Referat for Folkeoplysningsudvalget møde den 26. august 2020
93. Billardklubben Nørre Aaby ansøgning om støtte
Sagsnummer: 2019-013717
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Billardklubben Nørre Aaby søger Folkeoplysningsudvalget om støtte til videreførelse af foreningens aktiviteter samt til igangsættelse af nye aktiviteter.
Forvaltningen foreslår
- At støtte Billardklubben Nørre Aaby på posten "Øvrige aktivitetsomkostninger" med 10.300 kr. fra lokaletilskudspuljen. Støtten udbetales først efter flytning til nye lokaler og ved tilsendt kvittering.
Sagsbeskrivelse
Siden medio 2018 har Billardklubben Nørre Aaby ikke kunne afholde aktiviteter i de af foreningen lejede lokaler. Foreningen aktiviteter har derfor midlertidig været afholdt i Ejby Billardklubs lokaler. Billardklubben Nørre Aaby forventer, at kunne igangsætte nye og eksisterende aktiviteter i løbet af 2020 i nye lejede lokaler i Nørre Aaby og søger derfor om økonomisk støtte til at kunne fortsætte som et aktivitetstilbud til borgerne i kommunen.
Billardklubben Nørre Aaby søger om 68.725 kr. til dækning af nedenstående:
- 19.050 kr. Lokaletilskud
- 1.000 kr. Driftsudgifter i 2020
- 6.900 kr. Gældsstyrelsen
- 21.775 kr. Flytteudgifter, med forbehold for, at DGI/DIF ikke forlænger udløbsfristen
- 20.000 kr. Øvrige aktivitetsudgifter
Ovenstående poster og udgifter uddybes i udleveret bilag til mødet.
Billardklubben Nørre Aaby har fået dækket 21.775 kr. hos DGI/DIF’s foreningspulje, men på grund af udløbsfristen risikere foreningen at skulle tilbagebetale beløbet til DGI/DIF’s foreningspulje. Skulle det lykkedes foreningen at få udskudt udløbsdatoen for fondsmidlernes anvendelse, vil foreningen returnere et af kommunen eventuelt udbetalt beløb til dækning af samme udgift.
Økonomi
Hvis de øvrige aktivitetsudgifter på 20.000 kr. beregnes efter lokaletilskudsreglerne og de senest indberettede medlemstal, vil Billardklubben Nørre Aaby kunne få 10.300 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Indstilling godkendt.
Behandlingsplan
94. Høring af budgetforslag 2021 - Folkeoplysningsområdet
Sagsnummer: 2020-011104
Sagsbehandler: Peter Wamberg
Præsentation
Direktionens budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022 -2024 er sendt i høring. Der gives derfor en orientering om budgetforslaget til Folkeoplysningsudvalget.
Forvaltningen foreslår
- At Folkeoplysningsudvalget på baggrund af orienteringen drøfter budgetforslaget og efterfølgende udarbejder høringssvar.
Sagsbeskrivelse
Direktionens budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022 -2024 er sendt i høring ved de høringsberettigede parter. Folkeoplysningsudvalget er høringsberettiget og kan således afgive høringssvar. Alle høringssvar bliver en del af grundlaget for de politiske drøftelser omkring budget 2021.
På mødet d. 26/8-20 gives en orientering om budgetforslaget for Folkeoplysningsudvalget.
Folkeoplysningsudvalgets medlemmer bedes være opmærksomme på, at fristen for indlevering af høringssvar er fredag d. 28/08/2020 kl. 10 - dvs. mindre end to dage efter udvalgets møde.
Medlemmerne bedes derfor på forhånd orientere sig i budgetforslaget, som findes på kommunes hjemmeside:
https://www.middelfart.dk/Om%20kommunen/Økonomi/Budget%202021/Budgetmappen%202021
Økonomi
Ingen
Høring
Folkeoplysningsudvalget er høringsberettiget og kan afgive høringssvar til Budget 2021 inden fredag d. 28/8-20 kl. 10. Høringssvar skal sendes til Trine.sorensen@middelfart.dk
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet.