Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 11. juni 2024
178. Kulturmøde 2024
Sagsnummer: 2024-008360
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Kulturmøde 2024 for kulturaktører i Middelfart Kommune er planlagt til torsdag den 19. september på Brenderup Højskole.
Forvaltningen foreslår
- At temaet for årets kulturmøde bliver kultur i lokalområdet
Sagsbeskrivelse
Kulturmøde 2023 blev afholdt på CLAY Keramikmuseum 22. november 2023. I mødet deltog omkring 60 kulturaktører fra hele Middelfart Kommune og BKF-udvalget.
Målet er at holde kulturaktørerne orienteret om nye tiltag på kulturområdet, skabe netværk og understøtte samarbejde på tværs af kommunens kulturaktører, samt skabe grundlag og rammer for ny inspiration, idéer og debat.
Kulturmøde 2023 bestod af oplæg, workshops samt en afsluttende rundvisning. På og efter mødet er der kommet mange positive tilbagemeldinger med ønske om at gentage arrangementet. På den baggrund besluttede udvalget at gøre mødet til en fast tradition.
Kulturmøde 2024
Kulturmøde 2024 afholdes på Brenderup Højskole torsdag den 19. september og vil tage afsæt i den samme skabelon som mødet i 2023, en kombination af inspirerende oplæg, workshop og rig mulighed for at netværke på tværs. Der arbejdes ligeledes på en mulighed for rundvisning på højskolen.
Det foreslås at temaer for årets møde bliver Kultur i lokalområdet, der passer meget fint med, at arbejdet med kulturkanonen netop nu er i fuld gang. Undertemaer kan fx være Øget samarbejde på tværs af kulturaktører, Kulturkanon og Bæredygtigt kulturliv
Museer, festivaler, koncertarrangører, lokalarkiver, teatre, kunstnere, Billedkunstråd og kommunale kulturinstitutioner og kulturelle samarbejdspartnere inviteres til Kulturmøde 2024.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
179. Opfølgning på KLs Kultur- og Fritidskonference 2024
Sagsnummer: 2024-008283
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Middelfart Kommune deltog i KLs Kultur- og Fritidskonference 2024, som blev afviklet 7.-8. maj under overskriften "Fællesskaber i fremtidens kultur- og fritidsliv".
Forvaltningen foreslår
- at udvalget drøfter, om der er særlige emner fra konferencen, som Middelfart Kommune skal arbejde videre med.
Sagsbeskrivelse
Konferencens tema rejste et helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan kommunerne og kultur- og fritidslivet bedst forbereder sig på en fremtid, som formentlig ser radikalt anderledes ud end i dag og som stiller nye krav til kultur- og fritidslivets mange fællesskaber?
Programmet for konferencen er vedlagt som bilag. Temaerne, der blev behandlet var:
1. Når kunst og kultur løfter og samler
2. Deltagelse, tilgængelighed og frivillighed i nye rammer
3. Kulturelle ungefællesskaber – fra iværksætteri til sundhedsfremme
4. Fra industriby til kultur- og oplevelsesby
Som led i konferencen blev KLs nye kulturpolitiske synspunkter fremlagt. Synspunkterne er delt op i 7 temaer, som hver især indeholder en række undersynspunkter:
- Kultur spiller en væsentlig rolle for det gode liv, for fællesskaber og sammenhængskraft i samfundet
- Alle skal have mulighed for at deltage aktivt i kulturlivet
- Kultur er en del af løsningen ift. tidens store udfordringer
- Det skal være nemmere at være frivillig
- Kultur er en driver for udvikling, erhvervsliv, bosætning og arbejdspladser
- Prioritering og udvikling af kulturområdet skal baseres på data og viden
- Kommuner og stat har et fælles ansvar for at understøtte et levende kulturliv over hele landet
Økonomi
Ingen.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet.
Behandlingsplan
Bilag
180. Økonomisk genopretningsplan for Middelfart Badmintonklub
Sagsnummer: 2024-006013
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Middelfart Badmintonklub har økonomiske udfordringer og står til at misligholde klubbens kommunegaranterede lån.
I denne sag fremlægges en økonomisk genopretningsplan for klubben.
Forvaltningen foreslår
- at genopretningsplanen for Middelfart Badminton godkendes
- at der bliver bevilliget rente- og afdragsfrihed på gældsbrevet til Middelfart Kommune i en periode på godt 8 år frem til udgangen af 2032. Restgælden på 0,110 mio. kr. på gældsbrevet til Middelfart Kommune afvikles derefter med 0,020 mio. kr. pr. år.
