Referat for Folkeoplysningsudvalget møde den 21. oktober 2020
95. HTUG, Motion i Dagtimerne og Motionscafeen søger om godkendelse af lokaler
Sagsnummer: 2020-014114
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
HTUG, Motion i Dagtimerne og Motionscafeen søger om godkendelse af lokaler til udbetaling af lokaletilskud i 2021.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender lokalerne som tilskudsberettiget.
Sagsbeskrivelse
Motion i Dagtimerne er en forening der har aktiviteter i Strib Fritids- og Aktivitetscenter. Fra næste år skal foreningen betale mere i leje ind hidtil, og de søge derfor om lokaletilskud. Foreningen har 227 medlemmer, hvor alle medlemmer er over 25 år. De vil i 2021 benytte hallerne ca. 567 timer samt salen i ca. 222 timer.
Motionscafeen er en forening der har aktiviteter i Ejby-hallerne. Foreningen har 93 medlemmer, hvor alle er over 25 år. Foreningen vil benytte hallerne ca. 50 timer i 2021.
Husby-Tanderup Ungdoms- og gymnastikforening (HTUG) ønsker at lave aktiviteter i den nye hal i Husby. Hallen forventes at stå færdig i slutningen af 2020. HTUG har 120 medlemmer, hvor 38 medlemmer er under 25 år. De forventer at benytte hallen i ca. 550. timer i 2021.
Efter 2020 satser og medlemstal 2020 vil kommunen skulle have betalt følgende i lokaletilskud:
- Motion i Dagtimerne: 182.053 kr.
- Motionscafeen: 17.950 kr.
- HTUG: 39.404 kr.
Økonomi
Lokaleudgiften vil belaste lokaletilskuds puljen med ca. kr. 235.407
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udsat til næste møde. Der ønskes en konsekvensberegning i forhold til lokaletilskudsmidlerne ved godkendelse.
Behandlingsplan
96. Middelfart Squash søger om godkendelse af lokaler som tilskudsberettiget
Sagsnummer: 2019-014178
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Middelfart Squash søger om godkendelse af lokaler i 2021 samt opstartshjælp til lokaleudgifter i sidste halvår af 2020.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender lokalerne til lokaletilskud 2021
- At udvalget giver lokaletilskud til lokaler i august-december 2020 efter lokaletilskudsprocenter 2020, under forudsætning af at der er resterende midler i lokaletilskudspuljen 2020.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Squash søger om godkendelse af lokaler til 2021. Deres aktiviteter forgår i Lillebælt sport og kultur i squash lokalerne. Foreningen forventer et timetal på ca. 1000 timer i 2021, med en tilskudsberettiget pris på ca. 136 kr.
Derudover søger Middelfart Squash om godkendelse af lokaleudgifter i 2020 for månederne august, september, oktober, november og december. I perioden august-december forventes et timetal på ca.550 timer, hvor de pr. måned betaler 2090 kr. I alt er det 10.450 kr.
Forvaltningen forslår at der laves en beregning efter de normale lokaletilskudsprocenter for 2020, når medlemstallet for 2021 er indberettet.
Økonomi
Lokaleudgiften vil belaste lokaletilskudspuljen 2020 med en maks. på 10.450 kr.
Lokaleudgiften vil belaste lokaletilskudspuljen 2021 med et maks. på 129.500 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Tilskud for 2020 godkendt.
Beslutning vedr. 2021 udsættes til næste møde, da der ønskes en konsekvensberegning jf. punkt 95.
Behandlingsplan
Tilskud for 2020 godkendt.
Beslutning vedr. 2021 udsættes til næste møde, da der ønskes en konsekvensberegning jf. punkt 95.
97. Ansøgnning - tilskud til samarbejde med Motivu
Sagsnummer: 2020-001345
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Ansøgning til FN Verdensmålspulje til samarbejde med kommunikationsfirmaet Motivu.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter ansøgningen
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har i samarbejde med DGI Fyn fået 2 forskellige tilbud fra kommunikationsfirmaet Motivu. Motivu er et firma der arbejder for at synliggøre foreningers aktiviteter med det formål at få flere potentielle medlemmer til at tilmelde sig en prøvetræning i foreningen.
