Forhøjet vandstand/stormflod er forårsaget af kraftig vind, der presser vand fra havet ind over land. Det går især ud over lavtliggende områder. Danmark bliver ramt af stormflod næsten hver vinter, så hvis du bor i et udsat område, er det en god idé at forebygge eventuelle skader ved at følge disse råd:

Luk alle
Åben alle

Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan afdække f.eks. døre, skakter, gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt .

Hvis dit hus bliver oversvømmet, så gør hvad du kan for at begrænse skaderne. Red, hvad du kan, og få vandet væk så hurtigt som muligt.

Anmeld skaderne til det forsikringsselskab, hvor du har din brandforsikring senest den 31. december 2017. Du skal anmelde skaderne elektronisk på stormbasen.dk eller ved at kontakte dit forsikringsselskab.

Når skaden er anmeldt, får du besøg af en taksator, som opgør skaden. Forsikringsselskabet træffer herefter afgørelse om eventuel erstatning. Afgørelsen afhænger af en konkret vurdering af de enkelte skader i henhold til lovgrundlaget.

Stormrådet er et uafhængigt råd. Rådets medlemmer er en uafhængig formand og repræsentanter fra kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet. Rådet har til opgave at afgøre, om der skal udbetales erstatning for skader efter oversvømmelse og stormfald, og om der har været stormflod. Det er forsikringsselskaberne, der modtager og behandler anmeldelser af stormflodsskader og afgør, om der skal udbetales erstatning i den enkelte sag.

Film

Se hvordan du gør, hvis du vil forberede dig bedst muligt på forhøjet vandstand og f.eks. undgå at få vand i kælderen.

Luk alle
Åben alle