- at Middelfart Kommune (som garantistiller) ekstraordinært indfrier 0,355 mio. kr. af restgælden i Middelfart Sparekasse
- at klubbens bankskifte accepteres, og herunder:
- at kommunegarantien på restgælden efter ekstraordinært afdrag overflyttes fra Middelfart Sparekasse til Nordfyns Bank.
- at den tidligere fremsendte opkrævning for regulering af lokaletilskud på 0,019 mio. kr. tilbageføres og derved betales af Kultur og Fritidsområdet.
- at der fra Kultur og Fritidsområdet ydes et ekstraordinært genopretningstilskud på 0,030 mio. kr.
- at gældseftergivelsen (pantebrev og bankgæld) på 0,355 mio. kr. finansieres af det opsparede overskud på Kultur og Fritidsområdet.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Badmintonklub har henvendt sig til Middelfart Kommune i anledning af, at klubben har økonomiske udfordringer, der antager et sådant omfang, at klubben ikke længere kan honorere sine forpligtelser, herunder betale ydelser på klubbens kommunegaranterede lån i Middelfart Sparekasse.
Foreningen har som konsekvens af dette i første omgang forsøgt at optimere på alle budgetposter, herunder minimere udgifterne og forsøgt at skabe indtjening på afvikling af lejre og stævner. Klubben har derudover været været i dialog med banken om vilkårene for lånet og indhentet tilbud fra alternative pengeinstitutter.
Tiltagene er imidlertid utilstrækkelige til at tilvejebringe et grundlag for forsat drift og status er aktuelt, at foreningen ikke har likviditet til at betale det månedlige afdrag til banken.
Problemerne skyldes en kombination af en høj gældsætning, stigende renteudgifter og et faldende medlemstal.
Klubben ønsker, at der laves økonomisk genopretningsplan som er realiserbar og langtidsholdbar.
Klubbens samlede gældsposter ser således ud:
Oversigt over gæld og restancer |
Beløb |
Gæld til sparekassen |
1.121.873,52 |
Langfristet lån fra Middelfart Kommune |
109.537,38 |
Langfristet gæld i alt |
1.231.410,90 |
|
|
Restancer |
|
Gæld vedr. tilbagebetaling af lokaletilskud |
18.977,00 |
Skyldig til træner (kørsel) |
30.000,00 |
Anden gæld i alt |
48.977,00 |
|
|
Totalgæld |
1.280.387,90 |
|
|
Antal medlemmer |
90,00 |
|
|
Gæld pr. medlem |
14.226,53 |
Som opgørelsen viser, har klubben en samlet langfristet gæld og restancer på 1,280 mio. kr., hvilket svarer til 14.226,53 kr. pr. medlem eller hvad der svarer til mere end 10 års indtægter fra medlemskontingenter.
En så stor gæld pr. medlem er selvsagt ikke et holdbart udgangspunkt.
Klubben har i mange år været udfordret af et højt gældsniveau og klubbens økonomi blev senest i april 2019 rekonstrueret. Som led i rekonstruktionen blev klubbens sparekasselån dengang forhøjet fra 1,127 mio. kr. til 1,300 mio. kr. med kommunegaranti, mens gælden vedrørende nedrivningen af den gamle hal blev slettet.
Kommunegarantien på sparekasselånet indebærer, at kommunen i tilfælde af lukning hæfter fuldt og helt for restgælden i sparekassen, som i dag udgør 1,121 mio. kr.
Det er således både i klubbens og kommunens interesse at finde frem til et holdbart gældsætningsniveau, hvor så meget som muligt af gælden kan forrentes og afdrages samtidig med der fortsat kan opretholdes en badmintonklub i kommunen.
Forvaltningen har i den forbindelse overvejet forskellige løsningsmuligheder, herunder afsøgt muligheden for at give et ekstra særtilskud til klubben i en kortere årrække, men da det grundlæggende problem er, at gældsætningen ikke matcher klubbens medlemstal og gældsbæreevne, vil en sådan kortsigtet løsning ikke kunne fungere.
Forvaltningen anbefaler derfor, at foreningens samlede kortfristede og langfristede gæld reduceres med i alt 0,483 mio. kr. ned til et niveau på 0,767 mio. kr.
Reduktionen i gældsbyrden består dels i at klubbens gældsbrev til kommunen sættes i bero ind til udgangen af 2032, dels i at ca. 1/3 af klubbens gæld i sparekassen indfries, samt at klubbens restance til kommunen vedrørende lokaletilskud eftergives.
Den samlede løsningsmodel ser således ud:
Løsninger - Middelfart Badmintonklub |
|
Middelfart Badminton |
Beløb |
Restgæld til kommunen sættes i bero til 31.12.2032 |
109.537 |
Middelfart Kommune indfrier dele af garantien |
355.000 |
Restance vedr. lokaletilskud eftergives |
18.977 |
Gældsreduktion i alt |
483.514 |
Forvaltningen foreslår, at gældseftergivelsen og indfrielsen af sparekasselånet finansieres af det opsparede overskud på Kultur og Fritidsområdet, som nedskrives tilsvarende.
For at løse klubbens umiddelbare likviditetsproblem i 2024 ydes der endvidere et ekstraordinært likviditetstilskud på 30.000 kr. til klubbens drift.
Klubben har som led i bestræbelserne for at reducere omkostninger indhentet tilbud på pengeinstitutydelser for at opnå en rentebesparelse og ydelsesreduktion. Med et skift til Nordfyns Bank, vil klubben kunne reducere renteudgifterne med ca. 10.000 kr. årligt. Det indgår som en forudsætning i genopretningsplanen, at det resterende kommunegaranterede lån flyttes til Nordfyns Bank.
Med genopretningsplanen er det Økonomiafdelingens og Kultur og Fritids vurdering, at der er skabt et bæredygtigt økonomisk grundlag med det nuværende medlemstal.
Det er en afgørende forudsætning for klubbens fremtidige levedygtighed, at foreningen skal forsøge at udvikle sig, så der kommer en bredere frivillig base i foreningens ledelse og i foreningens aktiviteter. Desuden skal der arbejdes for at øge kontingentindtægterne via medlemsfremgang. Kultur og Fritid har en tæt dialog med klubben om den videre vej hertil.
Økonomi
Da hele genopretningssagen omhandler økonomi, indgår økonomibeskrivelsen som en integreret del af sagsbeskrivelsen.
I forhold til fremtidige risici skal det nævnes, at klubben selv efter en betydelig gældsnedskrivning i 2019 og 2024 fortsat vil have en relativt høj gæld i forhold til medlemstallet.
Hvis medlemstallet falder yderligere kan klubben igen blive udfordret.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
181. Kommunegaranti for lån - LSOK
Sagsnummer: 2024-007738
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Lillebælt Sport og Kultur (LSOK) har ansøgt om kommunegaranti for lån på 1,350 mio. kr. til ombygning af keglebaner til fritids- og idrætsformål.
Forvaltningen foreslår
- At der stilles garanti for, at LSOK kan optage et lån på 1,350 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år i Kommunekredit til finansiering af ombygningen af faciliteterne
- At garantistillelsen i forhold til Kommunekredit er ubetinget fra kommunens side.
- At lånet kan optages med både fast og variabel rente
- At garantien i forhold til LSOK ydes med vilkår om at foreningen foretager tilbudsindhentning efter udbudsregler for det offentlige.
- At kommunens økonomiske styringsprincipper om, at garantisager prioriteres en gang årligt, samt at foreningen skal tilvejebringe 25% egenfinansiering i dette tilfælde fraviges, henset til investeringens korte tilbagebetalingstid.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har modtaget en garantianmodning fra LSOK, som ansøger om en lånegaranti på 1,350 mio. kr. til finansiering af indretning af kontor/mødelokaler, hvor der tidligere har været keglebaner.
Ombygningen betyder, at LSOK kan udnytte kvadratmeterne mere effektivt og forøge udlejningen af lokaler til fritidsformål under folkeoplysningsloven. Dette vil øge aktivitetsniveauet i LSOK inden for fælles idrætsmøder, skabe forøget folkeoplysende aktivitet inden for idræt, flere kurser og kompetenceudviklingsforløb, varetagelse af administrative opgaver, hvilket afledt vil understøtte LSOK's drift.
Kommunegarantien ydes under det vilkår, at lokalerne fremover kun benyttes af foreninger med et almennyttigt /folkeoplysende formål.
Investeringen forventes at have en relativ kort tilbagebetalingstid på kun 10 år og investeringen vil således bidrage til at understøtte den samlede driftsøkonomi i LSOK.
Projektet medfører ikke nogle takststigninger for de foreninger og brugere der er i LSOK.
Økonomi
Det bør anføres, at en politisk beslutning om garantistillelse til LSOK altid er forbundet med en risiko for, at aktiviteterne på et fremtidigt tidspunkt kan ophøre eller udvikle sig på en sådan måde, at garantien kommer til indfrielse.
