Konkrete indsatser

Formål

Formålet med indsatsen er at skabe en væsentlig forøgelse af flersidig skovrejsning i Middelfart Kommune. Skovrejsning kan opfylde flere formål på én gang, hvis den planlægges og gennemføres rigtigt.

Indsatsen relaterer sig til visionen ”Broerne begynder her” og alle de tre hovedmål ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune”, ”Fokus på konkrete resultater”.

Fokuspunkter for indsatsen

Flersidig skovrejsning opfylder flere eller alle af følgende formål:

• Rekreation og friluftsliv
• Formidling – øgede muligheder
• Grundvandsbeskyttelse
• Øget biodiversitet
• Klima, forebyggende indsats

Rekreation og friluftsliv

Rekreative områder nær byerne har stor betydning for byens borgere og deres mulighed for friluftsliv i dagligdagen. Bynære skove gør byerne til ”et godt sted at bo og leve”. Derfor bør nærhed til byerne prioriteres i skovrejsning – især vil skovrejsning gøre en forskel for byområder, som ikke i forvejen har mange nærrekreative områder. Sammenkædning af små og store skovarealer med stier vil have rekreativ værdi. Rekreative muligheder har også positiv betydning for turismen.

Formidling

Mere skov giver forbedrede muligheder for at formidle om natur, skov og klima. Der kan formidles om, hvorfor man planter træer, og hvordan.

Grundvandsbeskyttelse

Skovrejsning er et ofte anvendt redskab til beskyttelse af grundvand og drikkevand imod forurening.

Øget biodiversitet

Skove har ikke altid høj biodiversitet, så det kommer ikke af sig selv. Ved ny skovrejsning skal der arbejdes for, at biodiversiteten i skoven bliver så høj som muligt. Biodiversiteten er generelt under pres, og dette tiltag understøtter målene i kommunens biodiversitetsstrategi. Skovene skal ikke bare være tætstående træer. Særlig høj biodiversitet kan opnås i skove, som også har plads til våde områder, lysåbne arealer med blomstrende planter, selvsåning og dødt ved.

Klima, forebyggende indsats

Træerne i skoven optager og lagrer CO2, og derfor bidrager skovrejsning positivt i forhold til klimaet.

De sidste tre formål understøtter ”Danmarks grønne vækstkommune”.

Der findes en række støtteordninger, hvorfra der kan opnås midler til plantning af træerne og renholdelse af plantningerne de første år.

Den største udgift i forbindelse med skovrejsning vedrører imidlertid erhvervelsen af jord til formålet.

Kommunens skovrejsning har hidtil været på mindre arealer, som allerede var til rådighed, og ikke var udlagt til andet formål. Denne tilgang giver imidlertid kun meget begrænset skovrejsning.

Der skal arbejdes med at finde modeller, som kan give større arealer til skovrejsning. Det betyder, at der skal arbejdes med at belyse de økonomiske muligheder og behov, herunder tilskud fra fonde, vandværker, Staten og kommunal finansiering. Der kigges på forskellige finansieringsmodeller, herunder hvor meget skov der kan skabes med mindre eller større investering. Finansieringen samtænkes med andre kommunale initiativer, f.eks. etableringen af en klimafond.

Involvering og engagement

I indsatsen involveres lokaludvalg og lodsejere samt Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, relevante vandværker, fonde m.v.

Procesplan

1. Udpegning og prioritering af arealer, hvor skovrejsning særligt ønskes. Herunder afsøgning af muligheder for at lave frivillige aftaler: 2020-2021
2. Afsøgning af økonomiske muligheder og modeller i forhold til at bringe arealerne i spil til skovrejsning. Beslutning om model. Partnerskaber søges indgået: 2021-2022
3. Skovrejsningsaftaler søges indgået. Tidsplaner for konkrete projekter. Om muligt påbegyndt skovrejsning: 2022 og fremefter
4. Evaluering af indsatsen. Beslutning om indsatsen fortsættes eller afsluttes og overgår til projekt. Skovene er ikke alle klar i 2025, da skovrejsning er en langvarig proces: 2025

Formål

Indsatsen handler om at lade andre menneskers perspektiver, behov og ønsker være udgangspunktet for at skabe flere og bedre møder mellem mennesker. Indsatsen kan handle om mødet mellem to mennesker, møder i større fællesskaber og digitale møder.

Formålet med indsatsen er at fremme og forankre de værdier, kultur og arbejdsformer, som understøtter et positivt møde mellem mennesker. Værdierne og kulturen har vi identificeret til tillid, god kommunikation, god forventningsafstemning, arbejdsglæde, respekt og omsorg – og tålmodighed til at lytte og forstå, hvad der er det vigtige.

Middelfarts Kommunes ambition er, vi skal blive en foregangskommune for det gode samspil med borgere, virksomheder og omverden. Både i hverdagslivet, og når vi samarbejder om at udvikle og forandre.
Mødet mellem mennesker skal derfor også bidrage til handling og handlekompetencer for derved at sikre at visioner og byrådets øvrige indsatser lykkes bedst muligt.

Fokuspunkter for indsatsen

I vores drøftelser har vi identificeret seks fokuspunkter, som alle er på spil i varierende grad, for at vi kan lykkes med indsatsen: Ledelse, strukturer, strategi, kompetencer, medarbejdere og ressourcer/systemer.

Fra drøftelsen med Byrådet vil vores fokus være på en enkel tilgang som tilpasses mulighederne i de enkle fagområder. Vil starte vores proces med at:

1. Etablere en baseline ved at opsamle den viden, erfaring og data, vi på nuværende tidspunkt har i organisationen om emnet.
2. Få alle medarbejdere i MK til at drøfte og forholde sig til mødet mellem mennesker via fælles processer for ledere og medarbejdere.
3. Foretage én prøvehandling inden for hvert direktørområde målrettet borgere og borgerdialog. Prøvehandlinger, som har konkrete mål og en gennemførselsplan.

Involvering og engagement

Indsatsen er forankret i Økonomiudvalget og der nedsættes en administrativ styregruppe.

I fasen for inspiration og fokus er involveringen af medarbejdere, borgere og byråd beskrevet. Efter afslutningen af denne fase laves en ny beskrivelse af involvering og engagement.

Procesplan

Produkt og resultat

Værdier og kultur kan ikke sættes på formel. Derfor skal mål og handlinger udformes i de konkrete prøvehandlinger på en sådan måde, at de giver mening og værdi for borgere og kommune. Det betyder også, at indsatserne skal kunne håndteres i dagligdagen, i vores praksis.

Prøvehandlingerne kan derfor karakter af eksperimenter, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende indsatser, projekter eller problemer, eller hvor prøvehandlingerne afspejler behov og ønsker, som er fremkommet efter dialog med borgerne.

Vores læring og viden af processen vil afspejle to perspektiver på vurdering af effekt:
- Det faktuelle perspektiv som handler om det, der kan tælles.
- Det oplevede perspektiv, som handler om det, der kan fortælles.

Ambitionen er, at begge perspektiver skal indgå i udformningen af prøvehandlingerne og videndelingen omkring indsatsen.

Viden fra indsatsen kan bruges ind i et nyt medarbejder- og ledelsesgrundlag (det strategiske niveau) og til adfærden i dagligdagen (medarbejdere, ledelse, kompetencer og ressourcer).

Indsatsen forventes at have en række en række resultater i forhold til opfattelsen og oplevelsen af kommunen og skabe konkrete resultater med:

1. Højere borgertilfredshed
2. Forøget medarbejdertrivsel
3. Mere effektive arbejdsgange

I processen opstilles konkrete mål, delmål eller indikatorer i forhold til at følge fremdriften i de konkrete initiativer.

Biodiversiteten skal styrkes i Lillebælt, og forholdene for sårbare arter forbedres. Vi vil øge bevidstheden om havmiljøet ved at arbejde for, at de relevante parter går sammen og tager fælles ansvar for havmiljøet.

Formål

Byrådets indsats Rigere natur i Lillebælt skal øge kendskabet til Lillebælt og bidrage til at miljøet i Lillebælt forbedres. Fokus for indsatsen er på konkrete naturgenopretningstiltag, der øger biodiversiteten i Lillebælt.

Ved at øge kendskabet til Lillebælts værdier kan viljen til at beskytte Lillebælt styrkes både lokalt og ud over kommunegrænsen. Derfor skal arbejdet drage nytte af og styrke både nye og eksisterende lokale fællesskaber, der kan understøtte indsatsen.

Indsatsen udspringer af visionens bropille Sammen om grøn omstilling og biodiversitet, herunder særligt ”(…) I samarbejde med borgere, erhverv og foreninger fremme biodiversiteten i Lillebælt og værne om det unikke havmiljø.” Indsatsen forholder sig således til visionens overordnede mål ved at gøre Middelfart Kommune til et attraktivt sted at leve og opleve.

Rigere natur i Lillebælt relaterer sig til KNGs politiske mål om biodiversitet og natur på land og i vand.

