Referat for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget møde den 10. april 2024
131. 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsnummer: 2024-003771
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område viser en forventning om et merforbrug på 1,724 mio. kr. på udvalgets område, svarende til en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til det oprindelige budget.
Årets resultat estimeres til 626,974 mio. kroner i forhold til det totale budget på 625,250 mio. kroner.
Forvaltningen foreslår
- At 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Årets forventede resultat dækker i hovedtræk over følgende forklaringer:
- Udlændingeområdet: Et lille mindreforbrug på udlændingeområdet, som følge af færre flygtninge på ydelse. Resultatet er påvirket af antal flygtninge i kommunen og kan hurtigt nå at ændre sig ved en eskalering eller nedtrapning af situationen i Ukraine.
- Førtids- og seniorpension: Niveauet af bevillinger til førtids- og seniorpensioner forventes at følge budgetgrundlaget. Ved årets indgang var der lidt flere seniorpensioner i forhold til budgetgrundlaget, som delvis opvejes af lidt færre førtidspensioner.
- Jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere: Antal borgere i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere er højt ved årets indgang, men forventes reduceret i løbet af året. På nuværende tidspunkt kan der forventes en mindre overskridelse.
- Forsikrede ledige: Antal a-dagpengemodtagere er højt ved årets start, herunder vurderes et stort antal at være sæsonledige. Prognosen forudsætter, at antallet reduceres i forhold til nuværende niveau, hvor der forventes en reduktion hen over forårs- og sommermånederne og med en stigning i den sidste del af året.
- Fleksjob- og ledighedsydelse: Med udgangspunkt i antallet i starten af året, forventes der på nuværende tidspunkt lidt færre fleksjobansatte i forhold til budgetgrundlaget, som opvejes af lidt flere på ledighedsydelse.
- Seniorjobs: Antal af borgere i seniorjob forventes at ligge lavere end budgetteret igennem året. Årsagen er at borgerne i målgruppen opnår jobs på ordinære vilkår.
- Driftsudgifterne: Årets udgifter til kurser og opkvalificeringsforløb forventes lidt lavere end budgetteret, som følge af en stor fokus på virksomhedsrettede tilbud.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt vedhæftede bilag.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
132. Nøgletal marts 2024
Sagsnummer: 2024-001697
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
Job- og Vækstcenter Middelfart udarbejder hver måned nøgletal på områderne under Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er tale om et øjebliksbillede pr. 31.03.2024.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Antallet af forsikrede ledige er faldet med 7 i marts måned. Det samlede antal udgjorde 513 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 409 forsikrede ledige.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 3 i marts måned. Det samlede antal udgjorde 197 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 209 kontanthjælpsmodtagere.
Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er steget med 9 i marts måned. Det samlede antal udgjorde i alt 160 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 151 uddannelseshjælpsmodtagere.
Antallet af overgangsydelsesmodtagere var uændret i marts måned. Det samlede antal udgjorde i alt 33 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 38 overgangsydelsesmodtagere.
Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 13 i marts måned. Det samlede antal udgjorde 612 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 608 sygedagpengemodtagere.
Antallet af borgere i jobafklaringsforløb er steget med 7 i marts måned. Antallet pr. 31.03.24 var således 152. Året før pr. 31.03.23 var der 106 borgere i jobafklaringsforløb.
Antallet af borgere i ressourceforløb var uændret i marts måned. Det samlede antal udgjorde 133 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 120 borgere i ressourceforløb.
Antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse er steget med 4 i marts måned. Det samlede antal udgjorde 112 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 79 ledighedsydelsesmodtagere.
Antallet af borgere i fleksjob er steget med 1 i marts måned. Det samlede antal udgjorde 759 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 754 borgere i fleksjob.
Antallet af borgere omfattet af integrationsloven, der modtager S&H-ydelse er steget med 9 i marts måned. Det samlede antal udgjorde således 56 pr. 31.03.24. Året før pr. 31.03.23 var der 71 S&H-ydelsesmodtagere.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældre- og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Orientering om nøgletal taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
133. Beskæftigelsesministeriets benchmarkanalyse - Resultater baseret på hele 2023
Sagsnummer: 2024-000787
Sagsbehandler: Bente Grand
Præsentation
Beskæftigelsesministeriet offentliggør to gange årligt en benchmarking-liste af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Målingen beregnes på en etårig periode. I marts 2024 er der kommet nye tal på Jobindsats.dk, som er baseret på hele 2023. Analysen viser, at Middelfart kommune har 40 færre fuldtidspersoner på ydelse i forhold til det, der kan forventes ud fra kommunens rammevilkår. Tallene giver Middelfart en 28. plads blandt landets 98 kommuner.
