Referat for Energirenoveringsudvalget møde den 24. august 2023
1. Dagsorden
Sagsnummer: 2023-011534
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Dette møde handler primært om indhold i Masterplan og de konkrete aktiviteter i Ejby-området.
Forvaltningen foreslår
At dagsorden og referat fra ERU møde d. 22.juni 2023 godkendes.
Sagsbeskrivelse
1. Velkomst af formanden. Gennemgang af referat og godkendelse af dagsorden
2. Kort orientering om status på varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne
3. Forslag til indhold i Masterplan
4. Forslag til konkrete aktiviteter til at fremme energirenovering i et lokalområde
5. Kort orientering om relevante aktiviteter på Klimafolkemødet
5. Evt.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Referat fra 7. ERU møde blev godkendt. Udvalget fandt det nyttigt, at referatet fremsendes som et separat dokument. Udvalget efterspurgte at referatet udsendes kort efter mødet og ikke først til det efterfølgende møde. Det vil forvaltningen sikre fremover.
Dagsordenen blev godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
2. Kort orientering om status på varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne
Sagsnummer: 2023-011534
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Rikke Lock vil kort orientere ERU om status for arbejdet med varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne.
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning. Det står klart, at der mangler en (privat) aktør til at løfte opgaven med etablering og drift af termonet, da det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt for en lokal frivillig forening.
Behandlingsplan
3. Forslag til indhold i Masterplan
Sagsnummer: 2023-011534
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
På basis af diskussionerne i 7. ERU møde d. 22. juni 2023 skal udvalget på dette møde arbejde videre med indholdsfortegnelsen til Masterplanen, som forventes fremlagt til Byrådet i december 2023.
Forvaltningen foreslår
At ERU bliver enige om indholdsfortegnelsen til Masterplanen samt diskutere konkrete tiltag under de enkelte hovedtemaer.
Sagsbeskrivelse
På basis af diskussionerne i ERU, herunder af målgrupper på det 7. ERU møde i juni 2023 har forvaltningen udarbejdet et forslag til hovedstruktur/indholdsfortegnelse til Masterplanen.
Masterplanen foreslås opdelt i fire hovedområder:
- Energibesparelser igennem adfærdsændringer
- Politisk påvirkning af finansieringsvilkår for energirenovering
- Energirenovering/modernisering af ældre huse og erhvervsbygninger
- Varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne
De fire hovedområder er uddybet nedenfor som oplæg til videre diskussion.
Forslag til målgrupper og hovedaktører er præsenteret i skemaet nedenfor.
Hovedtema |
Målgrupper |
Hovedaktører
|
|
1. Energibesparelser
|
Børn & Unge Ansatte i MK Borgere i MK |
Skoler/fritidsordning Sportsforeninger Ejendomscenteret HR/TRIO Bibliotekerne Boligselskaber Energistyrelsen/SparEnergi
|
|
2. Finansieringsvilkår
|
Folketinget Finansministeriet Finanstilsynet Realkreditsektoren
|
Byrådet Andre lignende kommuner Landdistrikternes Fællesråd
|
|
3. Energirenovering
|
3.a ældre huse |
Modne husejere Nye/unge husejere (boligkøb) |
Lokaludvalg/lokale ildsjæle Lokale ejendomsmæglere Lokale håndværkere Energistyrelsen/SparEnergi
|
3.b erhvervs-bygninger |
Virksomheder med ældre bygninger Virksomheder med potentiale for solceller på taget
|
Erhvervscenteret Brobygning Middelfart Lokale håndværkere Kommunalt tilsyn
|
|
4. Varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne
|
Husejere i områder uden mulighed for fjernvarme |
CoHeat Foreningen for Energifælleskaber Termonet Danmark
|
1. Energibesparelser gennem adfærdsændringer
Sidste års energikrise vidste tydeligt, at der er meget energi at spare igennem adfærdsændringer. Analyser fra Energistyrelsen viser at det gik rigtig godt med at skrue ned for varmen og reducere elforbruget, men analyserne viser også, at prisen for energi er afgørende for, hvor dygtige vi mennesker er til at spare og huske de gode vaner. Priserne er igen kommet ned, men den langt mest klimavenlige og samfundsmæssige billigste måde at reducere udgifterne til energi er ved at SPARE på energien. Så derfor er det oplagt at fortsætte den nuværende indsats for at fremme energibesparelser gennem adfærdsændringer.
Børn og unge er nuværende og fremtidige energiforbrugere. Det er vigtigt at få den målgruppe til at agere energibevidst. Børn og unge har også en nysgerrighed og indlæringsevne, som kan smitte af på de voksne omkring dem. De vigtige hovedaktører vil være skolerne, fritidsordningerne og sports/fritidsforeningerne. Arbejdet med denne målgruppe vil udspringe af et tæt samarbejde med Børn - og Ungeforvaltningen/Skoleafdelingen samt Kultur - og Fritidsafdelingen.