• Vi skal øge biodiversiteten igennem ambitiøse biodiversitetsindsatser
• Biodiversiteten skal i fokus i byer, på landet, i naturområder til lands, til vands og i Lillebælt.
• Vi skal i samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger fremme nye projekter om bl.a. biodiversitet i Lillebælt og Natura 2000 og skabe nye fondsstøttede naturprojekter. (…)

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsens fokuspunkter er (i prioriteret rækkefølge):

• Naturgenopretning i Lillebælt
• Genopretning og pleje af den kystnære natur.
• Aktivt samarbejde med andre aktører for at øge fokus på havmiljø generelt og Lillebælt i særdeleshed for også derigennem at afsøge merværdien af de indsatser, der kan gennemføres.
• Formidling af havmiljø og biodiversitet under overfladen bl.a. ved indførelse af nye traditioner

Indsatsens hovedfokus er at øge biodiversiteten i Lillebælt ved aktiv naturgenopretning. Havnaturen er generelt under pres på grund af menneskers påvirkning og brug af havet. En del af den dårlige tilstand skyldes, at flere naturtyper er fjernet eller stærkt reduceret og kun kommer igen ved en aktiv indsats. Udplantning af ålegræs og etablering af stenrev vil være de primære tiltag. Projekterne i Naturpark Lillebælt, bl.a. Bælt i Balance, er væsentlige elementer.

Den primære presfaktor for havmiljøet er næringsstofbelastning, som kræver nationale løsninger. Derfor er det væsentligt, at der fortsat arbejdes med kvælstofvådområder og spildevands-indsatser i spildevandsplanen.

Lillebælts biodiversitet knytter sig både til vandet og til de kystnære arealer. De kystnære arealer påvirker og påvirkes af havet og den naturlige dynamik og udgør værdifulde levesteder for organismer, der er knyttet til denne overgangszone eller forbundet til havet. De kystnære arealer er væsentlige for at forbedre forholdene for sårbare arter. Herunder kan der bygges videre på aktiviteter og erfaringer opnået i projektet Better BirdLIFE.

Bevidstheden om naturværdierne under overfladen og vigtigheden af et sundt havmiljø skal øges hos både borgere og turister. Her kan der tages udgangspunkt i den formidlingsinfrastruktur, der etableres i Naturpark Lillebælts projekt Bælt i Balance, og i etablering af Lillebæltsstien.

Igennem aktiv indsats med andre aktører for øget samarbejde om havmiljø og havets natur vil effekten af kommunes egen indsats øges. Her kan lokal viden, opbakning og engagement spille en vigtig rolle, og lokale, borgerdrevne projekter kan fremmes og understøttes. Det er gennem de lokale fællesskaber, at Lillebælt gøres attraktivt for borgere og turister.

Involvering og engagement

Med gennemførelse af indsatsen er det ambitionen at styrke fællesskabet om Lillebælt. Et styrket fællesskab kan både føre til en øget omtanke for Lillebælt, ligesom Lillebælt kan blive omdrejningspunktet for nye (tilbagevendende) begivenheder og/eller traditioner, som f.eks. at det på sigt bliver muligt at fange sin nytårstorsk i Lillebælt.

Indsatsen har en naturlig sammenhæng til Naturpark Lillebælt og de to øvrige naturparkkommuner er derfor oplagte samarbejdspartnere. I naturparken foregår der udover naturgenopretning også en stor indsats for at formidle om Lillebælt. Naturparken udgør derfor en væsentlig platform for formidling af indsatsens resultater til borgere og turister, ligesom Unge naturparkambassadører er et bindeled til at formidle indsatsen på skolerne.

I naturparken er der ligeledes kontakt til virksomheder, fritids- og erhvervsfiskere, landmænd og turister, som kan være aktive medspillere i arbejdet med indsatsen. Det samme kan en række foreninger og borgergrupper, der bruger Lillebælt i det daglige, hvad enten det er til hav-haver, til rekreativ brug eller lignende. Inddragelse af de forskellige grupper i arbejdet med indsatsen, kan knytte dem tættere og være med til at løfte indsatsen yderligere. Borgere/frivillige vil blive inddraget i størst muligt omfang i den konkrete gennemførsel af naturgen-opretningstiltag.

De øvrige kommuner rundt om Lillebælt er på samme måde naturlige at arbejde sammen med. Der er i kommunerne en fælles forståelse af Lillebælts problemer og en fælles vilje til at handle. Samarbejde på tværs af kommuner vil give en række fordele ved gennemførsel af konkrete projekter.

Indsatsen kan bruges som løftestang til et politisk pres mod staten og øvrige interessenter for at skabe bedre rammer for en rigere natur. Det er forventningen, at der fra statens side oprettes en marin naturnationalpark i Lillebælt. Det er vigtigt at være en aktiv samarbejdspartner – både når det gælder om at få den endelige udpegning af naturnationalparken og den senere udvikling af den. Naturnationalparken vil også være endnu et grundlag for nye internationale samarbejder. Med de mange aktører skal det undersøges, om den administrative struktur omkring Lillebælt kan forenkles.

Center for marin naturgenopretning er oprettet af staten på tværs af de danske universiteter. Centeret har udarbejdet to rapporter om henholdsvis tilstand og presfaktorer og virkemidler til naturgenopretning i Lillebælt. Dette vil være det faglige udgangspunkt for det videre arbejde.

Indsatsen er forankret i Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

Procesplan

Produkt og resultat

Der skal identificeres områder, der er relevante til naturgenopretning. Herefter skal genopret-ningsindsatserne placeres i en række projekter.

Indsatsen er klar til at gå i drift, når projekterne igangsættes.

Indsatsen kan afsluttes, når projekterne er i drift eller afsluttet.

Formål

I Byrådets Vision 2030, Vi bygger broerne, er der fokus på, at Middelfart Kommune også i fremtiden skal være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, arbejde og opleve. Der er i den forbindelse ønske om at forbinde tingene, f.eks. vækst og bæredygtighed. En af visionens fire bropiller er ”Sammen om uddannelse og arbejdspladser – en attraktiv og bæredygtig vækstkommune”. Herunder anføres indsatsen ”Ny grøn standard for erhvervsområder”, hvor der lægges vægt på, at vi som samfund har behov for grøn omstilling, hvilket stiller krav til virksomhedernes bygninger, arealer og produktion. Det angives, at Middelfart Kommune sammen med erhvervslivet vil udvikle et banebrydende grønt erhvervsområde, der skal inspirere og sætte nye standarder for krav til klima, natur og bæredygtighed i arealanvendelsen.

Indsatsen relaterer sig bl.a. til følgende politiske mål for indeværende periode:

Økonomiudvalget:

• Der skal arbejdes målrettet med at understøtte grøn omstilling hos det lokale erhvervsliv.
• Iværksætteri og innovation skal styrkes generelt.

Teknisk Udvalg:

• Fremme grøn by- og erhvervsudvikling ved at lade biodiversitet, natur, grønne rekreative rammer, et godt byliv og klimahensyn indgå i planlægningen.
• Fremme planlægningen for fjernvarme og vedvarende energi. Stille krav til kvalitet i byggeriet og arbejde med en ny grøn standard for erhvervsområder.
• Udvikle kommunens praksis for inddragelse af bæredygtighed i nye byggerier.
• Fremme af bæredygtig mobilitet som kollektiv trafik, samkørsel og delebiler samt arbejde for en god el-ladeinfrastruktur.
• I vores processer skal vi vægte samarbejde, dialog, forventningsafstemning samt innovation, laboratorietankegange/prøvehandlinger og brug af ny teknologi.
• Afprøvning af nye tiltag skal følges op af en løbende evaluering af arbejdsmetode og resultater.

Klima, Natur og Genbrugsudvalget:

• Vi skal øge indsatsen for grøn omstilling med ophæng i DK2020-planen, med særligt fokus på energibesparelser, udrulning af grøn varme, forøgelse af produktion af vedvarende energi og tiltag i forhold til transport og landbrug, således at målet om CO2 neutralitet i 2050 kan nås.
• Vi skal sammen med virksomheder og borgere bidrage til at mindske udledningen af drivhusgasser markant og skabe sammenhæng til læring, jobs og grøn vækst i byer og lokalområder.
• Vi skal skabe nytænkende projekter indenfor ”Cirkulær Økonomi” og dermed udbrede og øge den cirkulære tankegang.
• Vi skal øge biodiversiteten igennem ambitiøse biodiversitetsindsatser.
• Biodiversiteten skal i fokus i byer, på landet, i naturområder til lands, til vands og i Lillebælt.

Social- og Sundhedsudvalget:

• Forebyggelse som nøglen til at sikre flest mulige mennesker gode og sunde leveår. Derfor fokus på tidlige og forebyggende indsatser indenfor en bred palet af områder.

Der skal i indsatsen være fokus på, hvordan vi kan skabe nye erhvervsområder, som under-støtter den grønne omstilling, som fremmer grøn by- og erhvervsudvikling via biodiversitet, natur, grønne rekreative rammer, klimahensyn, energibesparelser, grøn varme, vedvarende energi og cirkulær tankegang. Som fremmer læring og beskæftigelse. Og som fremmer kvalitet i byggeriet, sundhed, det gode byliv og derigennem områdernes, og kommunens, attraktivitet.

Fokuspunkter for indsatsen

For at sikre optimal mulighed for at arbejde med indsatsen, arbejdes der ikke blot med ét er-hvervsområde, men med tre eksempelprojekter:

1: Et projekt, hvor en større aktør ønsker at etablere sig i kommunen.
Projektet skal vise, hvor langt vi kan rykke en aktør ift. bæredygtighed i bred forstand.