I forhold til den forrige måling, som dækkede perioden 3. kvartal 2022 til 2. kvartal 2023, går Middelfart otte pladser tilbage på ranglisten. Dengang havde Middelfart 60 færre fuldtidspersoner på ydelse i forhold til det, der kunne forventes.
Forvaltningen foreslår
- At sagen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
I alt har Middelfart 1.700 fuldtidspersoner på ydelse, mens det forventede antal ud fra kommunens rammevilkår er 1.740 fuldtidspersoner.
Resultatet fordeler sig med 40 færre ydelsesmodtagere på kontanthjælpsområdet, 10 færre ydelsesmodtagere på sygedagpenge, medens antal forsikrede ledige har 10 flere ydelsesmodtagere end forventet ud fra modellen.
Kontanthjælp:
Kontanthjælpsområdet omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejse samt overgangsydelse, revalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb.
Middelfart er i målingen placeret som nr. 26 ud af landets 98 kommuner. Kommunen har 40 fuldtidspersoner færre på ydelse, end det der kan forventes ud fra kommunens rammevilkår.
Ved forrige måling opnåede kommunen en 18. plads og går dermed otte pladser tilbage.
Forsikrede ledige:
De forsikrede ledige omfatter ydelsen dagpenge.
Middelfart er i målingen placeret som nr. 65 i forhold til de 98 kommuner. Resultatet viser, at Middelfart har 10 flere fuldtidspersoner end forventet ud fra kommunens rammevilkår.
Ved den forrige måling opnåede kommunen en 61. plads, og går dermed fire pladser tilbage.
Sygedagpenge:
Sygedagpengeområdet omfatter sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
Middelfart er i målingen placeret som nr. 30 i forhold til de 98 kommuner. Resultatet viser, at Middelfart har 10 færre fuldtidspersoner end forventet ved denne måling.
Ved den forrige måling opnåede kommunen en 44. plads, og går dermed 14 pladser frem.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Sagen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
134. Orientering om aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet
Sagsnummer: 2024-004758
Sagsbehandler: Jeanette Johansen
Præsentation
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) blev d. 14. marts enige om en aftale, som skal give sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats, og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen.
Målet med aftalen er at løse en række velkendte udfordringer på kort sigt, mens de større strukturelle ændringer af systemet afventer reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.
Udvalget orienteres hermed om aftalen.Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om aftalen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Den 14. marts 2024 blev "Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet" indgået. Aftalen skal skabe et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til flere samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.
Aftalen er det først skridt i en forventet større ændring af beskæftigelsesindsatsen. Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger og det efterfølgende lovarbejde.
Formålet med "Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet" er at bidrage til at forenkle og målrette systemet til gavn for den enkelte borger. Ambitionen er således, at sygemeldte i højere grad får en indsats, som matcher deres behov.
Aftalen har fire fokusområder, der skal sikre:
- En større målretning mod den enkelte borgers behov
- Mere værdighed i mødet med systemet
- Mere smidighed i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger
- Sammenhæng med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats
Herunder indeholder aftalen ti initiativer:
- Fleksibel brug af rehabiliteringsteams. I dag er der krav om, at sygemeldte i jobafklaringsforløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet senest fire uger efter, at de er startet i forløbet. Det krav afskaffes, så kommunerne fremover kun skal inddrage rehabiliteringsteamet i de sager, hvor de vurderer, at borgeren kan have behov for en tværfaglig indsats.
- Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams. Fremover skal kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, hvilke fagområder, der i den enkelte sag skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Dette gælder også sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
- Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering. Den generelle ret til at blive tilbudt mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 afskaffes. Sygemeldte, der af kommunen vurderes at have behov, vil fortsat kunne blive tilbudt et mestringsforløb.
- Forenkling af visitationskategorierne. Visitationskategori 3 (sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats) afskaffes. Borgere vil fortsat kunne få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.
- Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse. Kommunen kan undlade yderligere opfølgning efter første opfølgningssamtale for sygemeldte med en arbejdsgiver, som vurderes at kunne vende tilbage sin arbejdsplads indenfor for 13 uger fra første samtale; "Min Plan" afskaffes for alle sygemeldte fra beskæftigelse, som har et arbejde at vende tilbage til; kommunen kan undlade kontakt med arbejdsgiver for sygemeldte fra beskæftigelse, hvis det vurderes hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv varetager dialogen; den nuværende trappemodel (som definerer hvilke indsatsen kommunen skal iværksætte hvornår) afskaffes for både dem med job og dem, der er ledige.
- Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge. Vejledningen om kontakten til borgere omfattet af standbyordningen vil blive præciseret for at sikre mere ensartet praksis i kommunerne for alvorligt syge borgere.
- Forenkling af "Mit sygefravær". Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan selvbetjeningsløsningen "Mit Sygefravær" kan forenkles og give større mening for den enkelte borger.
- Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere. Der iværksættes en undersøgelse af, om borgeren kan få adgang til sine lægeattester samlet ét sted.
- Afskaffelse af generelt krav om lægeattester. Kravet afskaffes om, at der skal indhentes en speciel lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet dvs. også sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Fremover vil det være op til kommunen selv at vurdere hvilke helbredsoplysninger, der er nødvendige.
- Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester. Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at justere udformningen af de attestblanketter, som jobcentrene bruger til at anmode om oplysninger fra lægen.
Der er tale om en politisk aftale. Beskæftigelsesministeriet vil nu udarbejde et lovforslag, der skal fremsættes i Folketinget. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025. Initiativerne 6, 7, 8 og 10 kræver ikke lovændringer eller systemtilpasninger, og iværksættes derfor i forlængelse af indgåelse af aftalen.
Den fulde aftaletekst er vedlagt sagen som bilag.
Økonomi
Aftalen forventes samlet set at indebære mindreudgifter på 79 mio. kr. årligt fra 2025 og frem jf. tabel 1. Provenuet indgår i målsætningen om at tilvejebringe et provenu på 3 mia. kr. i 2030 ved at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Orientering om sygedagpengeaftale taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
135. Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets service i 2023
Sagsnummer: 2023-012857
Sagsbehandler: Jeanett Frieboe Graversgaard
Præsentation
KL har gennemført en tilfredshedsmåling blandt virksomheder i 44 kommuner på tværs af Danmark. Målingen viser virksomhedernes tilfredshed med jobcenterets virksomhedsservice.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres hermed for resultatet af tilfredshedsmålingen for Middelfart Kommune sammenholdt med målingen for hele landet.
Begge rapporter er vedlagt som bilag.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
KL gennemfører kvartalsvise tilfredshedsmålinger over følgende hovedtemaer i virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter:
- Kontakt med jobcenteret.
- Overordnet tilfredshed med jobcenteret.
- Samarbejdet med jobcenteret.
- Virksomhedernes fremadrettede rekrutteringsbehov.
I alt har 44 kommuner på tværs af Danmark deltaget i tilfredshedsmålingen. Job- og Vækstcenter Middelfart deltager i målingen to gange årligt.
I Middelfart Kommune er spørgeskemaet sendt ud til 377 virksomheder. Heraf har 139 gennemført besvarelsen, hvilket svarer til 37%.
På landsplan er svarprocenten for undersøgelsen på 29%. Virksomhederne i Middelfart Kommune, har således været mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end det har været tilfældet i resten af landet.
Mere end halvdelen af virksomhederne i Middelfart Kommune har svaret, at de har kontakt med jobcenteret i forbindelse med opkvalificering af ledige (52%). Dette er således den primære årsag til kontakt. I de fleste tilfælde er det jobcentret, der tager initiativ til kontakten (70%). På landsplan er dette tal kun 59%. I Middelfart er vi således mere proaktive end gennemsnittet i forhold til at tage kontakt til virksomhederne. Dette vurderer vi er positivt, idet undersøgelsen ligeledes viser, at de virksomheder, der har svaret meget tilfreds/tilfreds på spørgsmålet om, hvor tilfredse de samlet set har været med jobcenteret igennem forløbet ligger på 92% i Middelfart Kommune mens tilfredshedsgraden på landsplan er 86%.
I Middelfart er 77% af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med de fremsendte kandidater, og over halvdelen (52%) har ansat en medarbejder som følge af samarbejdet.
På spørgsmålet: "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale et samarbejde med jobcenteret til andre virksomheder fra en skala på 0-10", har 44% af virksomhederne i Middelfart Kommune svaret 10, meget sandsynligt. Til sammenligning har kun 35% på landsplan svaret 10, meget sandsynligt, på dette spørgsmål.
I rapporten er anvendt indeksfigurer til at sammenligne kommunens resultater, i forhold til resultaterne for alle kommuner der har deltaget i undersøgelsen. Her er det værd at bemærke at indekstallene for Middelfart er højere end landsgennemsnittet på samtlige parametre.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Orienteringen om tilfredshedsmålingen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
136. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Middelfart Kommune – udvalgsbehandling
Sagsnummer: 2024-004901
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes fastsatte og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
På baggrund af Ankestyrelsens udtalelser er sagsbehandlingsfristerne på det sociale område i Middelfart Kommune gennemgået og tilrettet i det omfang, der var behov for det. De opdaterede oversigter vedrørende Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område fremlægges til behandling på mødet.
Forvaltningen foreslår, at kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg og at sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet.
Forvaltningen foreslår
- At Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at byrådet godkender de fremlagte sagsbehandlingsfrister.
- At Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler overfor byrådet, at kompetencen til at ændre sagsbehandlingsfristerne på udvalgets område delegeres til de respektive stående udvalg.
Sagsbeskrivelse
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har på baggrund af flere henvendelser om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, jfr. bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1.
Udover den lovbestemte forpligtelse til at fastsætte sagsbehandlingsfrister, beskriver Ankestyrelsen i sin udtalelse også principper for hvordan fristerne skal fastsættes. Det fremgår blandt andet:
- At forpligtelsen til at oplyse sagsbehandlingsfrister og overholde disse gælder for ansøgningssager.
- At sagsbehandlingsfristerne skal angive den generelle sagsbehandlingsfrist fra modtagelse af ansøgning til der træffes afgørelse.
- At sagsbehandlingsfristerne ikke må angives ved intervaller.
- At sagsbehandlingsfristerne skal fastsættes så de er realistiske og i overensstemmelse med den faktiske tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af den pågældende sagstype, herunder, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at ændre fristerne, hvis de ikke kan leve op til dette krav.
- At kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen til såvel et stående udvalg som forvaltningen.
De enkelte forvaltningsområder har gennemgået de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og foretaget de rettelser og tilføjelser, det er vurderet, der har været behov for.
Oversigterne over sagsbehandlingsfristerne på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er vedhæftet som bilag til udvalgets behandling og anbefaling på mødet. Sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet, som vil få en samlet sag vedrørende de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, jfr. bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1.
Forvaltningen har i lighed med tidligere samlet sagsbehandlingsfristerne i et samlet dokument, for at skabe et bedre overblik over de generelle sagsbehandlingsfrister for både borgerne og for de kommunale sagsbehandlere.
Sagsbehandlingsfristerne offentliggøres på kommunens hjemmeside efter byrådets godkendelse.
Af den generelle udtalelse fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet kan delegere kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfrister til såvel de stående udvalg, som forvaltningen. Forvaltningen foreslår, at kompetencen til fastsættelse af sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg. Ved at delegere kompetencen til de stående udvalg sikres, at nødvendige ændringer af sagsbehandlingsfristerne kan ske hurtigt, så borgerne sikres en opdateret oversigt over de aktuelle sagsbehandlingsfrister, samtidig med, at det stående udvalg sikrer, at der fastholdes et politisk fokus på, om et eller flere sagsområder kalder på justering af fristerne eller ressourcerne. Det er byrådet, der kan træffe beslutning om delegering af beslutningskompetencen.
Ankestyrelsen vil på baggrund af deres udtalelse foretage en stikprøvekontrol i efteråret 2024 af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner lever op til reglerne for offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Ankestyrelsens tilsynsudtalelse kan læses i sin fulde længde her: Udtalelser — Ankestyrelsen (ast.dk)
Behandlingsplan
Økonomiudvalget 30. april 2024
Byrådet 6. maj 2024
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at Byrådet godkender de fremlagte sagsbehandlingsfrister.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at Byrådet sagsbehandlingsfristen vedr. §17 lov om social pension, udvides til 4 måneder.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at kompetencen til at ændre sagsbehandlingsfrister på udvalgets områder delegeres til de respektive stående udvalg.