- Tilbud 1: For 13.000 kr. kan Middelfart Kommune få 8 gavekort. Med et gavekort kan én forening få lavet en målrettet annoncering, med det formål at få potentielle medlemmer til at tilmelde sig en prøvetræning. Markedsføringen er igennem Motivu´s egen platform og på sociale medier og vil vare i 14 dage. Indkøbene af gavekortene skal ses som et forsøg på at hjælpe foreningerne i deres markedsføring. I første omgang kan de 8 gavekort anses som et test-projekt, hvorefter foreningerne eller kommunen kan købe flere gavekort hvis det er en succes.
- Tilbud 2: For 40.000 kr. kan foreningen indgå i et kommunesamarbejde med Motivu. Med et kommunesamarbejde laver Motivu markedsføring for alle kommunens foreninger, og stopper først når der har været 300 tilmeldt en prøvetræning.
Ved begge tilbud er det en forudsætning af foreningen selv ønsker at være med i projektet. Hvis de ønsker at være med, skal de sende en beskrivelse af deres hold, vedhæfte et billede/film af deres hold samt sige hvornår de har mulighed for at modtage nogle til en prøvetræning. Derefter sørger Motivu for resten.
Midlerne kan tages fra Puljen for FN´s Verdensmål, hvor den kan ligges under Bæredygtige byer og lokalsamfund - hermed også bæredygtige foreninger
Økonomi
Der resterer 30.000 kroner i puljen for FN verdensmål.
Høring
ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Ansøgning afvist.
Der ønskes en opfølgning på erfaringerne fra Assens og Svendborg.
Behandlingsplan
Ansøgning afvist.
Der ønskes en opfølgning på erfaringerne fra Assens og Svendborg.
98. Ansøgning til udviklingspuljen - Lillebælt Discgolf Klub
Sagsnummer: 2020-001345
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Lillebælt Discgolf Klub søger udviklingspuljen om støtte til igangsætning af nye aktiviteter
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter ansøgningen
Sagsbeskrivelse
Lillebælt Discgolf Klub er en nystartet klub der ønsker at fremme discgolf i Middelfart Kommune. De søger om tilskud på 25.000 kr. til 13 permanente kurve, 1 mobil kurv samt 60 discs de kan låne ud til skoleklasser, grupper, begyndertræning, sponsorer, og intro kurser.
Klubben og Middelfart Kommune arbejder på opsætning af kurve i Teglgårdsparken og i Staurby Skov.
Økonomi
Der resterer 11.000 kr. i udviklingspuljen.
Høring
ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Ansøgning godkendt. Midlerne tildeles fra puljen til FNs Verdensmål.
Behandlingsplan
Bilag
99. Ansøgning til udviklingspuljen - Middelfart Skateboard Forening
Sagsnummer: 2020-001345
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Middelfart Skateboard Forening søger om tilskud til at fuldende deres skatepark.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter ansøgningen
Sagsbeskrivelse
Middelfart Skateboard Forening søger om tilskud på 17.000 kr. til at fuldende deres skatepark. Midlerne skal bruges til indkøb af materialer til 2 ramper der koster henholdsvis 8.838,80 kr. og 7.622,40 kr.
Økonomi
Der resterer 11.000 kr. i udviklingspuljen.
Høring
ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Beslutning udsat til næste møde.
Behandlingsplan
Bilag
100. Ekstra puljen 2021 til folkeoplysende arbejde
Sagsnummer: 2020-014173
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Folkeoplysningsudvalget skal indstille til Børn- Kultur- og fritidsudvalget, hvordan ekstra puljen 2021 ønskes anvendt.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter anvendelsen af ekstra puljen 2021
Sagsbeskrivelse
Folkeoplysningsudvalget har i forbindelse med budgetforlig 2021 fået bevilget ca. 460.000 kr. til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter.
i 2019 er puljen anvendt til:
- Fripas - 100.000 kr.
- Kursuspuljen - 220.000 kr.
- Åben Skole Pulje - 70.000 kr.
- Pulje til FN Verdensmål - 70.000 kr.
Økonomi
Puljen er på 460.000 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget indstiller følgende anvendelse af ekstrapuljen i 2021 til BKF-udvalget:
- Fripas - 90.000 kr.
- Kursuspuljen - 200.000 kr.
- Åben Skole Pulje - 100.000 kr.
- Pulje til FNs Verdensmål - 70.000 kr.
Behandlingsplan
Folkeoplysningsudvalget indstiller følgende anvendelse af ekstrapuljen i 2021 til BKF-udvalget:
- Fripas - 90.000 kr.
- Kursuspuljen - 200.000 kr.
