Kommunalbestyrelsens overordnede intention for støtten er at bidrage til en positiv arkitektonisk udvikling i det byggede kulturmiljø i såvel byen som på landet.

Alle boliger opført før 1960 kan principielt komme i betragtning. Dog vil bygninger, der af kommunen er udpeget som bevaringsværdige eller bygninger, der indgår i et sammenhængende bevaringsværdigt kulturmiljø, blive prioriteret højest.

Derudover kan der gives støtte til nedrivning af nedslidte boliger overalt i kommunen samt nedslidt erhvervsbyggeri i byzone. Nedslidte og skæmmende bygninger med en meget synlig beliggenhed set fra offentlig vej og som deraf har en betydelig negativ afsmittende virkning på det omgivende miljø, prioriteres højest. Ligeledes prioriteres bygninger, der er beliggende i mindre byer, langs med hovedfærdselsårer og jernbanen højest.

Bemærk, at den statslige ramme kan variere meget fra år til år. Vi anbefaler derfor, at interesserede ansøgere forhører sig hos forvaltningen om mulighederne i det indeværende år, inden ansøgningen udfyldes. Der kan være store forskelle mellem støttemulighederne i forskellige geografiske områder af kommunen.

 

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er d. 13. november 2024.

Overordnede krav til ansøgningen:

  • Udfyldt ansøgningsskema (kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen via mail teknik@middelfart.dk)
  • Kort beskrivelse af projektet
  • 2-3 fotos af bebyggelsen fra flere vinkler
  • Min. 2 overslag/tilbud på projektet
  • Evt. relevante bilag

Ansøgere har mulighed for at indgå i en forhåndsdialog vedr. ansøgningsmaterialet, inden materialet endeligt fremsendes. Der kan ikke søges støtte til allerede igangsatte eller udførte byggeprojekter.

 

Se retningslinjer for bygningsfornyelse i byer og landdistrikter (PDF)

 

Yderligere information

Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post: