Som eksempler kan nævnes ”Sol-Over-Brenderup”, der er en solcellepark opfundet, igangsat, drevet og ejet af borgerne i byen Brenderup. Føns Nærvarme er også nævneværdigt. I landsbyen Føns har borgerne energirenoveret og siden smidt oliekedlerne ud til fordel for deres helt eget nærvarmesystem baseret på jordvarme og resttræ.

- Vi har et samlet byråd, der altid har støttet og engageret sig i borgernes klimaprojekter. Borgernes projekter er en forudsætning for at den grønne omstilling kan lykkedes. I Byrådet er vi meget stolte af borgernes meget effektive projekter, der gavner vores alle klima, borgernes pengepung og sociale fællesskaber. Projekterne inspirerer både i Danmark og Europa, og vi deler gerne vores viden, færdigheder og holdninger, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Der er også gang i udviklingen i mange andre projekter i Europa. Disse har blandt andet mødtes og delt viden, erfaringer og anbefalinger i et samarbejde omkring Østersøen. Dette kunne ske takket være det Europæiske Interreg-program, der gav mulighed for projekt ”Energize Co2mmunity”.

Viden, anbefalinger og erfaringer kan ses på: https://co2mmunity.eu/outputs/download-area