Referat for Fritidsrådet møde den 26. oktober 2023
58. Endelige afregning af lokaletilskud 2022
Sagsnummer: 2021-015339
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid har gennemgået regnskaber fra foreninger der har modtaget a conto lokaletilskud for 2022.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet tager afregningsskemaet til orientering
Sagsbeskrivelse
Fritid har gennemgået foreningernes regnskaber for 2022.
Egne/lejde lokaler:
Fritid har gennemgået foreningernes regnskab for 2022. Vi har i år oplevet, at der ikke er tilbageløbs midler nok, til at kunne dække de andre foreningers merforbrug i forhold til forventede udgifter. Der er især spejderne der har haft meget højere udgifter end forventede. Det er deres lejre og huslejeandele på kursusudgifter der gør udfaldet. Der er også et par klubhuse som har haft meget højere udgifter end forventet, det kan være energipriserne der er skyld i ekstra udgifterne.
Ved at benytte tilbageløbs midlerne vil alle der har haft ekstra udgifter få 81% dækket.
Ridehaller:
Der har ikke været udbetalt a conto lokaleudgifter til området
Benyttelse i selvejende haller i Middelfart kommune:
Fritid har gennemgået foreningernes regnskab for 2022. Vi har i år oplevet, at der ikke er tilbageløbs midler nok, til at kunne dække de andre foreningers merforbrug i forhold til forventede udgifter. Der er f.eks. 3 foreninger der har haft et merforbrug på mellem 100.000-150.000, der gør en del af udfaldet.
Ved at benytte tilbageløbs midlerne vil alle der har haft ekstra udgifter få 86% dækket.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til efterretning
Behandlingsplan
Bilag
59. Afregning af undervisningstilskud 2022
Sagsnummer: 2023-004121
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Fritid fremlægger det samlede resultat af aftenskolernes regnskab for 2022 samt fordeling af de tilbageførte midler.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet tager afregningsskemaet til orientering
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har gennemgået aftenskolernes regnskaber og der er en tilbagebetaling på 132.209,01 kr. på undervisning, ligeledes er der en tilbagebetaling på 26.938,87 kr. på 10% midlerne.
Fritid har lavet en procentvis ekstra fordeling i henhold til retningslinjerne, så tilbageførte midlerne bliver procentvis tilført de aftenskoler, der har haft merudgifter. Efter ekstra fordeling vil der være 159.147,88 kr. tilbage fra undervisningsområdet, som skulle medregnes i næste års tildeling i henhold til retningslinjerne.
Normalt ville der ikke ske ekstra fordeling på 10% midlerne, og der vil være 26.938,87 kr. i tilbagebetalinger.
Fritid har igen i år valgt, at beregne en ekstra fordeling på 10% midlerne til de 3 aftenskoler, som har haft ekstra udgifter på i alt 44.751,63 kr., og derved benyttes nogle at de resterende mider fra undervisning.
Tilbagebetaling for både undervisning 2022, 10% midler 2022 og overførte 10% midler fra 2021(1 aftenskole) er derfor på 114.396 kr. som ville skulle medregnet i næste års tildeling, i henhold til retningslinjerne.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til efterretning
Behandlingsplan
Bilag
60. Ansøgning Åben Skole Pulje - Middelfart Billedskole
Sagsnummer: 2023-005452
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Middelfart Billedskole søger om støtte til et åben skole forløb i samarbejde med Clay Keramikmuseum, Middelfart kommunes naturvejledere samt Middelfart Kultur og Bibliotek.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet drøfter ansøgningen
Sagsbeskrivelse
Middelfart Billedskole søger om støtte på 34.800 kr. til projektet: Flora Danica - En Dansk Kulturskat. Projektet er i samarbejde med Clay keramikmuseum, Naturvejlederne i middelfart kommune samt Middelfart Kultur og Bibliotek.
Formålet med projektet er at lave et forløb med skoleklasser i foråret 2024, hvor børn bliver klogere på kunst, keramik og på den smukke, vilde natur. I projektet er der et særligt fokus på forbindelsen mellem natur, kunst og kreativitet.