Fokuspunkter:

• Ren energi, også til omgivelserne
• Sammenhæng med lokalområdet, bidrage til fællesskabet og det lokale miljø
• Fællesskab/symbiose med andre virksomheder i området, herunder f.eks. deling af faciliteter, affald, arbejdskraft og fælles bespisning af medarbejdere
• Understøtte/ bidrage til unges uddannelse
• Understøtte/bidrage til bæredygtig transport til/fra job (stationen)
• Understøtte/bidrage til bevægelse i hverdagen
• Høj kvalitet i design/ arkitektur/ det visuelle
• Klimaneutralt byggeri, også i opførelsen

2: Et projekt, hvor der tages udgangspunkt i bar mark – hvor kommunen sidder med serveretten ift. planlægningen af området.

Fokuspunkter:

• Tiltrækning af virksomheder, som er særligt attraktive for Middelfart Kommune mht.
  - Antal og type af arbejdspladser
  - Grøn profil
  - Det visuelle, præsentation af Middelfart som erhvervsby
• Optimal planlægning/ udnyttelse af området – hvad ligger bedst hvor?

3: Et projekt med byomdannelse, hvor eksisterende bebyggelse skal omdannes til erhverv og boliger.

Fokuspunkter:

• Partnerskaber
• Identitet, bygge videre på eksisterende miljø
• Bevaring af bygninger
• Genbrug af materialer
• Bæredygtig håndtering af regnvand
• Etablering af grøn struktur og fremme af biodiversitet

Fokuspunkter for den samlede indsats:
Fokuspunkterne for den samlede indsats vil, jf. visionen og de politiske mål, være

• Grøn byudvikling og bæredygtighed i bred forstand
• Samarbejde med erhvervslivet og andre aktører
• Arbejdspladser og uddannelse
• Klima, grøn omstilling og vedvarende energi
• Grønne rekreative rammer, træer, natur og biodiversitet
• Cirkulær økonomi
• Bæredygtig mobilitet
• Visuelt udtryk og kommunikation af bæredygtighed i projekterne
• Inddragelse af forskning/ universiteter
• Afdække muligheden for EU-midler og internationale samarbejdspartnere
• Fra intention til virkelighed: Fokus på virkemidler til sikring og understøttelse af, at de grønne intentioner føres ud i virkeligheden, når virksomheder etablerer sig i områderne.
• Inddragelse af EU’s taksonomi (fælles regler for bæredygtighed), ESG og evt. andre relevante værktøjer til vurdering af bæredygtighed

Erhvervslivet skal deltage i udviklingen, samarbejde er et nøgleord. Der skal være fokus på god planlægning, herunder ”rette virksomhed på rette sted” – er der f.eks. nogle af de virksomheder, som i dag ligger tæt ved boliger, som ville ligge bedre i et andet erhvervsområde i kommunen? Derudover skal der være fokus på, at virksomhederne bidrager til den brede grønne dagsorden i Middelfart Kommune. Det kan dreje sig om mange forskellige typer virksomheder.

Konkret forventes det, at der udarbejdes helhedsplaner/ udviklingsplaner for hvert af eksempelprojekterne, som der samles op på i forbindelse med denne indsats, og som efterfølgende danner grundlag for lokalplanlægning og andre konkrete tiltag i områderne.

Sideløbende med indsatsen arbejdes med mulighederne for international inspiration og vidensudvikling via et EU-projekt om bæredygtighed (i bred forstand) i erhvervsområder, med særligt fokus på transportsektoren.

Involvering og engagement

Der vil være interessenter, der skal involveres i den samlede indsats, og derudover vil der være særlige interessenter, som vil være relevante at inddrage i de tre eksempelprojekter.

Interessenter
Interessenterne som vil være relevante at inddrage i forhold til den samlede indsats vil være:

• Brobygning
• Erhvervsforeningen/ Erhvervsråd
• En gruppe af mulige investorer
• Statslige myndigheder (i forhold til de konkrete områder og problematikker)
• Grønt råd, herunder DN
• Ældre-, handicap- og ungdomsråd
• Interne interessenter, herunder skoleafdeling og jobcenter

Der skal tilrettelægges en proces for involveringen, som skal koordineres i forhold til de tre eksempelprojekter. Processen vil omfatte møder, udvalg, workshops, sociale medier mm.

Eksempelprojekt 1, stor aktør:

• Aktøren som ønsker at udvikle området
• Ejere i området
• Naboer
• Lokaludvalg
• Konkrete samarbejdspartnere

Eksempelprojekt 2, bar mark:

• Ejere i området
• Naboer

Eksempelprojekt 3, byomdannelse

• Ejere, lejere og brugere af området
• Naboer
• Boligforeninger
• Middelfart Vilde Kommune og -Grønne Nabofællesskaber
• Naturpark Lillebælt
• Lokaludvalg
• Visit/ hotellerne

Politisk involvering
Den samlede indsats ligger under Byrådet, mens de tre eksempelprojekter ligger under Økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandler opstart og vedtagelse af helhedsplanerne for projekterne og bliver således konkret involveret i processen. Fagudvalg, herunder Teknisk Udvalg og Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, kan også inddrages.

I forbindelse med byomdannelsesprojektet (eksempelprojekt 3), og evt. også i forbindelse med de andre eksempelprojekter, nedsættes et forum med deltagelse af Borgmester, Formand for Teknisk Udvalg og Næstformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, grundejere i området, kerneinteressenter og fagpersoner. Dette forum inddrages i workshops undervejs i processen og skal sikre, at udviklingen sker i tæt dialog og samarbejde med de relevante parter og med politikere tæt på. Det kan også være med til at igangsætte midlertidige aktiviteter i området.

Procesplan

I 2023 og første halvdel af 2024 udarbejdes helhedsplaner/udviklingsplaner for de tre eksem-pelprojekter. Helhedsplanerne skal have fokus på kvalitet og bæredygtighed i bred forstand, herunder social og økonomisk bæredygtighed, fremme af uddannelse, fællesskaber mm., og dermed ikke kun beskæftige sig med det fremtidige fysiske miljø i områderne. På baggrund af helhedsplanerne fortsættes med konkret planlægning og efterfølgende realisering/ bebyggelse af de tre områder/ projekter, samt andre tiltag, som måtte udspringe af processen med helhedsplanerne. Dette tager formentlig en årrække. Indsatsen afsluttes, når der er vedtaget helhedsplaner for alle tre områder.

Overordnet indsats

• Formulering og godkendelse af ramme: Januar-marts 2023
• Dialog og udarbejdelse af helhedsplaner: Marts 2023 - maj 2024
• Grøn standard for erhvervsområder, opsamling og afslutning af indsats: Juni-september 2024, ØKU september 2024

Eksempelprojekt 1, større spiller:

• Dialog med aktør og udarbejdelse af helhedsplan: Januar 2023 - januar 2024, ØKU januar 2024
• Lokalplan og kommuneplantillæg: August 2023 - august 2024, ØKU august 2024 og september 2024

Eksempelprojekt 2, bar mark:

• Dialog med ejere og staten: Januar-maj 2023
• Helhedsplan: Maj 2023 - april 2024, ØKU maj 2023 og april 2024
• Kommuneplantillæg og lokalplaner: Marts-oktober 2024, ØKU marts 2024

Eksempelprojekt 3, byomdannelse:

• Analyse: Januar-marts 2023
• Udviklingsplan udarbejdes: Marts-december 2023, ØKU marts og december 2023
• Kommuneplantillæg og lokalplaner: Januar-oktober 2024, ØKU januar 2024
  
  
• Køb/salg, dialog: Februar 2023 - oktober 2024
• Midlertidige aktiviteter i områderne: April 2023 - oktober 2024

Produkt og resultat

Indsatsens produkt er helhedsplaner for de tre eksempelprojekter, hvor de nævnte fokuspunk-ter er indarbejdet, på baggrund af dialog med interessenterne, samt en opsamling på disse, så udbredelsen af de gode principper til andre erhvervsområder sikres. Processerne for de tre helhedsplaner inspirerer hinanden og løfter kvaliteten i de enkelte projekter. På baggrund af processerne forventes det, at der udarbejdes et kort kvalitetsprogram, ”Grøn standard for erhvervsområder”, med tilhørende eksempler, som kan fungere som rettesnor for fremtidig udvikling af erhvervsområder i Middelfart Kommune.

Derefter fortsætter dialogen i og om de tre projekter, og helhedsplanerne realiseres via konkret fysisk planlægning og øvrige tiltag – jf. den nye grønne standard for erhvervsområder.

Formål

Byrådets vision for Middelfart Kommune er, at ”Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.”

Fra begyndelsen af byrådsperioden har unge været et fokusområde for Byrådet. Dette fremgik allerede af ”Byrådets prioriterede dagsordner for perioden 2022-2025” (forståelsespapir vedtaget af Byrådet januar 2022) og uddybes ligeledes i Byrådets vision ”Vi bygger broerne” særligt gennem indsatsen ”Unge skal se sig som en del af et fællesskab”.

Med godkendelse af nærværende kommissorium igangsatte Byrådet den 5. februar 2024 denne indsats. Med indsatsen ønsker Byrådet at fastholde et konstant fokus på konkrete tiltag indenfor ungeliv, mødesteder og fællesskabende aktiviteter som fx sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på trafikhavnen.