Økonomiafdelingen har i forbindelse med sagens behandling gennemgået garantiansøgningen, den skitserede projektøkonomi, årsregnskaberne for 2020-2023, samt driftsbudget for 2024.
Lillebælt, Sport og Kultur har over de senere år haft en god økonomi og har præsteret en betydelig gældsnedbringelse. Således er foreningens gæld til Kommunekredit nedbragt med knap 10 mio. kr. i perioden fra 2016 til 2024.
Lillebælt Sport og Kultur har præsteret et overskud på 1,689 mio. kr. i 2021, 0,283 mio. kr. i 2022 og 0,349 mio. kr. i 2024.
Selv om foreningen aktuelt har nogle likviditetsudfordringer, der lige nu bliver håndteret, så er det grundlæggende billede, at foreningen har en solid økonomi og betydelig egenkapital.
I forhold til det konkrete projekt er der tale om en investeringscase med en kort tilbagebetalingstid, som alt andet lige vil bidrage positivt til at styrke foreningens økonomi.
Det er Økonomiafdelingens vurdering, at LSOK med dette projekt får et forbedret økonomisk udgangspunkt og vil være i stand til at forrente og afdrage gælden.
Enhver garantistillelse skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagten, lånebekendtgørelsen, EU's statsstøtteregler samt de politisk vedtagne retningslinjer i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi.
Økonomiafdelingen vurderer herunder,:
- At det i henhold til kommunalfuldmagten er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med et almennyttigt eller samfundsmæssigt sigte.
- At garantistillelsen i henhold til EU's statsstøtteregler kan stilles uden opkrævning af markedssvarende garantiprovision, jf. undtagelsesbestemmelsen EF-traktatens artikel 88 og 89 vedrørende gruppefritagelsesforordningen, som blandt andet fritager kultur og støtte til ikke-kommercielle sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter.
- At lånebekendtgørelsen jf. LBK kapitel 1 ikke giver automatisk låneadgang til garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet, hvilket betyder, at garantistillelse belaster kommunens låneramme. Økonomiafdelingen har i den forbindelse gennemgået lånerammen og vurderer, at der er fornøden plads til at stille garantien. Det bemærkes i øvrigt, at lånebekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for låneoptagelse med 30 års løbetid på fritidsområdet, ikke udnyttes.
- At garantistillelsen belaster kommunens låneramme. Den foreløbige lånerammeopgørelse viser, at der vil være tilstrækkelig låneramme til at stille garantien.
- At foreningens vedtægter er gennemgået i forbindelse med garantiens behandling. Vedtægterne vurderes at opfylde kravene for garantistillelse.
- At kravene i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi om at (1) garantirammen prioriteres en gang årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne og (2) at foreninger skal tilvejebringe 25% af projektfinansieringen ikke er opfyldt. Henset til investeringens korte tilbagebetalingstid og generelle understøtning af LSOK's økonomi anbefales det dog at fravige principperne.
Med afsæt i ovenstående er det økonomiafdelingens vurdering, at der er hjemmelsgrundlag for garantistillelse og det er forsvarligt at stille garantien til LSOK.
Økonomiafdelingen anbefaler, at garantien for et lån i op til 30 år, svarende til den forventede levetid af de etablerede faciliteter.
Økonomiafdelingen anbefaler endvidere, i lyset af at LSOK eventuelt vil førindfri lånet, at LSOK får mulighed for at etablere lånet med både fast og variabel rente. Med en variabel 3- eller 6-måneders rente vil der ikke være nævneværdige kursafvigelser i en situation med førindfrielse.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Projektet har et positivt bæredygtighedsperspektiv i den forstand, at eksisterende lokaler ombygges og udnyttes bedre frem for at bygge nyt.
Ved at foretage ombygning ønsker LSOK tage mest muligt hensyn til klima og bæredygtighed.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
182. Multisal ved Lillebæltshallerne
Sagsnummer: 2023-005181
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Byrådet besluttede i seneste budgetforlig at igangsætte forarbejdet til en multisal ved Lillebæltskolen og Lillebæltshallerne. På den baggrund er udarbejdet forslag til byggeprogram. Henset til den samlede økonomi, er der endvidere medtaget en række alternativer.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget tager præsentationen af byggeprogram til efterretning
- at udvalget henset til den samlede økonomi anbefaler, at forvaltningen arbejder videre med følgende elementer
- Selvstændig samlingssal ved Lillebæltsskolen og Lillebæltshallerne i en størrelse som beskrevet i Skolerenoveringsplan 2016
- Etablering af scene/spillested i Tråden, hvor der indtænkes en del af de ønsker, der fremkom i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet for multisalen
- Opgradering af spillestedet Middelfartsalen på KulturØen
- Kortlægning af mulighederne for at renovere det nuværende Stadion, herunder at flytte tilskuerområderne tættere på banen
Sagsbeskrivelse
I Budget 2024 blev der afsat midler til at udvikle et projekt for Multisal ved Lillebæltshallerne og Lillebæltskolen. I december 2023 fulgte Børn, Kultur og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget op med en mere præcis beskrivelse af indhold, ambitioner og organisering af arbejdet.
