Referat for Fritidsrådet møde den 19. januar 2023
28. Kursustilskud 2023
Sagsnummer: 2022-014110
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid har fordelt kursustilskud for foreningers instruktør og lederes deltagelse i kurser for perioden 01.11.2021 til 31.10.2022.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet tager fordelingen til orientering
Sagsbeskrivelse
Fritid fremlægger fordelingen af kursustilskud på baggrund af indkommende ansøgninger.
Fordelingen er foretaget efter retningslinjerne, hvor der ydes tilskud til de enkelte foreninger, på grundlag af kursus- og transportudgifter maks. 2.500 kr. pr. person pr. år. Hvis budgettet ikke kan holde vil udgifterne blive procentvis nedskrevet til overholdelse af budgetrammen.
Fordelingen vil senest blive uddelt på møde.
Økonomi
Den budgetafsatte ramme for 2023 til området er på 1.679.592 kr. Ifølge retningslinjerne skal der afsættes 15% af rammen til kursustilskud svarende til 251.939 kr. Derudover er det tilført 200.000 kr. således at rammen i år er 451.939 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til orientering
Behandlingsplan
29. Medlemstilskud 2023
Sagsnummer: 2022-014076
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid har fordelt medlemstilskud 2023 efter indsendte ansøgninger fra folkeoplysende foreninger.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet tagee fordelingen til orientering.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen fremlægger fordelingen af medlemstilskud for 2023 på grundlag af indkomne ansøgninger.
Fordelingen vil senest blive uddelt på møde.
Økonomi
Den budgetsatte ramme for 2023 til området er på 1.679.592 kr. Ifølge retningslinjerne skal der afsættes 85% af rammen til medlemstilskud svarende til 1.427.653 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til orientering. Tilskuddet pr. medlem udgør 234 kr. i 2023.
Behandlingsplan
30. A conto lokaletilskud 2023
Sagsnummer: 2022-014112
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid fremlægger forslag til fordeling af a conto lokaletilskud 2023, efter ansøgninger fra foreninger med deres forventede udgifter til 2023.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet godkender forslaget.
Sagsbeskrivelse
Lokaletilskudsberegningerne er opdelt i 3 grupperinger:
Egne og lejede lokaler
Ridehaller
Selvejende haller
Egne og lejde lokaler
I kommunes retningslinjer stå der at procentsatserne for lokaletilskud for ovenstående område er 95% for medlemmer under 25 år og 30% for medlemmer over 25 år, samt at procentsatserne kan ændres, hvis der ikke er budgetdækning.
Der er givet afslag til KIF Middelfart gymnastiks ansøgning til benyttelse af mødelokaler, da kommunen ikke har problemer med at stille mødelokaler til rådighed.
Ridehaller
I kommunes retningslinjer stå der at procentsatserne for lokaletilskud for ovenstående område er 80% for medlemmer under 25 år og 10% for medlemmer over 25 år.
Selvejende haller
I kommunes retningslinjer stå det at foreninger der benytter de selvejende haller, skal afregnes i henhold til takstblad, for antal medlemmer over og under 25 år. Fritid vil bruge overførte midler fra andre områder til udregning af takster for 2023.
Økonomi
Den samlede ramme til lokaletilskud i 2023 er på 4.887.679 kr.
Derudover er der tilført rammen 1 mio. fra mio.puljen, som er indregnet i forslaget til a conto lokaletilskud.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt. Tilskudsprocenten for egne/lejede lokaler sættes til 90 % og 25 %. De øvrige procenter og timepriser fastholdes uændret.
Behandlingsplan
31. Undervisningstilskud 2023 - Aftenskoler
Sagsnummer: 2022-014117
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Ni aftenskoler har ansøgt Middelfart Kommune om tilskud til voksenundervisning 2023.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet godkender forslaget
Sagsbeskrivelse
Tilskud til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven er fordeles efter gældende regler i Middelfart Kommune.
Tilskuddet bliver beregnet procentvis efter afholdte lønudgifter i seneste godkendte regnskab. Til beregning af tilskud til 2023 benyttes regnskab 2021.
LOF Vestfyn har i 2021 ikke afholdt lønudgifter og Foreningen Magnus Opus er nyoprettet begge med et forventet udgiftsniveau på omkring 30.000-40.000 kr.
Begge aftenskoler har administrationen sat til max. tilskuddet på 10.000 kr.
I henhold til retningslinjerne vil nye aftenskole max. kunne få udbetalt et tilskud på 10.000 kr. det første år.
Økonomi
Puljen til undervisningstilskud 2023 er på 1.057.561 kr.