Med afsæt i de politiske mål og ambitioner har Byrådet i indeværende byrådsperiode;
- nedsat et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed i forbindelse med konstitueringsaftalen
- besluttet at udarbejde et velfærdstjek af kommunens ungeindsatser i forbindelse med vedtagelsen af B2023

De seneste år er der kommet fokus på unges trivsel i Danmark både politisk, forskningsmæssigt og i mediebilledet. Det gælder nationalt og i Middelfart Kommune. At fremme unges trivsel er en samfundsopgave, der rækker langt ud over vores kommunegrænse. Men vi har som kommune en klar ambition om at gøre vores til at fremme vores unge menneskers muligheder for at trives.

Mødet med unge foregår mange steder både i og uden for kommunen som aktør. Vi skal som organisation både være dygtige til at arbejde på tværs af vores forvaltning og fagligheder og til at samarbejde med eksterne aktører. For at sikre et overblik og sammenhæng i alle de initiativer, der sker på ungeområdet, vil forvaltningens fremadrettet se dem under én paraply, som vi kalder for vores ungeprogram. Formålet med at arbejde i et ungeprogram er at sikre fælles retning, fremdrift i arbejdet med at få omsat Byrådets ambitioner for ungeområdet til virkelighed, koordinering og ikke mindst bedst udnyttelse af ressourcer.

Fokuspunkter for indsatsen

Ungeprogrammet består af
- Tre kerneelementer
- Otte grundsten
- En række særlige potentialer

1. Det videre arbejde på baggrund af:
   - Velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
   - §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
2. Udviklingstiltag på ungeområdet
3. Opbygning af en lokal alliance

1. Ungeinvolvering
2. Åben dør-politik
3. Intern organisering
4. Videndeling og koordinering (internt + eksternt)
5. Finansiering
6. Arbejde Collective Impact-inspireret
7. Tættere på region og sundhedsklyngen
8. Civilsamfundet

1. Faciliterede fællesskaber for unge
2. Fysiske mødesteder
3. Understøtte lokale initiativer
4. Natur

Formål

Formålet med indsatsen var at gøre Middelfart Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve i, skabe grundlaget for et varieret udbud af boliger, som tilgodeser fremtidens efterspørgsel på boliger, og understøtter befolkningsvækst, bæredygtighed samt være med til at skabe rammerne for et aktivt civilsamfund og stærke fællesskaber i såvel nye som i eksisterende boligområder.

Fokuspunkter

Der er arbejdet med boligtendenser og dialog med investorer, samt nye (bæredygtige) boligområder, private og almene i hele kommunen. Der er gennemført en markedsundersøgelse/analyse, som blev drøftet på byrådsseminar 2022. Det affødte udarbejdelsen af 6 dogmer for byudvikling og boligudbygning, som vil blive indarbejdet i kommende planer og dialoger (se herunder).
Desuden vil der i indeværende byrådsperiode blive udarbejdet en overordnet udviklingsplan for kommunen, der angiver retningen for byudvikling af hovedby, centerbyer og lokalbyer set i en fremtidig 50-årig kontekst.

Dogmerne er:

1. Vi skal fremme bæredygtigt boligbyggeri og dermed stille krav om miljøcertificering, klimaløsninger og kvalitet.
2. Byudvikling er, når vi skaber blandede byer, hvor et mix af forskellige boligtyper og ejerformer danner rammerne for fællesskaber for både unge som ældre.
3. Vi stiller krav om infrastruktur i bred for stand. Vi indtænker bæredygtig adfærd i infrastrukturen, så vi får holdbare løsninger. når det gælder områdets forsyninger, det at komme fysisk fra og til, stisystemer, adgang til service, kultur og handel.
4. Byudvikling er også udvikling af eksisterende lokalsamfund og dannelse af nye lokalsamfund, hvor områdets identitet er en naturlig følgesvend i processen.
5. Vi fremtidssikrer boligområderne ved at stille krav om naturindhold, som fremmer biodiversitet, rekreative fællesområder, nærhed til natur.
6. Byudvikling er, når vi skubber i den retning, vi ønsker, at byen, lokalsamfundet skal se ud. Vi tør bygge ”fyrtårne”, som modsvar til mainstream boliger med respekt for områdets særkende.

Formål

Formålet med indsatsen var at etablere et bynært sundhedscenter, hvor fremtidens sundhedsudfordringer kan varetages i et sundt og gensidigt inspirerende arbejdsmiljø.

Fokuspunkter

Der blev arbejdet med og formuleret en vision for sundheds- og frivilligcenteret, udarbejdet et byggeprogram m.m. Siden er Middelfart Kommune og Region Syddanmark gået sammen om et fælles ønske om at samle regionale og kommunale sundhedstilbud i et moderne og ambitiøst nærhospital i sygehusbygninger i Middelfart - et nyt sammenhængende sundhedstilbud i nærområdet.

På den baggrund har Middelfart Kommune og Region Syddanmark igangsat en politisk og administrativ proces frem mod medio 1. halvår 2023, som skal undersøge perspektiverne i et nærhospital og en flytning og modernisering af rygcenteret. Konkret med fokus på at rykke en række kommunale og regionale sundhedstilbud ind på sygehuset i Middelfart med sigte på et nyt tæt fagligt samarbejde mellem region og kommune, hvor relevante sundhedstilbud samles tæt på borgerne.

Visionen, der tager udgangspunkt i borgernære fællesskaber og sundhedsfremmende løsninger, hvor borgere med baggrund i den rehabiliterende tilgang tager medansvar for egne sundhedsforløb, og hvor rammerne for dette muliggøres af et tæt sektoroverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark, Middelfart Kommune og almen praksis lever dog videre. Byrådet og Regionsrådet har godkendt kommissorium vedrørende Middelfart Nærhospital. Middelfart Kommune drager herved fordel af de analyser og workshops, der er foretaget og afholdt samt det byggeprogram, der blev udarbejdet til Sundheds – og frivillighedscenteret i det fortsatte arbejde med et nærhospital.

Formål

Formålet var, at Klimafolkemødet for alvor cementerer sig som en endnu stærkere national begivenhed i Middelfart, der skal skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.

Fokuspunkter

Ambitionen med Klimafolkemødet er at cementere sig som den nationale begivenhed, der for alvor sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger.

I 2020 gennemførte vi et Klimafolkemøde med en deltagerbegrænsning på 500 personer pga. corona restriktioner. Derfor satsede vi på stor pressebevågenhed og livestreamede debatter som opnåede en anden form for folkelighed i form af, at budskaberne er kommet langt ud. Vi har kunnet holde et fagligt stærkt og ambitiøst klimafolkemøde, hvor der er blevet samlet og sat fokus på råd, idéer og løsninger, der nu skal omsættes til handling.

Til Klimafolkemødet 2021 samledes 8.000 – 10.000 deltagere på KulturØpladsen og omkringliggende pladser. Det blev mere et ”rigtigt” folkemøde med masser af debatter, nærværende samtaler, kunstneriske indslag og et gennemgående fokus på, hvordan vi allesammen kan bidrage til den grønne omstilling.

Til Klimafolkemødet 2022, der fandt sted den 1.-3. september deltog i alt 21.000 deltagere på KulturØpladsen og omkringliggende pladser.

Årets Klimafolkemøde bød på:

• 100 arrangører
• 110 boder
• 200 arrangementer
• 70 andre klimaaktiviteter bl.a. koncerter, gadeteater, litteratursamtaler, vandring på trækstien og meget mere
• 125 frivillige

Årets tema 2022 var ’Klimahandling Sammen’, og lagde sig dermed i forlængelse af sidste års tema.
Indsatsen går nu i drift, idet der fortsat vil blive udviklet på antal deltagere, nye partnerskaber samt samarbejdet med det lokale handels- og erhvervsliv samt turisme.

Læs mere om Klimafolkemødet på www.klimafolkemoedet.dk  

Formål

Formålet med indsatsen var at arbejde med mental sundhed ud fra to dimensioner (Sundhedsstyrelsens definition): En oplevelsesdimension og en funktionsdimension. At opleve at have det godt … samt at kunne klare dagligdags gøremål.

Fokuspunkter

Arbejdet med indsatsen har medført en lang række initiativer bredt i forhold til børn og unge. Arbejdet for børn og unges mentale sundhed forstærkes fremadrettet i relation til de mange initiativer og indsatser, der ligger i disse tiltag:

• Udarbejdelse af Ungevisionen ”Kort og Godt om Unge” (delvision til Fra Middelfartbarn til Verdensborger)
• Nedsættelse af Byrådets § 17 stk. 4-udvalg, hvor syv prøvehandlinger er udvalgt
• Afsættelse af midler i budgetforliget 2023 til fortsættelse af projekt ”Ungeliv”
• Velfærdstjek af unge området.

Indsatsen kan dermed afsluttes i sin oprindelige form og videreføres gennem ovenstående initiativer samt indsatsen om fællesskaber i Byrådets nye vision.

Formål

Projektet Flere sunde borgere i Middelfart Kommune – brug af velfærdsteknologi i alkoholbehandlingen blev sat i værk for at få flere borgere med alkoholmisbrug i behandling. Dette skulle ske via videokonsultationer.

