. Fysisk vold efterlader nogle gange synlige mærker på kroppen, men dette kan også være skjult under tøjet. Psykisk vold og digitale krænkelser efterlader ikke synlige mærker uden på kroppen, men der kan ske skade på barnets eller den unges generelle udvikling - og skaden kan være lige så alvorlig som ved fysisk vold. Man skal være opmærksom på, at tegn og signaler afhænger af børn og unges alder og modenhed, men også af den kontekst barnet eller den unge befinder sig i. Det er derfor vigtigt altid at forholde sig undersøgende til de tegn og signaler, et barn eller en ung udviser, og vurdere det i et helhedsperspektiv.

Bekymring:

Signaler på at noget er galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om konkret viden om en konkret handling begået af en konkret person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymring alene bør i første omgang føre til observation af barnet i en periode og samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb på barnet. Disse sager bør man drøfte med sin leder.

Mistanke:

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler om, at et barn har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller et andet barn. Mistanken kan formuleres på baggrund af f.eks. tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser der har fundet sted, eller viden, man har erhvervet sig på anden vis.

Mistanken drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.

Konkret viden:

Konkret viden om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling. Det kan være et overgreb (fysisk, psykisk, seksuelt eller digitalt) begået af en eller flere konkrete personer. Den konkrete viden kan komme fra barnets eget udsagn, vidner eller tilståelse fra krænkeren.
Den konkrete viden drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.

Fysisk overgreb (vold):

Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som for eksempel at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Seksuelle overgreb:

Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.
Begrebet seksuelt overgreb bruges ligeledes når et barn udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd mod et andet barn. Her er der alene tale om børn under 15 år.

Psykiske overgreb:

Psykisk vold i nære relationer:
Den psykiske vold defineres som et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det for eksempel er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Overværelse af vold:
At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. At overvære vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

(Følelsesmæssig) forsømmelse:
Følelsesmæssig forsømmelse er et gentagent mønster, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver forsømmer barnets grundlæggende emotionelle behov. Følelsesmæssig forsømmelse kan være at ignorere barnets forsøg på eller behov for følelsesmæssig interaktion eller ved at undlade at udvise følelser over for barnet, for eksempel ved at være afkoblet og uinvolveret. Det kan også være ved at have minimal interaktion med barnet og at undlade at udtrykke omsorg og kærlighed til barnet eller ved at være uopmærksom i forhold til barnets behov for sikkerhed og tryghed. At være udsat for følelsesmæssig forsømmelse er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Digitale krænkelser:

Seksualiserede digitale krænkelser er jf. Red Barnet alle uønskede seksuelle handlinger, der foregår på nettet. Det omfatter handlinger, hvor billeder, videoer, indlæg, beskeder eller sider bliver anvendt på en måde, så et barn eller en ung føler sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, udstillet, seksualiseret, diskrimineret, ked af det, bange eller bekymret.
Seksualiserede digitale krænkelser kan f.eks. omhandle ufrivillig deling af intimt materiale (f.eks. nøgenbilleder), afpresning med seksuelt materiale (kaldet sextortion), grooming, mobning med seksuelt indhold – såsom rygtespredning omkring ens seksualitet eller lignende.

Det er væsentligt at adskille seksualiserede digitale krænkelser med seksuel nysgerrighed og interaktion på nettet. Seksuel nysgerrighed og udforskning af seksualitet har altid været centralt i ungdomsårene.
Internettet giver nye muligheder for, at unge kan udforske og eksperimentere med seksualitet – herunder at dele nøgenbilleder af sig selv. Unge deler nøgenbilleder af sig selv af flere årsager. Blandt andet som en del af en tillidsfuld relation, fordi det er en måde at udtrykke sig selv på.
Der er desværre også unge, der får videredelt nøgenbilleder uden samtykke samt unge, der deler nøgenbilleder af sig selv, fordi de føler at de skal, eller fordi de bliver tvunget.