Sammensat fra budget 958.252 kr. samt et overført tilskud fra 2022 på 99.309 kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Bilag
32. Ansøgning om ekstra lokaletilskud til benyttelse i varmvandsbassin
Sagsnummer: 2022-005364
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
GOK Middelfart ansøger om ekstra tilskud til lokaleudgifter 2023 i varmvandsbassin.
Forvaltningen foreslår
- At fritidsrådet bevilger 160 kr. pr. time i lokaletilskud 2023, for benyttelse af Varmtvandsbassin.
Sagsbeskrivelse
GOK Middelfartansøger om ekstra lokaletilskud på minimum 50 kr. pr. time til deres benyttelse i varmvandsbassin. Foreningen har en lokaleudgift på 579 kr. pr. time og forventer at undervise i alt omkring 400 timer i 2023.
Foreningen afholder almene hold med 9 kursister i gennemsnit. Foreningen har svært ved, at få det til at løbe rundt og er bange for, hvis de hæver prisen, at de vil miste yderligere kursister. De mener de underviser en sårbar gruppe, som har behov for undervisningen og det store frafald de har haft de sidste par år tillægger de prisen for holdene.
Middelfart kommune yder som hovedregel ikke lokaletilskud til aftenskoleundervisning, da man har den holdning, at man kan anvise kommunale lokaler. Middelfart kommune har dog ikke et varmvandsbassin, hvorfor der ydes et lokaletilskud på 110 kr. pr. time efter lovens minimum regler.
Foreningen vil med 400 timer få et tilskud på 44.000 kr, og en forhøjelse med 50 kr. pr. time til i alt 160 kr. pr. time vil udløse et yderliget tilskud på 20.000 kr.
I 2022 besluttede Fritidsrådet at hæve lokaletilskud til varmtvandsbassiner til 160 kr. pr. time. Administrationen forslår ligeledes at hæve tilskuddet til 160 kr. pr. time i 2023.
Økonomi
Der er ikke afsat budget til afholdelse af lokaleudgifter til aftenskoler, men midlerne kan findes inden for rammerne.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Bilag
33. Moderniseringspulje 2022, 2. ansøgningsrunde
Sagsnummer: 2022-005150
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Der er indkommet 4 ansøgninger til 2. ansøgningsrunde i puljen til modernisering af idrætsfaciliteter i 2022.
Forvaltningen foreslår
- At fritidsrådet afgiver høringssvar til Børn, Kultur og Fritidsudvalget
Sagsbeskrivelse
Moderniseringspuljen er en anlægspulje, der har til formål at modernisere og nytænke idrætsfaciliteter/aktivitetscentre i Middelfart Kommune, for at fremme idræts og bevægelsesområdet. Børn, Kultur og Fritidsudvalget har godkendt en 2. ansøgningsrunde for Moderniseringspuljen 2022.
Puljens kriterier:
-
At moderniseringen skaber nye aktiviteter eller udvikler eksisterende aktiviteter, som vil gavne mange borgere - enten lokalt eller via et stort potentielt opland.
-
At kommunens investering i modernisering og udvikling af fritidsfaciliteten giver mulighed for nye og eksisterende aktivitetstilbud, der øger aktivitetsniveauet i faciliteten.
-
Om der er etableret samarbejder med andre lokale faciliteter og/eller foreninger i og omkring faciliteten.
-
At nye faciliteter i videst muligt omfang integreres i eksisterende faciliteter.
-
Hvorvidt projektet er innovativt og nytænkende.
-
Graden af medfinansiering og/eller ekstern finansiering.
I 2. ansøgningsrunde er der indkommet 4 ansøgninger. Der er i alt søgt for 1.278.562 mio. kr. med en samlet finansieringsbudget på 1.829.562 mio. kr. Der er vedhæftet 2 bilag. Ét bilag med en samling af alle ansøgninger i et dokument. Og ét bilag med en samlet oversigt over alle ansøgninger, hvor der fremgår indstillinger fra forvaltningen og fritidsrådet.
I forbindelse med ansøgning nr. 4 er der blevet lavet en halanalyse, for at se på standen af halgulv for alle selvejende institutioner. Resultaterne af halanalysen vil blive fremlagt til mødet.
Fritidsrådet skal lave en vurdering af ansøgningerne og sende kommentarer til videre beslutning i Børn- Kultur og Fritidsudvalget.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet anbefaler med de faldne bemærkninger at støtte alle 4 projekter.
Behandlingsplan
Bilag
34. Drøftelse af Fritidspas
Sagsnummer: 2023-000511
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritidsrådet har afsat 100.000 kr. til fritidspas i 2023. Kriterier og procedurer skal fastlægges.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter kriterier og procedurer for fritidspas 2023.
Sagsbeskrivelse
Fritidsrådet har afsat 100.000 kr. til fritidspas i 2023. i 2022 blev der givet 89 fritidspas og brugt for i alt 68.855 kr. Der blev givet 3 afslag, da personen allerede havde fået et fritidspas i 2022.
Med et fritidspas kan børn og unge i alderen 0-17 år få op til 1.000 kr. pr. år til nødvendigt udstyr og kontingent i en godkendt folkeoplysende forening i Middelfart Kommune.
Fritidspasset gives til børn og unge:
-
I alderen 0-17 år - der er mulighed for, at Folkeoplysningsudvalget kan dispensere for alder
-
som af økonomiske årsager er forhindret i at deltage i fritidsaktiviteter,
-
hvis fritidsaktiviteten gør, at barnet eller den unge kan styrke sine sociale relationer og kompetencer,
-
og som ikke i forvejen deltager i en fritidsaktivitet.
Formålet med støtten er, at:
-
Sikre barnet eller den unge et liv på lige vilkår med jævnaldrende.
-
Styrke barnets eller den unges tilknytning til lokalmiljøet.
-
Skabe mulighed for gode og sunde relationer og venskaber.
Fritidsrådet skal drøfte om der skal laves nogle ændringer i kriterier eller procedurer. Det kunne fx være ændringer i procent vi giver, modydelser, begrænse antallet pr. forening osv.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet ønsker at forvaltningen undersøger muligheden for at gøre proceduren mindre administrationstung for ansøger.
Fritidsrådet diskuterede muligheden for at sætte mere fokus på fritidspas. De forslog forvaltningen at undersøge hvordan de kan markedsføre fritidspas mere og bedre.
Behandlingsplan
35. Drøftelse af kriterier og procedurer for udviklingspuljen 2023
Sagsnummer: 2022-015426
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet har 79.000 kr. til udviklingspuljen. Kriterier og procedurer skal fastlægges.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter kriterier og procedurer for Udviklingspuljen.
- At udvalget øremærker 30.000 kr. til sommerferieaktiviteter.
Sagsbeskrivelse
Formålet med Udviklingspuljen er at skabe medborgerskab og støtte udviklingen af et varieret fritidsliv i Middelfart Kommune. Udviklingspuljen havde i 2022 6 ansøgninger hvor der blev brugt for 56.250 kr.
Tilskuddet kan gå til:
-
Opstart af nye foreninger, som endnu ikke har opnået tilskud.
-
Opstart at nye aktiviteter i foreninger, som ikke hidtil har været en del af foreningens udbud af aktiviteter.
-
Gennemførelse af nye projekter, der ikke nødvendigvis er forankret i eksisterende foreninger, men som har til hensigt at skabe nye aktiviteter i kommunen.
-
Afvikling af arrangementer, der har til formål at tiltrække nye medlemmer til foreningerne.
-
Gennemførelse af partnerskabsprojekter, som har til hensigt at løfte konkrete kommunale opgaver eller skabe nye aktiviteter i kommunen.
Der kan gives tilskud til:
-
Rekvisitter til aktiviteten
-
Løn
-
Honorarer til undervisere/trænere /foredragsholdere/ projektkoordinatorer
Tilskuddet kan dog ikke overstige 50% af det total udgift af ovenstående.
Frem mod sommeren 2023 sætter Fritid og Fællesskaber fokus på sommerferieaktiviteter i samarbejde med Middelfart Ungdomsskole. I den forbindelse bliver der fx lavet en fælles markedsføring af alle sommerferieaktiviteter. Administrationen forslår derfor at øremærke 30.000 kr. fra udviklingspuljen til sommerferieaktiviteter. Ansøgningerne skal dog stadig leve op til udviklingspuljens kriterier, og støtter derfor kun tiltag der har et nyt element.
Økonomi
Fritidsrådet har afsat 79.00 kr. til udviklingspuljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet øremærker 30.000 kr. til sommerferieaktiviteter i udviklingspuljen.
Drøftelse af kriterier og procedure genoptages til næste møde
Behandlingsplan
Bilag
36. Drøftelse af kriterier og procedurer for Åben Skole Puljen 2023
Sagsnummer: 2022-005679
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet har 100.000 kr. til Åben Skole Puljen 2023. Kriterier og procedurer skal fastlægges.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter kriterier og procedurer for Åben Skole Puljen
Sagsbeskrivelse
Puljen skal fremme samarbejdet mellem skoler og foreninger om sundhedsfremmende idræts- og motionstiltag.
Der kan ydes tilskud til:
-
Aflønning af instruktører/undervisere (maks. 200 kr. pr. undervisningslektion)
-
Udarbejdelse af undervisningsmateriale.
-
Omkostninger til undervisningsrekvisitter.
-
Foreningens koordinering - må dog som udgangspunkt kun udgøre maksimum 10% af det samlede ansøgte beløb.