Fokuspunkter

Rusmiddelcenteret har udviklet metode til videokonsultationer og teknikken er på plads. Kendskabet til ordningen skal udbredes, og indsatsen er indarbejdet i centerets kvalitetsstandard. Indsatsen kan dermed sættes i drift.

Formål

Formålet med indsatsen var at skabe en aktiv udviklingsdagsorden for alle lokalsamfund, styrke lokale fællesskaber mellem mennesker, udvikle alle lokalsamfund til endnu bedre steder at bo og leve, udvikle eksperimenter, der er med til at levendegøre FN’s 17 verdensmål lokalt, og styrke kommunale institutioners rolle som dynamo for lokal udvikling.

Fokuspunkter

Organisationen er opbygget med Styregruppe, udviklingsgrupper og projektleder.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalsamfundenes udviklingsplanerne er der, i overensstemmelse med Byrådets indsatsbeskrivelse, nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med at konkretisere og realisere de projekter, der er beskrevet i udviklingsplanerne. Der er stor fokus på realiseringen af udviklingsplanerne. Hver arbejdsgruppe er derfor blevet sat i forbindelse med en relevant medarbejder i Middelfart Kommune, som har den rette faglige ekspertise til at kunne vejlede og rådgive arbejdsgrupperne. Dette har betydet at mange medarbejdere og fagligheder er blevet inddraget. Projektlederens rolle er at følge op og bidrage til, at arbejdsgrupperne kommer i mål med projekterne. Der er fra direktionens side vedtaget en praksis for, hvordan der følges op på udviklingsplanerne.

Lokalsamfund der har færdiggjort deres udviklingsplaner:

• Strib - december 2020
• Føns – maj 2022
• Brenderup – maj 2022
• Ejby – juni 2022
• Fjelsted-Harndrup –september 2022

Lokalsamfund der er i gang:

• Nørre Aaby – indsatsen er koblet med områdefornyelsen
• Gelsted
• Båring
• Kauslunde, Gamborg Svenstrup
• Husby- Tanderup (bobler)
• Røjlehalvøen

Der er bevilliget midler til processerne Kommunens puljer har desuden støttet indsatser der alle er beskrevet og arbejdet konstruktivt med i forbindelse med processen udviklingsplanerne.
Formen er nu udviklet og indsatsen kan dermed sættes i drift.

Formål

I Middelfart Kommune ved vi, at vi følger den tendens, der ses på landsplan – at flere og flere, heriblandt børn – bliver overvægtige. Overvægt kan for en stor dels vedkommende forebygges gennem gode vaner, bl.a. på kost og bevægelsesområdet. Byrådet besluttede på møde d. 6. maj 2019 at igangsætte indsatsen ”Sund krop i bevægelse”. Der er siden arbejdet med indsatsen i et samspil mellem Byrådet, udvalg, skolerne og forskellige interessenter. Arbejdet er nu så langt, at det overgår til drift og bevægelsessporet fortsætter under visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”.

Gennemførelse af ”Sund krop i bevægelse”

Folkeskolerne i Middelfart Kommune har i samarbejde med skolebestyrelserne udarbejdet lokale bevægelsespolitikker ultimo 2019. Fokus i bevægelsespolitikkerne er iværksættelse af indsatser, der øger elevers selvtransport til og fra skole fx færdselsundervisning, deltagelse i kampagnen ”Alle børn cykler” (i forbindelse med skolestart i 0. klasse), selvtransport til aktiviteter udenfor skolen, information til forældre om vigtigheden af at eleverne transporterer sig selv mm. Målet er, at 80 % af eleverne i 4. og 8. klasse er selvtransporterende til og fra skole mindst en dag i ugen. Skolesundhedsprofilen viser, at målsætningen nås på 8. klassetrin, da 82 % af 8. klasse-eleverne i Middelfart Kommunes folkeskoler er aktivt selvtransporterende til og fra skole mindst en dag i ugen i skoleåret 2019/2020. Der forelægger på nuværende tidspunkt ikke data for 4. årgang, men udviklingen følges generelt i forhold til det opstillede mål.

Som en del af Byrådets indsats ”Sund krop i bevægelse” skulle den såkaldte Holbæk-model, som er en tilgang til at arbejde med børn og unges overvægt, implementeres i Middelfart Kommune. Der er arbejdet ud fra Holbæk-modellen siden maj 2019. Tilbuddet er rettet mod familier med børn i alderen 3-18 år, der vejer mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Formålet med tilbuddet er at give familierne støtte og vejledning til at opnå sundere vaner, så barnet på sigt kan opnå en sundere vægt. Vejledning af familierne vedrører eksempelvis mad- og drikkevarer, spisemønstre, søvn, trivsel, skærmtid, motion og bevægelse. Der gennemføres løbende samtaler med seks til otte ugers mellemrum. Siden opstart i maj 2019 har tilbuddet været i kontakt med 90 familier; heraf er 53 familier aktuelt i et forløb, mens 37 familier er afsluttet. Tilbuddet efter Holbæk-modellen har nu eksisteret i ca. to år i Middelfart Kommune. Det er planen at fortsætte med tilbuddet på en sådan måde, at der løbende laves justeringer i takt med, at der gøres flere erfaringer, for på den måde at have et tilbud, der lever op til formålet og samtidigt er meningsfuld for de deltagende familier.

Fremtidigt arbejde med bevægelse i skolen og dagtilbud

Siden påbegyndelsen af arbejdet har Byrådet vedtaget visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, der også danner grundlag for en ny fælles vision for hele børn- og ungeområdet. Et strategisk pejlemærke i skolestrategien er ”En skole i bevægelse”, der handler om bevægelse både i fysisk og mental forstand. Det fysiske aspekt er i fokus i relation til denne indsats.

Idriftsættelsen af indsatsen vil derfor fortsat have fokus på at styrke elevernes aktive transport til og fra skole og arbejdet med de lokale bevægelsespolitikker, men også at styrke en bevægelseskultur på tværs af fag for at styrke elevernes trivsel og læring. Seneste evalueringer af folkeskolereformen vidner nemlig om et uudnyttet potentiale i forhold til bevægelse integreret i den faglige undervisning. Målet er, at eleverne i højere grad vil opleve en varieret og motiverende skoledag, hvor undervisningen rummer et bredt repertoire af motion og bevægelse. For at følge op på intentionerne i pejlemærket, følges udviklingen i elevernes bevægelse fortsat via Skolesundhedsprofilen, ligesom skolernes arbejde og resultater med bevægelse vil indgå, som en del af forvaltningens årlige kvalitetssamtaler med skoleledelserne.

I forbindelse med visionen på dagtilbudsområdet har alle medarbejdere og bestyrelser drøftet hvordan børn udvikler sig ”med kroppen forrest” via legen. De har drøftet hvordan bevægelseskulturen styrkes og skaber de bedst mulige rammer og rum, der inviterer til bevægelse på alle tænkelige måder fra risikoorienteret leg til sansemæssige bevægelseslege, styrkelse af motoriske færdigheder, kropssprog og mere psykisk bevægelse og opdagelse af barnets eksistens i verden – ”hvem er jeg?”.

Visionens fire pejlemærker verdensborger, bæredygtighed, bevægelse og attraktiv hænger ligeledes tydeligt sammen med ”Arbejdsgrundlaget for dagtilbud 2018-2021” og ”Den styrkede pædagogiske læreplan”, som alle dagtilbud i Danmark skal arbejde efter. I arbejdsgrundlaget er et tema om udearealer som læringsmiljø. Udearealerne kan netop understøtte børnenes kropslige kompetencer, der er vigtige forudsætninger for deres muligheder for at skabe relationer og indgå i leg med andre. I forhold til den styrkede pædagogiske læreplan er læreplanstemaerne ”natur, udeliv og science” og ”krop, sanser og bevægelse” understøttende for pejlemærket bevægelse.

Konkret vil der i forbindelse med kommunens tilsynsbesøg i dagtilbuddene blive sat særligt fokus på, hvordan institutionerne arbejder med ovenstående mål i relation til bevægelse.

Middelfart Kommune ønsker at tiltrække nye virksomheder og bistå med at udvikle rammerne for de eksisterende virksomheder. Med udgangspunkt i en periode med vækst sammenholdt med en lav ledighed, oplever Middelfart kommunes virksomheder en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt indenfor områder med behov for faglært arbejdskraft, eks. industri/produktion, det betyder at virksomheder siger nej tak til ordrer og dermed bremses vækst og velfærd.

Formålet med indsatsen er derfor kontinuerligt, at understøtte vækst og velfærd gennem et konstant fokus på uddannelses- og kompetenceløft hos den eksisterende arbejdskraft i virksomhederne så disse rustes til nye kompetencekrav og som løfter kompetenceniveauet i virksomhederne generelt, til gavn for vækst og velfærd. Kompetence og uddannelsesløftet har både fokus på at løfte fra ufaglært til faglært og fra faglært til specialist/tekniker.

Dette sker kun i samskabelse med uddannelsesinstitutioner, erhvervscenter, faglige organisationer og erhvervsliv, så der løbende udvikles og eksekveres modeller for uddannelses- og kompetenceløft af den eksisterende arbejdskraft. Samtidig har indsatsen et stort fokus på den unge generation og deres tilvalg af erhvervsuddannelser.