Ansatte i Middelfart Kommune (3.500 i alt) gjorde en god indsats sidste vinter under energikrisen med initiativer omkring energibesparelser. Ejendomscenteret i samarbejde med Staben gennemførte en konkurrence mellem arbejdspladserne i kommunen om hvem der var bedst til at spare på energien. Det gik rigtig godt og det vurderes, at der er et godt potentiale for at arbejde videre med de ansatte som målgruppe. De ansatte kan både bringe budskabet om energibesparelser med hjem og ud til de borgere, som de har kontakt med. De vigtigste hovedaktører i forhold til de ansatte vil være HR-teamet og den interne TRIO organisering samt Ejendomskontoret.
Borgere i Middelfart Kommune er også en relevant målgruppe for en bredere og mere general informationsindsats ift energibesparelser. Der er opbygget en solid erfaring igennem de mange borger-inspirationsmøder, som forvaltningen afholdt i 2022. Det er oplagt at arbejde videre med de erfaringer og sprede budskabet om, hvordan man kan spare på energien gennem adfærdsændringer. Hovedaktører kunne fx være bibliotekerne og boligselskaberne med udgangspunkt i Energistyrelsens meget informationsmateriale (SparEnergi).
2. Politisk påvirkning af finansieringsvilkår for energirenovering
Kravene og vilkårene ibm finansiering af energirenovering og boligkøb er blevet strammet de senere år. Det er særlig vanskelige forhold for boligejere/købere, når det drejer sig om ejendomme udenfor de største byer. Det vurderes, at der er et stort behov for politisk - på nationalt niveau - at italesætte og diskutere, hvordan der kan sikres bedre vilkår for finansiering til den eksisterende boligmasse og energirenovering/modernisering af den. Byrådet i Middelfart Kommune har stærke kontakter til Christiansborg og er vant til at agere nationalpolitisk. En politisk indsats på dette område vil bidrage til energibesparelser og reduceret forbrug af ressourcer til nybyggeri og dermed direkte til reduktion af klimabelastningen. Det vil også bidrage til et mere balanceret Danmark. Denne problemstilling er også relevant ift ejendomme som er naboer til VE-anlæg. Hovedaktøren vil være Byrådet, fx i samarbejde med andre Byråd fra lignende kommuner. En anden relevant aktør kunne være Landdistrikternes Fællesråd, som er en national organisation som arbejder netop for et mere balanceret Danmark, herunder også finansiering i ydre områderne.
3. Energirenovering af ældre huse og erhvervsbygninger
Ældre huse: Energimærkning er et godt udgangspunkt for vurdering af potentialet for energirenovering. Desværre det kun ca.30 % af husene i Middelfart Kommune som har et gyldigt energimærke. Af disse huse har har knap 1700 huse de dårligste energimærker (E,F,G). Men der er et stort mørketal for hvor mange af de ikke energimærkede huse, som også tilhører denne kategori. Samlet set er der ca. 10.000 huse af knap 15.000 huse i Middelfart Kommune fra 1978 og før - potentielt vil mange af dem være relevante ift energirenovering. Det foreslås at arbejde med to målgrupper ift energirenovering af ældre huse, nemlig de modne husejere, som har boet mange år i deres hus (uden måske at gøre så meget ved energirenovering) og så førstegangs-huskøberne, som formodes at være unge/yngre. Hovedaktørerne ift disse målgrupper ligger i tråd med aktiviteterne, som planlægges i Ejby-området, nemlig lokaludvalg, lokale ildsjæle/husejere, lokale håndværkere, ejendomsmæglere i tæt samarbejde med CoHeat projektet og Energistyrelsen/SparEnergi.
Ældre erhvervsbygninger: Der vurderes at være et betydeligt potentiale for energirenovering/energibesparelser i de ældre erhvervsbygninger i Middelfart Kommune. Der er dog ikke et samlet overblik pt. Der er et stort potentiale ift fokus på energibesparelser/renovering i forbindelse med, at de nye ESG afrapporteringskrav for virksomheder træder i kraft som del af årsrapportkravene. I første omgang er det de største virksomheder, som er omfattet, men det omhandler også underleverandører, og derfor også relevant for mange virksomheder i MK. Målgruppen er derfor bredt blandt virksomheder med erhvervsbygninger. Det er relevant at samarbejde tæt med Middelfart Erhvervscenter som hovedaktør sammen med Brobygning Middelfart og lokale håndværkere. Der ses også en potentiel mulighed for at benytte kommunens virksomhedstilsyn som en løftestang for at udbrede kendskab til hvor man kan søge information om energirenovering. Der er desuden løbende tilskudsordninger ift energibesparelser som virksomheder kan søge.
