Lokalplanområdet ligger i den nordvestlige del af Middelfart by og omfatter matr.nr. 7hq og 7hz, Middelfart Markjorder samt vejarealet for Gasværksvej med matr.nr. 7000ah, Middelfart Markjorder. Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. Lokalplanområdet udgør et boligområde i form af boligforeningen Melfarparken, der består af en samlet etageboligbebyggelse. Området er en del af Middelfarts bycentrum med kort afstand til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, skole, institution, samt kulturinstitutioner og havnearealer med lystbådehavn. Boligforeningens etageboliger er placeret inde bag bymidtens ældre bevaringsværdige byhuse, der består af villaer i 1 til 2 1/2 etager.