Byrådsmøder

Sagsnummer: 2024-006777

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2024. 

Resultatet af opfølgningen fremgår af sagen.

Forvaltningen foreslår

• At resultatet af 2. budgetopfølgning bliver godkendt, og
• at indstillinger til finansiering, drift, anlæg, projekter og jordforsyning jf. bilag 2 bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Byrådet vedtog i maj 2023 en række tiltag for sikring af budgetoverholdelse som skal sikre at merforbruget nedbringes og der kommer balance i områderne.  

Budgetopfølgningen bekræfter, at tiltagene for sikring af budgetoverholdelse begynder at virke i områderne. Bortset fra Børn-, Familie- og Forebyggelsesområdet, er der markant forbedret balance i alle områder. 

Vendes blikket mod resultatet af ordinær drift (afvigelse på budgetlagte og realiserede finansindtægter og drift) så tegner det til et overskud på 8,1 mio. kr. inklusive den finansierede del af serviceværnet. 

Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 28,8 mio. kr., hvoraf Familie- og Forebyggelsesområdet står for knap 50%. Arbejdsmarkedsområdet tegner sig for godt 20% af merforbruget. Iberegnet den finansierede del af serviceværnet forventes et mindreforbrug på driften på 0,1 mio. kr. 

Det er særligt positivt, at merforbruget på Social- og Sundhedsområdet er nedbragt til 1,2 mio. kr. 

På anlægssiden forventes et endnu højere anlægsomfang end sidste år, som var historisk højt. Således forventes et nettoanlægsomfang på 166,5 mio. kr. på skattefinansieret anlæg. Erfaringsmæssigt opstår der dog ofte forsinkelser i anlægsprojekterne. Derfor er der indregnet et fradrag på 30,0 mio. kr. for forventede forsinkelser på anlægsprojekterne. Fradraget er ikke specificeret på udvalgsniveau. 

Der forventes indbetalt 10,8 mio. kr. til Landsbyggefonden i 2024 vedr. de almene boliger i Føns, Harndrup, Adlerhus og Bjerggården i Middelfart. Indbetalingen finansieres fra uforbrugte budgetmidler fra tidligere år. Der henstår i alt uforbrugte midler fra tidligere års budgetter på 19,6 mio. kr.  

Det betyder, at der forventes et samlet strukturelt resultat på 67,6 mio. kr. Det strukturelle resultat opgør kommunens nettofinansiering fratrukket driftsudgifter, anlæg og indskud i lands-byggefonden samt afdrag på lån).

På jordforsyningsområdet forventes ind til videre realiseret nettoudgifter for 52,5 mio. kr. 
Jordforsyningsområdet som for størstedelen lånefinansieres indenfor de rammer lånebekendtgørelsen giver.

Det er et opmærksomhedspunkt, at budgetopfølgningen medfører et samlet forventet kasse-forbrug på 70,9 mio. kr. som følge af et højt anlægsomfang, indskud af grundkapital i Lands-byggefonden, et kassefinansieringselement i jordkøbene samt låneoptagelse til gadelysprojek-tet.

Kommunens likviditet forventes fortsat at overstige mindstemålsætningen på 100 mio. kr.

Økonomi

Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 28,8 mio. kr., hvoraf Familie og Fore-byggelsesområdet står for knap 50% mens arbejdsmarkedsområdet tegner sig for godt 20% af merforbruget. 

Iberegnet den finansierede del af serviceværnet forventes et mindreforbrug på driften på 0,1 mio. kr. 

Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 28,8 mio. kr., hvoraf Familie- og
Fore-byggelsesområdet står for knap 50% mens arbejdsmarkedsområdet tegner sig for godt 20% af merforbruget. 

Iberegnet den finansierede del af serviceværnet forventes et mindreforbrug på driften på 0,1 mio. kr. 

Hertil skal lægges, at der på finansieringssiden er afsat 27,9 mio. kr. til dækning af en kommende midtvejsregulering af bl.a. arbejdsområdet. Noget tyder på at den faktiske midtvejsregulering vil blive noget mindre end det afsatte budget, men da opgørelsen af midtvejsreguleringen først udmeldes fra staten ultimo juni vil effekten først indgå i 3. budgetopfølgning.

Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører først og fremmest merudgifter til 
arbejdsskadeforsikring, mertræk på barselspuljen og bortfald af administrationsbidrag fra Affald og Gen-brug i forbindelse med selskabsgørelsen. Merforbruget modvirkes i nogen grad af mindrefor-brug på tjenestemandspensioner og mindreforbrug i rengøringsenheden, som underskudsafvik-ler. Ligeledes skal det fremhæves, at der er opnået balance på kantineområdet. Der arbejdes med tiltag for at opnå balance på det samlede område.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et merforbrug på 6,1 mio. kr., hvilket er en forværring på 4,4 mio. kr. siden seneste budgetopfølgning. Merforbruget vedrører overførsler, herunder udgifter til seniorpension, sygedagpenge, ledighedsydelse og jobafklaringsforløb. Merforbruget på de nævnte områder opvejes i nogen grad af 
mindreforbrug på førtidspension, flexjob og driftsudgifter i Jobcenteret og ikke mindst FGU-uddannelser. 

På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 0,5 mio. kr. Det er positivt, at balancen på skolerne er genskabt hurtigere end planlagt i forhold til sikringsplanen. Den genvundne balance skal først og fremmest ses i lyset af, at der visiteres markant færre elever til specialundervisningstilbud. Der er generelt god fremdrift i bestræbelserne for at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, om end der fortsat er nogle skridt at gå. Hyllehøjskolen og Anna Trolles Skole har fortsat betydelige ubalancer som skyldes højt segregeringsomfang, men  merforbruget opvejes af underskudsafvikling på andre skoler og mindreforbrug på den centrale budgetramme. 

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. På kultur og fritidsområdet forventes budgetoverholdelse. Der er underliggende et merforbrug på husleje på Kulturøen, som forventes inddækket indenfor områ-det. Også på dagtilbud forventes budgetoverholdelse. Børn, Familie og Sundhedsområdet er fortsat udfordret af et stort udgiftspres på døgnanbringelser af børn og unge, tabt arbejdsfor-tjeneste til børn med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt et generelt større pres på de forebyggende foranstaltninger, samt merudgifter til socialdelen i heldagsskoler. Der arbejdes aktivt med den udarbejdede handleplan for økonomisk balance. 

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er en markant forbedring i forhold til tidligere år og en forbedring på 3,0 mio. kr. i 
forhold til seneste budgetopfølgning. På Senior og Sundhedsområdet forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr., som vedrører plejehjemmene, hjemmeplejen og sygeplejen. Merforbruget opvejes delvist af et mindreforbrug på myndighedsområdet. Social- og Psykiatriområdet tegner sig for et merforbrug på 3,0 mio. kr. Merforbruget vedrører myndighedsdelen, som udgiftsmæssigt er udfordret i forhold til midlertidige og permanente botilbud, borgerstyret personlig assistance (BPA forløb) og køb af eksterne STU-forløb i andre kommuner. Mindreforbruget opvejs i nogen grad af mindreforbrug i institutionerne Fælleshåb/Bromsmae og Skovbakken/Perronen. Endelig er der et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i  kvalitet og sammenhæng som vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering og de sundhedsfaglige uddannelser.

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr. Største delen af merforbruget skyldes anvendelse af opsparede midler til vejprojekter og projekter i regi af Entreprenørgården. Derudover er der merforbrug på kørselsområdet. 

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinan-sierede drift et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget har først og fremmest bag-grund i at opsparede midler anvendes til Klimafolkemødet. 

I forhold til servicerammeoverholdelse, skal det bemærkes, at det ikke tegner til udfordringer med at overholde servicerammen.

Iberegnet den finansierede del af serviceværnet forventes et mindreforbrug på servicerammen på 8,4 mio. kr. Og inklusiv det ikke finansierede serviceværn er der aktuelt 37,9 mio. kr. i luft på servicerammen.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

For stemte 23: A, C, F, O og V.
2 undlod at stemme: Æ og Ø.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-008719

Sagsbehandler: Linda Blirup

Præsentation

Regnskab 2023 for Trekantområdets Brandvæsen fremsendes til godkendelse i Byrådet i de
fem ejerkommuner jævnfør selskabets vedtægter.

Årets resultat for Trekantområdets Brandvæsen udviser et mindreforbrug på 0,226 mio. kr. på hovedaktiviten. Resultatet skyldes primært indtægtssiden, herunder oprydning efter forurening samt eksterne kurser.

Forvaltningen foreslår

• At årsregnskab 2023 bliver godkendt, og
• at revisionsberetning for 2023 bliver godkendt

Sagsbeskrivelse

Årsregnskabet for Trekantområdets Brandvæsen (bilag 1) bygger på de obligatoriske oversigter
og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om
kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der konkluderes i revisionsberetningen (bilag 2) og regnskabserklæringen (bilag 3), at
regnskabet er retvisende og udarbejdet i overensstemmelse med de gældende krav.

Regnskabet for beredskabsopgaven i Trekantområdets Brandvæsen udviser et overskud på
0,226 mio. kr. Overskuddet kan primært henføres til indtægtssiden herunder bl.a. oprydning efter forurening samt eksterne kurser. 

2023 var målt på antal hændelser et relativt normalt år. Året var dog præget af ekstremer i form af rekordstore nedbørsmængder samt en 100-års hændelse i uge 42.

