Dagsorden for Byrådet møde den 07. februar 2022
21. Udpegning af byrådsmedlemmer til udviklingsgrupper - Bæredygtige Lokalsamfund
Sagsnummer: 2022-001763
Sagsbehandler: Vibeke Skøtt
Præsentation
I forbindelse med indsatsen "Bæredygtige Lokalsamfund" skal Byrådet udpege byrådsrepræsentanter til de igangværende og kommende udviklingsgrupper i kommunens lokalsamfund.
Forvaltningen foreslår
- At genvalgte byrådsmedlemmer som allerede er repræsenteret i en eller flere udviklingsgrupper får mulighed for at videreføre deres arbejde, og
- at udviklingsgrupper, der forventes at præsentere en lokal udviklingsplan for Byrådet i Q1 2022 ikke suppleres med yderligere byrådsrepræsentanter. Dette gælder for Brenderup og Ejby.
Sagsbeskrivelse
Bæredygtige Lokalsamfund er en indsats vedtaget i Byrådet 2018 med det formål at skabe udvikling i Middelfart Kommunes mange lokalsamfund. Sammen bliver Byråd og lokalsamfund, enige om hvordan lokalsamfundet skal udvikle sig de næste fem år. De fælles mål bliver skrevet ned i en lokal udviklingsplan.
Til at styre processen og sikre fremdrift i det enkelte lokalsamfund nedsættes en frivillig udviklingsgruppe. En udviklingsgruppe består typisk af:
- 2-3 repræsentanter fra lokaludvalget (herfra udpeges en formand)
- 5-7 borgere som fx er engagerede i lokale virksomheder, foreninger, institutioner...
- 1 fra indsatsens overordnede styregruppe
- 2-3 byrådsmedlemmer, primært med rødder i det pågældende lokalsamfund
- projektlederen for bæredygtige lokalsamfund
- Efter behov: fagfolk fra kommunens forvaltninger og institutioner
Sammensætningen kan variere fra lokalområde til lokalområde. Udviklingsgruppen opløses, når den lokale udviklingsplan er godkendt af Byrådet.
Indsatsen har også en overordnet styregruppe, som borgmesteren er formand for. Foruden borgmesteren har tre byrådsmedlemmer plads. I styregruppen sidder desuden direktion, projektleder og 3-4 borgerrepræsentanter. Styregruppen er et koordinerende organ, som ser på tværs af alle lokalsamfund. Byrådsrepræsentanterne til styregruppen udpeges af Økonomiudvalget.
For perioden 2022-2025, skal udpeges byrådsmedlemmer til følgende grupper:
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Brenderup
Udviklingsgruppen forventer at præsentere udviklingsplan i Q1 2022.
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
- Jacob Nielsen (A)
- Morten Thomsen (F)
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Båring
Forventet opstart af udviklingsgruppe Q1 2022
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Ejby
Udviklingsgruppen forventer at præsentere udviklingsplan i Q1 2022.
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
- Lars Vigsø (A)
- Per Vismark (A)
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Føns
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
- Esben Erichsen (A)
- Paw Nielsen (Tværpolitisk Anstændighed)
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Fjelsted-Harndrup
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
- John Kruse (A)
- Lars Vigsø (A)
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Gelsted
Forventet opstart af udviklingsgruppe Q1 2022
2 medlemmer til udviklingsgruppe i Nørre Aaby
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
- Kaj Johansen (A)
- Esben Erichsen (A)
- Regitze Tilma (V) repræsentant for styregruppen (2018-2021)
2 medlemmer til udviklingsgruppen for Røjlehalvøen
Repræsentanter fra byrådet i forrige byrådsperiode var:
Anni Tyrestrup (A)
Peter Storm (A)
Regitze Tilma (V) – repræsentant for styregruppen (2018-2021)
2 medlemmer til udviklingsgruppen i Indslev (indsats ikke i gang)
2 medlemmer til Husby-Tanderup (indsats ikke i gang)
2 medlemmer til Kauslunde, Gamborg Svenstrup (indsats ikke i gang)
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
I arbejdet med Bæredygtige Lokalsamfund er der stort fokus på både den sociale/kulturelle, økonomiske og klimamæssige bæredygtighed i projektet.
Behandlingsplan
Bilag
22. Udpegning af supplerende medlemmer og personlige stedfortrædere til Handicaprådet
Sagsnummer: 2021-009482
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Byrådet skal nedsætte et Handicapråd. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af Byrådet, heraf et antal af Byrådets medlemmer.
