Byrådsmøder

Sagsnummer: 2024-013724

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31.10.2024. 

Resultatet af budgetopfølgningen gennemgås i denne sag.

Forvaltningen foreslår

• At resultatet af 3. budgetopfølgning pr. 31.10.2024 bliver godkendt,
• at indstillingerne til finansiering, drift, projekter, jordforsyning og låneoptagelse samt afdrag jf. bilag 3 bliver godkendt,
• at den indstillede finansiering af ordblindepakken "IntoWords" jf. bilag 3A bliver godkendt (nulbevilling mellem områder),
• at der på lånerammen for 2025 bliver optaget et 25-årigt serielån hos Kommunekredit på 10,829 mio. kr. (lånesummen svarer til den planlagte låneoptagelse på 35,089 mio. kr. fratrukket den aflyste låneoptagelse på lånerammen på 24,260 mio. kr.), og
• at den afsatte kassefinansierede anlægsreserve annulleres 16,795 mio. kr. annulleres (ligger ud over opstillingen i bilag 3). 

Sagsbeskrivelse

Byrådet vedtog i maj 2023 en række tiltag for sikring af budgetoverholdelse for at imødegå  bredt funderede ubalancer i driftsområderne. Budgetopfølgningen bekræfter, at tiltagene for sikring af budgetoverholdelse har rigtig god effekt i områderne. Alle områder bortset fra Børn, Familie og Sundhedsområdet overholder sikringsplanen. 

Vendes blikket mod resultatet af ordinær drift (afvigelse på budgetlagte og realiserede finansindtægter og drift) så tegner det til et overskud på 82,8 mio. kr. inklusive den finansierede del af serviceværnet. Merindtægterne skyldes for en stor del at midtvejsreguleringen af tilskud og udligning faldt betydelig bedre ud end forventet, samt at indtægterne fra ejendomsskatter er bedre end forventet. 

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksomme på, at en væsentlig del af merindtægterne er blevet disponeret til ekstra anlægsinitiativer. Der er således i forbindelse med budgetprocessen og budgetforliget fremrykket anlæg for 36,1 mio. kr. Derudover indstilles det ved denne budgetopfølgning, at multisalen ved Lillebæltskolen (20,7 mio. kr.) og driften af nærhospitalet i 2024 (1,8 mio. kr.) finansieres af merindtægterne. Når der korrigeres for dette, udgør det ”udisponerede resultat af ordinær drift” 24,3 mio. kr. 

For at lette de kommende års budgetlægning anbefaler forvaltningen, at de ekstra midler anvendes til at reducere ellers planlagt låneoptagelse til jordkøb aflyses. En reduktion af låneoptagelsen på 24,3 mio. kr. vil styrke økonomien med 1,7 mio. kr. årligt fremover. Derudover vil der ikke være krav om ekstra afdrag ved salg af jord i fremtiden. 

Vendes blikket mod driften er der et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. inklusiv det finansierede budgetværn. Billedet er således, at økonomien balancerer. Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift uden værnet udgør 31,0 mio. kr., hvoraf Familie og Forebyggelsesområdet står for knap 50%, mens arbejdsmarkedsområdet tegner sig for knap 40% af merforbruget. Størstedelen af merforbruget på arbejdsmarkedsområdet vedrører overførselsområdet. 

Det er positivt, at merforbruget på Social- og Sundhedsområdet er nedbragt til 3,7 mio. kr. og det er samtidig positivt, at balancen på Skoleudvalgets område synes at være genskabt. 

Derimod ligger der en styringsmæssig udfordring på dagtilbudsområdet. Området forventer et merforbrug til trods for, at det faktiske antal passede børn ligger under budgetniveau (svarende til 7,6 mio. kr.). De 7,6 mio. kr. er imidlertid anvendt til at dække merforbruget i dagplejen, merforbrug på private pladser, samt merudgifter til støttetildelinger til institutionerne og til drift af dagtilbudsbussen. Der er i budgetopstillingen for 2025 sikret budgetmæssig dækning for udgifter til støttetimeafregninger, dagtilbudsbus og pasning i private daginstitutioner, mens der fortsat resterer en styringsmæssig udfordring i forhold til at løse ubalancen i dagplejen, skabe balance i flere af daginstitutionernes budgetter samt dække visse centrale udgifter. 

På anlægssiden forventes et endnu højere anlægsomfang end sidste år, som var historisk højt. Således forventes et nettoanlægsomfang på 166,7 mio. kr. på skattefinansieret anlæg. Erfa-ringsmæssigt opstår der dog ofte forsinkelser i anlægsprojekterne. Derfor er der indregnet et fradrag for forsinkelser på 15,0 mio. kr. Fradraget er ikke specificeret på udvalgsniveau. For-ventningen er, at der overføres 155,7 mio. kr. til næste år, mod 193,6 mio. kr. i overførsel fra 2023 til 2024.

Der forventes indbetalt 9,4 mio. kr. til Landsbyggefonden vedr. de almene boliger i Føns, Harndrup, Adlerhus og Bjerggården i Middelfart i 2024. Indbetalingen finansieres fra uforbrugte budgetmidler fra tidligere år. Der henstår i alt uforbrugte midler fra tidligere års budgetter på 19,6 mio. kr.  

Det betyder, at der forventes et samlet strukturelt resultat på 9,9 mio. kr. (overskud). Det strukturelle resultat opgør kommunens nettofinansiering fratrukket driftsudgifter, anlæg og indskud i landsbyggefonden samt afdrag på lån).

På jordforsyningsområdet forventes indtil videre realiseret nettoudgifter for 48,9 mio. kr. Køb og salg balancen afspejler, at der er indkøb store jordmængder til Ejby Vest udstykningen mens der er afmatning i salget af erhvervsgrunde. 

Budgetopfølgningen medfører et samlet forventet kasseforbrug på 39,0 mio. kr. som følge af et højt anlægsomfang kombineret med at jordkøbene ikke belånes i 2024. Kontantkøbet vil dog modsat betyde, at fremtidige salg fra udstykningen ved Ejby kan gennemføres med færre pligtafdrag, hvilket på den lange bane kan medvirke til at styrke kassebeholdningen. Kommunens likviditet forventes fortsat at overstige mindstemålsætningen på 100 mio. kr. 

Økonomi

Resultaterne på driftsområderne ser således ud: 

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Administrationsområdet realiserer et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som først og fremmest vedrører Jobcenteret og Løn- og Økonomiafdelingen. Jobcenteret opretholder stillingsvakancer for at udvise rettidig omhu i forhold til at matche næste års reducerede budgetramme. Mindreforbrug på Løn- og Økonomiafdelingen henfører sig bl.a. til tjenestemandspensioner. På Erhverv- og Turismeområdet tegner Bridgewalking sig for et merforbrug på 1,7 mio. kr. Billetindtægterne har været negativt påvirket af broarbejdet og Bridgewalking har derudover igangsat nye initiativer på driften. På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at udgifterne til arbejdsskadeforsikringer er steget kraftigt, hvilket kun delvist imødegås af, at rengøringsområdet afvikler underskud.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et merforbrug på 12,1 mio. kr., hvilket er en forværring på 6,0 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning i maj. Merforbruget skyldes primært højere udgifter til forsikrede ledige samt merudgifter til sygedagpenge- og jobafklaringsforløb. Derudover estimeres der øgede omkostninger til ledighedsydelser, delvist modsvaret af lavere udgifter på fleksjobområdet. Merforbruget afbødes dog i nogen grad af forventede besparelser på udlændingeområdet, kontant- og uddannelseshjælpsområdet, lavere driftsudgifter og lavere udgifter til FGU-forløb. 

På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 3,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes først og fremmest forsinkede IT-indkøb som følge ”Chromebook sagen”, øget pladssalg til andre kommuner og mindreudgifter til SFO. Der ses herudover et begrænset mindreforbrug på centrale specialundervisningsudgifter, lige som udgifterne til decentralt betalte specialundervisningstilbud er faldende. Også decentralt på skolerne er der god fremdrift i bestræbelserne for at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, om end der fortsat er nogle skridt at gå. Forventningen er, at skolernes faktiske køb af specialpladser kommer til at matche det faktiske pladskøb allerede i 2025. Hyllehøjskolen og Anna Trolles Skole har dog fortsat betydelige ubalancer, som skyldes et højt segregeringsomfang, men merforbruget på de to skoler opvejes af underskudsafvikling på andre skoler og mindreforbrug på den centrale budgetramme.

