Fredag den 2. september kan man få en helt særlig oplevelse, når Klimafolkemødet sætter klimaudfordringen i et nyt, globalt perspektiv. Eventet går ud på at morse SOP (Save Our Planet) fra festivalpladsen ved KulturØen mod himlen og rummet.
Det gør vi ved at vende brugt, blankt papir mod himlen ved koncertstart i morsekode. Når solen er gået ned, gentages det præcist klokken 20.22 ved hjælp af lommelygter i mobiltelefoner.
Ideen med Save our Planet er beslægtet med den internationale kunstner Olafur Eliassons ”Sunflower Light”-projekt, hvor tusindvis af mennesker har lavet happenings med små solcelledrevne lygter. Symbolet er at bringe lys og bæredygtighed ind i vores liv. Klima Sace Our Planet er også i familie med det kendte newzealandske fodbold ”haka”, der er højere og højere taktfaste klap og råb fra tilskuerpladserne eller det sydafrikanske Vuvuzela instrument.
Til Klimafolkemødet symboliserer ”Klima Save Our Planet”, at vi laver klimahandling sammen og samtidig sender et signal til verdens ledere om, at kloden har akut brug for klimahjælp.
Vi håber, at så mange som muligt vil hjælpe med at sende signalet fra pladsen i forbindelse med verdenspremieren på Climate in Space / Music in Space, hvor vi udover at sende ”Klima Save Our Planet” sender koncert, samtaler og udsagn ud til kanten af rummet.
Ved showets start sendes en vejrballon op, som filmer turen fra Middelfart og 40 kilometer op i stratosfæren. Turen vil blive vist live på scenen under koncerten, og i den anden ende bliver musikken sendt ud af højtalere på vejrballonen og ud i stratosfæren. Det er her vi sammen morser til verdensrummet og kameraerne, der transmitterer hele turen.
Projektet sender dermed ikke levende mennesker op i stratosfæren, men musik, videnskab, følelser, kunst og Klima SOS. Projektet har et perspektiv: Ballonen stiger til vejrs, og publikum ser planeten mere og mere på afstand. Det giver oplevelsen af, at vi er på en skrøbelig blå planet, der er så lille, at den ikke kan bære det forbrug, vi har nu. Men den er stor nok til at modstå de værste klimaforandringer, hvis vi bare samarbejder. Det er det psykologerne, og astronauterne, kalder ”The overview effect”.
Vi ses til verdenspremieren, hvor vi vil prøve at sætte en verdensrekord i Klima Save Our Planet.