Referat for Fritidsrådet møde den 03. november 2022
Endelige afregning af lokaletilskud 2021
Sagsnummer: 2020-014114
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid har gennemgået regnskaber fra foreninger der har modtaget a conto lokaletilskud for 2021.
Forvaltningen foreslår
- At rådet tager afregningskemaet til orientering
- At de foreninger der endnu ikke har fået gennemgået deres regnskab, max. kan få udbetalt deres a conto tilskud, efter endelig gennemgang af deres regnskab.
Sagsbeskrivelse
Fritid har gennemgået foreningernes regnskaber for 2021, dog mangler der gennemgang af 3 regnskab pga. manglende indsendelse af regnskab og/eller materiale.
Egne/lejde lokaler:
Fritid har ved gennemgangen af egne/lejde lokaler rettet en del af foreningens benyttelsestimer op til det forventet timetal for 2021, da foreningerne havde afholdt langt mindre timer pga. corona. Den fast aftale vedr. Golfklubben er også indarbejdet.
Der mangler gennemgang af 3 regnskaber:
- 1 mangler at aflevere regnskab og bilag - beregningen er sat ind med a conto tilskuddet
- 1 mangler at aflevere bilag - beregning er sat ind med a conto tilskuddet
- 1 mangler af aflevere regnskab, men timer og udgifter ang. lokaletilskud er oplyst af Lillebæltshallen, så oplysningerne er indarbejdet i afregningsskemaet.
Men indarbejdelse af ovenstående er der en samlet tilbagebetaling på 143.509 kr.
Ridehaller:
Der har ikke været udbetalt a conto lokaleudgifter til området.
Benyttelse i selvejende haller i Middelfart kommune:
Fritid har ved gennemgang af haller indarbejdet de timer som under corona er udbetalt direkte til hallerne, så faktiske timer indeholder både coronatimer og foreningens timer. Samlet er der brugt 474 timer mindre end forventet.
Men indarbejdelse af ovenstående, er der en samlet tilbagebetaling på 161.041 kr.
Økonomi
Intet
Høring
Intet
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til orientering og der udbetales ikke ekstra tilskud til foreninger, der ikke pt har afleveret regnskab for 2021.
Behandlingsplan
Bilag
Afregning af undervisningstilskud 2021
Sagsnummer: 2022-003261
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid fremlægger det samlede resultat af aftenskolernes regnskab for 2021 samt fordeling af de tilbageførte midler.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet tager afregningskemaet til orientering
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har gennemgået aftenskolernes regnskaber og der er en tilbagebetaling på 189.736,20 kr. på undervisning, ligeledes er der en tilbagebetaling på 20.691,82 kr. på 10% midlerne.
Forvaltningen har lavet en procentvis ekstra fordeling i henhold til retningslinjerne, så tilbageførte midlerne bliver procentvis tilført de aftenskoler, der har haft merudgifter. Efter ekstra fordeling er der 130.751,01 kr. tilbage fra undervisningsområdet, som skulle medregnes i næste års tildeling i henhold til retningslinjerne.
Normalt ville der ikke ske ekstra fordeling på 10% midlerne, og der vil være 20.691,82 kr. i tilbagebetalinger. 1 aftenskole har bedt om overførsel på de 3.000 kr. som de kan i henhold til retningslinjerne.
Fritid har igen i år valgt, at beregne en ekstra fordeling til de 3 aftenskoler, som har haft ekstra udgifter på ialt 52.13,62 kr., og derved benyttes nogle at de resterende mider fra undervisning.
Samlede tilbagebetaling for både undervisning og 10% midler er derfor 99.309,21 kr. som ville skulle medregnet i næste års tildeling, i henhold til retningslinjerne.
Økonomi
Intet
Høring
Intet
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til orientering
Behandlingsplan
Bilag
Udmøntning af 1 mio. kr. til fritidsområdet i 2023
Sagsnummer: 2022-015426
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet skal indstille til Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvordan den tilførte 1 mio. kr. skal
udmøntes i 2023.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet indstiller at 1 mio. kr benyttes til lokaletilskud i 2023.
Sagsbeskrivelse
I budgetforliget 2023 er der afsat 1 mio. kr. til fritidsområdet. Fritidsrådet skal derfor
indstille til Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvordan den tilførte 1 mio. kr. skal bruges i 2023.
Der har været tilført 1 mio. kr. til fritidsområdet siden 2018, der er blevet brugt til Lokaletilskud, medlemstilskud og fritidskonsulent. I 2022 blev der afsat 1 mio. kr til lokaletilskud 2022. Begrundelsen for beslutningen, var et ønske om at opretholde det niveau, som tilskuddet har ligget på de seneste år.
2023 bliver et usikkert år med stigende energipriser, lejepriser og lign. Forvaltningen indstiller derfor igen i 2023 at afsætte 1 mio. kr. til lokaletilskud. De ekstra midler giver mulighed for at opretholde det niveau, som tilskuddet har ligget på de seneste år.
Til januar mødet vil forvaltningen præsentere et samlet økonomisk overblik på området.
Økonomi
Der er afsat 1 mio. kr. til fordeling på Fritidsområdet i 2023.
Høring
Intet
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt. Fritidsrådet indstiller ligeledes, om midlerne ikke fast fremover skal ligge i budget for lokaletilskud.
Behandlingsplan
Fordeling af ekstrapuljen til folkeoplysende arbejde i 2023
Sagsnummer: 2022-015426
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet skal indstille til Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvordan ekstrapuljen til folkeoplysende arbejde ønskes anvendt i 2023.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet indstiller Fritid og Fællesskabers forslag for fordeling af ekstrapuljen til folkeoplysende midlerne 2023
Sagsbeskrivelse
Fritidsrådet har i forbindelse med budgetforlig 2022 fået bevilget 471.000 til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter.
Forvaltningen forslag til fordeling i 2023:
- 100.000 - Fripas
- 100.000 - Åben Skole pulje
- 25.000 - Udviklingspulje
- 200.000 - Kursuspulje
- 50.000 - Til øvrige udviklingsprojekter
Udviklingspuljen har allerede 54.000 kr. og vil med forvaltningens forslag blive på 79.000 kr. i
alt.
Kursuspuljen har allerede 285.000 kr. og vil med forvaltningens forslag blive på 485.000 kr.
I 2022 er puljen anvendt til
- 100.000 - Fripas
- 100.000 - Åben Skole pulje
- 25.000 - Udviklingspuljen
- 70.000 - Kursuspuljen
- 175.000 - Medlemstilskud
Opgørelse og faktiske brugte midler i 2022
- Fripas: 70.000 (10 nye ansøgninger i uge 42/43)
- Åben Skole pulje: 42.700
- Udviklingspulje: 14.300
- Kursuspuljen: 70.000
- medlemstilskud: 175.000
Økonomi
Ekstrapuljen er på 475.000 kr. i 2023.
Høring
Intet
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Ansøgning til Udviklingspuljen - Middelfart Padel Society
Sagsnummer: 2022-000429
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Middelfart Padel Society søger udviklingspuljen til en boldkanon
Forvaltningen foreslår
- At fritidsrådet bevilger 22.000 til Middelfart Padel Society.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Padel Society søger om 22.000 kr. til en boldkanon.
Foreningen Vi vil gerne kunne holde flere unge mennesker igang i løbet af deres træning. Ved at indkøbe en boldkanon, kan de holde flere unge mennesker igang, da det ikke vil være nødvendigt der står en fysisk og skyder bolde afsted. Man vil i stedet for 4 på en bane, kunne være 6 der trænes på samme tid af en boldkanon. Boldkanonen ville kunne bruges i alle træningspas, og vil derfor kunne øge antallet af unge til træning.
Forvaltningen forslår at bevilge 22.000 kr. til en boldkanon. Boldkanonen giver foreningen muligheder for at udvide deres hold, og derigennem kunne træne flere børn. Foreningen har på kort tid fået 40 medlemmer (børn og unge), og har store ambitioner om at tiltrække flere børn/unge.
Økonomi
Der resterer 64.700 kr. i udviklingspuljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet godkender et tilskud på max. 16.500 kr. svarende til max 75% af udgiften.
Behandlingsplan
Bilag
Kulturministeriets projekt: Befri foreningslivet for bureaukratisk bøvl
Sagsnummer: 2021-014443
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Kulturministeriet har lavet en undersøgelse af de benspænd der er for foreningslivet.
Forvaltningen foreslår
- At sagen tages til orientering
Sagsbeskrivelse
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har lavet en række undersøgelser af bureaukrati i foreninger. Målet er at lempe de byrder, der dræber gejsten hos de frivillige og skræmmer dem væk.
Spørgeskemaet er sendt ud til 10.000 foreninger, hvor ca. 2.400 har besvaret. Størstedelen af de frivillige, som har svaret på Kulturministeriets undersøgelse, bruger mellem 0 og 5 timer om ugen på administrativt arbejde i foreningen.
I undersøgelsen svarer 46 procent, at de inden for det seneste år har gjort sig overvejelser om at stoppe som frivillige. 51 procent af de 46 procent angiver, at for meget administrativt arbejde er en af årsagerne til, at de overvejer at stoppe, mens 39 procent angiver manglende tid.
Præcist hvilke krav, love og regler, foreningerne oplever som den største byrde, fremgår ikke af undersøgelsen. Respondenterne nævner både folkeoplysningsloven, bankers regler, børneattestloven, GDPR, tilskud fra kommuner, medlemsregistrering, tilladelser i forbindelse med afholdelse af events, interne retningslinjer fra idrætsorganisationer med videre.
I Kulturministeriets undersøgelse fremhæver mange, at mødet med bankerne er en kilde til bøvl og papirarbejde. DGI forventer, at Finanstilsynet i løbet af efteråret offentliggør en ny vejledning til bankerne om, hvordan mødet mellem banker og foreninger bliver enklere.
Nogle af de gennemgående forslag i undersøgelsen
- At det gøres lettere at ansøge om tilskud hos kommuner og organisationer
- At tildelingen af lokaler gøres mindre administrativt tung.
- At det gøres lettere at honorere frivillige.
- At medlemsregistrering gøres lettere.
- At der gives vejledning til administrativt arbejde.
- At ansøgningsprocessen ved afholdelse af arrangementer gøres nemmere.
- At hvidvaskreglerne lempes for foreninger.
Økonomi
Intet
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til orientering.
Fritidsrådet vil gerne have en temadrøftelse med tema: Administrationssystemer og digitalisering.
Behandlingsplan
Fritidsrådets møderække 2023
Sagsnummer: 2021-014443
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritid fremsender forslag til Fritidsrådets møderække 2023
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet godkender møderækken
Sagsbeskrivelse
Fritid fremsender nedenstående forslag til møderække 2023
- Torsdag. d. 19. januar 2023
- Torsdag. d. 20. april 2023
- Torsdag. d. 1. juni 2023
- Torsdag. d. 24. august 2023
- Torsdag. d. 26. oktober 2023
- Torsdag. d. 7. december 2023
- Møderne afholdes fra kl. 16:15-18:15
Besøgs runde:
- Nørre Aaby geografisk
- Vandsport
- Haller
- Spejdere
- Skaterne
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Ekstra til besøgsrunde: Aftenskolerne, kulturforeningerne