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 18,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Underliggende forventes på kultur og fritidsområdet et merforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af, at der er forudbetalt ekstra tilskud til Lillebælt Sport og Kultur med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. 
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr. Knap 2/3 af merforbruget vedrører merudgifter til løn vedrørende trepartsaftalen og udsat skolestart. Begge dele er kompen-seret i forbindelse med midtvejsreguleringen og er derfor ikke noget problem. 
Mere problematisk er det, at balancen på dagplejen er udfordret af bl.a. en lav belægningsprocent, mens flere af daginstitutionerne samtidig er udfordrede i forhold til at kapacitetstilpasse i lyset af, at børnetalsvæksten er blevet lavere end først forventet. Derudover er søgningen mod private pasningstilbud højere end budgetteret. Demografireguleringsmodellen på området har beregnet 7,6 mio. kr. mere end det faktiske realiserede børnetal tilsiger. Da modellen ”fanger op” på niveauet i 2025 vil der være behov for tilpasninger næste år for at møde budgetrammen. 
Endelig er budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne, et niveau for forebyggelsesudgifter, som ligger langt over budgetrammen til forebyggelse, samt et højt udgiftsniveau i sager med tabt arbejdsfortjeneste. 

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. 
På Senior- og Sundhedsområdet er der et merforbrug på 7,0 mio. kr., som fortrinsvist ligger i hjemme- og sygeplejen (uddelegerede sundhedsydelser), på plejehjemmene og på genopræningsområdet. Modsat er der mindreforbrug på køkkenområdet og myndighedsområdet. Et væsentligt opmærksomhedspunkt er, at lønstigningerne på SOSU-området, som følge af trepartsaftalen, tegner sig for omkring halvdelen af merforbruget. Merudgifterne er kompenseret i forbindelse med midtvejsreguleringen og udgør således ikke noget problem for området.   
På Social- og Psykiatriområdet forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. som vedrører borgerstyret personlig assistance (BPA) og køb af eksterne STU Forløb. Der er samlet set mindreforbrug på de decentrale tilbud.
Endelig forventes der et mindreforbrug på Kvalitet og Sammenhæng på 6,6 mio. kr. Mindreforbruget vedrører fortrinsvist den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. 

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. 
Politikområdet ”Vej, Trafik og Rekreative områder” forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes lavere udgifter til vejbelysning og sparede driftsudgifter på industrihavnen, som er under afvikling. Merforbruget opvejes i nogen grad af merudgifter på kørsels-området, som følge af generelle prisstigninger og hyppigere brug af plustur og flextur, samt merforbrug på Entreprenørgården, som har igangsat tiltrængte renoveringer for opsparede midler. Der er i den tekniske budgetlægning taget højde for de ændrede udgifter på kørselsområdet og budgetafvigelsen har derfor ikke flerårig karakter. 
På politikområdet ”Bygningsvedligeholdelse og byudvikling” forventes merforbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget skyldes ekstra driftsudgifter til Nærhospitalet. Ejendomscenteret afvikler i henhold til plan underskud for 0,7 mio. kr., mens rådgiveropgaver for 0,7 mio. kr. finansieres fra opsparede byudviklingsmidler. 

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at revision af klimaplanen går lidt langsommere end forventet, hvorfor udgifterne til eksterne aktiviteter først kommer i 2025.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-015829

Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen

Præsentation

Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2025. Taksten skal godkendes af Middelfart Kommune.

Ved behandling af taksten skal Byrådet udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Vandsektortilsynet (tidligere kaldet Forsyningssekretariatet) har udmeldt.

Den fastsatte økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2024 og 2025.

Byrådet skal ikke tage stilling til vandafledningsbidragets størrelse.

Forvaltningen foreslår

• At vandafledningsbidraget, som Middelfart Spildevand A/S har fastsat, bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Bestyrelsen i Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2025 til:

• 783,00 kr. for fast årligt bidrag ekskl. moms
• 45,20 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug til og med 500 m3
• 36,16 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug på 501-20.000 m3
• 18,08 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug over 20.000 m3
  

Taksten for 2025 på det faste årlige bidrag ekskl. moms er ændret fra 550 kr. i 2024 til 783 kr. i 2025, hvilket svarer til en stigning på 42,36%. De variable takster ekskl. moms for 2025 for den almindelige forbruger er ændret fra 41,85 kr. i 2024 til 45,20 kr. i 2025, hvilket svarer til en stigning på 8,00%. Til sammenligning udgør Middelfart Kommunes pris- og lønskøn på øvrige indtægter i Budget 2025 en stigning fra 2024 til 2025 på 3,87%. Middelfart Spildevand forventer med takststigningen for 2025 at kunne udnytte den toårige økonomiske ramme fuldt ud. Hvis selskabet havde valgt at fortsætte med uændrede takster fra 2024 til 2025, ville der i 2025 ikke blive opkrævet den maksimale årlige indtægt, som selskabet har ret til i henhold til den økonomiske ramme. Udnyttelsen af den økonomiske ramme er vigtig for Middelfart Spildevand med baggrund i de kommende års investeringer.        

Vandafledningsbidraget følger den trappebetalingsmodel, der blev indført ved lov pr. 1. januar 2014. Trappemodellen blev i 2018 fuldt indfaset. Der er dermed en rabat på 20% på forbruget mellem 501 og 20.000 m3 og en rabat på 60% for forbruget over 20.000 m3 for de virksomheder, der er omfattet af Naturstyrelsens regler på området. Det vurderes, at kun ca. 1% af kunderne er omfattet af ordningen.

Vandsektortilsynet fastsætter en økonomisk ramme for de vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Middelfart Spildevand er omfattet af vandsektorloven og skal derfor overholde den økonomiske ramme, som Vandsektortilsynet fastsætter for selskabet. Vandsektortilsynet har fastsat en to-årig økonomisk ramme for 2024 og 2025 for Middelfart Spildevand. Der er udmeldt en specifik ramme for hvert år, men selskabet kan selv disponere over rammerne i reguleringsperioden. Den økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2024 og 2025.

I henhold til Betalingsloven skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, godkende taksten en gang årligt. Kommunalbestyrelsen skal udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Vandsektortilsynet har udmeldt, ikke bidragets størrelse.

Forvaltningen vurderer, at Middelfart Spildevand A/S med vandafledningsbidraget for 2025 vil overholde den toårige økonomiske ramme for 2024 og 2025, som Vandsektortilsynet har fastsat.

Forudsætningerne for vandafledningsbidraget er beskrevet nærmere i Budgetnotat 2025 for Middelfart Spildevand A/S. Budgettet er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Indtægten fra vandafledningsbidraget har bl.a. været med til at finansiere Middelfart Spildevands del af Klimabyen. Indtægten er også en del af finansieringsgrundlaget for, at Middelfart Spildevand kan foretage anlægsinvesteringer såsom yderligere klimatilpasninger.

Beslutning

Godkendt.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-015922

Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen

Præsentation

Middelfart Affald & Genbrug A/S har fastsat affaldstaksterne for 2025 på baggrund af selskabets budget for 2025. Taksterne skal godkendes af Middelfart Kommune. 

Middelfart Affald & Genbrug A/S er selvfinansierende og underlagt princippet om, at driften skal hvile i sig selv. Forskellen mellem indtægter og udgifter udgør det beløb, som skal opkræves via taksterne. I forbindelse med Byrådets godkendelse af selskabets takster skal det vurderes, om selskabet efterlever hvile i sig selv princippet.

Forvaltningen foreslår

• At taksterne for renovation og aflevering af affald for 2025, som Middelfart Affald & Genbrug A/S har fastsat, bliver godkendt. Taksterne fremgår af den vedlagte detaljerede takstoversigt 2025.

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommune er eneaktionær i Middelfart Affald & Genbrug A/S. Ifølge ejerstrategien skal Middelfart Kommune hvert år godkende selskabets takster. Takstudviklingen bør så vidt muligt være stabil og uden for store udsving fra år til år, jf. ejerstrategiens retningslinjer og principper for økonomisk ansvarlighed. Affaldsområdet er et hvile-i-sig-selv område.     

Bestyrelsen i Middelfart Affald & Genbrug A/S har fastsat affaldstaksterne for 2025 efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvor taksterne afspejler de samlede omkostninger til de enkelte ordninger. Takstsammensætningen fra 2024 bibeholdes i 2025 med opbygning bestående af 4 elementer:

• Grundgebyr, som finansierer genbrugspladserne og administrationsomkostningerne.
• Takst for husstandsindsamling af genanvendelige materialer baseret på beholderløsninger og tømmefrekvenser.
• Takst for husstandsindsamling af rest- og madaffald baseret på beholderløsninger og tømmefrekvenser.
• Takst for husstandsindsamling af farligt affald og tekstiler.

Forudsætningerne for takstfastsættelserne er beskrevet nærmere i Budgetnotat 2025 for Middelfart Affald & Genbrug A/S. Notatet er vedlagt som bilag.

Som det fremgår af budgetnotatet, vil en almindelig husstand opleve en uændret takst fra 2024 til 2025 på 4.347 kr. Udgiften for et sommerhus er ændret fra 3.027 kr. i 2024 til 3.001 kr. i 2025, hvilket svarer til et fald på 0,86%. For en boligforening med 40 ejendomme er udgiften ændret fra 105.081 kr. i 2024 til 103.428 kr. i 2025, hvilket svarer til et fald på 1,57%. Til sammenligning udgør Middelfart Kommunes pris- og lønskøn på øvrige indtægter i Budget 2025 en stigning fra 2024 til 2025 på 3,87%.  

Efter en periode fra 2019 til 2023, hvor affaldsgebyret steg bl.a. som konsekvens af udrulning af indsamlingsordningen for 10 fraktioner ved husstandene, er det for andet år i træk muligt at holde affaldsgebyret stabilt for borgerne. Dog har det ikke været muligt at sænke taksten for en almindelig husstand, hvilket især skyldes øgede omkostninger til afdrag på lån til de nye genbrugspladser, der løber op i samlet 247 kr. for en husstand. At priserne ellers kan sænkes, er et resultat af en løbende effektivisering. Et arbejde som forventes at fortsætte.

Landsskatteretten fastslog i 2020, at renovationsydelser til private grundejere er en myndighedsopgave og derfor ikke må pålægges moms. Middelfart Kommune indgav i foråret 2024 et tilbagebetalingskrav til SKAT for perioden 2012-2024 på godt 37 mio. kr. Eventuelle udbetalinger vil blive indarbejdet i fremtidige takster efter dialog med selskabets bestyrelse.

Alle takster for 2025 med sammenligning til 2024 fremgår af den detaljerede takstoversigt for Middelfart Affald & Genbrug A/S. Alle takster opkræves med moms. Takstoversigten er vedlagt som bilag.

Forvaltningen vurderer, at Middelfart Affald & Genbrug A/S med takstfastsættelserne for 2025 vil efterleve hvile i sig selv princippet. Forvaltningen indstiller derfor, at taksterne for 2025 godkendes af Byrådet.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Alle nuværende og kommende affaldsaktiviteter har som målsætning at sikre, at mest muligt affald udsorteres med henblik på genbrug eller genanvendelse under størst mulig hensyntagen til økonomi, service og miljø og indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Kommende aktiviteter taler således ind i en mere bæredygtig og cirkulær dagsorden til gavn for klima og miljø.

Den nye genbrugspladsstruktur vil forsøge at tage højde for indarbejdelse af cirkulær økonomi aktiviteter og animere til en mere bæredygtig adfærd. Nye indsamlingsordninger for mad- og restaffald, metal og glas, papir og pap, plastik, mad- og drikkekartoner, farligt affald samt tekstiler skal sikre, at mindre affald forbrændes, men genanvendes med mindre CO2-udledning og mindre ressourceforbrug til følge.

Beslutning

Godkendt.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-015806

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Denne sag handler om kommunal garantistillelse til Middelfart Fjernvarme i forbindelse med udlægning af fjernvarmeforsyning på trafikhavnsområdet til Kabelbyen og Trådværket. 

Til projektet anmoder Middelfart Fjernvarme om en samlet kommunal garantistillelse på 19,880 mio. kr. 

Forvaltningen anbefaler, at anmodningen imødekommes med nærmere angivne vilkår.

Forvaltningen foreslår

• At der bliver stillet garanti for, at Middelfart Fjernvarme kan optage et kommunegaranteret lån hos Kommunekredit på op til 19,880 mio. kr. med en løbetid på 30 år. Garantitilsagnet omfatter ikke låneoptagelse i private realkreditinstitutter,
• at lånet, kan optages med både fast rente og variabel rente, 
• at garantien bliver stillet under forudsætning af, at der fremadrettet holdes et årligt ”garantimøde” mellem Middelfart Fjernvarme og Middelfart Kommune, hvor der gives en finansiel status på selskabets økonomi og låntagning,
• at garantien bliver stillet under forudsætning af, at Middelfart Fjernvarme forpligter sig til at orientere Middelfart Kommune om eventuelle lånearrangementer udenfor Kommunekredit, som ikke sker ved kommunens medvirken. Kommunen skal orienteres om påtænkt låntagning forud for at der indgås låneaftale,
• at garantien bliver stillet under udtrykkelig forudsætning af, at Kommunekredit godkender låneoptagelsen,
• at lånet i anlægsfasen kan blive optaget som en byggekredit, der senere afløses af endelig finansiering,
• at der bliver fastsat en årlig garantiprovisionsprocent på 0,55% med baggrund i en samlet konkret og individuel vurdering af, at Middelfart Fjernvarme har en stærk kreditkvalitet. Vurderingen tager afsæt i kommunens kreditvurderingsmodel, og
• at garantien, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, bliver stillet under forudsætning af, at provisionssatsen fremadrettet kan tilpasses i op- eller nedadgående retning, såfremt virksomhedens kreditmæssige forhold måtte ændre sig væsentligt. 

Sagsbeskrivelse

Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget godkendte den 1. november 2023 projektforslaget for Fjernvarmeforsyning af Kabelbyen og Trådværket (det tidligere trafikhavnsområde).

Projektforslaget indebærer, at der etableres fjernvarmeforsyning i den nye bydel på trafikhavnsområdet, som indeholder både boliger og erhverv. 

Projektforslaget omfatter ændring af områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme for ca. 4 naturgasinstallationer i erhverv, ved etablering af distributionsnet inkl. stikledninger m.m. i projektområdet. 

Det forudsættes, at fjernvarmenettet etableres, så de første eksisterende forbrugere kan forsynes allerede i starten af 2025. Distributionsnettet for Kabelbyen og de eksisterende forbrugere forventes etableret i løbet af de næste 3 år, mens de øvrige områder forventes tilkoblet i 2029-2031.

Etablering af stikledningerne m.m. afhænger af forbrugertilslutningen, der forventes at forløbe over 10 år.

Projektforslaget er grundigt gennemregnet af det rådgivne ingeniørfirma, COWI og der foreligger således solide driftsøkonomiske beregninger som belyser konsekvenserne for både forbrugerøkonomi og selskabsøkonomi. Individuelle varmepumper anvendes som referencescenarie.

Det samlede økonomiske grundlag for projektet må anses for at være solidt, hvilket først og fremmest skal ses i lyset af etableringen af fjernvarme sker på et relativt afgrænset område med stor forbrugertæthed. 

Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi, samt forbrugerøkonomi ved projektet. Og følsomhedsanalyserne viser, at projektøkonomien er robust overfor afvigelser. 

Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk fordel på ca. 49 mio. kr. over betragtningsperioden på 20 år, og følsomhedsanalysen viser, at et fald på 20% i tilslutning af ny bebyggelse fortsat vil give en positiv samfundsøkonomi. I projektet er der antaget ca. 500 nye boliger (etagebebyggelse), og ca. 16 erhverv for det nye område.

I forhold til projektøkonomien bemærker økonomiafdelingen, at projektet er kalkuleret efter det tidspunkt, hvor priserne for fjernvarmeudlægning steg stejlt og prisberegningerne. Prisberegningerne er derfor aktuelle endnu. 

Natur og Miljøafdelingen har gennemgået ansøgningen fra Middelfart Fjernvarme.

