Dagsorden for Energirenoveringsudvalget møde den 25. august 2022
1. Dagsorden
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Dagsorden for 3. møde i ERU er:
1. Velkomst af formanden
2. Kollektiv varmeløsning – præsentation af termonet ved Morten Westergaard, Klimachef, Middelfart Kommune. Orientering
3. Fjelsted-Harndrup case ved Rikke Lock & Elisabeth Tejlmand
Diskussion af proces for dialog og opbakning til en kollektiv løsning.
Hvilken information skal man som borger have for at kunne/ville træffe beslutning om et fælles varmeanlæg? Hvordan kommunikeres der bedst?
4. Indledende snak om tilgang til andre områder ved Helene Bjerre-Nielsen & Rikke Lock
Hvordan opbygger vi en model som kan bruges i andre lokalsamfund?
5. Inddrage andre aktører ved Helene Bjerre-Nielsen
Hvordan inddrager vi andre aktører (fx håndværkere, byggecentre og ejendomsmæglere)?
6. ERU på Klimafolkemødet
Orientering og invitation til at være med.
7. Afrundning
Forvaltningen foreslår
At ERU medlemmerne forbereder svar de spørgsmål, som er stillet i dagsordenen.
Sagsbeskrivelse
Referat fra ERU møde d. 7. juni 2022 er vedlagt som bilag.
Formålet med indeværende ERU-møde (3.møde) er primært at komme videre med Fjelsted-Harndrup som konkret case ift. energirenovering og kollektiv varmeforsyning.
Udvalgets input er vigtige særligt i forhold til den borgeraktiverende del og det at skabe en samlet beslutning i lokalområdet for en kollektiv varmeløsning.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
2. Kollektiv varmeløsning - termonet
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Termonet er en ny form for kollektiv varmeløsning, som kan anvendes til bebyggelser udenfor den traditionelle fjernvarmes forsyningsområder.
Forvaltningen foreslår
At udvalget tager orienteringen til efterretning, og bruger den som basis for det videre arbejde i udvalget.
Sagsbeskrivelse
Definition: Et termonet er et forsyningsnet, der transporterer termisk energi, fra forskellige typer af energikilder, på tværs af flere matrikler ved en temperatur, der er relativt tæt på jordtemperatur.
I kombination med jordvarmepumper kan et termonet levere varme og varmt brugsvand. Temperaturen i et termonet muliggør også aktiv køling med varmepumpe eller passiv køling uden brug af varmepumpe.
Et termonet kan anvende mange forskellige energikilder:
- Klassiske jordvarmeslanger, lodret eller vandret
- Mellemdybe geotermiske boringer (>300<800 meter)
- Vandboringer af forskellig art
- Energipæle
- Spildvarme
- Transformerstationer
- Procesvarme
- Vand- og/eller kloakledninger
- Rensningsanlæg
- Solvarme
- Regnvand
Typiske karakteristika for termonet er:
- Uisolerede rør – der skal udveksles energi jorden
- Lave temperaturer – typisk mellem 0 og 10 grader
- Mange energikilder – alt med en temperatur over 5 grader er interessant
- Intet ledningstab – jorden bruges aktivt som batteri
- Lang levetid – rør der normalt afskrives i vandsektoren på 75 år
- Skalérbarhed – fra to forbrugere til flere tusinde
Termonet er en teknologi, som er i udbredelsesstadiet, men som samtidig har stort potentiale for at sikre stabil varmeforsyning i boligområder.
Mere information på dette link Temadag om termonet (danskfjernvarme.dk).
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
3. Fjelsted-Harndrup som case
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Ifølge kommissoriet for ERU skal der arbejdes med både energibesparelse i hele kommunen og i et udvalgt lokalområde. Dette lokalområde er Fjelsted-Hardrup.
Forvaltningen foreslår
At ERU drøfter følgende spørgsmål:
Hvilken information skal man som borger have for at kunne/ville træffe beslutning om et fælles varmeanlæg?
Hvordan kommunikeres der bedst til borgerne?
Sagsbeskrivelse
Fjelsted-Harndrup er et lokaludvalgsområde i den østlige ende af Middelfart Kommune.
Der bor ca. 900 indbyggere i Fjelsted-Harndrup området. Der er 217 ejendomme med oliefyr og 280 ejendomme med naturgasfyr, altså et samlet potentiale for varme baseret på vedvarende energi på over 500 ejendomme.
Der er etableret en varmegruppe bestående af lokale beboere, som ønsker at afsøge mulighederne for en kollektiv varmeløsning. Varmegruppen har oprettet en side på Fjelsted-Harndrups Lokaludvalgsside om gruppens arbejde.
Læs Fælles varme – FJELSTED-HARNDRUP her.
Opgaven er nu at komme videre med et ordentligt beslutningsgrundlag, så der kan træffes beslutning hos de enkelte ejendomsejere, om man ønsker at deltage i en fælles varmeløsning.
Samtidig med arbejdet med varmeforsyning, er det også vigtigt at arbejde med energibesparelser i ejendommene - både i forhold til "her og nu tiltag" og større investeringer i energirenovering.
Som del af at styrke den lokale dialogen omkring varmeforsyning og energi kunne det være en mulig at gennemføre en række energitjek med energirådgivere i ejendomme, som er typiske for området. Det kunne fx være en ejendom fra før 1930, en ejendom fra 30'erne og en fra 70'erne. Ideen er så, at naboer med samme type/alder hus deltager i gennemgangen af det udvalgte hus sammen med rådgiver og husejeren. Derved opnås både en større viden om, hvad et energitjek/energimærke giver af information hos en række borgere, men den fælles oplevelse giver basis for opfølgende fælles dialog om mulige energitiltag og mulige fælles løsninger og indkøb.
Økonomi
Det økonomiske aspekt skal udarbejdes.
Høring
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
4. Indledende snak om andre lokalområder
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Fjernvarmen kan ikke nå ud til alle lokalområder/landsbyer i Middelfart Kommune pga. afstandene. Spørgsmålet er hvordan kan man i disse områder kan arbejde med fælles varmeløsning.
Forvaltningen foreslår
At ERU tager en indledende diskussion af hvordan der, på basis af erfaringerne fra Fjelsted-Harndrup, kan opbygges en model, som kan bruges i andre landsbysamfund i Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse
Aalborg Universitet (AAU) har udarbejdet en varmeplan for Danmark. I forbindelse med Regeringens aftale med forligskredsen om fremskyndelse af varmeplanlægning og udfasning af naturgas til opvarmning, og den efterfølgende aftale mellem Regeringen og KL, har AAU udarbejdet varmeplan-pakker til alle danske kommuner, som bl.a. indeholder et kort over hvilke områder, der kunne undersøges nærmere for fælles varmeløsning/fjernvarme.
Vedlagt er AAU's kort for Middelfart Kommune, som kan bruges som grundlag for diskussion.
Økonomi
Det økonomiske aspekt skal afklares.
Høring
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
Bilag
5. Inddragelse af andre aktører
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Som boligejer skal man have kontakt til mange forskellige aktører i forbindelse med et energirenoveringsprojekt, bl.a. håndværkere og byggecentre. I forbindelse med køb/salg af bolig skal man som ejer i kontakt med ejendomsmæglere. Det er alle aktører, som er vigtige at aktivere i forhold til energirenoveringer.
Forvaltningen foreslår
At ERU diskutere hvordan relevante aktører som håndværkere, byggecentre og fx ejendomsmæglere bedst kan inddrages i udvalgets arbejde med at promovere energibesparelser og energirenoveringer.
Sagsbeskrivelse
Vedlagt er den såkaldte "Kunderejse", som beskriver hvilke skridt en ejendomsejer for det meste gennemgår i forhold til at starte og færdiggøre et energirenoveringsprojekt. Figuren er udviklet af Project-Zero i Sønderborg Kommune og bruges af "Grøn Bolig" projektet, hvor Bolius i samarbejde med Skive Kommune, Helsingør Kommune og Middelfart Kommune arbejder med at sætte fokus på energibesparelser og energirenovering i private boliger.
Den nuværende situation omkring høje energi- og materialepriser, høje renteniveau og mangel på kvalificeret arbejdskraft/håndværkere har resulteret i en tydelig opbremsning i byggebranchen. Det kunne åbne for nogle muligheder for at guide byggeaktiviteter fra nybyggeri over til energirenoveringer. Kan arbejdet i udvalget være med til at skabe denne bevægelse?
Samtidig oplever ejendomsmæglere en kraftigt forøget interesse for hvilken opvarmningsform og energimærk en ejendom har ved salg. Det er ikke længere ualmindeligt, at ejendomme sælges med et løft fra sælger om at betale omkostningen til at udskifte fx naturgasfyr med en varmepumpe.
Tidspunktet omkring køb af ny ejendom rummer en oplagt mulighed for at gennemføre et energirenoveringsprojekt - når man alligevel er ved at gøre huset i stand til indflytning. Her kan ejendomsmæglerne spille en vigtig rolle i forhold til kommunikation og brobygning til eksperter. Hvordan kan arbejdet i udvalget være med til at fremme ejendomsmæglernes fokus på energirenovering i nykøbte huse?
Økonomi
Ikke afklaret.