Indsatsen er løbende blevet funderet i allerede eksisterende netværk og samarbejder mellem Kommune/Job- og Vækstcenter, uddannelsesinstitutioner, erhvervscenter, faglige organisationer og virksomhederne. Indsatsen bygger fremover på videreudvikling af eksisterende indsatser for målrettet kompetenceudvikling af ledige, i samarbejde med virksomheder, med fokus på nytænkning i forhold til udvikling af målrettede uddannelses- og kompetenceforløb der kan skabe direkte værdi for virksomhederne i kommunen.

Middelfart Kommune/Job- og Vækstcentret har fortsat en koordinerende rolle i indsatsen i forhold til at involvere relevante aktører og facilitere konkrete initiativer i forhold til indsatsens fokusområder. Samtidig står Middelfart Kommune/Job- og Vækstcenter for videnssamling og vidensdeling, så erfaringer og udviklede modeller for uddannelse- og kompetenceløft kan deles i netværk og blandt relevante aktører, så indsatsen sikres kontinuerlig lokal forankring.

Indsatsen er i drift og revideres og tilpasses løbende i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Formål

Verden har et stort overtræk på ressourcekontoen, hvilket gør det nødvendigt at holde flere ressourcer i kredsløb samt øge direkte genbrug og genanvendelse. Cirkulær økonomi er løftestangen til at sænke ressourceforbruget.

Genbrug og genanvendelse mindsker forbruget af nye jomfruelige ressourcer samt klimabelastningen ved udvinding af råstofferne. Øget lokal genanvendelse kan desuden bibringe lokalsamfundet øget aktivitet og vækst hos virksomheder.

Denne udvikling skal understøttes af velfungerende kommunale ordninger for direkte genbrug og genanvendelse. Samtidig skal både borgere og virksomheder involveres i den cirkulære tankegang.
Vores tilgang til arbejdet med cirkulær økonomi er baseret på EU’s model for cirkulær økonomi. Denne helhedstænkning bruges til at fokusere på at holde ressourcerne i kredsløb allerede i designfasen, hvor produkter skal designes af færre og mere gængse materialer og med mulighed for reparation.
Før et produkt sendes til genanvendelse er det vigtigt at genbruge det, indtil produktet går i stykker. Herefter kan nogle produkter repareres, inden de er udtjente og bortskaffes til genanvendelse. Øget direkte genbrug eller reparation er en fordel for lokalsamfundet.

Indsatsen hører under strategierne for grøn vækst og fremtidens velfærd. Indsatsen relaterer sig til de politiske mål om at udvikle nye indsamlingsordninger, optimere genbrugspladsstrukturen og effektivisere affaldsområdet. Der er fokus på at gennemføre opgaverne i samarbejde og dialog med borgere, virksomheder og organisationer, i privat/offentligt samarbejde og med fokus på grøn vækst og jobskabelse.

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsen består af en række forskellige aktiviteter og projekter, der hver for sig, men på forskellig måde bidrager til at øget genbrug og cirkulær økonomi i hele kommunen.

• Erhvervslivets omstilling til cirkulær økonomi er central i handlingsplanen, da der her ligger et stort ressourceforbrug. Der er fokus på affaldsminimering, rest- og overskudsmaterialer samt indkøb af materialer.
• Gennem online platforme skabes direkte kontakt imellem borgere/virksomheder, der har en ressource i overskud (fliser, træ metal, ren jord…) og borgere/virksomheder, der har brug for de pågældende ressourcer.
• Reparationer. Projektet skal undersøge, hvilke muligheder der kan skabes lokalt for at fremme reparation af produkter, som derved holdes i kredsløb længere tid.
• Byttezoner på genbrugspladserne og samarbejdet med eksisterende velgørende og private genbrugsbutikker videreudvikles.
• Understøttelse af lokale byttemarkeder eller etablering af byttemarkeder, hvor borgere kan bytte brugte genstande med hinanden.
• Genbrug af byggeaffald. En selektiv nedrivningsproces vil gøre, at flere materialer kan genbruges. Dette igangsættes i et samarbejde med håndværkere, nedrivere og andre relevante virksomheder. Samarbejde med byggefolk og arkitekter skal sætte fokus på, hvilke byggematerialer, der kan genbruges i forbindelse med nybyggeri.
• Vi indtænker cirkulær økonomi i øvrige kommunale indsatser og udviklingsplaner, f.eks. i midtbyplanen, i deleøkonomiprojektet og i udvikling af socialøkonomiske arbejdspladser. Vi øger samarbejdet mellem affaldsområdet og handicap og psykiatriens beskæftigelsestilbud Perronen og Multihuset.
• Vi arbejder på, hvordan skolerne kan inddrages, fx via den eksisterende opfinderkonkurrence Edison.
• Fej for egen dør: Vi arbejder med at gøre kommunens eget byggeri, nedrivning samt affaldsproduktion mere cirkulær.
• Ved at indarbejde den cirkulære tankegang i kommunens indkøb kan vi påvirke markedet, så vi skaber en større efterspørgsel efter cirkulære produkter og løsninger.
• I 2022 er sidste del af en historisk ambitiøs affaldsplan udrullet til borgerne og alle kommunale institutioner.

Involvering og engagement

I indsatsen inddrages borgere, der gerne vil medvirke til direkte genbrug og øget genanvendelse. Erhvervslivet inddrages i form af virksomheder, der skal af med affald, eller som kan bruge affald. Virksomheder som kan/vil fremme reparationsmarkedet. Virksomheder indenfor byggeri og nedrivning. Lokale foreninger, genbrugsbutikker og lignende.
Da der er tale om meget forskellige indsatser bruges forskellige former for involvering. Borgermøder, virksomhedsbesøg, konkurrencer, nudging, møder med lokale foreninger og organisationer, udviklingsworkshops samt digitale platforme til kommunikation og formidling af konkret faktuel viden.

Læs mere

Læs handlingsplanen for cirkulær økonomi på siden om klima og bæredygtighed.

Formål

I Vision 2020 for Middelfart Kommune har Byrådet sat fokus på bl.a. Middelfart Kommune som godt sted at leve og bo. Det er oplevelsen af at være del af et fællesskab der har stor betydning for, om borgerne synes at bo "det rette sted". På fritidsområdet er tilstedeværelse af gode samlingssteder med tidssvarende faciliteter afgørende for, at eksisterende fællesskaber kan styrkes og at nye fællesskaber kan opstå. Ingen fællesskaber uden samlingssteder. Med samlingssteder i borgernes nærområde kan der opstå bæredygtige fællesskaber i de enkelte lokalområder.

Foreningerne, Frivilligcentret, de frivillige sociale foreninger mv. er blevet store medspillere i at give borgerne i vores kommune gode tilbud og gode services. Middelfart Kommune skal også fremover støtte disse aktører ved at stille passende lokaler til rådighed på bl.a. institutionerne, rådhuset, biblioteket og de kommunale foreningshuse og undersøge mulighederne for at give borgerne endnu bedre muligheder for at mødes. Denne støtte omfatter almennyttige og sociale formål, ikke private, erhvervsmæssige, kommercielle og lignende formål.

Fokuspunkter for indsatsen

I indsatsen fokuseres der på fem tiltag, som skal bidrage til at opfylde formålet med indsatsen

Et nyetableret bookingportal skal orientere borgere, foreninger, borgerinitiativer om bookbare kommunale og ikke-kommunale (og ikke-kommercielle) samlingssteder i hele Middelfart Kommune. Fra bookingportalen bliver brugeren ledt til det enkelte samlingssteds bookingsystem, hvorfra booking kan ske.

Et ensartet elektronisk låsesystem bliver på sigt og trin for trin etableret i alle kommunale samlingssteder. Det elektroniske system giver borgere og foreninger nem adgang til samlingsstedet og gør nøgleafhentning og –aflevering unødvendig. Udskiftning af låse sker først i de mest brugte samlingssteder, men skal over årene etableres i alle kommunale mødesteder.

Middelfart Kommunes retningslinjer for udlån af kommunale lokaler blev revideret og udvidet og skal implementeres. Det betyder bl.a., at udlån nu også kan ske til uorganiserede fællesskaber mod tidligere kun folkeoplysende og sociale foreninger.

Middelfart Kommunes puljer understøtter fremover samlingssteders forskønnelse, inventar og faciliteter i højere grad.

Lokale initiativer for udvikling af eksisterende eller nye samlingssteder kan under indsatsen Bæredygtige Lokalsamfund sætte fokus på behov for nye mødesteder eller opgradering af eksisterende og gør initiativet til et centralt tema for den lokale udvikling.

Indsatsen evalueres i 2022/23.

Formål

Formål et med Klimalaboratoriet er, at Middelfart kommune kommer på forkant på klimaområdet - både i forhold til forebyggelse af klimaændringer og i forhold til tilpasningen til fremtidens klima – og at denne opgave kobles sammen med læring, erhvervsvækst og byudvikling.
Gennem forskellige partnerskabersprojekter og borgerinvolvering skal der findes nye løsninger på klimaområdet. Resultatet er en vision for ”Middelfart som Klimalaboratorium”, samt gennemførelse af konkrete projekter, der samtidig vil fungere som udstillingsvindue for de gode løsninger.

Etablering af Middelfart som klimalaboratorium er en signaturindsats for Byrådets vision ”Broerne begynder her”. Udviklingen af klimalaboratoriet har sigtet efter de 3 mål – ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune” og ”Fokus på konkrete resultater”.