Forvaltningen bemærker, at projektet ligger indenfor den allerede godkendte varmeplan og således opfylder de tekniske og miljømæssige krav. Investeringen understøtter målsætningerne om en grønnere varmesektor og mindre afhængighed af russisk gas. 

Økonomi

Enhver garantistillelse er forbundet med en risiko, som ikke mindst er aktualiseret efter forsyningsselskaber i Odsherred og Hjørring er kommet i problemer.  

Økonomiafdelingen har gennemgået det indsendte budget for 2024, de seneste 3 års regnskaber, samt det medsendte takstblad.

Middelfart Fjernvarme har et forholdsvis solidt økonomisk afsæt. 

Fjernvarmepriserne ligger noget under medianvarmeprisen for fjernvarmeselskaber i Danmark og ligger omtrent på den vægtede landsgennemsnitlige varmepris. 

Samtidig har selskabet ikke akkumuleret underdækning (overdækningen udgør omkring 12 mio. kr. i seneste årsregnskab). 

Fjernvarmeforsyning er underlagt varmeforsyningsloven, hvilket betyder at Middelfart Fjernvarme skal driftes efter det såkaldte ”hvile i sig selv princip".

Afskrivningerne på investeringerne og finansielle omkostninger ved finansiering af investeringerne indregnes hvert år i priserne sammen de øvrige omkostninger. 

Investeringerne er indregnet i taksten, som ligger som nævnt på et fornuftigt niveau sammenlignet med andre fjernvarmeselskaber. Og Middelfart Fjernvarme oplyser, at de faste bidrag, som opkræves hos forbrugerne, forventes uændret for næste år.

Middelfart Fjernvarme vurderes at have et tilstrækkeligt og sikkert fremtidigt indtægtsgrundlag til at kunne bære ydelsen på lånet til de gennemførte investeringer.

Økonomiafdelingen bemærker, at Middelfart Fjernvarme har ansøgt om garanti for et 30-årigt lån til investeringerne, hvilket svarer til den vægtede levetid af investeringerne. Ønsket kan således imødekommes.

Middelfart Kommune har med baggrund i lånebekendtgørelsen for kommuner og regioner  hjemmel til at stille garantien og der er endvidere automatisk låneadgang til investeringer i kollektive energiforsyningsanlæg. Garantistillelsen medfører således ikke træk på kommunens låneramme. 

Alle former for varmeforsyningsselskaber og affaldsforbrændingsselskaber, herunder ligeledes selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Lånoptagelse i sådanne selskaber, der garanteres af en kommune medfører, at kommunen skal opkræve garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Middelfart Kommune har foretaget en konkret og individuel kreditvurdering af Middelfart Fjernvarme og fastsat en markedssvarende garantiprovisionssats på 0,55% årligt for Middelfart Fjernvarme. Sammendraget af kreditvurderingen fremgår af sagens bilagsmateriale. 

I relation til statsstøttereglerne skal det endvidere bemærkes: 

• At der er tale om konvertering af et tidligre "gas-område" til fjernvarme. 
• At der er tale om udlægning af nye fjernvarmerør som tilkobles det bestående fjernvarmenet. 

Det er således forvaltningens samlede vurdering, at der ikke sker nogen væsentlig konkurrencemæssig forvridning i forhold til varmepumpeproducenter.

Endelig skal det bemærkes, at Middelfart Kommune over de senere år har øget garantiomfanget væsentligt overfor Middelfart Fjernvarme. Det er sket som led i omstillingen fra gas til fjernvarme, som rulles ud i nye områder. 

For at sikre kommunens pant bedst muligt, og samtidig sikre Middelfart Fjernvarme gode vilkår for belåning hos kommunekredit, så ydes garantien i lighed med seneste garanti med vilkår om, at der årligt afholdes et møde, hvor der laves en finansiel status på selskabets økonomi og finansiering.

Derudover ydes garantien med vilkår om, at Middelfart Fjernvarme forpligter sig til at orientere Middelfart Kommune om eventuelle lånearrangementer udenfor Kommunekredit, som ikke sker ved kommunens medvirken. Kommunen skal orienteres om påtænkt låntagning forud for at der indgås låneaftale.

Høring

Varmeplanen har tidligere været i høring og der er derfor ikke krav om særskilt høring i forbindelse med denne sag. 

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet. 

Klima & bæredygtighed

Fjernvarmebehovet i Middelfart Fjernvarmes forsyningsområde for Middelfart er baseret på varme fra TVIS, som består af biomassekraftvarme, samt af overskudsvarme.

I dag forsynes projektområdet med individuel naturgas og ved gennemførsel af projektet vil dette område kunne forsynes med varme fra TVIS.

Projektet forventes at udlede flere emissionsstoffer end referencen, da der sammenlignes med individuelle varmepumper.

Ved sammenligning med naturgas, vil udledningen være lavere. Naturgas forbrugerne i området har et forbrug på 403.800 kWh/år, med en CO2-udledning på 322 ton/år, som med fjernvarmen ville have en CO2-udledning på 44,7 ton/år. Udledningen fra fjernvarmen forventes at falde i fremtiden til at blive CO2-neutral fra 2030.

Forventningen er således, at der opnås opnås en tiltagende forbedret CO2 balance ved konvertering til fjernvarme.

Beslutning

Godkendt.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-016517

Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation

Forslag til Kommuneplan 2025 - 2037 for Middelfart Kommune og Trekantområdet fremsendes til behandling med henblik på, at forslaget kan offentliggøres i en 8 ugers høring.

Forvaltningen foreslår

• At Forslag til Kommuneplan 2025 - 2037 bliver vedtaget og sendt i offentlig høring sammen med miljørapporten i perioden d. 4. februar til og med d. 1. april 2025, og
• at der i høringsperioden bliver afholdt et borgermøde.

Sagsbeskrivelse

Byrådet skal inden udgangen af byrådsperioden vedtage en kommuneplan med et 12-årigt sigte. Processen med at udarbejde en plan for den fysiske udvikling af kommunen startede i december sidste år, hvor Byrådet vedtog Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023. I strategien er det besluttet, at der skal laves en delvis revision af kommuneplanen. Strategien beskriver de temaer og forhold, som revisionen skal omhandle.

Kommuneplanrevisionen har derfor taget udgangspunkt i Plan- og bæredygtighedsstrategiens 3 værdier bæredygtighed, kvalitet og attraktivitet samt de 4 temaer, der er gennemgået og indarbejdet i kommuneplanforslaget i det omfang, det er relevant:

• Bæredygtig byudvikling
• Klimaforebyggelse og -tilpasning
• Turisme og handelsliv
• Natur og oplevelser

Som et særligt fokusområde er der parallelt med kommuneplanrevisionen udarbejdet en byudviklingsstrategi, der angiver retningen for byudvikling af kommunens hovedby, centerbyer og lokalbyer set i en fremtidig 50-årig kontekst. På baggrund af strategien er der vurderet rummelighed og arealudlæg til boliger og erhverv med henblik på at sikre en fortsat balanceret, bæredygtig og hensigtsmæssig udvikling af hele kommunen og de enkelte bysamfund.

Byrådets ønske om at indføre flere bæredygtighedskrav og mere biodiversitet og grønnere byer er imødekommet gennem tilføjelser til politiske mål samt i de konkrete rammer for lokalplanlægningen. Med henblik på at forstærke dette udarbejdes i ny byrådsperiode en arkitekturstrategi for at få en fælles retning på, hvordan vi fortætter med omtanke og understøtter kvalitet i byudviklingen (Middelfart Kommune har en bygnings- og arkitekturpolitik fra 2011). Der vil desuden - i sammenhæng med stiplanen - blive arbejdet med at styrke forbindelser i og mellem byerne.

Ud over de nævnte temaer, arealudpegning, bæredygtighedskrav m.m. er kommuneplanen ajourført i forhold til kommunale planer og strategier (vision, klimaplan, VE-aftale, fælles strategisk energiplan), statslige planer, ændringer i den fælles kommuneplan samt ændret lovgivning.

I idéfasen, der blev afholdt i forbindelse med offentliggørelsen af strategien fra d. 5. september til og med d. 31. oktober 2023, indkom forslag og idéer, som efterfølgende er politisk behandlet d. 4. februar 2024 med beslutning om, hvilke forslag der skal indarbejdes i kommuneplanen. Der er desuden afholdt  temamøder om kommuneplanen i Byrådet i marts, maj og juni 2024, samt en workshop med repræsentanter fra lokaludvalg og andre interessenter i april 2024.