Projektets primære målgruppe er mellemtrinet (ca. 9-13 år). Og de forventer at få ca. 200 børn igennem første del af projektet, som forløber over 3 dage:
-
Dag 1 Omvisning i Flora Danica-udstillingen på CLAY Keramikmuseum med opgaver, der understøtter både dansk, naturfag og billedkunst
-
Dag 2 Forløb på skolen med naturvejlederne. Oplæg om planter, indsamling og bestemmelse af planter, samt kreative opgaver
-
Dag 3 Forløb på skolen med lærere fra Middelfart Billedskole. Her skal dekoreres porcelæn, som senere skal udstilles på Kulturøen.
Der ansøges om i alt 34.800 der skal bruges på følgende:
- Honorar: 7 timer a 200 kr x 10 undervisningsgang til 2 undervisere. 28.000 kr.
- Koordinerende møder med skoler/samarbejdspartnere 10 timer til 2 undervisere: 4000 kr.
- Udarbejdelse af undervisningsmateriale 7 timer til 2 undervisere: 2800 kr.
Økonomi
Der resterer 54.420 i Åben Skole Puljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt til støtte på 34.800 kr. Støtten er under forudsætning af at hele projektet gennemføres, med 200 deltagere.
Behandlingsplan
Bilag
61. Ansøgning Åben Skole Pulje - GV Ejby
Sagsnummer: 2023-005452
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
GV Ejby søger om støtte til Åben Skole forløbet Håndboldkaravanen
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet bevilger 12.000 kr. til GV Ejby
Sagsbeskrivelse
GV Ejby søger om støtte på 30.450 kr. til håndboldkaravanen. Håndboldkaravanen er et samarbejde mellem Dansk Håndbold Syd og GV Ejby, hvor 4 årgange skal prøve håndboldens mange facetter.
GV Ejby afholdte håndboldkaravanen over 2 dage, for henholdsvis Ejby Skolen den ene dag og Gelsted skole samt Fjeldsted/Harndrup skole den anden dag.
Foreningen søger om støtte til frivillige på dagen (12.000 kr.), muleposer til uddeling 300 stk. (15.000 kr.) og drikkedunke 300 stk. (3.450 kr.).
Foreningen har allerede afholdt arrangementet, men fritidsrådet har tidligere givet støtte til projekter der har søgt på bagkant. Derfor anbefales det også at støtte det projekt. Men fremover forslår forvaltningen at få indarbejdet i kriterierne at der ikke gives støtte til allerede afholdte projekter.
Forvaltningen forslår at bevilge 12.000 kr. Det vurderes at støtte til frivillige på dagen ligger inden for puljens kriterier, mens muleposer og drikkedunke ikke fremgår under det der gives støtte til.
Fritidsrådet har tidligere bevilget 14.800 kr. til Nørre Aaby Båring Håndbold for afvikling af Håndboldkaravanen.
Økonomi
Der resterer 54.420 i Åben Skole Puljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
Bilag
62. Drøftelse om regnskabs- og medlemssystem til foreninger
Sagsnummer: 2023-014134
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet skal drøfte "tilbud om regnskabs- og medlemssystem til foreninger" der blev vedtaget i Byrådets 2. behandling af budget 2024
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet drøfter sagen og det videre arbejde
Sagsbeskrivelse
Byrådet 2. behandlede budget 2024 på møde mandag d. 9. oktober. I budget 2024 er det vedtaget at afsætte 100.000 kr. til et regnskabs- og medlemssystem til foreninger i Middelfart Kommune. I aftaleteksten står der:
De lokale foreninger bidrager til vores fællesskaber. For at lette de frivillige for en stor administrativ byrde, vil kommunen fremover stille et regnskabs- og medlemssystem til rådighed for klubber og foreninger. I opstarten er der desuden hjælp til at komme i gang med at bruge systemet. Der afsættes årligt 100.000 kr. til formålet.
Forvaltningen vil efter budgetvedtagelse igangsatte proces med at udmønte formålet, idet der i første omgang tages en dialog med Fritidsrådet samt foreningerne om deres ønsker.
Fritidsrådet skal drøfte det videre arbejde med et nyt regnskabs- og medlemssystem.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet drøftede sagen. Fritidsrådet anbefaler at foreningerne involveres i processen.
Behandlingsplan
63. Ansøgning udviklingspuljen - Brenderup Aktivitetscenter
Sagsnummer: 2023-003454
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Brenderup Aktivitetscenter søger udviklingspuljen til opstart af senioridræt i dagtimerne
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet bevilger 10.000 kr. til Brenderup Aktivitetscenter
Sagsbeskrivelse
Brenderup Aktivitetscenter søger i samarbejde med Seniorklubben Brenderup om 10.000 kr. til opstart og igangsætning af aktiviteter i dagtimerne for senior/pensionister.
Aktiviteterne igangsættes for at fremme og understøtte bevægelse og socialt samvær. De skal afholdes i og omkring Brenderup Aktivitetscenter og skal bla. indeholde Badminton, Bordtennis, fitness , Padel mm.
Opstartsprojektet er med henblik på at det overgår til foreningsaktiviteter senere, så de bliver selvkørende.
Tilskuddet på 10.000 kr. går til leje af hal og padelbaner de første 3 måneder.
Der vil i første omgang være en entre på 20 kr. med et forventet deltagerantal på 30-50. Altså 600-1000 kr. i indtægter pr. gang. De forventer at der oprettes en abonnementsordning når de kommer i gang.
Økonomi
Der resterer 25.000 kr. i Udviklingspuljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt
Behandlingsplan
64. Orientering til Fritidsrådet
Sagsnummer: 2022-001230
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Orientering til Fritidsrådet
Forvaltningen foreslår
Orientering til Fritidsrådet
Sagsbeskrivelse
Status puljer
- Fripas: Der er udbetalt til 73 personer og der resterer 37.220 kr.
- Udviklingspuljen: Der resterer 25.000 kr.
- Åben Skole Puljen: Der resterer 54.420 kr.
Budget 2024 er vedtaget og her er et overblik:
Tilbud om regnskabs- og medlemssystem til foreninger. De lokale foreninger bidrager til vores fællesskaber. For at lette de frivillige for en stor administrativ byrde, vil kommunen fremover stille et regnskabs- og medlemssystem til rådighed for klubber og foreninger. I opstarten er der desuden hjælp til at komme i gang med at bruge systemet. Der afsættes årligt 100.000 kr. til formålet.
Forvaltningen vil efter budgetvedtagelse igangsatte proces med at udmønte formålet, idet der i første omgang tages en dialog med Fritidsrådet samt foreningerne om deres ønsker.
Understøtte foreningsfællesskaber. Lokale kræfter arbejder for at etablere en klatreklub. Når frivillige tager initiativer, der fremmer fællesskaber, skal vi som kommune agere hjælpsomt ved at bistå med sparring og netværk. Aftaleparterne vil følge arbejdet med at skabe rammerne for bouldering i Middelfart med stor interesse – og stiller sig positive over for at bakke op om etableringen, ligesom vi vil stille garantier til Middelfart Sejlklub og Middelfart Havbad.
Forvaltningen vil efter budgetvedtagelse forsat sparre med foreningen omkring bouldering og mulighederne for eksterne finansiering og vil opstarte sag i BKF-udvalget vedrørende lånegarantierne.
Reduktioner. Der foretages en tilpasning af lokaletilskud på 100.000 kr. årligt - samt en reduktion på Kultur og Bibliotek på 418.000 kr. årligt ved ikke at genbesætte en vakant stilling.
Lys på fodboldbane i Brenderup – og energioptimering af øvrige lysanlæg. Aftaleparterne er herudover enige om, at kommunen skal gennemgå øvrige lysanlæg med henblik på at energioptimere, hvor det er rentabelt. Dette gøres inden for budgettet til bygningsvedligehold.