Resultatet af sideaktiviteterne samlet set blev på knap 2,74 mio. kr. som tilbagebetales til de respektive ejerkommuner i forbindelse med afregningen af 2. rate af driftstilskuddet. En sideaktivitet er en konkret opgave, som Trekantområdets Brandvæsen løser for en specifik kommune, primært kørsel. For Middelfart Kommune vedrører sideaktiverne depotet, hvilket stort set er i balance i forhold til det budgetterede.

Resultatet betragtes som tilfredsstillende. Det samlede resultat er i god tråd med det budgetterede. Resultatet skyldes primært bus/kørselskontor, som samlet set gav et overskud på 2,47 mio. kr., hvilket primært skyldes, at antallet af kørte kilometer slog rekord.

Økonomi

Se sagsbeskrivelse.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-003662

Sagsbehandler: Monika Hedelund

Præsentation

Vejle Kommune forlod den 1. januar 2022 samarbejdet om TrekantBrand, og de nuværende ejerkommuner, Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og Vejen Kommune, har herefter udarbejdet forslag til en moderniseret og revideret ejerstrategi for TrekantBrand.

Den reviderede ejerstrategi indstilles til godkendelse i ejerkommunerne.

Forvaltningen foreslår

• At forslaget til revideret ejerstrategi for TrekantBrand bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Baggrund
TrekantBrand er ejerkommunernes fælles beredskab. Ejerkommunerne, Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og Vejen Kommune, ejer TrekantBrand som et fælleskommunalt §60 selskab.

Vejle Kommune forlod den 1. januar 2022 samarbejdet om TrekantBrand, og de nuværende ejerkommuner har benyttet dette som anledning til at revidere og modernisere ejerstrategien.

Proces
Forvaltningen i Kolding Kommune har efter aftale på vegne af ejerkommunerne udarbejdet forslaget til en ny ejerstrategi. Ejerstrategien er udarbejdet med input fra de øvrige ejerkommuner og i samarbejde med TrekantBrand.

Forslaget til ejerstrategien er drøftet på samarbejdsmøde mellem Trekantbrand og Teknisk Direktørforum den 27. maj 2024, i Bestyrelsen for Trekantbrand den 24. juni 2024 og i Beredskabskommissionen den 27. juni 2024, og ejerstrategien indstilles herefter til godkendelse i byrådene i ejerkommunerne.

Forslag til revideret ejerstrategi
Ejerstrategien beskriver ejerkommunernes fælles krav og forventninger til TrekantBrand på både kort og længere sigt. Krav og forventninger er formuleret på et overordnet niveau og danner grundlaget for, at beredskabskommissionen, bestyrelsen og TrekantBrands ledelse i samarbejde fastlægger konkrete strategier for og implementering af ejerstrategiens målsætninger.

Den hidtil gældende ejerstrategi blev udarbejdet umiddelbart efter dannelsen af Trekantbrand og såvel efter Vejle kommunens udtræden af samarbejdet som på baggrund af den generelle udvikling i det omgivende samfund, var den hidtidige ejerstrategi blevet utidssvarende og trængte til en revidering og modernisering.

I den reviderede ejerstrategi lægger ejerkommunerne vægt på, at TrekantBrand i overensstemmelse med selskabets vedtægter opfylder selskabets formål gennem nedenstående målsætninger, idet ejerkommunerne forventer, at TrekantBrand:

1. Skaber tryghed for borgere og virksomheder
2. Er en attraktiv arbejdsplads
3. Har særligt fokus på at være et lokalt forankret beredskab
4. Har et stærkt samarbejde med ejerkommunerne
5. Er et effektivt og bæredygtigt drevet beredskab
6. Er på forkant med udviklingen

I forslaget til ny ejerstrategi er indholdet i de enkelte tematikker nærmere beskrevet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Høring

Ingen bemærkninger

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2023-017465

Sagsbehandler: Rasmus Dalhoff Skaar

Præsentation

Danmarks Naturfredningsforening planlægger at rejse fredningsforslag på ca. 230 hektar skov- og naturarealer i Brænde Ådal. Inden da skal Middelfart og Assens Kommune tage stilling til invitation om de vil være medrejser af fredningen.

Forvaltningen foreslår

• At udvalget godkender, at Middelfart Kommune takker nej til at være medrejser af kommende fredningssag i Brænde Ådal

Sagsbeskrivelse

Danmarks Naturfredningsforening (DN) planlægger at rejse fredningsforslag i år, omfattende eksisterende natur- og skovområder langs Brænde Å fra Brende Mølle til Aarup. I alt ca. 230 hektar, hvoraf godt 30 hektar ligger i Middelfart Kommune og resten i Assens Kommune. Foreløbig afgræsning kan ses på kortbilag. 

Årsagen til rejsning af fredningen er varig bevaring af det markante ådals-landskab samt naturpleje: hindre tilgroning af beskyttet, lysåben natur og mere naturnær skovdrift. DN har ikke planer om at foreslå mere eller bedre stiforbindelser.

Der blev d. 14. maj holdt dialogmøde med de berørte lodsejere, hvor Middelfart og Assens Kommunes forvaltninger deltog som tilhørere. Der var generelt ikke opbakning til fredningsforslaget fra lodsejerne. Lodsejerne var tilfredse med og indstillede på at fortsætte den gode dialog om frivillige projekter med kommunerne.

Proceduren for fredningsforslaget er, at kommunerne nu er inviteret til at være medrejser af fredningen, jf. invitation i bilag. Fordelen ved, at Middelfart Kommune bliver medrejser af fredningsforslaget, er primært, at det vil være ressourcemæssigt nemmere at gennemføre en sammenhængende sti ifm. forlængelsen af Lillebæltsstien indenfor fredningens afgrænsning. Det vil som medrejser også være muligt at udvide afgrænsningen.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er konkrete, betydelige trusler mod bevaringen af det markante ådals-landskab omkring Brænde Å i form af fx fremtidige VE anlæg og råstofindvinding i Middelfart Kommune. Hele området er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Desuden er der igangsat naturpleje i form af afgræsning på størstedelen af det område, der foreslås fredet i Middelfart Kommune. En ulempe ved at være medrejser af fredningen kan blive, at fremtidige samarbejder om frivillige aftaler med lodsejere i området besværliggøres.

Den samlede vurdering er derfor, at ulemperne ved at være medrejser er større end fordelene, og forvaltningen indstiller til at takke nej til invitationen fra DN.

Den videre proces forventes at være, at DN indsender endeligt fredningsforlag til Fredningsnævnet i slutningen af året. Derefter kører Fredningsnævnet sagen, indkalder til offentligt møde samt besigtigelse og træffer indenfor et par år endelig afgørelse om afgrænsning samt bestemmelser - eller afviser fredningen helt i processen. Sidstnævnte sker i 10-15 % af sagerne. Gennemføres fredningen, går der sandsynligvis yderligere et par år, før plejeplan og iværksættelse af tiltag kan realiseres.

Økonomi

Kommunens økonomiske byrde afhænger ikke af kommunens stillingtagen til fredningen.

Såfremt fredningen vedtages af Fredningsnævnet, forventes kommunen at skulle betale 25% af udgifterne til lodsejererstatninger (beløb ukendt) samt selv udarbejde plejeplan og afholde de efterfølgende, varige administrations- og driftsudgifter forbundet hermed, forventet 50-100.000 kr./år de første år.

Høring

Offentlig høring afholdes af Fredningsnævnet senere i processen, forventet 2025.

Klima & bæredygtighed

Gennemførelsen af fredningsforslaget i sin nuværende form medfører ikke betydende ændringer i udledning eller optag af CO2e. Forvaltningen vurderer at fredningsforslaget som det ligger kan styrke indsatsen for at bremse den lokale tilbagegang i biodiversitet.

Beslutning

Godkendt.

For indstillingen fra udvalget stemte 21: A, C, O og V
Imod stemte 2: F
2 stemmer hverken for eller imod: Æ og Ø

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2023-015152

Sagsbehandler: Heidi Marianne Nielsen

Præsentation

Tillæg 10 til spildevandsplanen har været i 8 ugers høring. Der er ikke indkommet bemærkninger til tillægget i høringsperioden.

Tillæg 10 til spildevandsplanen skal sikre grundlaget for følgende:

• Semi-separering af Hessgade, skal dele af Nygade og Grønnegade
• Tilslutning af ejendomme til spildevands- og fælleskloak
• Ændring af kloakopland for nye/eksisterende ejendomme

Det foreslås, at tillægget vedtages endeligt. 

Forvaltningen foreslår

• At forslag til tillæg 10 til spildevandsplanen godkendes endeligt.

Sagsbeskrivelse

Tillæg 10 til spildevandsplanen omhandler en semi-separering af området ved Hessgade, dele af Nygade, Grønnegade, Søndergade og Blindebomsvej. Middelfart Spildevand etablerer ny regnvandskloak, og ejedomme med facader i skel vil få tilsluttet regnvand fra facaden til det nye regnvandssystem. Middelfart Spildevand står for omlægningen og afholder udgifterne hertil. 

Grundejere i området har i dag mulighed for at udtræde for regnvandsfællesskabet og få penge udbetalt, hvis de håndterer regnvand på egen grund. Tillægget til spildevandsplanen ændrer ikke på denne mulighed.

Med tillægget optages desuden en række grunde/ejendomme til spildevandskloakering: 

• Strandstien 1, 5500 Middelfart
• Strandstien 41, 5500 Middelfart

samt følgende til fælleskloakering:

• Kapelvej 15, 5592 Ejby

En enkelt ejendom udtages fra kloakopland, da ejendommen har etableret privat renseløsning. 