- Åben Skole Pulje - 100.000 kr.
- Pulje til FNs Verdensmål - 70.000 kr.
101. Udmøntning af 1,000 mio. kr. til fritidsområdet i 2021
Sagsnummer: 2020-014173
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Folkeoplysningsudvalget skal indstille til Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvordan den tilførte 1,000 mio. skal udmøntes i 2021.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter anvendelsen af den tilførte 1,000 mio. i 2021.
Sagsbeskrivelse
I budgetforliget 2018 blev der afsat 1.000 mio. kr. om året over 3 år. I den forbindelse blev det besluttet at benytte midlerne på følgende måde:
- 2018:
- Lokaletilskud 0,600 mio. kr.
Medlemstilskud 0,100 mio. kr.
Fritidskonsulent 0,300 mio. kr.
- Lokaletilskud 0,600 mio. kr.
- 2019:
- Lokaletilskud 0,700 mio. kr.
Medlemstilskud 0,100 mio. kr.
Fritidskonsulent 0,200 mio. kr.
- Lokaletilskud 0,700 mio. kr.
- 2020:
- Lokaletilskud 0,700 mio. kr.
Medlemstilskud 0,300 mio. kr.
- Lokaletilskud 0,700 mio. kr.
Sidenhen blev midlerne til fritidskonsulenten forskudt med 1 år, så de er blevet brugt i 2019 og 2020.
Folkeoplysningsudvalget skal drøfte hvordan den tilførte 1.000 mio. skal bruges i 2021.
Der er først afsat midler til en fritidskonsulent fra 2022, så derfor anbefaler forvaltningen at midlerne udmøntes på følgende måde i 2021:
- Lokaletilskud 0,750 mio kr.
- Fritidskonsulent 0,250 mio. kr.
Økonomi
Udmøntning af 1,000 mio. kr. 2021:
- Lokaletilskud 0,750 mio. kr.
- Fritidskonsulent 0,250. mio. kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget indstiller til BKF-udvalget følgende udmøntning for 2021:
- Lokaletilskud - 700.000 kr.
- Medlemstilskud - 300.000 kr.
Behandlingsplan
Folkeoplysningsudvalget indstiller til BKF-udvalget følgende udmøntning for 2021:
- Lokaletilskud - 700.000 kr.
- Medlemstilskud - 300.000 kr.
Udvalget godkender forvaltningens indstilling med følgende beløb:
Lokaletilskud 0,650 mio. kr.
Medlemstilskud 0,100 mio. kr.
Fritidskonsulent 0,250 mio. kr.
102. Ændringer i vedtægter for folkeoplysningsudvalget
Sagsnummer: 2019-005143
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Folkeoplysningsudvalget har drøftet og reviderede vedtægterne for folkeoplysningsudvalget.
Forvaltningen foreslår
- At reviderede vedtægter sendes til godkendelse i byrådet.
Sagsbeskrivelse
Folkeoplysningsudvalget har på møde 26. februar 2020 drøftet ændringer i deres vedtægter. På mødet blev følgende ændringer forslået:
- Navneændring fra folkeoplysningsudvalg til fritidsråd.
- I stedet for at udpege en personlig stedfortræder, udpeges der suppleanter på gruppe niveau. Dvs. der fx ved idrætsforeningerne vælges en 1,2, 3 og 4 suppleant, fordelt efter antal stemmer.
- Følgende fjernes: Der udpeges 1 medlem fra forsamlingshusene som tilforordnet.
De reviderede vedtægter er vedhæftet, hvor ændringerne er understreget.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Jens Backer Mogensen og Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
103. Samlingssteder - nye retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler
Sagsnummer: 2019-003705
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Nye retningslinjer for udlån af kommunale lokaler har været sendt i høring ved relevante parter.
Forvaltningen foreslår
- At forslaget om nye retningslinjer sættes til godkendelse i Byrådet.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har udarbejdet nye retningslinjer, i forbindelse med Byrådet ønske om, at kommunale lokaler lettere kan bruges som samlingssteder.
De nye retningslinjer har afledt følgende ændringer:
- Der kan ske vederlagsfrit udlån til øvrige foreninger, brugergrupper, borgerinitiativer og fællesskaber.
- Godkendelse af aktivitet kan ske af institutionsleder eller brugerbestyrelser.
- Ved udlån af lokaler direkte gennem en kommunal institution er det institutionsledelsens ansvar, at retningslinjerne for udlån af lokalerne er overholdt.