Forvaltningen vil efter budgetvedtagelsen igangsatte proces med at etablere lysanlægget, idet det er forudsat, at lysanlægget bygges af Middelfart Kommune.
Udbedring af halgulv i Vestfynshallerne. Der afsættes 1 mio. kr. til udbedring af halgulv. Gulvene er nedslidte og skal renoveres for, at der fortsat kan være aktiviteter i hallerne. Samtidig skal der laves en plan for, at Vestfynshallerne fremadrettet bliver driftet som en selvejende institution på lige fod med de øvrige haller i Middelfart Kommune.
Forvaltningen har påbegyndt arbejdet omkring den fremtidige driftsform. Udbedringen af halgulvet er placeret under Teknisk Udvalg.
Forarbejde vedr. multisal ved Lillebæltskolen og Lillebæltshallen. Der afsættes 2 mio. kr. i 2024 til forarbejdet vedrørende etableringen af en multisal ved Lillebæltskolen og Lillebæltshallen. Aftaleparterne er enige om at multisalen skal prioriteres i den kommunale anlægsramme, og det forventes at multisalen kan finansieres ved den forventede efterregulering for skatteindtægter i 2025. Hvis forventningerne til skatteindtægterne ikke opfyldes, så er det aftalt, at projektet bliver kassefinansieret idet nærhospitalet med budgetaftalen finansieres inden for budgettet. 6 Udover ovenstående anlægsprojekter, så sætter aftaleparterne fokus på en række andre projekter og analyser, der ikke er direkte afledte udgifter til.
Forvaltningen har påbegyndt processen omkring multisalen, og der vil løbende være en orientering om fremdriften i forarbejdet til det politiske niveau.
Andre budgetprioriteringer med relevans for Kultur og Fritid.
Trivselspulje til at fremme unges mentale sundhed. Der er gennem en årrække arbejdet intenst med børn og unges trivsel. Der er lavet velfærdstjek, og der er arbejdet med prøvehandlinger i Byrådets §17 stk. 4 udvalg. Det har resulteret i mange gode aktiviteter og indsatser. Aftaleparterne er enige om, at puljen til at fremme mental trivsel bruges til at fastholde udviklingen i dette arbejde. Midlerne prioriteres således til supplerende ekstern undervisning i folkeskolen i krop, køn og identitet, trivselstiltag fra Musikskolen samt sommer- og vinteraktiviteter i Ungdomsskolen.
Fortsat svømmeundervisning i folkeskolen. Parterne er enige om, at gevinsterne ved svømmeundervisning i folkeskolen langt overstiger den økonomiske besparelse. Svømmeundervisningen bidrager positivt til børnenes kropsforståelse og motoriske udvikling.
Gennemførelsen af Marinaplanen og udviklingen af rekreative områder, som skaber attraktive udfoldelsesmuligheder for alle borgere i Middelfart Kommune.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til efterretning
Behandlingsplan
65. Møde ml. fritidsrådet og uniformerede korps
Sagsnummer: 2022-005255
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Der er inviteret til dialogmøde mellem Fritidsrådet og uniformerede korps
Forvaltningen foreslår
- At fritidsrådet afholder dialogmøde med inviterede foreninger
Sagsbeskrivelse
Der afholdes et dialogmøde med uniformerede korps. Følgende dagsorden er sendt ud:
- Intro, præsentationsrunde og nyt fra fritidsrådet
- Bordet rundt og dialog – hvad fylder lige nu?
- Fastholdelse og rekruttering af frivillige
- Fastholdelse og rekruttering af unge
- Inklusion af særlige målgrupper
- Samarbejde på tværs af foreninger
- Andet?
- Nyt fra Middelfart Kommune
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Mødet med blev afholdt med repræsentanter fra 4 foreninger. Fritidsrådet takker for et godt og inspirerende møde.