På byrådsmødet d. 30. september 2024 blev byudviklingsstrategien vedtaget og der blev truffet beslutning om, hvilke arealer der medtages i kommuneplanforslaget. 

Forslag til Kommuneplan 2025
Kommuneplanen består af to dele - den lokale del for Middelfart og den fælles del for Trekantområdet - som er integreret i Forslag til Kommuneplan 2025. Planen kan ses på Middelfarts digitale kommuneplan via dette link: middelfart.dk/kommuneplanforslag. Linket vil være aktivt i den periode, hvor kommuneplanforslaget behandles politisk (fra Økonomiudvalgets dagsorden offentliggøres i november til og med byrådsmødet d. 2. december 2024). Derefter lukkes den digitale plan og klargøres, så den er åben til offentlig høring i perioden d. 4. februar til og med d. 1. april 2025.

Af hensyn til dokumentation er der desuden lavet en pdf af planen og diverse dokumenter, redegørelser og lister, som er vedlagt som bilag.

Oversigt over ændringer i forhold til Kommuneplan 2021
I bilagene med ændringsnotater for henholdsvis Middelfart Kommune og Trekantområdet er der en udbygget beskrivelse af, hvad der er ændret i forhold til den gældende Kommuneplan 2021.

De væsentligste ændringer i politik og mål, retningslinjer, arealudlæg og udpegninger samt rammer oplistes her:

Politik og mål

• Kap. 2 Byerne - Bæredygtig byudvikling har en mere fremtrædende rolle og der er tilføjet nye afsnit om bynatur og strategisk bymidteplanlægning.
• Kap 3 Det åbne land - Der er tilføjet afsnit om rammesætning for det forestående arbejde med en omlægningsplan for det åbne land, jf. Den grønne trepart.
• Kap. 4 Turisme, kultur og friluftsliv - Afsnit om friluftsliv er aktualiseret og udbygget med hensyn til stiplanen, rekreative faciliteter, formidling samt udvikling af foreningslivet og frivilliges engagement omkring friluftsaktiviteter.
• Kap. 5 Infrastruktur - Opdateret i forhold til Klimaplanen, Byrådets VE-aftale samt Fælles strategisk energiplan (lavet sammen med Fredericia, Vejle og Kolding kommuner). Desuden tilføjet et afsnit om el-infrastruktur og netudviklingsplaner samt en beskrivelse af ønsket om en ny Lillebæltsforbindelse.
• Kap. 7 Klima - Afsnittet er aktualiseret ift. revision af Klimaplan og VE-aftalen. Klimatilpasning er givet en mere fremtrædende beskrivelse grundet de seneste erfaringer med vildere vejrforhold.

Retningslinjer

• 2.1.1 Arealer til byudvikling – nye områder til erhverv, boliger og et sommerhusområde
• 2.1.6 Detailplanlægning af boligområder - tilføjelser vedr. fortætning, bynatur, almene boliger
• 2.3.1 Detailhandelsområder - opdateret, minimumsbutiksstørrelser i aflastningsområder, nye butikker placeres som udgangspunkt i bymidterne
• 2.4.1 Strategisk bymidteplanlægning - ny retningslinje
• 3.9.1 Efterbehandling af råstofgrave - ny retningslinje
• 4.2.2. Rekreative stier og friluftsområder - aktualiseret og udbygget med Lillebæltsstien og Banestien
• 4.3.1 Kulturhistoriske værdier - tilføjet ny udpegning ved Skovfogedhusene ved Båring Skov under ’Særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer’
• 5.1.1 Overordnede veje - ønsket Lillebæltsforbindelse tilføjet retningslinjen som 'foreslåede veje'
• 5.4.1 Opstilling af vindmøller og 5.5.1 Lokalisering af store, fritstående solenergianlæg - retningslinjerne revideret og aktualiseret i forhold til nugældende lovgivning og VE-aftalen
• 7.1.2 Oversvømmelse og erosion - kort udskiftet med kortmateriale fra Klimatilpasningsplan 2022
• 7.1.4 Klimatilpasning - ny planlinje på 2,5 tilføjet

Kommuneplanrammer

Generelle rammer

• Der er tilføjet nye/reviderede bestemmelser med henblik på at øge boligområders bæredygtighed: flere boligtyper, krav til friarealer, begrønningsprocent og biofaktor, fjernelse af maks. grundstørrelser kombineret med højere procent friarealer og bynatur.
• Tilføjelse af nye retningslinjer for etablering af butikker udenfor bymidterne samt nyt afsnit om bevaring.

Konkrete rammer

• Miljøklasser for alle erhvervsområder er gennemgået og til dels ændret/differentieret.
  
  Der er oprettet nye rammeområder/ byudviklingsområder (kort over områderne ses i ændringsnotat til lokal Middelfart del af Forslag til Kommuneplan 2025):
• B.01.28 Ny boligramme ved Skrillinge Strand.
• B.02.19 Ny boligramme ved Strib Øst.
• B.03.05 Erhvervsområde i Kauslunde bliver boligramme, for at give mulighed for byomdannelse/ boligudvikling.
• B.03.21 Ny boligramme ved Ulvsbjergvej.
• E.03.21 Ny erhvervsramme nord for Hovedvejen.
• O.03.20 Rammen til offentlige formål ved Hyllehøjskolen udvides for at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder.
• E.04.01 Udvidelse af erhvervsramme ved Asperup/ Hedegårdsvej.
• E.04.04 Ny erhvervsramme ved Asperup til ladestanderstation.
• B.05.05 Udvidelse af boligramme i Nørre Aaby, nord for Solvænget.
• B.05.26 Ny boligramme i Nørre Aaby ved Idrætsvej.
• B.06.02 Den nordlige del udgår som boligramme jf. nedenfor.
• B.06.13 Udgår som boligramme jf. nedenfor.
• B.06.16 Perspektivområde øst for Fruerhøjvej bliver til ny boligramme. Til gengæld bliver boligrammen (B.06.13 og en del af B.06.02) vest for Fruerhøjvej til perspektivområde.
• B.07.11 Boligrammen udvides mod syd med et lille areal øst for Algade. Et tilsvarende areal tages ud af B.07.01.
• S.04.37 Ny sommerhusramme ved Båring Vig (hvis staten optager det i landsplandirektiv).

Miljøvurdering
Der er udarbejdet en miljørapport for de væsentligste ændringer af kommuneplanen efter Lov om Miljøvurdering. Rapporten sendes i høring sammen med forslaget til kommuneplan.
De mindre væsentlige ændringer i den lokale Middelfart del af kommuneplanen er screenet efter samme lov. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere den lokale del af kommuneplanforslaget offentliggøres samtidig med, at planforslaget sendes i høring.

De to rapporter er indeholdt sidst i bilaget med samlede dokumenter, redegørelser m.m. (fra s. 184 og frem).

Tidsplan og offentlighedsfase
Forslag til Kommuneplan forventes behandlet efter flg. tidsplan:

• Den 26. november 2024 - Økonomiudvalgets behandling af Forslag til Kommuneplan 2025
• Den 2. december 2024 - Byrådets behandling af Forslag til Kommuneplan 2025
• Den 4. februar til og med d. 1. april 2025 - Offentlig høring og høringsaktiviteter
• Den 23. juni 2025 - Byrådets behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025

Økonomi

Ingen.

Høring

Kommuneplanforslaget vil blive sendt i otte ugers høring i perioden d. 4. februar til og med d. 1. april 2025. I forbindelse med offentlighedsfasen vil blandt andre Handicap-, Ældre- og Ungdomsråd og lokaludvalg blive hørt.

Der foreslås afholdt borgermøde i høringsperioden samt forskellige høringsaktiviteter. Borgermødet annonceres samtidig med offentliggørelsen af planforslaget.

Der kan indsendes høringssvar til og med d. 1. april 2025.

De indkomne bemærkninger vil efterfølgende blive politisk behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025 forventeligt i juni 2025.

Klima & bæredygtighed

Kommuneplanen er revideret i henhold til Plan- og bæredygtighedsstrategien, hvor bæredygtighed er en af de tre gennemgående værdier og bæredygtig byudvikling og klima er hovedtemaer.

Konkret har det bl.a. givet aftryk i de krav, kommunen stiller til sig selv når vi bygger nyt, indretter byrum og udbyder arealer til byudvikling. Desuden er der i de generelle rammer for lokalplanlægningen stillet flere bæredygtighedskrav og krav om f.eks. mere biodiversitet og grønnere byer.

Gennem byudviklingsstrategien, der danner grundlag for vækst med omtanke, bæredygtighed, kvalitet og attraktivitet i et 50 årigt perspektiv, er der i kommuneplanen nu mere fokus på fortætning i bred forstand og en samtidig tilbageholdenhed med at udlægge nye arealer.

Kommuneplanens kapitler under Politik og mål samt en del retningslinjer er gennemskrevet med hensyn til klima og bæredygtighed. Kommuneplanen vil dermed give retning og udgøre en ramme for arbejdet med klima og bæredygtighed de kommende år.

Beslutning

Venstre stillede ændringsforslag:

"Venstre ønsker, at hele VE-aftalen bliver taget ud af kommuneplanen, da den er lavet som en delaftale i foråret 2024, og kan så stå selvstændigt. Og når der kommer en ansøgning, der omhandler VE-aftalen, skal der alligevel udarbejdes en lokalplan. VE-aftalen blev vedtaget i Byrådet med et flertal på 16-9, og hvis vi stemmer for kommuneplanforslaget, som det er nu, vil vi automatisk have stemt for VE-aftalen."

For ændringsforslaget fra Vestre stemte 8: V og Æ.
Imod ændringsforslaget stemte 15: A, C, F og O.
1 undlod at stemme (Ø).

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

For kommuneplanforslaget stemte 15: (A, C, F og O).
Imod stemte: 0.
9 undlod at stemme: V, Æ og Ø.

Kommuneplanforslaget er dermed godkendt til offentlig høring.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-006881

Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen

Præsentation

Økonomiudvalget skal beslutte om planlægning af et muligt solcelleanlæg mellem Staurby/Vejlby/ Røjle skal fortsætte efter den lokale dialogproces og borgerdialogforum d. 3 oktober 2024. Denne politiske behandling er trin 8 i procesplan for VE-anlæg jf. VE-aftalen.

Forvaltningen foreslår

• At videre planlægning af det ansøgte solcelleanlæg fortsætter med justeringer efter lokal dialog

Sagsbeskrivelse

Fordebat

Solcelleanlægget ved Staurby/Vejlby/ Røjle er igangsat af Økonomiudvalget den 28. august 2023 (pkt. 329). Der var 4 ugers fordebat med borgermøde fra 6. september til 4.oktober 2023 om forslag til afgrænsning af miljøvurdering og indkaldelse af ideer og forslag til ny kommuneplanramme for solcelleanlægget.

Der kom 30 høringssvar inkl. tekniske svar fra berørte myndigheder. Forvaltningen kvitterede for modtagelse af høringssvar i oktober 2023, og der er igen i marts 2024, efter aftale med Røjlehalvøens Lokaludvalg, udsendt orienteringsbrev om den videre proces til samme kreds. Høringssvarene fra fordebatten omhandler mange forskellige emner bl.a. underskriftindsamling mod projektet, bekymring for økonomiske konsekvenser for huspriser, byudvikling, behov for omfartsvej samt en række emner, som kan indgå i planudarbejdelsen og i miljøvurderingen. Høringssvarene inkl. underskriftindsamling fra 138 husstande mod projektet, fremgår af bilag 3 Hvidbog.

Dialog om proces

Byrådets aftale om vedvarende energi fra april 2024 indeholder en procesbeskrivelse for øget naboinddragelse og drøftelser i en lokal dialoggruppe før den tekniske udarbejdelse af planerne. I forhold til denne ansøgning er dialogprocessen startet op efter, at planarbejdet er sat i gang (fordebat), men det har været et politisk ønske at styrke den lokale dialog og indflydelse på projektet. Derfor blev der i maj 2024 startet en dialoggruppe bestående af  repræsentanter fra Røjlehalvøens Lokaludvalg og Strib Lokaludvalg, særligt interesserede naboer, projektansøger Better Energy samt Teknik- og Miljøforvaltningen og Klimastaben. Der er holdt 5 møder i dialoggruppen af 3 timers varighed per gang, samt efter beslutning i dialoggruppen også et tre timers borgerdialogforum d. 3. oktober 2024, hvor lokalområdet i en afstand på 1,5 km fra projektområdet var inviteret til at deltage, svarende til 1547 CPR- og CVR-numre. Der var i alt ca. 80 borgere til mødet.

Formålet med dialoggruppen har været at gennemgå og drøfte høringssvarene fra fordebatten, samt at belyse andre bekymringer. Der har bl.a. været drøftet støj (ved anlæg og under drift inkl. motorvejsstøjsbevægelse over solcellerne), risiko for forurening fra solcellerne (bl.a. PFAS), naturarealer, naturtiltag og stiforbindelser, samt muligheden for køb af billig strøm fra anlægget. Formålet med dialoggruppen har også været, gennem dialog, at få tilpasset projektansøgning i videst muligt omfang ift. lokale ønsker og under rammerne af Better Energys projektøkonomi. Dialogen har resulteret i reduktion af areal med solceller for at reducere indsigts gener for nærmeste naboer i Vejlby. Der er også inddraget arealer uden for projektområdet for at sikre 25% natur, som VE-aftalen forudsætter. Det reviderede projektforslag kan ses i bilag 1. Alle mødereferater og baggrundsmateriale er løbende lagt på projektets afsnit på Middelfart Kommunes hjemmeside under Vedvarende Energi (Middelfart.dk/VE, se under "Ansøgte anlæg under sagsbehandling" - "Solceller ved Staurby/Røjle/Vejlby" og "Dialoggruppen". Her findes også ovennævnte spørgsmål og svar oversigt.

Dialogmøderne har også givet anledning til diskussion af det lokale ønske om en omfartsvej. Det ønske fremgik også af høringssvar i fordebatten.  Ønsket om omfartsvej er drøftet separat mellem lokaludvalgene og kommunaldirektøren samt Teknisk Forvaltning og Better Energy. Mødereferater vedr. omfartsvej findes også på Middelfart.dk/VE i ovennævnte tråd.

I processen med dialoggruppen har det været forsøgt at finde enighed og forståelse for de tre parters forskellige synspunkter og opgaver. Det er forvaltningens oplevelse at alle deltagere har arbejdet konstruktivt, og at dialogen har været god og grundig. Det er også forvaltningens vurdering, at arbejdet med tilpasning af projektforslaget ikke har ændret ved, at der fortsat er borgere i lokalområdet, som ikke ønsker, at der etableres et solcelleanlæg i deres nabolag.

Efter borgerdialogforum d. 3.oktober 2024 har Røjlehalvøens Lokaludvalg arbejdet videre med lokal dialog og der er d. 15. november modtaget et bidrag til denne sagsfremstilling, som er vedlagt i sin fulde længde i bilag. Nedenstående tekst er et sammendrag af bidraget. I bilaget er omtalt et kort. Af hensyn til GDPR er det omtalte kort med besvarelseslokationer fjernet fra bilaget af forvaltningen. 

Sammendrag fra Røjlehalvøens Lokaludvalg 

Røjlehalvøens Lokaludvalg har været involveret i projektet siden første borgermøde i 2019 og har siden haft løbende kontakt til Better Energy for at sikre mest mulig indflydelse og kunne informere lokalbefolkningen bedst muligt – og desuden at få projektet, skulle det blive vedtaget, til at passe bedst muligt ind i vores overordnede plan for området. Man kunne dog godt have startet dialogprocessen tidligere for at undgå fodfejl og rygtedannelser i lokalbefolkningen, som er svære at rette op på nu. Vi påskønner en reel invitation til dialog og har brugt mange timer på projektet.

Vi har lokaludvalget forsøgt at holde personlige holdninger udenfor mødelokalet for at sikre bedst mulig dialog, hvilket også er lykkes. Det enkelte medlem har selvfølgelig sin egen holdning.

Holdningerne i området er mange – ligesom der også er holdninger om at processen blot er et spil for galleriet - det håber vi absolut ikke.