- Udlån til støtteforeninger med baggrund i almennyttig forening.
- Grundejerforeninger, beboerforeninger og foreninger med private særlige interesser som fx antenneforeninger og kolonihaveforeninger henvises som udgangspunkt til private samlingssteder, kan dog i særlige tilfælde (fx den årlige generalforsamling) booke kommunale lokaler mod betaling.
- Kommunale ansatte kan ikke låne eller leje kommunale lokaler til private formål.
- Udlån af kommunale lokaler kan overdrages til frivilligcenter og brugerbestyrelser.
- Tilføjede bilag med oversigt over lånemuligheder, ansvar og tilsyn, samt en skabelon til registrering af udlån til ikke folkeoplysende foreninger og andre brugergrupper.
Høringssvar
Retningslinjerne har været sendt i høring og indkomne svar er vedhæftet som bilag.
Der er i alt indkommet 14 høringssvar.
Generelt er høringssvarende positive over de nye retningslinjer. Seks høringssvar ser positivt på formålet med at åbne lokalerne for lokalsamfundet.
Fem ud af 11 af høringssvarene fra de kommunale institutioner beskriver bekymring om dækning af de øgede udgifter til det forventede øgede forbrug af lokalerne. Dertil beskriver de en bekymring for varetagelsen af den administrative opgave blandt institutionens medarbejdere.
Handicaprådet ønsker, at handicaporganisationerne har førsteret til de lokaler, der er handicapvenlige.
Forslag til sproglige ændringer
Økonomi
Der må forventes et øget forbrug af kommunens lokaler og derved også et øget forbrug af vand, varme og el samt rengøring og servicehjælp.
Høring
Retningslinjerne har været sendt i høring i perioden 8. til 22. januar blandt følgende
høringsparter:
- Ældrerådet
- Handicaprådet
- Frivilligcentret
- Kommunale institutioner
- Teknik og Miljøforvaltningen
Retningslinjerne har efterfølgende været sendt i hørring blandt skoler og dagtilbud i perioden 3. oktober til 1. oktober.
Klima & bæredygtighed
Et øget forbrug af vand, varme el med videre kan have en afledt negativ effekt på klimaet.
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Kim Lund deltog ikke i sagens behandling.
Retningslinierne evalueres og forelægges ultimo 2021.
Jens Backer Mogensen og Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler i Middelfart Kommune
Høringssvar fra de kommunale institutioner
Høringssvar Frivilligcenter Middelfart
Høringssvar Skolebestyrelsen på Strib Skole
Høringssvar Båring Skoles fællesbestyrelse
Høringssvar Gelsted børneunivers MED-udvalg og fællesbestyrelse
Høringssvar Børnehuset Chili bestyrelsen
Høringssvar Børnehuset Chili Personale
Høringssvar Vestre Skoles MED-udvalg
Høringssvar Vestre Skoles Skolebestyrelse
Høringssvar Børnehuset Nørre Aaby - Søstjernen
Høringssvar Fjelsted Harndrup Børneunivers
104. Kultur- og Fritidsstrategi
Sagsnummer: 2020-002502
Sagsbehandler: Peter Wamberg
Præsentation
Proces og formål for ny Kultur- og Fritidsstrategi.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter oplæg til formål og proces for ny strategi på kultur- og fritidsområdet.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune skal have en Kultur- og Fritidsstrategi der kan sætte retning og ambitioner for det gode fritids- og kulturliv.
Formålet er at skabe en fælles strategi, der beskriver hvordan kommunen kan sætte rammerne, og hvordan foreninger og frivillige skaber indholdet i et rigt kultur- og fritidsliv. Derfor skal strategien spørge, hvordan kommune og kultur- og fritidsliv kan samarbejde om at skabe oplevelser, livskvalitet og fællesskaber for børn, ældre og alle midt imellem.
For at nå dertil, er der i efteråret igangsat en inddragende proces med en lang række aktører fra fritids- og kulturlivet. Denne proces sker i to faser. Første fase har de indledede drøftelser af strategiens fokusområder. Anden fase sker efter strategien er godkendt af Børn, Kultur og Fritidsudvalget, når strategiens ambitioner skal omformes til handlinger.
Det forventes at første udkast til strategien ligger klart ved udgangen af året.
Oplæg til drøftelse af formål og proces fremlægges på udvalgsmødet.
Økonomi
Intet
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet