Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 12. december 2023
139. Besøg hos Middelfart Bueskyttelaug
Sagsnummer: 2023-017184
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Besøg hos Middelfart Bueskyttelaug afholdes i forbindelse med udvalgsmødet
Forvaltningen foreslår
- orientering tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med udvalgsmødet foretages et besøg hos Middelfart Bueskyttelaug på Staurbyvej 5 ved de nyetablerede bueskyttefaciliteter.
Selve udvalgsmødet afholdes i lokalerne og foreningen vil give en kort præsentation af dem selv og de nye faciliteter, kommunen har etableret.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
140. Fordeling af midler til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter
Sagsnummer: 2023-017059
Sagsbehandler: Thorbjørn Kristensen
Præsentation
Børn, Kultur og Fritidsudvalget skal fordele midler til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter
Forvaltningen foreslår
- At Børn, Kultur og Fritidsudvalget godkender Fritidsrådets indstilling til fordeling af midler til frivillige aktiviteter.
Sagsbeskrivelse
Der er i budget 2024 afsat 497.000 kr. til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter.
Fritidsrådet har den 7. december 2023 drøftet fordelingen af midlerne og anbefaler følgende fordeling:
- 43.000 - Udviklingspuljen
- 100.000 - Åben Skole Puljen
- 120.000 - Fripas
- 115.000 - Kursuspuljen
- 67.887 - Medlemstilskud
- 51.113 - øvrige udviklingsprojekter under fritidsrådet
I Udviklingspuljen er der i forvejen afsat 57.000 på budget 2024 og puljen vil dermed, med Fritidsrådets forslag, blive på i alt 100.000 kr.
I Kursuspuljen er der foretaget en fordeling efter retningslinjerne, hvor der ydes tilskud til de enkelte foreninger, på grundlag af kursus- og transportudgifter maks. 2.500 kr. pr. person pr. år. Der er ansøgninger for i alt 373.571 kr. Med de foreslåede yderligere 115.000 kr. vil der kunne gives mest muligt i kursustilskud efter retningslinjerne.
I 2023 var medlemstilskuddet på 234 kr. pr. medlem under 25. Der er i år indberettet 325 flere børn og unge under 25 år. Ved at tilføre 67.887 kr. som Fritidsrådet indstiller, kan man opretholde 234 kr. i medlemstilskud i 2024.
Status 2023
I forbindelse med budgetforlig for 2023 var der afsat en tilsvarende bevilling på 475.000 kr. til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter.
I 2023 er puljen anvendt til:
- 25.000 - Udviklingspuljen
- 100.000 - Åben Skole pulje
- 100.000 - Fripas
- 200.000 - Kursuspuljen
- 50.000 - Øvrige udviklingsprojekter
Økonomi
Der er afsat 497.000 kr. til fortsat arbejde med frivillige aktiviteter.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
141. Opfølgning på kulturmødet
Sagsnummer: 2023-012808
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Kulturmødet blev afholdt på CLAY Keramikmuseum med omkring 60 kulturaktører fra hele Middelfart Kommune. I denne sag samles op på mødet, herunder de fem workshops, der blev afholdt som en del af mødet.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget evaluerer mødet
- at udvalget drøfter, hvordan de indkomne input kan anvendes til at opnå de politiske mål, udvalget har sat
- at udvalget diskuterer modellen for det fremtidige samarbejde med kulturaktørerne
Sagsbeskrivelse
Udvalget besluttede i starten af efteråret at afholde et fælles møde for alle kommunens kulturaktører. Mødet blev afholdt onsdag den 22. november, og i mødet deltog omkring 60 repræsentanter fra omkring 30 forskellige foreninger/organisationer.
Mødet blev afholdt på CLAY i tidsrummet 17-20 med en blanding af oplæg og fem forskellige workshops, som blev faciliteret af udvalgets medlemmer. Emnerne var Unge, Frivillige, Fællesskaber, Synlighed og Bevægelse. Hver mødedeltager kunne deltage i to work shops. I vedhæftede bilag er der program, deltagerliste samt opsamling på workshops.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet.
Behandlingsplan
Bilag
142. Dagplejen i Middelfart Kommune - styrket fokus på kvalitet
Sagsnummer: 2023-013002
Sagsbehandler: Mikkel Schjøtt-Kristensen
Præsentation
Udvalget får med dette punkt en præsentation af Dagplejen i Middelfart Kommune. Den nationale kvalitetsundersøgelse sætter fokus på udviklingen af kvaliteten i alle dagtilbud. Dagplejen arbejder med udvikling af kvaliteten under de gældende rammer og vilkår. Visionen Fra Middelfartbarn til Verdensborger og Dagtilbudsfortællingen udgør den strategiske ramme for Dagplejens arbejde med rekruttering, fastholdelse, kompetenceudvikling og børnenes trivsel og udvikling.
Forvaltningen foreslår
- at Børn, Kultur og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Dagplejen i Middelfart Kommune består af 78 dagplejere, der hver dag arbejder med at skabe gode, trygge og attraktive dage for omkring 300 børn.
I Middelfart Kommune er det politisk prioriteret at kunne tilbyde pladser i Dagplejen i alle kommunens distrikter. Derfor er der fokus på at rekruttere og fastholde minimum 3 dagplejere i alle distrikter, så dagplejerne har mulighed for kollegial sparring og fælles aktiviteter i legestuerne.
Den nationale undersøgelse af kvaliteten i Dagplejen for 0-2 årige børn er udarbejdet, så den er repræsentativ for dagplejeområdet i hele Danmark. Derfor udgør undersøgelsen et godt grundlag for udviklingen af kvaliteten i Dagplejen i Middelfart Kommune, også selvom undersøgelsen ikke har afdækket kvaliteten specifikt i Middelfart. Undersøgelsen peger på, at Dagplejen skal have mere fokus på: 1) børnenes indbyrdes relationer og bedre deltagelsesmuligheder i aktiviteter 2) den fysiske indretning skal give børnene tydeligere legesteder både ude og inde, 3) mere støtte og guidning i børnenes leg, og 4) uddannelse er afgørende for kvaliteten.
I 2024 bliver der igangsat et kompetenceudviklingsforløb for alle Dagplejere i Marte Meo-metoden, hvor der er fokus på begreberne kontakt og glæde. Midlerne til dette kommer fra den politiske udmøntning af 2023. Igennem kursusforløbet bliver Dagplejerne klædt endnu bedre på til at understøtte relationer og samspil med og mellem børnene. Et fokus på det relationelle og implementering af Middelfart Kommunes børnesyn ligger i tråd med anbefalingerne fra kvalitetsundersøgelsen.
Dagplejen varetager også opgaven med godkendelse og tilsyn af private pasningsordninger. Der er 28 private pasningsordninger med plads til 125 børn i Middelfart Kommune. Dagplejen bidrager derigennem til kvaliteten i de private pasningsordninger, og understøtter dialogen mellem forældre og de private passere i forhold til børnenes behov og udvikling.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.