Lokalplanen omfatter den nordlige del af Brenderup. Området udgøres i dag af en blanding af boliger og erhverv, der i sin fremtræden og omfang er forskelligartet. Området er næsten udbygget og har et samlet areal på ca. 3,4 ha. Lokalplanområdets afgrænsning følger de ejendomme, der ligger ud til hhv. Middelfartvejs sydlige side, langs Mejerivej og Fruerhøjvej. Alle ejendomme har vejadgang fra det eksisterende vejnet.