En styregruppe på tværs af Kultur og Fritid, Ejendomscenteret, Lillebæltskolen og Lillebælt Sport og Kultur har, assisteret af NIRAS som bygherrerådgiver udarbejdet forslag til byggeprogram.
Byggeprogrammet for projekt Multisal
Byggeprogrammet er udtryk for styregruppens fælles vurdering af, hvordan der kan etableres en multisal m.m. ved Lillebæltshallerne, som mest realistisk lever op til rammesætningen af opgaven.
Projektet indeholder en multisal med plads til 550 siddende. Salen kan fungere som samlingssted for Lillebæltskolen, der kan bidrage til skolelivet med faciliteter, skolen ikke råder over i dag, og med en direkte overdækket forbindelse vil det være nemt for skolen at benytte multisalen i skoletiden.
Salen vil med hæve/sænkescene og tribune være ideel for en lang række lokale aktører, der arbejder med musicals og teater, herunder også kommunens egne institutioner som Musikskolen og Ungdomsskolen. Samtidig får kulturlivet i Middelfart et nyt rum og en ny scene, som pga. sin multifunktionskarakter muliggør nye kulturelle aktiviteter. Mere end 20 foreninger har deltaget i processen, og multisalen taler i forskelligt omfang ind i mange konkrete behov hos disse foreninger.
Multisalen bindes sammen med de eksisterende haller via en delvis nybygget foyer, der samtidig kommer til at være en helt ny indgang, der skal erstatte de fem eksisterende indgange til Lillebæltshallerne. Det nye ankomstområde med et udvidet foyer-område skabes en nødvendig modernisering opfylder moderne krav til idræts- og fritidsfaciliteter, og kan dermed tiltrække nye brugere.
Byggeprogrammet lægger op til et nybyggeri på 1.600 m2 og en ombygning af eksisterende faciliteter i Lillebæltshallerne på 260 m2.
De samlede omkostninger til nybyggeriet er samlet set beregnet til 54,7 mio. kr. Tilkøb af bagscene koster 3,2 mio. kr. Udgifterne til ombygning af de eksisterende dele af Lillebæltshallerne (3,6 mio. kr.) forudsættes afholdt af LSOK. Samlet set vil udgifterne for Middelfart Kommune således udgøre 57,9 mio. kr.
Der henvises i øvrigt til styregruppens introduktion til byggeprogram for multisal samt forslag til byggeprogram, der begge er vedhæftet som bilag.
Alternativt forslag
Henset til den samlede pris for for etablering af ny multisal, peges der i det efterfølgende på et alternativt forslag, der kan rumme en del af ambitionerne fra projekt Multisal.
1. Selvstændig samlingssal ved Lillebæltsskolen og Lillebæltshallerne
I Skolerenoveringsplanen fra 2016 er der medtaget en Samlingssal, musik og drama i renoveringsplanen for Lillebæltsskolen. I planen beskrives den som "en nybygning med faciliteter til musikundervisning, samling og drama (..) udført med et areal svarende til to badmintonbaner. Der foreslås udført en niche, hvor musikinstrumenter kan være permanent opstillet og ved hjælp af en skydevæg kan adskilles fra den øvrige del af salen, når denne anvendes til motoriske lege, mødelokale, af SFO eller af eksterne brugere. (..) Der bygges ikke omklædningsrum (..), så det vil stadig være nødvendigt at gennemføre skolens idrætsundervisning i Lillebæltshallerne."
Denne samlingssal var i 2016 placeret som en selvstændig bygning vest for skolen. Det foreslås, at det henover sommeren undersøges, hvorvidt en placering mellem skolen og hallerne vil i give mening i forhold til at opnå nogle af de synergier, der var indeholdt i multisal-projektet, så en samlingssal vil blive anvendt mest muligt.
I 2016 var prisen vurderet til ca. 12 mio. kr. NIRAS har vurderet, at et tilsvarende byggeri i dagens priser koster ca. 20,7 mio. kr.