I løbet af de sidste par uger, har vi gennemført en undersøgelse omkring holdninger til solcelleanlæg og det pågældende anlæg – af respondenterne er ca. 60% imod og 25% for etablering af solcelleanlægget. Generelt forstår man ikke placeringen op ad tre bysamfund samt hvad lokalområdet får ud af at lægge jord til et solcelleanlæg.

Skulle man vælge at fortsætte med planerne, ligger der en stor opgave i formidling af information til lokalbefolkningen.

Vi håber at I med dette korte resumé, finder lyst til at læse den fulde skrivelse, som er medsendt i bilag, herunder også resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og ikke mindst de mange kommentarer.

På lokaludvalgets vegne

Marc Melgaard, Formand

(Læs detaljerne af spørgeskemaundersøgelserne i bilag 4)

Høringssvar i Hvidbog

Hovedparten af bemærkningerne i høringssvarene i fordebatten behandles i planlægningen. Det gælder fx brug af landbrugsjord, drikkevandsbeskyttelse, PFAS, landskab, genskin, støj,  bæredygtighed samt natur m.m.

Nye hensyn i planlægningen

 Høringen og dialoggruppens drøftelser giver anledning til at følgende nye hensyn behandles i kommende planforslag og miljøvurdering af planer og projekt:

• Støj fra anlæg og eksisterende vejstøj skal behandles i miljøvurdering
• Sikre at poppeltræerne bevares i lokalplan
• Sikre flora-fauna passager gennem området i lokalplanen og i miljøvurdering
• Lokalplan og §25- tilladelse vil indeholde bestemmelser om vejadgang parallelt med Banestien for at aflaste byen i anlægsperioden
• Det undersøges i miljøvurderingen om der er skadelige magnetfelter
• Bæredygtighed og klimaregnskab skal indgå i redegørelse af miljøvurdering
• For at opfylde VE- aftalens krav om 25 % af arealet til rekreative formål og natur er det aftalt med bygherren, at de tilkøber arealer nær lokalplanområdet, hvor anvendelsen tinglyses til udyrket natur. Kommunen er påtaleberettiget for at sikre, at arealerne ikke ændrer anvendelse. Det er en særskilt aftale, der ikke indgår i miljøvurdering af plan og projekt
• Kabeltrace skal miljøvurderes. Mulige kabeltraceer beskrives i miljøvurderingen med beskrivelse af konfliktpunkter med natur og andre beskyttelseslinjer med skitser og brede korridorer, så naboer og berørte myndigheder kan se, hvor det er muligt. Den valgte løsning skal senere miljøvurderes, når Energinet melder tilbage
• Betingelse i lokalplan og miljøvurdering samt §25-tilladelse at efter ophør skal alt teknisk anlæg inkl. fundament fjernes inden et år. Arealet overgår til landbrug eller natur.

Tilføjelse til afgrænsning af miljøvurdering tilføjes supplerende ændringer og fremsendes til bygherren. Tilføjelse til Afgrænsning af miljøvurderingen fremgår af Bilag 2. Oversigtskort over området fremgår af bilag 5.

Økonomi

Omkostninger til sagsbehandling indgår i Teknik og Miljø Forvaltningens normale drift. 

Høring

Tidligere fordebat høring i 2023. Dialoggruppemøder og Borgerdialogforum i perioden maj - oktober 2024.

Klima & bæredygtighed

Udbygning af vedvarende energi er afgørende for at reducere brugen af fossil energi, som forurener atmosfæren og skaber klimaforandringer. Denne ansøgning om solcelleanlæg er del af VE-aftalens projektliste. Anlægget vil bidrage til at opnå kommunens mål om selvforsyning med grøn strøm i 2030 og dermed bidrage til at bremse udledningen af CO2. 

Beslutning

For indstillingen fra Økonomiudvalget stemte 15:A, C, F og O. Imod stemte 9: V, Æ og Ø.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-012433

Sagsbehandler: Gitte S. Hertzum

Præsentation

Modtagestationen for farligt affald, Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS), har fremsendt budget og takster for 2025. Modtagestationens takster skal godkendes af interessentkommunernes byråd hvert år. Budget for 2025 vedlægges til orientering.

Forvaltningen foreslår

• At MOTAS’ takster for 2025 godkendes.

Sagsbeskrivelse

Af vedtægterne for Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) fremgår det, at de af repræsentantskabet indstillede gebyrer skal fremsendes til kommunernes godkendelse. Repræsentantskabet for MOTAS har på et bestyrelsesmøde d. 14. juni 2024 vedtaget at fremsende taksterne for 2025 til behandling i interessentkommunerne. 

I det nye budget er der foretaget en opdeling således at aktieselskaber og interessentkommuner er adskilt. Få at få budgetterne til at stemme, har det imidlertid været nødvendigt at ændre i opstillingen / beregningerne i omkostningsdelen for budgettet. I tidligere budgetter var løn til kørsel af Iveco, kvalitetssikring og sortering af røde kasser trukket fra under løn personale og ført op under de direkte omkostninger under hver ordning. Det er nu ændret således, at al lønudgifter nu udelukkende figurerer under lønomkostninger og derefter er delt ud på ordningerne som faste omkostninger. Dette harmonerer også bedre med årsregnskabet, hvor alt løn figurerer som fast omkostning.

Udgifter for MOTAS skal dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet. MOTAS administrerer henholdsvis driftsordning for farligt affald, tømningsordning for olie-/benzinudskillere (OBU), klinisk risikoaffaldsordning, lille-/landbrugsordning samt en ordning for røde kasser til indsamling af farligt affald fra husholdninger i kommunerne. Kasserne afhentes, tømmes, affaldet sorteres, kasserne vaskes og leveres tilbage.

Vedlagt som bilag er bl.a. takster for 2025, samt budgetterede mængder, indtægter og omkostninger for 2025. Desuden er andre relevante bilag som bl.a. årsrapport for 2023 vedhæftet.

Økonomi

MOTAS' udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet.

Takster til dækning af Modtagestationens omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder efter udførelse af den relevante ydelse. Middelfart Kommune er kunde hos MOTAS og betaler for de ydelser, som MOTAS udfører for kommunen. Derudover påvirkes interessentkommunerne, herunder Middelfart Kommune, ikke økonomisk.

Høring

Ikke relevant

Klima & bæredygtighed

MOTAS I/S er et fælleskommunalt selskab, der er oprettet til at varetage de opgaver for farligt affald der påhviler interessentkommunerne, herunder at sikre miljørigtig håndtering.

I MOTAS’ Strategiplan for 2025 er bæredygtighed en del af mission og vision, og det indgår som en målsætning og en strategisk indsats, at bæredygtighed skal indarbejdes i alle led.

Beslutning

Godkendt.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-001751

Sagsbehandler: Hanne Bylov

Præsentation

En gang årligt offentliggør Ankestyrelsen et samlet overblik over resultaterne af de klagesager, de har behandlet det forudgående år (Danmarkskortet). Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal Byrådet behandle Danmarkskortet på et møde.

Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Forvaltningen foreslår

• At orienteringen tages til efterretning.

• At Byrådet beslutter, om der skal udarbejdes en handleplan for nedbringelse af den aktuelle omgørelsesprocent.

Sagsbeskrivelse

”Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på det sociale område” er Social-, Bolig- og Ældreministeriets offentliggørelse af Ankestyrelsens behandling af klager over sociale afgørelser, som kommunens borgere har fremsendt til Ankestyrelsen. En gang årligt skal Byrådet, i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 79b og 84a, behandle ”Danmarkskortet”.

Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom. I Middelfart Kommune er der tale om afgørelser, truffet efter Servicelovens bestemmelser i Børn og Ungeforvaltningen og i Myndighed og Visitation.

Danmarkskortet viser 3 opgørelser;

• én for Børnehandicapområdet,
• én for Voksenhandicapområdet og
• en samlet oversigt over sager på socialområdet vedr. handicap, udsatte voksne, udsatte børn og unge og vedr. ældre.

Formålet med fremlæggelsen er at sikre politisk fokus og ansvar på kvaliteten af sagsbehandlingen i den enkelte kommune.