Forvaltningen foreslår
- At vedhæftede vedtægt for Handicaprådet i Middelfart Kommune godkendes,
- at Paw Nielsen, Bedre Psykiatri, udpeges som medlem af Handicaprådet, og Susanne Flach, Bedre Psykiatri, udpeges som personlig stedfortræder, og
- at Jeanette Laulund, Administrationen, udpeges som medlem af Handicaprådet, og Flemming Hasforth Korshøj, Administrationen, udpeges som personlig stedfortræder.
Sagsbeskrivelse
På Byrådets konstituerende møde den 1. december 2021 nedsatte Byrådet Handicaprådet og udpegede 5 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen og 5 medlemmer udpeget af kommunen, heraf 2 politikere og 3 embedsmænd.
Handicaprådet består af følgende:
Medlemmer
- Kaj Johansen, A
- Regitze Tilma, V
Udpeget af handicaporganisationerne:
- Gitte R.R. Nielsen, DHF
- Thomas Sonne Jensen, Dansk Blindesamfund
- Bjarne Havshøj, Diabetesforeningen
- Arvid Westad, DHF
- Nicolaj Rasmussen, Autismeforeningen
Udpeget af administrationen:
- Jørn Nielsen
- Henrik Mott Frandsen
- Jane Haugaard Bruun
Personlige stedfortrædere
- Jes Rønn Hansen, A
- Irene Tørnæs, V
Udpeget af handicaporganisationerne:
- Sune Reippurt Glesner, Scleroseforeningen
- Irma Kjeldsen, Hjerneskadeforeningen
- Ingen suppleant
- Ingen suppleant
- Anja Western Andersen, Autismeforeningen
Udpeget af administrationen:
- Jonna Christoffersen
- Tove Tørnæs
- Uffe Høybye
Efterfølgende har der været drøftelser mellem Danske Handicaporganisationer i Middelfart og Bedre Psykiatri og Middelfart Kommune. Man er enedes om at forøge antallet af medlemmer, der udpeges fra handicaporganisationer i kommunen fra 5 til 6 medlemmer, og den samme forøgelse skal ske for antallet af medlemmer udpeget af kommunen. Det indebærer, at Handicaprådet fremadrettet vil bestå af 6 medlemmer udpeget af handicaporganisationer i kommunen fordelt således, at 5 medlemmer udpeges af Danske Handicaporganisationer i Middelfart, og 1 medlem udpeges af Bedre Psykiatri, Middelfart, og 6 medlemmer udpeget af kommunen, heraf 2 politikere og 4 embedsmænd.
Dette er i overensstemmelse med § 37a i den sociale retssikkerhedslov, hvor det fremgår, at 3-7 medlemmer udpeges af handicaporganisationer i kommunen og det samme antal medlemmer udpeges af kommunen, hvoraf et antal skal være byrådsmedlemmer.
På denne baggrund har Bedre Psykiatri meddelt, at de ønsker Paw Nielsen udpeget som medlem af Handicaprådet og Susanne Flach som personlig stedfortræder.
Sagen forelægges Byrådet til godkendelse af vedtægt og udpegning af medlemmer og personlige stedfortrædere.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Behandlingsplan
Bilag
23. Styrelsesvedtægt for Middelfart Kommune - 2. behandling
Sagsnummer: 2021-013372
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Byrådet vedtager selv sin styrelsesvedtægt og vedtægten - samt eventuelle vedtægtsændringer - skal undergives 2 behandlinger i Byrådet.
Forvaltningen foreslår
- At det oversendte forslag fra 1. behandling i Byrådet bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Det er besluttet at foretage ændringer i styrelsesvedtægten for Middelfart Kommune:
- At Miljø- og Energiudvalget omdøbes til: Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, jf. § 18 i styrelsesvedtægten.
- At der indsættes ny bestemmelse om, at Byrådet kan nedsætte midlertidige, rådgivende opgaveudvalg (§17, stk. 4- udvalg), jf. § 20 i styrelsesvedtægten.
- At at der indsættes ny bestemmelse om, at der etableres borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens § 65e, jf. § 23 i styrelsesvedtægten.
- At "ejendomsskat" flyttes fra Teknisk Udvalgs opgaveportefølje til Økonomiudvalgets opgaveportefølje.
- At "kystbeskyttelse" tilføjes til Klima-, Natur- og Genbrugsudvalgets opgaveportefølje.
Forslaget træder i kraft pr. 8. februar 2022.