2. Etablering af scene og spillested i Tråden (Den Hvide Hal) på Trådværket
I forbindelse med udviklingen af Tråden som en del af byomdannelsesprojektet Trådværket på den tidligere trafikhavn er der mulighed for at etablere en scene. Scenen kan sammen med øvrige faciliteter (back stage, omklædning, toiletter mv) danne grundlag for etablering af hallen som et spillested i samarbejde med de to andre kommunale spillesteder Walker og KulturØen. Tråden vil få et mere råt look og en størrelse, der gør at den vil kunne supplere Walker og KulturØen. Det skal afdækkes i hvor høj grad scenen samtidig vil kunne opfylde de ønsker, der blev identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet for multisalen fra de mange foreninger og institutioner, der deltog i de forskellige workshops, der blev afholdt som en del af multisal-projektet.
Projektet skal viderebearbejdes før det kan prissættes, ligesom mulighederne for ekstern medfinansiering skal undersøges.
3. Opgradering af spillestedet i Middelfartsalen på KulturØen
Tidligere på året er der på udvalgets initiativ udarbejdet et forslag til en opgradering af Middelfartsalen på KulturØen, så salen udstyres med et højklasset lydanlæg, der imødekommer de aktuelle krav fra kunstnere, et nyt lysanlæg, udsmykning samt salgsområde. Opgraderingen vil gøre koncertoplevelsen markant bedre og vil gøre KulturØen mere attraktiv i forhold til at kunne tiltrække kunstnere, der passer til det intime rum, Middelfartsalen er med rum til omkring 180 tilskuere.
Projektet er prissat til 0,980 mio. kr.
4. Kortlægning af mulighederne for at renovere det nuværende Stadion
Henset til at multisalprojektet skulle tage hensyn til et evt. kommende stadionbyggeri ved Lillebæltshallerne, foreslås det, at man ser på mulighederne for en renovering/opgradering af forholdene på det eksisterende stadion på Adlerhusvej. Det handler bl.a. om mulighederne for at rykke tilskuerne tættere på banen, etablere siddepladser/tribune samt overdækning.
Projektet skal viderebearbejdes sammen med Middelfart Boldklub, herunder også en dialog om mulighederne for medfinansiering.
Økonomi
Økonomien afhænger af, hvilke løsninger der arbejdes videre med.
Høring
Klima & bæredygtighed
Byggeprogrammet indeholder en bæredygtighedsscreening, der afdækker bygherrens værdier, incitament og det ønskede niveau for bæredygtighed på baggrund af Middelfart Kommunes Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 og Bæredygtigt Byggeri Middelfart
Kommune, som primært henvender sig til rådgivere.
Beslutning
- Orienteringen taget til efterretning.
- Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
183. Præsentation af Tråden
Sagsnummer: 2024-008324
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Præsentation af projekt "Tråden", som en del af byudviklingen af det nye nyområde Trådværket.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget på baggrund af præsentation drøfter mulighederne for, at Tråden kan indgå i udvalgets kulturprioriteringer.
Sagsbeskrivelse
Udvalget præsenteres for projektet "Tråden" (tidligere Den Hvide Hal) med fokus på potentialet i forhold til kulturelle aktiviteter, spillested, kulturelt iværksætteri, kultur for unge samt som ramme for udvikling af eksisterende og nye fællesskaber.
I forbindelse med præsentationen foretages en besigtigelse af området, hvor kommunaldirektøren sammen med bl.a. direktøren for Brobygning Middelfart vil fortælle om projektet.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet.
Behandlingsplan
184. Orientering om arbejdet med byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab"
Sagsnummer: 2023-013901
Sagsbehandler: Louise Kjær Guul
Præsentation
Byrådet igangsatte på byrådsmødet den 5. februar 2024 byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab", der i daglig tale omtales Ungeprogrammet.
Programleder for Ungeprogrammet orienterer udvalget om arbejdet indtil nu.
Forvaltningen foreslår
- at orienteringen om arbejdet med byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Baggrund:
I indeværende byrådsperiode har Byrådet valgt at sætte fokus på unge og rammerne for det gode ungdomsliv i Middelfart Kommune med afsæt i Byrådets vision.
Ved byrådsperiodens begyndelse i 2022 blev der blandt andet etableret et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed hos børn og unge for en toårig periode. Og i forbindelse med budgetaftalen for 2023 bad Byrådet forvaltningen om at udarbejde et velfærdstjek af ungeindsatserne i Middelfart Kommune. Ovenpå erfaringer og indsigter fra dette arbejde er der blevet formuleret et ungeprogram.