Fokuspunkter for indsatsen

Vi ønsker at skabe arbejdspladser og styrke kommunens brand inden for grøn omstilling. Det gør vi gennem koblingen af klima, miljø og andre store samfundsudfordringer med vækst, jobskabelse og iværksætteri – af hensyn til miljøet, det globale ansvar og for at have et stærkt og moderne erhvervsliv fremadrettet.

I fremtiden skal vi skabe flere arbejdspladser ved at styrke hele den moderne værdikæde i et samarbejde mellem erhvervs-, uddannelses- og oplevelsessektoren. Der skal skabes et marked og arbejdspladser inden for grøn produktion, vi skal udvikle styrkepositionerne (eksempelvis inden for turisme, transport og fødevarer), og vi skal styrke handelslivets, købstadens og landsbyernes oplevelsesdimension.

Klimalaboratoriet i Middelfart kommune er nu et veletableret begreb og metode, og fremover udvikles fortsat en lang række klimaprojekter under paraplyen Klimalaboratorium.

Læs mere om Klimalaboratoriet på Klimalaboratoriets hjemmeside

Indsatsen for kultur og events er implementeret og kommet ind i en mere driftslignende situation.
Det overordnede mål med indsatsen for kultur og events er at styrke og videreudvikle ”det gode liv” for alle generationer af borgere i Middelfart kommune – og for gæster/tilflyttere.

Indsatsen understøtter Middelfart Kommunes vision ”Broerne begynder her” og relaterer sig i særlig grad til følgende af visionens hovedmål: ”Et godt sted at bo og leve” og ”Den grønne vækstkommune”.

Hensigten er nu, som undervejs i implementeringsprocessen, at styrke KulturØen med at udvikle og understøtte et aktivt og vidtspændende kulturliv i Middelfart, og at KulturØen i fremtiden bliver et endnu mere indbydende fristed og mødepunkt for Middelfarts borgere.

Med kultur og events indsatsen i drift har vi fået:
1. En levende KulturØen med
- a. Ny indretning af KulturØen
- b. Åbent bibliotek
- c. En indbydende KulturØplads med Legeredskaber
- d. Udendørs café
- e. Mere udendørs servering
- f. Lys på bygningen

2. En organisation hvor samarbejdet om kultur og events intensiveres
- a. Kultur og events indgår i Brobygning Middelfarts arbejdsområde
- b. Der udvikles og innoveres på eksisterende, enkeltstående arrangementer, events og aktiviteter
- c. Der udvikles nye indsatser og aktiviteter
- d. Der skabes flere store sammentænkte events med fokus på kultur og fritid
- e. Etablering af en markedsført event- og kulturkalender for hele Middelfart Kommune

Med ovenstående har vi taget et godt og markant skridt fremad i forhold til kultur og events – nu og i fremtiden. Samtidig har vi skabt en godt fundament for et tæt samarbejde mellem nøgleaktører i Middelfart Kommune. Besøgstallet har allerede været stigende, hvilket vi også forventer vil ske i de kommende år.

Indsatsens primære formål var at forbedre den fysiske og mentale sundhedstilstand for gruppen af borgere over 60 år. Sekundært via eksterne samarbejdspartnere at udvide gruppen af interessenter, der i samarbejde med kommunen eller på egen hånd kontinuerligt og i fremtiden kan arbejde med initiativer, der fokuserer på det primære formål.

For at opnå ovenstående formål blev følgende aktiviteter udført:

• Kortlægning af aktiviteter
• Synliggørelse af foreningstilbud – www.aktivtaeldreliv.dk og aktivitetsmesser
• Forebyggende hjemmebesøg
• Afdækning af behov
• Styrketræning 
• ældre med nedsat funktionsevne v. samarbejdspartnere, via udslusning fra kommunal aktivitet.
  Samarbejde med nye aktører

Projektets aktiviteter har været med til at skabe værdi for borgere 60+ i hele kommunen med forebyggende hjemmebesøg til borgere 65 - 74 år i en sårbar situation, mulighed for kvalificeret styrketræning, aktivitetsmesser, 75-års fødselsdage og afdækning af　målgruppens behov for aktiviteter,　som alle i større eller mindre grad har været med til at inkludere borgerne i lokale fællesskaber, hvilket evalueringen også dokumenterer.

Projektet understøtter de anbefalinger som KL, regionerne og staten har lavet omkring det nære sundhedsvæsen. Det handler om at sikre, at　borgeren hjælpes i nærmiljøet, samt undgår indlæggelser, så Middelfart opleves som et godt sted at leve.

Formål

Vi ønsker at udvikle Middelfart midtby som en levende og attraktiv by, et spændende sted at bo og besøge og ikke mindst investere i, med et særligt fokus rettet mod liveability, bæredygtighed og klimatilpasning.

Derfor har byrådet gennemført en proces med involvering af en lang række interessenter, børn og unge og alle interesserede borgere om at formulere en ny udviklingsplan for Middelfart midtby.

Udviklingsplanen for Middelfart Midtby er med til at skabe grundlaget for næste trin i udviklingen af Middelfart midtby. En af udviklingsplanens vigtigste funktioner er i den forbindelse at binde de mange projekter, der allerede er i gang, sammen med projekter der sætter en ny retning for både midtbyen og byens udvikling.

Middelfart Byråd vedtog den 3. december 2018 den ny udviklingsplan for Middelfart midtby – Mulighedernes Middelfart.

Det er byrådets vision for midtbyen at skabe en oplevelsesrig, samskabende og fremadskuende midtby, med klima og byens liv i centrum.

Byrådet har valgt at fremhæve "Klima" og "Liveability" som særlige vigtige temaer i midtbyens udvikling. Det betyder bl.a. et større fokus på klimatilpasning og grøn omstilling i flere skalaer, men det handler også om at sikre og skabe mere byliv og bykvalitet i midtbyen.

For at hjælpe med at realisere visionen for Mulighedernes Middelfart har Byrådet defineret 4 strategier, der bestemmer retningen for midtbyens udvikling. Derudover indeholder planen en lang række af indsatser og konkrete projekter. Med den nye udviklingsplan sætter byrådet nu retningen for de næste 15-20 års udvikling af midtbyen.

Du kan læse mere på den hjemmeside, vi brugte i processen:

https://midtbyplanmiddelfart.middelfart.dk 

Formål

Igennem denne indsats vil vi forbedre naturværdierne, skabe bedre mulighed for at komme ud i naturen og øge interessen for naturen. Vi vil øge viden om naturen og lysten til at være med i naturprojekter og udviklingsprocesser i lokalbefolkningen, hos det lokale erhvervsliv, blandt mulige tilflyttere, hos turister og andre besøgende. Naturindsatsen skal altså foruden naturforbedringer understøtte bosætning, turisme, sundhed, læring og de rekreative muligheder.

Fokuspunkter for indsatsen

Der tages udgangspunkt i Staurby Skov, som Middelfart Kommune fra 2016 har overtaget efter privat eje. Ved overtagelsen af denne bynære skov, skaber Middelfart Kommune helt nye rekreative muligheder for befolkningen og fokus på naturen.

Kommunen ejer skovene på Hindsgavl, og p.g.a. deres beliggenhed og publikumsvenlighed er de meget besøgte. Nogle af de ønsker, som i dag er svære at imødekomme på Hindsgavl vil kunne imødekommes i Staurby Skov. Med god planlægning og zoneinddeling bliver Staurby Skov udviklet til en skov, hvor der både er plads til de aktive sportsudøvere, børnefamilierne og til den der nyder skovens ro og naturværdier.

Staurby Skov vil blive udviklet i en mere publikumsvenlig og rekreativ retning end den private skov tidligere har været, hvor der stadig er plads til natur. Der er inden da gennemført en planlægningsproces med inddragelse af borgere og interessenter på tværs af de politiske områder med etablering af et § 17 stk. 4 udvalg med medlemmer fra Byrådet samt lokale borger- og foreningsrepræsentanter. I planlægningen blev der lavet et oplæg til en masterplan der både tager hensyn til natur og rekreative tiltag – så der er en balance og så der sker en udvikling med naturen som motor. Et enstemmigt byråd har den 26. juni 2017 vedtaget masterplanen.

Indsatsen er nu i drift, dvs. masterplanen er ved at blive gennemført. Følg status på hjemmesiden og læs mere om Staurby Skov:

https://staurbyskov.middelfart.dk  

Middelfart Marina - hele kommunens marina

Formålet med byrådets signaturindsats 'Middelfart Marina' er at udvikle marinaen til at blive hele kommunens marina og gøre området mere alsidigt og attraktivt. Den kommende lokalplan for området åbner for nye muligheder for byggeri og aktiviteter på marinaen (som eksempelvis vandrehjem, bademuligheder, publikumspladser, parkering m.m.).

Udvikling af Middelfart Marina er en signaturindsats for Byrådets vision ”Broerne begynder her”. Det betyder, at den fremtidige udvikling af marianen vil bidrage til at opfylde de tre mål – ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune” og ”Fokus på konkrete resultater”.

