Tillægsdagsorden for Økonomiudvalget møde den 17. december 2024 - Referat
568. Tilslutning til prioriteringsaftale om nybyg af almene boliger
Sagsnummer: 2024-010084
Sagsbehandler: Lone Damgaard
Præsentation
Aftalekredsen bag budget 2025-28 aftalte, at der udarbejdes en langsigtet prioritering af investeringer i nye almene boliger. Prioriteringen af almene boliger bidrager til, at Middelfart Kommune fortsat er et af Danmarks mest attraktive steder at bo og leve.
Forvaltningen foreslår
- at økonomiudvalget tiltræder den indgåede aftale om prioritering af grundkapitalindskud til almene boliger indenfor budgetperioden 2025-2028.
Sagsbeskrivelse
Den 12. december 2024 indgik aftalekredsen en aftale om almene boliger. Med aftalen sætter aftalekredsen handling bag visionen og det på en måde, der fremmer stærke fællesskaber, diverse boligområder, og nye boliger i takt med de ændringer, der er i disse år i forhold til demografi og familiemønstre.
Aftalen betyder en langsigtet prioritering af investeringer i nye almene boliger på 36 mio. kr. En investering, der dækker ca. 8% af den samlede anlægssum i de nye almene boliger. Det samlede byggeomfang bag aftalen er derfor i omegnen af 450 mio. kr.
Aftaleparterne vil med planen sikre, at de nye almene boliger bliver placeret så de:
- sætter skub i en større udstykning af nye boligområder
- styrker ambitionerne om bæredygtige boliger
- understøtter væksten i lokalsamfund
- skaber en god balance mellem udviklingen på det private og almene udlejningsmarked
Tabel 1: Prioritering af indskud i almene boliger i 2025-2028
Almene boliger |
Forv. antal |
Mio. kr. |
Ældre- og seniorboliger (ældre/familieboliger) bliver udmøntet inden sommeren 2025 |
36 |
7,985 |
Melfarparken (familie/seniorboliger) |
27 |
4,441 |
Gelsted (familieboliger) |
30 |
4,925 |
Båring (generationsbofællesskab) |
26 |
4,300 |
Assensvej (familieboliger) |
8 |
1,350 |
Naturbyen (familieboliger) |
40 |
6,626 |
Falstersvej (familieboliger) |
40 |
6,626 |
I alt |
207 |
36,253 |
Der kommer en betydelig befolkningstilvækst i de kommende år - ikke mindst i form af stadig flere seniorer. Derfor har Byrådet besluttet at igangsætte en proces for at afdække, hvad fremtidens bolig skal kunne for ældre borgere. Hvorfor aftalepartnerne har prioriteret en pulje til almene boliger på social-og sundhedsområdet, som bliver udmøntet efter byrådsseminaret i marts 2025.
Økonomi
Der er med budget 2025 afsat midler til indskud i almene boliger. Ligesom der i tidligere år er afsat midler til dette formål. Således er aftalen fuldt finansieret.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.