Ungeprogrammet udgør byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab", som formelt blev igangsat på byrådsmødet den 5. februar 2024.
Orientering om status på udvalgsmøder i juni:
På udvalgsmøderne i juni vil udvalgene blive orienteret om blandt andet:
- Status på arbejdet med at omsætte anbefalingerne fra velfærdstjekket til praksis
- Orientering om afholdelse af opstartsmøde for Middelfart Kommunes Ungealliance. Et tiltag der står helt centralt i Ungeprogrammet med det formål at inddrage alle interesserede, lokale aktører i opgaven med at gøre Middelfart Kommune til et endnu bedre sted at leve sit ungdomsliv. Opstartsmødet blev afholdt den 15. maj 2024 med deltagelse af ca. 50 eksterne deltagere - blandt andet repræsentanter fra Ungerådet og Det fælles elevråd, unge fra forskellige ungemiljøer, medarbejderrepræsentanter fra ungdomsuddannelser, aktører fra erhvervslivet samt repræsentanter fra skolebestyrelser, frivillige foreninger og idrætsforeninger.
- Planer for det videre arbejde
Økonomi
Intet for nuværende.
Såfremt potentialerne i Ungeprogrammet skal udfoldes fuldt ud, kan der være behov for tilførsel af midler.
Høring
Intet.
Klima & bæredygtighed
Intet.
Beslutning
Punktet udgår.
Behandlingsplan
Orientering taget til efterretning.
Orientering er taget til efterretning.
Irene Tørnæs deltog ikke i sagens behandling.
Orienteringen taget til efterretning.
Orienteringen taget til efterretning.
185. 2. budgetopfølgning pr. 31.05.2024 - Børn, Kultur og Fritidsudvalget
Sagsnummer: 2024-006777
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 31. maj 2024.
Resultatet af budgetopfølgningen gennemgås i denne sag.
Forvaltningen foreslår
- at 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2024 godkendes.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med budgetopfølgningen på Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område, forventes et samlet merforbrug på 14,152 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Drift
De vigtigste afvigelser på driften i forhold til det oprindelige budget er følgende:
- Kultur og Fritid forventer budgetoverholdelse.
- Familie og Forebyggelsesområdet forventer et samlet merforbrug på 14,152 mio. kr.
- Dagtilbudsområdet forventer budgetoverholdelse.
Anlæg
Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,894 mio.kr. i forhold til den korrigerede anlægsramme er på 53,441mio.kr. inkl. over-/underskud.
Økonomi
Se vedhæftede bilag.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
186. Sundhedstjenestens arbejde med "Barnets første 1000 dage"
Sagsnummer: 2024-007754
Sagsbehandler: Liselotte Skov
Præsentation
Sundhedstjenesten arbejder strategisk, med omsætningen af Byrådets politiske mål, om ”Barnets første 1000 dage”.
Udvalget vil derfor blive orienteret om status på arbejdet med forebyggelse i Sundhedstjenesten, særligt i forhold til indsatsen om ”Barnets første 1000 dage”.
Forvaltningen foreslår
- at orienteringen om arbejdet med ”Barnets første 1000 dage” og forebyggelse i Sundhedstjenesten tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Sundhedstjenestens teamleder vil orientere Børn, Kultur og Fritidsudvalget om følgende temaer i Sundhedstjenestens arbejde:
- Orientering om de kerneopgaver, der ligger i Sundhedstjenestens samlede virke.
- Arbejdet med ”Barnets første 1000 dage”, herunder særligt med fokus på:
- Graviditetsbesøget og forberedelsen af forældrerollen samt effekten af indsatsen.
- Tilknytning og tidlig opsporing.
- Arbejdet med efterfødselsreaktioner og indsatsen i ”Kognitivgruppen.”
- Status på gruppetilbud for sårbare småbørnsforældre.
- Erfaringen med etablering af både mødre- og fædregrupper.
Herudover vil Børn, Kultur og Fritidsudvalget blive orienteret om den pulje, der er ansøgt vedr. ”Familiehuse” med henblik på udvikling og styrkelse af den tidlige forebyggende indsats for børn i 0 – 6 års alderen.
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ikke relevant.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Behandlingsplan
187. Rekruttering og fastholdelse: Opkvalificering af pædagogmedhjælpere på 0-6-års området (PAU og meritpædagog) ved hjælp af puljemidler
Sagsnummer: 2024-001505
Sagsbehandler: Anne Sofie Grangaard Olesen
Præsentation
Dagtilbudsområdet arbejder kontinuerligt med at understøtte fagligheden på 0-6 års området – bl.a. via løbende uddannelses- og kursusaktivitet.
