Referat for Fritidsrådet møde den 05. december 2024
93. Fritidsrådets Møderække 2025
Sagsnummer: 2021-014443
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritid og Fællesskaber fremsender forslag til Fritidsrådets møderække 2024
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet godkender møderækken
Sagsbeskrivelse
Fritid fremsender nedenstående forslag til møderække 2024
- Torsdag. d. 30. januar 2025
- Torsdag. d. 10. april 2025
- Torsdag. d. 12. juni 2025
- Torsdag. d. 21. august 2025
- Torsdag. d. 6. november 2025
Møderne afholdes fra kl. 16:15-18:15
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt med de ændringer, at mødet i januar flyttes til 23. januar og mødet i juni flyttes til 18. juni.
Behandlingsplan
94. Fritidspas for voksne på aftenskoleområdet
Sagsnummer: 2024-017170
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
AOF Region Syd og Bornholm anmoder om at gennemføre en forsøgsperiode med fritidspas for voksne på Aftenskoleområdet.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet øremærker 50.000 kr. fra aftenskolernes tilskudsramme til et fritidspas på aftenskoleområdet. Fritidsrådet vil få forelagt forslag til procedure på et kommende fritidsrådsmøde.
Sagsbeskrivelse
Til Middelfart Kommunes budget for 2025 har alle aftenskoler indsendt høringssvar, hvor de foreslår at afsætte midler til et "Fritidspas til voksne".
Målgruppen for fritidspasset er voksne socialt udsatte, der ikke har økonomisk mulighed for selv at betale kursusgebyret. Initiativet er særligt rettet mod udsatte grupper, ensomme, personer med demens og andre, der kan have gavn af at deltage i holdaktiviteter med et stærkt socialt fokus.
Det forventes, at mellem 25 og 50 borgere årligt vil ansøge om "Fritidspas til voksne". Dette skøn er baseret på erfaringer fra projektet Aftenskolemakker, hvor 63 borgere ansøgte om gratis deltagelse i kurser.
Forvaltningen foreslår at afsætte 50.000 kr. fra aftenskolernes tilskudsramme til at finansiere "Fritidspas til voksne". Forvaltningen vil gå i dialog med Aftenskolerne om kriterier og procedure for "Fritidspas for voksne", som vil blive fremlagt til godkendelse i på næste fritidsrådsmøde.
Økonomi
Midlerne til projektet afholdes inden for aftenskolernes egen ramme
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Det blev understreget, at henvendelsen kom fra Samrådet i Middelfart, ikke kun AOF.
Forslaget godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
95. Ansøgning om at få overflyttet ubrugte 10% midler til 2025
Sagsnummer: 2024-017121
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Vestfyns Husflid og AOF Region Syd og Bornholm søger om at få overflyttet de ubrugte 10% midler til 2025.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet giver AOF Regions Syd og Bornholm en dispensation så overførelsesretten stiger til maks. 10.000 kr. i 2024.
Sagsbeskrivelse
AOF Region Syd og Bornholm ansøger om overførsel af ubrugte 10%-midler til 2025.
Baggrunden for ansøgningen er et samarbejde med Vestfyns Husflid og Middelfart Bibliotek om et arrangement den 24. oktober med Molly Egelind. Arrangementet blev imidlertid aflyst dagen før på grund af sygdom hos foredragsholderen. Aftenskolerne havde budgetteret med at anvende deres 10%-midler på dette arrangement, men da det nu er flyttet til februar/marts 2025, søger de om at overføre de ubrugte midler.
AOF anslår, at der vil være behov for at overføre 10.000 kr. til 2025.
Ifølge gældende retningslinjer er der en standard overførselsret på 3.000 kr. Dog anbefaler forvaltningen, at der i dette tilfælde gives dispensation, så overførelsesgrænsen hæves til maksimalt 10.000 kr. for 2024.
Økonomi
Overflytningen af 10%-midlerne kan afholdes inden for aftenskolernes tilskudsramme.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Forslaget godkendt
Behandlingsplan
Bilag
96. Ansøgning Åben Skole Puljen - Dansk Håndbold Syd
Sagsnummer: 2024-004374
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Dansk Håndbold Syd søger Åben Skole Puljen om støtte til Åben Skole forløb på Middelfart Kommunes skoler
Forvaltningen foreslår
At Fritidsrådet bevilger 30.000 kr. til Dansk Håndbold Syd
Sagsbeskrivelse
Middelfart Håndboldklub, Brenderup IF, Nørre Aaby Baaring Håndbold og GV Ejby søger sammen med Dansk Håndbold Syd om midler til Åben Skole forløb i Middelfart Kommune.
Målgruppen er 3. klasser, svarende til U9-årgangen i håndbold. Forløbet omfatter idrætsundervisning i uge 43-45 og afsluttende stævner i uge 46 i kommunens haller, hvor udskolingselever deltager som holdledere og kampvejledere under lærernes pædagogiske ansvar.
Dansk Håndbold Syd faciliterer projektet med planlægning, koordinering og instruktører til hvert skoleforløb. Derudover stilles der et undervisnings-kit med street handball-bolde og materialer til rådighed. Foreningerne inddrager deres ungtrænere som hjælpeinstruktører, hvor det er muligt.
Projektet har en samlet økonomisk ramme på 96.500 kr., fordelt som følger:
-
13 skoleforløb á 5.500 kr.: 71.500 kr.
-
Transportpulje til afsluttende stævner: 25.000 kr.
Dansk Håndbold Syd dækker materialer og undervisningskit.
Forvaltningen forslår at Bevilge 30.000 kr. til Dansk Håndbold Syd. Det er et stort projekt, der inddrager mange skoler og foreninger. Med 30.000 kr. kan Dansk Håndbold Syd gå ud og lave aftaler med skoler, og hvis de har behov for flere midler, kan de ansøge igen i 2025. Beløbet svarer til tidligere bevillinger i projekter i den størrelsesorden.
Økonomi
Der resterer 37.300 i åben Skole Puljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Det blev besluttet at bevilge 37.300,-
Behandlingsplan
Bilag
97. Ansøgning Udviklingspuljen - Båring Asperup Krolfklub Baskerne
Sagsnummer: 2024-004376
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Båring Asperup Krolfklub - Baskerne søger Udviklingspuljen om støtte til 2 indendørs baner.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet bevilger 10.500 kr. til Båring Asperup Krolfklub - Baskerne
Sagsbeskrivelse
Båring Asperup Krolfklub - Baskerne søger Udviklingspuljen om 10.500 kr. til opstart af indendørs krolf i Strib Fritids og Aktivitetscenter.
Foreningen søger puljen til indkøb af 2 baner, der kan være i en hal. Med den nye aktivitet kan alle krolfspillere i Middelfart Kommune købe et vinterkontingent, der giver mulighed for at spille krolf over vinteren. Foreningen har søgt lokaletilskud til den nye aktivitet for 94 timer i 2025.
Forvaltningen indstiller, at foreningen bevilges 10.500 kroner til indkøb af 2 nye baner.
Økonomi
Der resterer 38.876 i Udviklingspuljen.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Forslaget godkendt
Behandlingsplan
98. Ansøgning Udviklingspuljen - Vestfyns Civile Hundeførerforening
Sagsnummer: 2024-004376
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Vestfyns Civile Hundeførerforening søger udviklingspuljen til opstart af Nosework.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet bevilger 12.500 kr. til Vestfyns Civile Hundeførerforening
Sagsbeskrivelse
Vestfyns Civile Hundeførerforening ansøger om 25.000 kr. til opstart af Nosework, en ny hundedisciplin, der fokuserer på hundens evne til at opsøge specifikke dufte. Nosework er en aktivitet, der er åben for alle hunderacer og kan trænes i mange forskellige miljøer.
Ansøgningen dækker udgifter til opstartsmaterialer, herunder dufte og fysiske genstande, der påføres dufte. En del af materialerne har begrænset genbrugsmulighed, da de med tiden ikke kan rengøres, og deres duftspor bliver for kraftige efter gentagen brug.
I henhold til retningslinjerne for udviklingspuljen, som kun tillader støtte på op til 50 % af det samlede projektbeløb, anbefaler forvaltningen at bevilge 12.500 kr., svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.
Økonomi
Der resterer 38.876 i Udviklingspuljen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Forslaget godkendt
Behandlingsplan
Bilag
99. Budget 2025 for Kultur og Fritid - Høring af rammebesparelse
Sagsnummer: 2024-013142
Sagsbehandler: Steen Møller
Præsentation
Børn, Kultur og Fritidsudvalget sender forslag til en rammebesparelse på 250.000 kr. i høring ved Fritidsrådet.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet drøfter forslag til rammebesparelsen og udarbejder høringssvar.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2025 er det besluttet at gennemføre en rammebesparelse på 250.000 kr. på kultur- og fritidsområdet.
Børn, Kultur og Fritidsudvalget har udarbejdet et forslag, der er sendt i høring hos Fritidsrådet. Høringssvaret vil indgå i udvalgets drøftelse og beslutning om, hvordan besparelsen skal implementeres.
Børn, Kultur og Fritidsudvalget foreslår, at besparelsen fordeles som følger:
-
Reduktion af budget til stadion og idrætsanlæg: 100.000 kr.
-
Reduktion af betjente åbningstider på bibliotekerne: 100.000 kr.
-
Reduktion af puljer på Fritidsrådets område: 50.000 kr.
Nedenfor uddybes de to områder, der berører Fritidsrådets arbejde:
Stadion og Idrætsanlæg
En besparelse på 100.000 kr. på stadion og idrætsanlæg svarer til en besparelse på 5 %. Besparelsen foreslås udmøntet på serviceniveauet for boldbaner og stadions. Der foretages færre indkøb af materiel, udskiftning og flytning af mål og tilsvarende.
Forslaget vurderes at have som konsekvens, at foreningerne på sigt oplever et lavere serviceniveau. I 2023, hvor området har været underlagt budgettilbageholdenhed, var der et større mindreforbrug på stadion og idrætsanlæg.
Det gennemsnitlige medlemstal i fodboldklubberne for perioden 2012 – 2023 er på 2.230 medlemmer. Det aktuelle medlemstal er steget fra 2.187 i 2022 til 2.273 medlemmer i 2023. Der er således fremgang i antallet af fodboldspillere, dog således, at dette aktuelt ligger på gennemsnittet for tidligere år. Såfremt der sker et fortsat stigende medlemstal i fodbold, kan der forventes et øget pres på stadion og idrætsanlæg.
Puljer på Fritidsrådets område
Fritidsrådet administrerer en række puljer, som håndteres i forbindelse med den årlige budgetfordeling i Fritidsrådet. Det drejer sig om udviklingspuljen, kursuspuljen og puljen til frivillige aktiviteter. I indeværende år har Fritidsrådet fordelt de 497.000 kr. i puljen til ”Frivillige aktiviteter”, på følgende måde:
- Udviklingspuljen: 43.000 kr. (supplerende beløb til udviklingspuljen)
- Åben Skole Puljen: 100.000 kr.
- Fripas: 120.000 kr.
- Kursuspuljen: 115.000 kr. (supplerende beløb til kursuspuljen)
- Medlemstilskud: 67.887 kr. (supplerende beløb til medlemstilskud)
- Resterer i 2024: 51.113 kr.
Der resterer således i indeværende år 51.113 kr. Det er 50.000 kr. af disse midler, som forvaltningen foreslår udgør besparelsen. Disse midler ikke indgår i de faste tilskudsordninger og vil derved ikke udgøre en egentlig forringelse af eksisterende vilkår for foreningerne
Økonomi
Rammebesparelse på 250.000 kr.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Fritidsrådet var enige om at udarbejde høringssvar, der understreger at rådet er ærgerlig over, at der skal spares på kultur og fritidsudvalget, hvor det går ud over indsatsen for at engagere børn og unge i foreningslivet.
Behandlingsplan
100. Budget 2025 til folkeoplysende arbejde
Sagsnummer: 2024-017139
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Fritidsrådet skal indstille fordelingen af midler afsat i Budget 2025.
Forvaltningen foreslår
- At Fritidsrådet indstiller forslag for fordeling af midler til frivillige aktiviteter til Børn, Kultur og Fritidsudvalget.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har i Budget 2025 afsat 515.000 kr. til at fortsætte arbejdet med frivillige aktiviteter. Hvis rammebesparelsen på 50.000 kr. bliver godkendt, vil det disponible beløb i puljen udgøre 465.000 kr.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til fordeling af puljen for 2025. Nedenstående tabel viser fordelingen, hvor kolonnen Budget 2025 angiver det samlede budget, inklusive midlerne til frivillige aktiviteter.
Budget 2024 | Forbrug *2024 | Budget 2025 (inklusiv forslaget i næste kolonne) | Forslag til fordeling af de 465.000 | |
Udviklingspuljen |
100.000 | 92.700 | 100.000 | 41.000 |
Åben Skole Pulje | 100.000 | 84.124 | 100.000 | 100.000 |
Fripas | 120.000 | 102.000 | 120.000 | 120.000 |
Kursuspuljen | 365.570 | 365.570 | 417.363 | 150.000 |
Medlemstilskud | 1.469.000 | 1.533.120 | 1.514.905 | 0 |
* Aktuelt forbrug pr. 28. november 2024
Med ovenstående forslag vil der restere 54.000 kr., som det anbefales at afsætte til øvrige udviklingsprojekter under Fritidsrådet, fx markedsføring af foreningslivet og det kommende valg til Fritidsrådet.