4. Varmeforsyning uden for fjernvarmeområderne
Selv om dækning af varmeforbrug i Middelfart Kommune i høj grad kan ske gennem fjernvarme, er der en række lokalsamfund, som ligger udenfor fjernvarmeområderne. Borgere i Fjelsted-Harndrup arbejder ihærdigt på at få etableret et fælles lokalvarmeanlæg, og andre lokalsamfund viser også interesse. Arbejdet med dette løftes primært gennem CoHeat EU-projektet, men arbejdet spiller direkte sammen med Masterplanen og arbejdet i ERU. Derfor tages det med som et indsatsområde.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget blev overordnet præsenteret for de fire hovedtemaer og blev så opdelt i fire arbejdsgrupper - en for hvert hovedtema.
Grupperne meldte følgende overvejelser tilbage til resten af udvalget:
Børn & Unge er vigtige - husk at de er meget digitale! Og de kikker ind i et langt (arbejds)liv.
Håndværkerne har en oplagt rolle ift at komme med forslag til nye (spare) tiltag, når de alligevel har kontakt til en kunde
Energimærkning/energirådgiver kan bruges mere proaktivt
Prøv at løft energirenovering til et højere niveau - fx gennem samarbejde med interesseorganisationen Synergi og få dem til at støtte konkrete eksempler
Tilskudsmuligheder er vigtige, men måske bedre som skattefradrag end som tilskud
Video og SoMe kan bruges mere aktivt. Mange henter information via google.
Kik på ESCO for virksomheder og brug de nye regler om ESG rapportering til at få flere virksomheder med. Tag fx kontakt til ABB for muligt samarbejde
Glem ikke at materialevalget har en stor betydning for klimaaftrykket af en energirenovering
Hvis termonet skal udbredes er der brug for klar lovgivning og for en professionel aktør, som bygger og driver anlægget. Der synes at være en business case - få den slags øjne på sagen
Potentiale i PPA (power purchase agreement) mellem VE anlæg og lokalsamfund nær anlægget. Det kan hjælpe termonet videre
Der er brug for statslån til energirenovering til ydreområderne, men vi må også acceptere at visse lokalsamfund efterhånden forsvinder. Dilemma i at skulle vælge hvilke der støttes og hvilke der ikke støttes
Indfør begrebet "byfornyelse" på landet.
Der arbejdes videre med disse input ift et udkast til masterplan.
Behandlingsplan
4. Konkrete aktiviteter til fremme af energirenovering
Sagsnummer: 2023-011534
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
På 7. ERU blev det diskuteret, hvordan udvalget kan fremme nogle konkrete (pilot) tiltag for at fremme husejernes interesse i at energirenovere. Diskussionerne er nu konkretiseret mere i detaljer til diskussion i ERU.
Forvaltningen foreslår
At ERU diskutere oplægget og kommer med bidrag til uddybning og indhold.
Sagsbeskrivelse
Formål: At få flere husejere til at energirenovere deres hus.
Målgrupper: 1) Modne husejere; 2) Unge/nye husejere. Gerne med en form for fokus på kvinder.
Tilgang:
a) Skiftende fokus på forskellige "årgange" af huse, fx 50'er, 60'er og 70'er huse.
b) Bruge eksemplets magt, gerne på en villavej, hvor man kan inspirere hinanden og snakke om erfaringerne med energirenovering.
c) Brede energirenovering ud, så det også handler om husets komfort, tidssvarende stand og udseende.
d) Test i et lokalområde ift at øge interesse for og dialog omkring energirenovering
Aktiviteter:
1) Udstilling på lokalt bibliotek om energirenovering generelt og specifikt fx 70'er hus
2) Besøg i hus som er moderniseret og energirenoveret i lokalområdet
3) Foredragsaften om modernisering og energirenovering af 70'er huse (fageksperter og husejer). På foredragsaften vil der også være mulighed for i mindre grupper at snakke om fx energitjek, eller hvilke støtteordninger der findes for husejere til energirenovering. Deltagerne inviteres til at være med i energitjek, som også deles med andre på en efterfølgende workshop.
Kommunikation:
Der kommunikeres via udstilling på biblioteket og lokalområdets hjemmeside/FB-side, samt via e-boks breve.
Tidsplan:
Udstilling og foredragsaften planlægges at finde sted i november 2023. Opfølgning med energitjek i november 2023/januar 2024. Opfølgende workshop i februar/marts 2023.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget faldt forslaget godt, og bad om at der skal kom gang i konkrete aktiviteter. Hvis Lokaludvalget ikke har ressourcer til at bidrage bør forvaltningen selv gennemføre aktiviteterne.