Grooming:

En grooming-proces består i, at krænkeren med forførelse, løgn og manipulation får barnet til at gå med til seksuelle aktiviteter. En vellykket grooming får det til at se ud, som om barnet frivilligt går med til de seksuelle aktiviteter – barnet vil ofte føle sig medskyldig.

Når børn krænker børn:

Der er forskel på om der er tale om en ligeværdig leg mellem to børn som er alderssvarende og en del af børnenes naturlige udvikling, eller om der er tale om en krænkende adfærd, hvor det ene barns grænser overskrides. Børn med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd, er jf. JanusCentret og Fønix mere udsatte end andre børn:

• 70% har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt
• 39% har været udsat for vold i hjemmet
• 22% har selv været udsat for seksuelle overgreb
• 47% har en psykiatrisk diagnose

Hvis du er i tvivl om, om et barn eller en ungs seksualiserende adfærd er alderssvarende og hvordan adfærden skal tackles, kan JanusCentrets bekymringsbarometer benyttes:

https://xn--fnix-syd-54a.dk/bekymringsbarometer/   

Underretning:

En underretning er en beskrivelse af en bekymring for et barn eller en ung, og baseres alene på de faktuelle forhold underretter har kendskab til, de faktiske observationer og udtalelser der vedrører barnet/den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning.
Underretningspligten og kommunens behandling af underretninger er beskrevet i Barnets Lov §§ 132-138

Underretning tværkommunal:

Flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen om flytningen. I forbindelse med en sådan underretning skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
(Barnets Lov § 132)

Børnehuset skal benyttes i sager med overgreb på børn, hvor der er behov for samarbejde mellem flere sektorer, f.eks. kommune, politi og sundhedsvæsen. I børnehuset bliver børnene mødt i børnehøjde af professionelle voksne. Børnehuset for Region Syddanmark ligger i Odense.

Ved at bruge Børnehuset undgår man, at børnene skal fragtes forskellige steder hen, alt efter om de skal lægeundersøges, psykologisk udredes, afhøres eller have støtte. På den måde kommer der mere ro omkring en svær og utryg situation.

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet (jf. Barnets Lov § 125). I kommunen er det Familieafdelingen der retter henvendelse til og samarbejder direkte med Børnehuset.

Børns Vilkår kan kontaktes på Børnetelefonen eller Forældretelefonen for råd, vejledning, sparring eller hjælp til bisidder ved samtaler. 

• https://bornsvilkar.dk/faa-gode-raad/ 
• https://bornetelefonen.dk/ 
  
  

Kender du et barn eller en ung, der har været udsat for en seksualiseret digital krænkelse, kan du kontakte SletDet Rådgivningen gennem Red Barnet, telefon: 2927 0101.

• https://sletdet.redbarnet.dk

Et godt beredskab skal holdes ved lige gennem løbende opdateringer, evalueringer og faglige diskussioner i de relevante faggrupper.

Denne beredskabsplan vil blive evalueret og eventuelt revideret hver 2. år af Familieafdelingen, hvor der samtidig vil laves status for implementering og drøfte behov for justeringer og yderligere tiltag sammen med relevante samarbejdspartnere – f.eks. Familiehuset og PPR.

Beredskabsplanen skal lovgivningsmæssigt genbehandles politisk med 4 års mellemrum.

Denne beredskabsplan er senest politisk behandlet: Juni 2024

§ 132.

Flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Stk. 2.
I forbindelse med en underretning efter stk. 1 skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.

§ 133.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at
1. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov,
2. et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,
3. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller
4. et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2.
Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.

Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

§ 134.

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal, jf. § 133 , stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal.

§ 135.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 136.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 132 , 133 og 135 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatser.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.

§ 137.

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2.
Til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132 , 133 og 135 , jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Stk. 3.
Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 4.
Samtale efter stk. 2 og 3 kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

§ 138.

Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§
132 , 133 og 135 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter § 133 , om, hvorvidt der er iværksat en børnefaglig undersøgelse, en afdækning eller indsatser for det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter § 133 orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type indsats der er iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.