-
Større forløb i samarbejde med andre foreninger.
Puljen havde i 2022, 11 ansøgninger og der blev i alt bevilget for 146.380 kr.
Fritidsrådet har haft Åben Skole Puljen i 2 år, og har nu fået erfaring med hvilke ansøgninger der kommer ind. Fritidsrådet kan derfor overveje om der skal laves nogle ændringer i kriterierne. Skal der fx sættes en begrænsning på hvor meget man kan få eller hvor mange gange man kan få fra puljen.
Økonomi
Fritidsrådet har afsat 100.000 kr. til Åben Skole Puljen 2023
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget drøftede kriterier og procedurer, uden at lave ændringer.
Behandlingsplan
Bilag
37. Ansøgning Åben Skole Pulje - Middelfart Skateboard forening
Sagsnummer: 2022-005679
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Middelfart Skateboardforening søger om støtte til et åben skole forløb.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet bevilliger 9.000 kr. til Middelfart Skateboardforening
Sagsbeskrivelse
Middelfart Skateboardforening søger om støtte på 11.000 kr. til skateboarding som valgfag. Valgfaget udbydes for 9. klasse på Lillebæltsskolen, Vestre Skole, Østre skole og Hyllehøjskolen.
Foreningen søger om støtte til skateboards (5.000 kr.), 2 støvsugere (2.000 kr.) samt instruktørløn (4.000 kr.)
Forvaltningen forslår at bevilge 9.000 kr. da ansøgningen ligger inden for puljens kriterier. Det vurderes dog at støvsugere ikke ligger inden for puljens kriterier.
Økonomi
Der er i 2023 afsat 100.000 kr. til Åben Skole Puljen 2023.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Bilag
38. Unge i aktive fællesskaber
Sagsnummer: 2022-013460
Sagsbehandler: Sara Lund Jensen
Præsentation
Orientering om arbejdet med indsatsen "unge i aktive fællesskaber"
Forvaltningen foreslår
- At fritidsrådet tager sagen til orientering
Sagsbeskrivelse
På Fritidsrådets møde. d. 25 august 2022, blev det drøftet hvilke temaer fritidsrådet gerne vil fokusere på i de kommende år. Her var første prioriteringen: Flere med i fællesskaber, fællesskaber for unge og flere oplevelser. I forlængelse af fritidsrådets prioritering fremlægges noget af det arbejde administrationen har planlagt for at få flere unge ind i fælleskaber.
I forbindelse med §17, stk 4 arbejde med mental sundhed for unge er der lavet en indsats kaldet "Unge i Aktive fællesskaber".
Formålet er at igangsætte nye handlinger i samarbejde med foreningslivet og de unge, så flere unge bliver en del af aktive fællesskaber. Det kan både være i nye og eksisterende fællesskaber. Målgruppen er 15-25 år og indsatsen fortsætter i hele 2023.
Nogle af de konkrete prøvehandlinger
- Lav nye tilbud der hvor de unge er – ex. på Middelfart Gymnasium og FGU
- Arbejde med formidling og kommunikation til de unge. fx Motivo.
- Lave et udbud, hvor vi målrettet til foreningerne giver tilskud til konkrete indsatser for unge, f.eks. begynderhold.
- I samarbejde med de selvejende haller arbejde med hvordan det kan blive et samlingssted for unge og dermed skabe god synergi til foreningslivet.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udsættes til næste møde
Behandlingsplan
39. Dialogmøde ml. foreninger og Fritidsrådet
Sagsnummer: 2021-014443
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Der er inviteret til dialogmøde ml. foreninger og Fritidsrådet
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet afholder dialogmøde med inviterede foreninger
Sagsbeskrivelse
Der afholdes et dialogmøde med inviterede foreninger. Mødet har til formål at få et indblik i de emner der fylder og få en diskussion om hvordan vi i fællesskab kan hjælpe hinanden.
Dagsorden:
- Præsentationsrunde
- Intro og nyt fra fritidsrådet
- Nyt fra Middelfart Kommune
-
Hvad arbejder foreningerne med lige nu og hvad fylder i deres arbejde (aktiviteter, medlemmer, faciliteter, kommunikation, foreningsledelse samt andre udfordringer eller fremtidsplaner) -Evt
Der stilles skarpt på foreningsudvikling og muligheden for at indgå i nye partnerskaber og samarbejde med andre foreninger – alt sammen i bestræbelse på at udvikle og bevare Nørre Aaby som et attraktivt lokalsamfund.
Til dialogmødet deltager Middelfart Fritidsråd, Foreninger fra gl. Nørre Aaby Kommune, samt Middelfart Kommune.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Dialogmøde afholdt med 27 foreningsrepræsentanter.