Økonomi

Tillæg 10 til Spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2025 medfører ikke udgifter for Middelfart Kommune

Høring

Tillæg 10 til Spildevandsplanen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 6. marts 2024 til den 1. maj 2024. Der er ikke indgået høringssvar til tillægget i høringsperioden. 

Klima & bæredygtighed

Tilslutning til offentlig kloak sikrer, at spildevandet fra ejendomme bortskaffes på forsvarlig og bæredygtig vis til et renseanlæg, hvor der sker en optimal rensning. Tilslutning til offentlig kloak anses som værende en bæredygtig og langsigtet løsning.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2023-010411

Sagsbehandler: Elke Schäfer

Præsentation

Miljøstyrelsen har den 3. juli 2023 offentliggjort de endelige Natura 2000-planer. På denne baggrund, skal der udarbejdes kommunale Natura 2000-handleplaner. Kommunens tre Natura 2000-handleplaner har været i 8 ugers høring, hvorfor de nu skal vedtages endeligt.

Handleplanerne beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af 2027. Natura 2000-handleplanerne udarbejdes af de involverede kommuner og Miljøstyrelsen.

Forvaltningen foreslår

• At de tre forslag til Natura 2000-handleplanerne vedtages endeligt

Sagsbeskrivelse

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af særligt beskyttede områder i EU. Medlemsstaterne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske i Natura 2000-områderne. Der er 250 Natura 2000-områder i Danmark. Tre af områderne ligger helt eller delvist i Middelfart Kommune. Hvert sjette år skal kommunerne lave en handleplan for hvert område. Handleplanerne beskriver de kommende indsatser for områderne. De tre handleplaner dækker Natura 2000-områderne:

• Lillebælt (N112)

• Røjle Klint og Kasmoseskov (N111)

• Æbelø, havet syd for og Nærå (N108)

Handleplanen for Lillebælt er udarbejdet i samarbejde med Assens, Haderslev og Kolding Kommuner. Miljøstyrelsen er ansvarlig for de privatejede skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Handleplanen for Røjle Klint og Kasmose Skov er udarbejdet i sammenarbejde med Miljøstyrelsen. Middelfart Kommune har kun et meget begrænset areal i det nordfynske Natura 2000-område Æbelø, havet syd for og Nærå. 

Handleplanerne skal være vedtaget senest den 3. juli 2024. Forslag til handleplanerne har været i otte ugers offentlig høring. De har været lagt op på kommunens og Miljøstyrelsens hjemmesider. Høringsberettigede og Grønt Råd er blevet orienteret direkte. Høringssvarene fremgår af hvidbøgerne. Svarene har generelt omhandlet præciseringer af handleplanerne.

Handleplanerne har fokus på:

• at skabe mulighed for mere naturlige processer og styrke naturens robusthed,

• at sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder,

• og at bekæmpe invasive arter som for eksempel rynket rose.

Handleplanerne er bindende over for anden planlægning og regulering – herunder kommuneplanlægning. De er dog overordnede planer og ikke forvaltningsplaner. De forgriber derfor ikke, hvad der skal ske på den enkelte lodsejers ejendom. Det prioriteres fortsat højt at fortsætte samarbejdet med lodsejere, organisationer og foreninger mv. omkring arbejdet med at realisere handleplanerne.

Økonomi

Landbrugsstøtte, tilskudsordninger, DUT-midler m.v. skal finansiere indsatserne. Igennem kommunens arbejde med andre projekter, såsom EU-LIFE, kan der dertil opnås store positive synergieffekter.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Indsat for naturarealerne kan øge biodiversiteten og gøre områderne potentielt mere robuste over for ekstreme vejrforhold og klimaændringer. Samtidig kan Natura 2000-handleplanen medføre udpining af jordbunden på arealer, der er næringsberigede som følge af nuværende eller tidligere gødskning.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-006555

Sagsbehandler: Louise Kjær Guul

Præsentation

Barnets lov trådte i kraft d. 1. januar 2024. Jf. Barnets lov § 15 stk. 2 skal alle kommuner udarbejde en beredskabsplan med henblik på forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb.

Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Beredskabet skal revideres løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

I forbindelse med ikrafttrædelse af Barnets lov er Middelfart kommunes beredskabsplan for overgreb imod børn og unge blevet gennemgået og opdateret i forhold til de nye paragraffer samt med uddybning af relevante faglige emner.

Forvaltningen foreslår

• At beredskabsplanen for overgreb mod børn og unge bliver godkendt. 

Sagsbeskrivelse

Barnets lov trådte i kraft d. 1 januar 2024. Jf. Barnet lov § 15 stk. 2 skal alle kommuner have et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb.

Det er ligeledes et krav, at beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Byrådet og offentliggøres. Beredskabet skal revideres løbende efter behov, dog minimum hvert fjerde år.

Middelfart Kommunes beredskabsplan vedr. overgreb mod børn og unge er blevet opdateret med:

• Ændring af paragraffer, så de følger Barnets lov.
• Ændret organisering af arbejdsgange, hvorved der bliver en tydeligere ansvarsfordeling imellem de forskellige afdelinger i Middelfart Kommune med henblik på en mere smidig håndtering og sagsbehandling.
• Opdatering af indholdet vedr. psykiske overgreb.
• Tilføjelse af afsnit vedr. digitale krænkelser.
• Opdateret afsnit vedr. "Når børn krænker børn".

Det organisatoriske ansvar for beredskabsplanen for overgreb imod børn og unge i Middelfart Kommune er forankret i Familie og Forebyggelsesafdelingen.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-006013

Sagsbehandler: Henrik Louring

Præsentation

Middelfart Badmintonklub har økonomiske udfordringer og står til at misligholde klubbens kommunegaranterede lån. 

I denne sag fremlægges en økonomisk genopretningsplan for klubben. 

Forvaltningen foreslår

• at genopretningsplanen for Middelfart Badminton godkendes
• at der bliver bevilliget rente- og afdragsfrihed på gældsrevet til Middelfart Kommune i en periode på godt 8 år frem til udgangen af 2032. Restgælden på 0,110 mio. kr. på gældsbrevet til Middelfart Kommune afvikles derefter med 0,020 mio. kr. pr. år.
• at Middelfart Kommune (som garantistiller) ekstraordinært indfrier 0,355 mio. kr. af restgælden i Middelfart Sparekasse
• at klubbens bankskifte accepteres, og herunder:
• at kommunegarantien på restgælden efter ekstraordinært afdrag overflyttes fra Middelfart Sparekasse til Fynske Bank. 
• at den tidligere fremsendte opkrævning for regulering af lokaletilskud på 0,019 mio. kr. tilbageføres og derved betales af Kultur og Fritidsområdet.
• at der fra Kultur og Fritidsområdet ydes et ekstraordinært genopretningstilskud på 0,030 mio. kr.
• at gældseftergivelsen (pantebrev og bankgæld) på 0,355 mio. kr. finansieres af det opsparede overskud på Kultur og Fritidsområdet. 

Sagsbeskrivelse

Middelfart Badmintonklub har henvendt sig til Middelfart Kommune i anledning af, at klubben har økonomiske udfordringer, der antager et sådant omfang, at klubben ikke længere kan honorere sine forpligtelser, herunder betale ydelser på klubbens kommunegaranterede lån i Middelfart Sparekasse.

Foreningen har som konsekvens af dette i første omgang forsøgt at optimere på alle budgetposter, herunder minimere udgifterne og forsøgt at skabe indtjening på afvikling af lejre og stævner. Klubben har derudover været været i dialog med banken om vilkårene for lånet og indhentet tilbud fra alternative pengeinstitutter.

Tiltagene er imidlertid utilstrækkelige til at tilvejebringe et grundlag for forsat drift og status er aktuelt, at foreningen ikke har likviditet til at betale det månedlige afdrag til banken.

Problemerne skyldes en kombination af en høj gældsætning, stigende renteudgifter og et faldende medlemstal.

Klubben ønsker, at der laves økonomisk genopretningsplan som er realiserbar og langtidsholdbar.  

Klubbens samlede gældsposter ser således ud: 

Som opgørelsen viser, har klubben en samlet langfristet gæld og restancer på 1,280 mio. kr., hvilket svarer til 14.226,53 kr. pr. medlem eller hvad der svarer til mere end 10 års indtægter fra medlemskontingenter. 

En så stor gæld pr. medlem er selvsagt ikke et holdbart udgangspunkt.

Klubben har i mange år været udfordret af et højt gældsniveau og klubbens økonomi blev senest i april 2019 rekonstrueret. Som led i rekonstruktionen blev klubbens sparekasselån dengang forhøjet fra 1,127 mio. kr. til 1,300 mio. kr. med kommunegaranti, mens gælden vedrørende nedrivningen af den gamle hal blev slettet.  

Kommunegarantien på sparekasselånet indebærer, at kommunen i tilfælde af lukning hæfter fuldt og helt for restgælden i sparekassen, som i dag udgør 1,121 mio. kr. 

Det er således både i klubbens og kommunens interesse at finde frem til et holdbart gældsætningsniveau, hvor så meget som muligt af gælden kan forrentes og afdrages samtidig med der fortsat kan opretholdes en badmintonklub i kommunen.  

Forvaltningen har i den forbindelse overvejet forskellige løsningsmuligheder, herunder afsøgt muligheden for at give et ekstra særtilskud til klubben i en kortere årrække, men da det grundlæggende problem er, at gældsætningen ikke matcher klubbens medlemstal og gældsbæreevne, vil en sådan kortsigtet løsning ikke kunne fungere.

Forvaltningen anbefaler derfor, at foreningens samlede kortfristede og langfristede gæld reduceres med i alt 0,483 mio. kr. ned til et niveau på 0,767 mio. kr.  

Reduktionen i gældsbyrden består dels i at klubbens gældsbrev til kommunen sættes i bero ind til udgangen af 2032, dels i at ca. 1/3 af klubbens gæld i sparekassen indfries, samt at klubbens restance til kommunen vedrørende lokaletilskud eftergives.

Den samlede løsningsmodel ser således ud: 

Forvaltningen foreslår, at gældseftergivelsen og indfrielsen af sparekasselånet finansieres af det opsparede overskud på Kultur og Fritidsområdet, som nedskrives tilsvarende.

For at løse klubbens umiddelbare likviditetsproblem i 2024 ydes der endvidere et ekstraordinært likviditetstilskud på 30.000 kr. til klubbens drift.

Klubben har som led i bestræbelserne for at reducere omkostninger indhentet tilbud på pengeinstitutydelser for at opnå en rentebesparelse og ydelsesreduktion. Med et skift til Fynske Bank, vil klubben kunne reducere renteudgifterne med ca. 10.000 kr. årligt. Det indgår som en forudsætning i genopretningsplanen, at det resterende kommunegaranterede lån flyttes til Fynske Bank. 

Med genopretningsplanen er det Økonomiafdelingens og Kultur og Fritids vurdering, at der er skabt et bæredygtigt økonomisk grundlag med det nuværende medlemstal.

Det er en afgørende forudsætning for klubbens fremtidige levedygtighed, at foreningen skal forsøge at udvikle sig, så der kommer en bredere frivillig base i foreningens ledelse og i foreningens aktiviteter. Desuden skal der arbejdes for at øge kontingentindtægterne via medlemsfremgang. Kultur og Fritid har en tæt dialog med klubben om den videre vej hertil.

Økonomi

Da hele genopretningssagen omhandler økonomi, indgår økonomibeskrivelsen som en integreret del af sagsbeskrivelsen. 

I forhold til fremtidige risici skal det nævnes, at klubben selv efter en betydelig gældsnedskrivning i 2019 og 2024 fortsat vil have en relativt høj gæld i forhold til medlemstallet. 

Hvis medlemstallet falder yderligere kan klubben igen blive udfordret. 

Høring

Ingen høring.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2024-007738

Sagsbehandler: Henrik Louring

Præsentation

Lillebælt Sport og Kultur (LSOK) har ansøgt om kommunegaranti for lån på 1,350 mio. kr. til ombygning af keglebaner til fritids- og idrætsformål.

Forvaltningen foreslår

• At der stilles garanti for, at LSOK kan optage et lån på 1,350 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år i Kommunekredit til finansiering af ombygningen af faciliteterne
• At garantistillelsen i forhold til Kommunekredit er ubetinget fra kommunens side. 
• At lånet kan optages med både fast og variabel rente
• At garantien i forhold til LSOK ydes med vilkår om at foreningen foretager tilbudsindhentning efter udbudsregler for det offentlige.
• At kommunens økonomiske styringsprincipper om, at garantisager prioriteres en gang årligt, samt at foreningen skal tilvejebringe 25% egenfinansiering i dette tilfælde fraviges, henset til investeringens korte tilbagebetalingstid. 

Sagsbeskrivelse

Forvaltningen har modtaget en garantianmodning fra LSOK, som ansøger om en lånegaranti på 1,350 mio. kr. til finansiering af indretning af kontor/mødelokaler, hvor der tidligere har været keglebaner. 

Ombygningen betyder, at LSOK kan udnytte kvadratmeterne mere effektivt og forøge udlejningen af lokaler til fritidsformål under folkeoplysningsloven. Dette vil øge aktivitetsniveauet i LSOK inden for fælles idrætsmøder, skabe forøget folkeoplysende aktivitet inden for idræt, flere kurser og kompetenceudviklingsforløb, varetagelse af administrative opgaver, hvilket afledt vil understøtte LSOK's drift.

Kommunegarantien ydes under det vilkår, at lokalerne fremover kun benyttes af foreninger med et almennyttigt /folkeoplysende formål. 

Investeringen forventes at have en relativ kort tilbagebetalingstid på kun 10 år og investeringen vil således bidrage til at understøtte den samlede driftsøkonomi i LSOK. 

Projektet medfører ikke nogle takststigninger for de foreninger og brugere der er i LSOK.

Økonomi

Det bør anføres, at en politisk beslutning om garantistillelse til LSOK altid er forbundet med en risiko for, at aktiviteterne på et fremtidigt tidspunkt kan ophøre eller udvikle sig på en sådan måde, at garantien kommer til indfrielse. 

Økonomiafdelingen har i forbindelse med sagens behandling gennemgået garantiansøgningen, den skitserede projektøkonomi, årsregnskaberne for 2020-2023, samt driftsbudget for 2024. 

Lillebælt, Sport og Kultur har over de senere år haft en god økonomi og har præsteret en betydelig gældsnedbringelse. Således er foreningens gæld til Kommunekredit nedbragt med knap 10 mio. kr. i perioden fra 2016 til 2024. 

Lillebælt Sport og Kultur har præsteret et overskud på 1,689 mio. kr. i 2021, 0,283 mio. kr. i 2022 og 0,349 mio. kr. i 2024. 

Selv om foreningen aktuelt har nogle likviditetsudfordringer, der lige nu bliver håndteret, så er det grundlæggende billede, at foreningen har en solid økonomi og betydelig egenkapital. 

I forhold til det konkrete projekt er der tale om en investeringscase med en kort tilbagebetalingstid, som alt andet lige vil bidrage positivt til at styrke foreningens økonomi. 

Det er Økonomiafdelingens vurdering, at LSOK med dette projekt får et forbedret økonomisk udgangspunkt og vil være i stand til at forrente og afdrage gælden.

Enhver garantistillelse skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagten, lånebekendtgørelsen, EU's statsstøtteregler samt de politisk vedtagne retningslinjer i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi. 

Økonomiafdelingen vurderer herunder,:

• At det i henhold til kommunalfuldmagten er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med et almennyttigt eller samfundsmæssigt sigte.
• At garantistillelsen i henhold til EU's statsstøtteregler kan stilles uden opkrævning af markedssvarende garantiprovision, jf. undtagelsesbestemmelsen EF-traktatens artikel 88 og 89 vedrørende gruppefritagelsesforordningen, som blandt andet fritager kultur og støtte til ikke-kommercielle sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter. 
• At lånebekendtgørelsen jf. LBK kapitel 1 ikke giver automatisk låneadgang til garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet, hvilket betyder, at garantistillelse belaster kommunens låneramme. Økonomiafdelingen har i den forbindelse gennemgået lånerammen og vurderer, at der er fornøden plads til at stille garantien. Det bemærkes i øvrigt, at lånebekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for låneoptagelse med 30 års løbetid på fritidsområdet, ikke udnyttes.  
• At garantistillelsen belaster kommunens låneramme. Den foreløbige lånerammeopgørelse viser, at der vil være tilstrækkelig låneramme til at stille garantien. 
• At foreningens vedtægter er gennemgået i forbindelse med garantiens behandling. Vedtægterne vurderes at opfylde kravene for garantistillelse.  
• At kravene i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi om at (1) garantirammen prioriteres en gang årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne og (2) at foreninger skal tilvejebringe 25% af projektfinansieringen ikke er opfyldt. Henset til investeringens korte tilbagebetalingstid og generelle understøtning af LSOK's økonomi anbefales det dog at fravige principperne.

Med afsæt i ovenstående er det økonomiafdelingens vurdering, at der er hjemmelsgrundlag for garantistillelse og det er forsvarligt at stille garantien til LSOK.

Økonomiafdelingen anbefaler, at garantien for et lån i op til 30 år, svarende til den forventede levetid af de etablerede faciliteter. 

Økonomiafdelingen anbefaler endvidere, i lyset af at LSOK eventuelt vil førindfri lånet, at LSOK får mulighed for at etablere lånet med både fast og variabel rente. Med en variabel 3- eller 6-måneders rente vil der ikke være nævneværdige kursafvigelser i en situation med førindfrielse. 

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Projektet har et positivt bæredygtighedsperspektiv i den forstand, at eksisterende lokaler ombygges og udnyttes bedre frem for at bygge nyt. 

Ved at foretage ombygning ønsker LSOK tage mest muligt hensyn til klima og bæredygtighed. 

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-002211

Sagsbehandler: Maja Føns

Præsentation

Borgmesteren orienterer om udvalgte emner siden sidste møde.

Forvaltningen foreslår

Sagsbeskrivelse

Økonomi

Høring

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Borgmesteren orienterede om:

• Indvielse af den renoverede Vestre Skole
• Åbent hus på Nærhospitalet og planerne for regionale og kommunale tilbud samt ambitionerne om et øget samarbejde mellem Regionens og kommunens sundhedstilbud og med frivillighedscenteret.
• Forberedelse af beredskabssituationer er i gang.
• Den 20. juni var Folketingets Transportudvalg på besøg med et fælles møde mellem udvalget og Fredericia og Middelfart kommuner samt Trekantområdet. Der er behov for at synliggøre udfordringerne over Lillebælt på sigt i forhold til bane, trængsel og robusthed i forhold til øst-vestgående trafik på bane og vej

Behandlingsplan

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning

Godkendt.