Fritidsrådet skal indstille til Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvordan midlerne til frivillige aktiviteter skal fordeles i budget 2025.
Udviklingspuljen
Udviklingspuljen er i forvejen på 59.000 kr. og vil med forvaltningens forslag blive på 100.000 kr. i alt.
Fripas
Der har i 2024 været et forbrug på 102.000 kr. Der kan dog komme flere ansøgninger inden årets afslutning, så forvaltningen forventer at der vil være et forbrug på ca. 120.000 kr. ved årets slutning.
Kursuspuljen
I Kursuspuljen er der foretaget en fordeling efter retningslinjerne, hvor der ydes tilskud til de enkelte foreninger, på grundlag af kursus- og transportudgifter på maks. 2.500 kr. pr. person pr. år. Der er ansøgninger for i alt 417.363 kr. Med en tilførsel på 150.000 kr. vil der kunne gives fuldt kursustilskud efter retningslinjerne.
Medlemstilskud
I 2023 og 2024 var medlemstilskuddet på 234 kr. pr. medlem under 25. Der er i år indberettet 195 færre børn og unge under 25 år. Det er derfor muligt at opretholde de 234 pr. medlem i 2025 uden tilførsel af ekstra midler.
Det er i alt 6.458 børn og unge under 25 år aktive i foreninger.
Lokaletilskud
Lokaletilskudsberegningerne er opdelt efter 3 grupperinger:
-
Egne lejede lokaler
-
Ridehaller
-
Selvejende haller
I 2025 vil lokaletilskuddet inden for de 3 grupperinger følge de tidligere års retningslinjer. Taksterne for benyttelse af haller følger 2024 taksterne uden prisfremskrivning. Ligesom tidligere år vil procentsatserne inden for egne og lejede lokaler være 90% for medlemmer under 25 år og 25% for medlemmer over 25 år.
De endelige tal for lokaletilskud vil blive gennemgået og fremlagt på mødet med henblik på fastsættelse af procentsatserne, takster m.m.
Undervisningstilskud
Tilskud til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven fordeles efter gældende regler i Middelfart kommune.
Tilskuddet bliver beregnet procentvis efter afholdte lønudgifter i seneste godkendte regnskab. Til beregning af tilskud til 2025 benyttes regnskab 2023.
De endelige tal for undervisningstilskud vil blive gennemgået og fremlagt på mødet.
Budget 2024 - Oversigt over fordeling af midler til frivillige aktiviteter
- 120.000 kr. - Fripas
- 100.000 kr. - Åben Skole pulje
- 43.000 kr. - Udviklingspulje
- 107.000 kr. - Kursuspuljen
- 67.887 - Medlemstilskud
- 59.787 kr. - Til øvrige udviklingsprojekter
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Forslaget godkendt
Behandlingsplan
101. Orientering til Fritidsrådet
Sagsnummer: 2022-001230
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Orientering til fritidsrådet
Forvaltningen foreslår
- Orienteringen taget til efterretning
Sagsbeskrivelse
Sportslørdag afholdes 18. januar 2025 i Idrætsparken i Odense. Sportslørdag er den fælles idrætsfest på tværs af alle foreninger på hele Fyn. Læs mere her. www.sportslørdag.dk.
Sportsfejring med hædring af idrætsfolk samt uddeling af de 2 priser Årets Idrætsforening og Årets Idrætsfrivillige. Arrangementet afholdes 18. marts 2025 i Gelsted Hallen.
AOF Center Odense og LOF Vestfyn ændrer navn.
AOF Center Odense bliver sammenlagte juridisk og funktionsmæssigt med AOF Sydjylland & Bornholm med virkning fra 1. januar 2025. De skifter dermed navn til AOF Region Syd og Bornholm.
På ekstraordinært årsmøde den 2. september 2024 fusionerede LOF Vestfyn og LOF Langeland med LOF Kursuscenter Syd – Øst – Midtfyn, med LOF Kursuscenter Syd – Øst – Midtfyn som fortsættende afdeling. Navnet bliver fremover LOF Fyn og Langeland.
Begge aftenskoler bliver derfor udvidet til en større kreds, men fastholder stadigvæk de selvstændige kommunale regnskaber.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Der blev endvidere orienteret om en organisationsændring i forvaltningen og nyansættelse på fritidsområdet.