Fokuspunkter for indsatsen

• Læring og dannelse i bred forstand
• Turismeudvikling
• Erhvervsudvikling
• Aktiviteter for kommunens borgere
• Skabe mere liv i marinaen, generelt og i vinterhalvåret i særdeleshed
• Give hele området et kvalitetsløft
• Involvering og engagement

Se mere om marinaplanen og følg med i processen på:

http://marinaplan.middelfart.dk 

Formål

Formålet med Småbørnsindsatsen 0-2 år er, at alle børn i Middelfart Kommune får en god start og kan mestre livet.

Indsatsen skal have fokus på, at vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for børnene. Konkret skal der udvikles værktøjer og systematikker, der på bedste vis sikrer børnenes sundhed og udvikling samt forebygger, at børnene senere i livet kommer i mistrivsel og bliver sat uden for fællesskabet.

"En god start på livet i Middelfart Kommune" er med til at understøtte målet om at Middelfart Kommunen er "et godt sted at bo og leve".

Fokuspunkter for indsatsen

Målene for Småbørnsindsatsen 0-2 år:

• At støtte og styrke forældre i at mestre de udfordringer de møder i deres livssituation som familie ved sundhedsfremmende indsatser
• At tidlig opsporing og forebyggende indsatser for børnene og deres familier reducerer et senere behov for støtte
• At styrke det tværfaglige samarbejde i mellem specialistfunktioner i BUF indenfor 0-2 års området samt dagplejen og vuggestuerne
• Indsatser linkes til den tværgående Handleguide, som sikrer tidlig opsporing og understøtter børne- og ungefællesskaber.

På den måde bidrager indsatsmålene til kommunens overordnede vision "Broerne begynder her" med Middelfart Kommunes fokus på fællesskaber, og at mangfoldighed er en styrke. De sundhedsfremmende og forebyggende elementer i målene for Småbørnsindsatsen matcher strategien for fremtidens velfærd, der tager sit udgangspunkt i borgernes eget ansvar for at skabe et godt og meningsfuldt liv med de fire forskellige spor.

Samtidig understøtter de også Børn, Kultur & Fritidsudvalget med de politiske mål om etablering af nye børne- og ungefællesskaber samt kompetenceudvikling af personalet.

Småbørnsindsatsen er nu ved at blive implementeret i sundhedsplejen i Middelfart kommune med de forskellige tiltag som er udsprunget af arbejdsgruppens oplæg.

Formålet med Indsats for vækst er at understøtte det lokale erhvervsliv – i vækst og jobskabelse.
Indsats for vækst skal være med til at skabe nye samarbejder, ideer og initiativer. Disse opstår ofte, når forskellige interessenter arbejder på tværs og dermed ser sammenhænge i et nyt og større perspektiv. Det sker også i forbindelse med vores samarbejde om Trekantområdets vækststrategi. Samtidig er vækstplanen med til at støtte visionens tre temaer.

• Et godt sted at bo og leve.
• Danmarks grønne vækstkommune.
• Fokus på konkrete resultater.

Middelfart Kommune ønsker

• at have fokus på økonomisk vækst og produktivitet i vore lokale virksomheder,
• at skabe arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden,
• sikre et alsidigt og højere uddannelsesniveau,
• udvikle turismen i en grøn og bæredygtig retning,
• og skabe øget fokus på netværk og samarbejde.

Det skal ske med omdrejningspunkt i en nedsat tværgående arbejdsgruppe, der skal arbejde med konkrete initiativer. Arbejdsgruppens opgave er at vedligeholde idékataloget og udvælge initiativer. I første omgang arbejdes der med følgende tre prioriterede initiativer.

Der arbejdes aktuelt med tre konkrete initiativer:

• Trekantområdet – Danmarks Produktionscentrum
• Erhvervsvenlighed i den kommunale organisation
• Klimalaboratoriet – hvordan klimatilpasning og forebyggelse kan bidrage til vækst

Se mere:

Indsats for vækst (PDF)

Idekatalog (PDF)

Byrådet igangsatte indsatsen Fælles unge – Fælles ansvar i 2015.

Vision

At alle unge skal have mulighed for - og opbakning til at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende og opnå større livskvalitet.

Handling

Overordnet prioriterer Ungeindsatsen handlinger, som kan gøre ungeindsatsen fælles og som har afsæt i, hvad vi kan gøre fælles på tværs af vore forvaltninger.

Målsætning

• At flere unge går i ordinær uddannelse på SU
• At færre unge har behov for senere foranstaltninger
• At flere unge bliver selvforsørgende
• Tidligere indsats og derfor mindre behov for sagsbehandling
• Målrettet indsats fra det enkelte fagområde

Handlinger i ungeindsatsen 2016 – 2019

• Fokuspunkt ”Unge i misbrug”:
  Udvikling af et mobilitetsprojekt, som styrker såvel den forebyggende og opsøgende indsats som den mere behandlende indsats.
• Fokuspunkt ”Ungeledighed”: Målgrupperne 18 – 30 år-årige.
  Unge debutanter
  Unge i job
  Aktivitetsparate unge
• Fokuspunkt: ”Ikke-uddannelsesparate unge”:
  Fokuseret vejledningsindsats/ udvikling af handleplaner
  Turboforløb i 8. klasse
  Karrierelæring på tværs
  Fælles fraværsindsats

Formål

At udvikle integrationsindsatsen for nye borgere af anden etnisk oprindelse/ flygtninge i kommunen, således at indsatsen bygger bro mellem de kompetencer og den kultur, som disse borgere kommer med fra deres hjemland og de nye kompetencer og den nye kultur, de skal tilegne sig i Danmark.
Indsatsen sigtede mod hovedmålet ”Fokus på konkrete resultater og ”Et godt sted at bo og leve”. Ligeledes havde den fokus på det politiske mål om ”Kompetenceudvikling af ledige”.

Således var formålet med indsatsen at skabe mulighederne for at disse nye borgere kan blive selvforsørgende og dermed være medskabere af vækst.

Fokuspunkter for indsatsen

I forhold til opfyldelse af visionen og de politiske mål, var fokuspunkterne for indsatsen integration blandt andet:

• Boligplacering i hele kommunen
• Hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og tæt samarbejde med virksomheder
• Fokus på danskuddannelse
• Integrationsindsatser i familier koordineres på tværs af forvaltninger
• Innovativt samarbejde med civilsamfund (frivillige, organisationer, foreninger og lokal-samfund og -råd)
• Aktiv og bevidst anvendelse af disse borgeres kompetencer og potentialer i indsatsen
• Engagement og fælles ansvar på tværs af fagudvalg og forvaltninger
• Involvering og engagement
• Forudsætningen for vellykket integration er en tæt lokalpolitisk involvering. Det kræver engagement på tværs af fagudvalg, forvaltninger, virksomheder og civilsamfund.
• Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har det primære ansvar for indsatsen, men i tæt dialog med andre fagudvalg og civilsamfund.

Teknologi i Øjenhøjde – 25 familier i et år med velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi kan være mange forskellige ting, fra avanceret robotteknologi til små praktiske redskaber, der kan gøre det nemmere at klare alt lige fra køkkentjansen til toiletbesøg. I 2015 introducerede Middelfart Kommune projektet Teknologi i Øjenhøjde, hvor 25 hjem i et år fik muligheden for at prøve kræfter med forskellige slags velfærdsteknologiske værktøjer. De 25 deltagende familier blev fundet indenfor fem grupper af borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser, den yngste deltager var ved projektets start 2 år, den ældste var 87.

Her, to år senere, er projektet gennemført, og kommunen er blevet mange, mange erfaringer rigere, og det samme er sandsynligvis de borgere, der har medvirket. Det oprindelige formål i projektet var at vende ekspertrollen væk fra kommunens medarbejdere og flytte denne til kommunens borgere, med andre ord at lade den enkelte borgers drømme, mål og ønsker være et afgørende element, når det skulle vælges, hvilken indsats eller hvilken teknologi, der skulle satses på.

Men det var ikke det eneste formål, derudover ville kommunen også:

• Opdage de gode teknologier, der virker i hverdagen, og hvordan disse kan implementeres
• Arbejde sammen på tværs af fagområder om et fælles projekt
• Få helt nye muligheder for at komme i dialog med borgerens netværk
• Træne kommunens ansatte i at være gode til at spotte, hvilken teknologi, kommunen og borgeren tror på, giver mening
• Få nye teknologier afprøvet af nye målgrupper
• Opnå vigtig viden, som vi kan bruge til at tænke anderledes om fremtiden
• Lære mere om, hvordan vi bedst udnytter de tilgængelige ressourcer.

På godt og ondt har projektet bidraget til at gøre de fleste implicerede klar over, at succes med velfærdsteknologi ikke bare opnås med masseimplementering af produkter, uanset hvor smarte eller virkningsfulde, disse ellers må være. Der er mange flere aspekter, der skal håndteres, såvel hvad angår borgerne og deres pårørende, som hvad angår det organisatoriske aspekt i kommunen.

Alt dette, og meget andet, er blevet behandlet i den evalueringsrapport, der nu foreligger. Rapporten er udarbejdet af Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved University College Lillebælt, der er indgået i et konstruktivt og gensidigt udbytterigt samarbejde med Middelfart Kommune om at uddrage de væsentligste pointer fra projektet. Et samarbejde, der i øvrigt har ført til, at kommunen og Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning har indledt samarbejde om andre projekter på Social- og Sundhedsområdet.