I budget 2023 blev der med baggrund i velfærdstjek på dagtilbudsområdet afsat midler til kompetenceudvikling af medarbejderne på i alt 500.000 kr. pr. år. Forløbet har et særligt fokus på relationskompetencer og at sikre et fælles pædagogisk sprog og et styrket pædagogisk fundament.
Den landsdækkende opkvalificeringspulje muliggør, at der i efteråret 2024 tilføjes yderligere et ben i indsatsen, hvor medarbejdere på 0-6 års området kan tage uddannelsen til pædagogisk assistent (PAU) eller meritpædagog med løn under skoleperioder samt fuld vikardækning på deres eksisterende arbejdsplads.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget tager orienteringen om status på arbejdet med at aktivere Middelfart Kommunes mulige andel i opkvalificeringspuljen til efterretning, herunder:
- Den samlede plan for opkvalificering af pædagogisk personale på dagtilbudsområdet
- Status på screening af dagtilbudsområdet for mulige kandidater til uddannelserne
- Muligheder for at styrke fremtidigt rekrutteringsgrundlag via jobrotation (og jobpraktik)
Sagsbeskrivelse
Med finansloven for 2023 er der afsat henholdsvis 107 mio. kr. i 2023 og 195,9 mio. kr. årligt i 2024-2030 til en landsdækkende opkvalificeringspulje, der skal resultere i flere pædagogiske assistenter (PAU) og flere pædagoger på dagtilbudsområdet.
Herudover gives der mulighed for opkvalificering i bredere forstand gennem voksen- og efteruddannelse. Dels så ufaglærte får mulighed for at blive bedre klædt på til hverdagen i dagtilbuddene og bliver forberedt til eventuelt senere at kunne gennemføre uddannelsen som pædagogisk assistent (PAU) eller meritpædagoguddannelsen. Dels så uddannet pædagogisk personale kan opnå specialisering i relevante pædagogiske temaer såsom sprog, arbejdet med børn i udsatte positioner, udeliv, motorik eller musik.
Midler fra opkvalificeringspuljen tildeles kommunerne ud fra en fordelingsnøgle på baggrund af kommunestørrelse. Pengene er øremærkede og kommer således kun til udbetaling på baggrund af aktivitet, der falder inden for puljens udmøntning.
Opkvalificeringspuljen betyder, at Middelfart Kommune kan udbetale løn under uddannelse, idet vikarudgifter i skoleperioder kan dækkes via puljen. Uddannelse af eksisterende medarbejdere inden for puljen er således udgiftsneutral for den enkelte institution.
Mulighed for jobrotation
Forvaltningen har på uddannelsesområdet etableret et tæt samarbejde med Job- og vækstcenteret – således også i denne indsats, hvor samarbejdet bl.a. fokuserer på at bringe jobrotationsordningen i spil i forbindelse med vikardækningen. Årsagen hertil er et ønske om at styrke det fremtidige rekrutteringsgrundlag til dagtilbudsområdet yderligere. Samt at få uddannet flest mulig frem mod 2030 inden for den økonomiske ramme i puljen.
For den enkelte institution er uddannelsesforløbet og vikardækningen udgiftsneutral, idet vikarudgifterne enten dækkes af opkvalificeringspuljen eller via refusion i jobrotationsordningen.
I arbejdet med at få det optimale ud af mulighederne i opkvalificeringspuljen trækkes på erfaringer fra SOSU-uddannelsesområdet, hvor der har været et tæt samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Job- og Vækstcenteret. Jobrotationsordningen bringes i spil, når der er det rette match med ledige i målgruppen for ordningen.
Tidsplan for første uddannelsesrul
I september 2024 begynder otte ansatte fra Dagtilbudsområdet i Middelfart Kommune samt to ansatte fra de private dagtilbud i kommunen på uddannelsen til meritpædagog. I januar 2025 er der opstart på uddannelsen til pædagogisk assistent. På nuværende tidspunkt er to medarbejdere meldt klar. Ambitionen er, at der kommer flere afsted.
Økonomi
Middelfart Kommunes mulige andel af opkvalificeringspuljen er i 2024 på 802.000 kr. og i 2025 og frem til 2030 på 760.000 kr. pr. år.
Ved brug af opkvalificeringspuljen alene er det muligt i 2024 at sende 10 medarbejdere på meritpædagoguddannelsen. Afhængig af brug af jobrotationsordning øges dette antal.
Uddannelsesforløbet og vikardækning under skoleperiode er udgiftsneutral for den enkelte institution.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.