Når Ankestyrelsen modtager en klage, forholder de sig til, om det er en sag, der skal behandles hos dem eller afvises. De sager, der bliver behandlet, betegnes som sager til realitetsbehandling. Omgørelsesprocenten udregnes på baggrund af de realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kan derefter træffe tre typer afgørelser:

• Afgørelsen stadfæstes; det vil sige styrelsen er enig i afgørelsen.
• Afgørelsen ændres eller ophæves; det vil sige borgeren får helt eller delvist ret i sin klage.
• Afgørelsen hjemvises til fornyet behandling; det vil sige Ankestyrelsen vurderer, at der mangler væsentlige oplysninger. En hjemvisning indebærer, at kommunen skal genoptage sagens behandling; indhente og inddrage yderligere oplysninger og afgøre sagen på ny.

Omgørelsessager er sager, der er ændret, ophævet eller hjemvist.

Målet for administrationens arbejde er altid, at der foretages de nødvendige og tilstrækkelige sagsbehandlingsskridt og at der træffes de rigtige afgørelser. Lovgivningens og sagernes kompleksitet taget i betragtning, vil det dog ikke være realistisk, at ingen sager påklages og afprøves i Ankestyrelsen. Der vil altid være behov for at afprøve reglernes rækkevidde og afgørelsesgrundlagets soliditet. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bidrager til denne afprøvning og afgrænsning. Administrationen anser afgørelser fra Ankestyrelsen for vigtige og lærerige bidrag, uanset om de bliver omgjort eller er en stadfæstelse den oprindelige afgørelse.

Nedenfor fremgår dels Danmarkskortets samlede tal for Middelfart Kommune vedrørende sager på socialområdet (ældre, handicap, udsatte voksne og udsatte børn og unge), dels tallene vedrørende Børnehandicapområdet og Voksenhandicapområdet udskilt hver for sig.

Omgørelsesprocent – Serviceloven; samlet på landsplan.

I 2023 fordelte sagerne på landsplan på socialområdet generelt sig ved at:

•   9,8 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
• 28,7 pct. er hjemvist.
• 61,5 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocenten på landsplan var dermed på 38,5 pct. i 2023.

I 2022 var omgørelsesprocenten på landsplan 37,5 pct., og sagerne fordelte sig ved at 9,0 pct. af sagerne er ændret eller ophævet og 28,5 pct. er hjemvist og 62,5 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocent – Serviceloven; samlet for Middelfart Kommune

I 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 65 sager indenfor Serviceloven:

• 43 sager er stadfæstet
•   2 klager er ændret eller ophævet.
• 20 klager er hjemvist

Med 22 omgjorte klager har Middelfart Kommune en samlet omgørelsesprocent på 34 % i 2023.

I 2022 var omgørelsesprocenten samlet set for Middelfart Kommune på 28% pct.

Omgørelsesprocent – Børnehandicapområdet – Landsplan

På børnehandicapområdet forholder ”Danmarkskortet” sig til følgende paragrafer i Serviceloven:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgiftydelse § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
• Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 – 45

På landsplan fordelte sagerne på børnehandicapområdet i 2023 således:

• 11,6 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
• 36,9 pct. er hjemvist.
• 51,6 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocenten for børnehandicapområdet var i 2023 dermed på 48,4 pct. på landsplan.

Omgørelsesprocenten var i 2022 på 48,8 pct., og sagerne fordelte sig ved, at 10,5 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 38,3 pct. er hjemvist, og 51,2 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocent – Børnehandicapområdet – Middelfart Kommune

I 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 19 sager på børnehandicapområdet:

• 9 sager er stadfæstet
• 1 sag er ændret eller ophævet.
• 9 sager er hjemvist

Med 9 hjemviste sager af 19 har det specialiserede børn og ungeområde i Middelfart Kommune en hjemvisningsprocent på 47,4 %

Det ses et fald på 24,16 % i hjemviste sager fra 2022 til 2023. Dette på trods af, at Ankestyrelsen i 2023 behandlede 57,9 % flere sager end i 2022.

Familie og Forebyggelse afdelingens Handicapteam arbejder målrettet på at træffe korrekte lovmedholdige afgørelser, for at give vores familier en god sagsbehandling. Der har siden 2020 været øget fokus på inddragelse af børn og forældre, samt opfølgning på lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Dette arbejde er styrket på baggrund af Barnet lov som trådte i kraft pr. 1. januar 2024.

Familie og Forebyggelse finder faldet i hjemvisningsprocenten tilfredsstillende, men vil fortsat have fokus på at nedbringe tallet yderligere.

Den fortsatte udvikling i omgørelsesprocenten vil, som i de foregående år, blive fulgt tæt af ledelsen i Familie og Forebyggelse. Dette med stort fokus på løbende at inddrage den læring der ses i ankestyrelsens afgørelser, ind i vores egen praksis.   

Omgørelsesprocent – Voksenhandicapområdet på landsplan:

På Voksenhandicapområdet beskæftiger Danmarkskortet sig med

• Kontant tilskud jfr. § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) jfr. § 96
• Ledsageordninger jfr. § 97
• Dækning af merudgifter jfr. § 100

På landsplan ser omgørelsesprocenterne således ud:

•    5,3 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
•  31,8 pct. er hjemvist.
•  63,0 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var dermed på 37 pct. på landsplan i 2023.

I 2022 var omgørelsesprocenten på landsplan 38,9 pct., og sagerne fordelte sig ved, at 7,7 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 31,3 pct. er hjemvist, og 61,1 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocent – Voksenhandicapområdet – Middelfart Kommune

I 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 8 sager vedrørende voksenhandicapområdet på de ovenfor nævnte paragraffer:

• 3 sager er stadfæstet
• 1 sag er ændret eller ophævet.
• 4 sager er hjemvist til fornyet behandling.

Med 5 omgjorte sager af 8 har Myndighed og Visitation i Middelfart Kommune en omgørelsesprocent på 62,5%. Dette er en stigning i forhold til 2022, hvor omgørelsesprocenten var 41,7%. Opmærksomheden henledes dog på, at med så få påklagede sager vil blot en enkelt eller to omgjorte sager træde mere markant frem procentmæssigt, hvilket også ses tydeligt hér.

Myndighed og Visitation har fortsat et ønske om at nedbringe omgørelsesprocenten. Der arbejdes derfor videre med de tiltag, der er der iværksat i 2022 og 2023, og som skal styrke arbejdet med afgørelserne og grundlaget herfor, herunder etablering af faglig sparring mellem sagsbehandler, jurist og faglig koordinator/leder. Derudover arbejder forvaltningen målrettet med at tage læring af både egne og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen.

Udviklingen i antallet af sager, der omgøres i Ankestyrelsen, vil løbende blive fulgt af Social- og Velfærdschefen og afdelingens ledelse hen over året.

Økonomi

Ingen økonomisk vurdering

Høring

Sagen har været til høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. 

Indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.

Klima & bæredygtighed

Ingen vurdering

Beslutning

Taget til efterretning inkl. at der ikke bliver udarbejdet handleplan.

For stemte 22: A, C, F, O og V
Undlod at stemme: 2 (Æ og Ø)

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-002211

Sagsbehandler: Maja Føns

Præsentation

Borgmesteren orienterer om udvalgte emner siden sidste møde.

Forvaltningen foreslår

Sagsbeskrivelse

Økonomi

Høring

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Borgmesteren orienterede om:

• Brugertilfredshedsundersøgelsen på hjemmeplejens område, som viser en stor tilfredshed med servicen samt en øget tilfredshed med muligheden for at præge hjælpen for borgerne.
• Der er nytårskur den 7. januar kl. 16 på Hindsgavl
• Der er indgået aftale om en sundhedsreform i Folketinget. Der er mange konsekvenser, og der er gang i arbejdet med at gennemføre aftale
• Der er indgået aftale om ’Grøn Trepart’ i Folketinget. Også en aftale, der får en stor indflydelse lokalt. Det lokale arbejde er i gang. 
• Der var indvielse af områdefornyelsen i Nørre Aaby den 1. december med et stort fremmøde. Det giver området ikke mindst omkring Østergade et løft. Der er stadig lidt udeståender, som bliver håndteret i den kommende tid.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Behandlingsplan

Beslutning

Godkendt.
For stemte 23 (A, C, F, O, V og Ø)
Imod stemte 1 (Æ), idet Danmarksdemokraterne er bekymrede for den samlede normering grundet sygdom.

Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (afbud).