Forslaget til styrelsesvedtægt - samt eventuelle vedtægtsændringer - skal undergives 2 behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Byrådet skal underrette Tilsynsmyndigheden om den vedtagne styrelsesvedtægt og eventuelle ændringer.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
24. Mellemfinansiering til Grimmerhus Bygningsfond i byggeperiode
Sagsnummer: 2021-013926
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Denne sag omhandler mellemfinansiering i byggeperioden til Grimmerhus Bygningsfond.
Grimmerhus Bygningsfond, står for de fysiske rammer omkring CLAY Keramikmuseum Danrmark og skal igang med at en sikkerhedsoptimering af museet, herunder tilbygningen af en ny udstillingssal på CLAY Keramikmuseum Danmark.
Forvaltningen foreslår
- At Middelfart Kommune i byggeperioden stiller en mellemfinansiering i form af en lånemulighed/kreditfacilitet til rådighed for Grimmerhus Bygningsfond på op til 7,0 mio. kr.,
- at lånet henset til museets almennyttige og kulturformidlende sigte ydes som et rente- og afdragsfrit lån i byggeperioden, og
- at Middelfart Kommune, såfremt det mod forventning ikke lykkedes at opnå fondsfinansiering for de resterende 3,0 mio. kr., giver tilsagn om at yde et tilsvarende lån til Bygningsfonden, som tilbagebetales over en 10-årig periode.
Sagsbeskrivelse
CLAY Keramikmuseum spiller en vigtig rolle som kulturformidler og er med nordens største samling af keramik og porcelæn med til at sætte Middelfart Kommune på landkortet som by.
Siden åbningen af det nye CLAY Keramikmuseum i 2015 har museets ledelse arbejdet ud fra en 10-årig strategiplan. Strategiplanens første fase er hidtil lykkedes, og nu er CLAY på vej ind i anden fase med en ambition om i højere grad at sætte dansk keramiktradition i et internationalt perspektiv. Imidlertid er CLAY nødt til at opgradere sit sikkerhedsniveau, hvis museet skal deltage i internationale udstillingssamarbejder på et højt niveau.
Formålet med anlægsprojektet er således at tilvejebringe en generel sikkerhedsoptimering af bygningerne, herunder tilbygningen af en ny udstillingssal på CLAY Keramikmuseum Danmark.
Med sikkerhedsopdateringen kan der tilvejebringes optimal sikkerhed i forhold til de internationale samarbejdspartnere og de mest kostbare værker i CLAY Keramikmuseums samling.
Siden august 2021 har museet og Grimmerhus Bygningsfond arbejdet med de indledende forberedelser i projektet, herunder tilvejebringelsen af byggeriets finansiering, som næsten er på plads.
Ifølge tidsplanen påbegyndes selve byggeriet medio april 2022 og forventes færdiggjort i maj 2023.
Økonomi
Det samlede budget for en fuld og forsvarlig sikring af CLAY Keramikmuseum, der muliggør museets ambition om at bringe dansk keramiktradition i et internationalt samspil udgør 26,0 mio. kr. ekskl. moms. Projektbudgettet er vedhæftet til sagen som bilag.
Der er på nuværende tidspunkt givet bindende finansieringstilsagn fra tre fonde for i alt 23,0 mio. kr., mens der forventes yderligere fondsfinansiering på 3,0 mio. kr.
Projektet er således tæt på fuldt finansieret på nuværende tidspunktet.
Anlægsprojekt |
Finansiering |
Anlægs- beløb i mio. kr. |
|
||
Anlægsbudget |
|
|
Samlet anskaffelsessum ekskl. moms |
26,0 |
|
|
||
Finansiering |
|
|
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond |
Bevilliget |
10,0 |
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond |
Bevilliget |
8,0 |
Augustinus Fonden |
Bevilliget |
5,0 |
Forventet fondstilsagn yderligere fondsansøgning |
Forventet |
3,0 |
Samlet finansiering |
26,0 |
I anlægsbudgettet, som er oprevideret markant i forhold til første udgangspunkt, er der taget højde for den aktuelle udvikling med stigende byggepriser og der er samtidig afsat en solid buffer til uforudsete udgifter på 18%.
Finansieringsbehov:
Udgangspunktet er, at der ikke kræves kommunal medfinansiering såfremt den sidste finansiering kommer på plads.
Det vil dog være således, at der vil være en tidsmæssige forskydning, som betyder, at der i løbet af anlægsprojektet kan være behov for en mellemfinansiering på op til 7,0 mio. kr.
Det skyldes to forhold:
(i) Momsrefusionen på anlægsudgifterne kun hjemtages på baggrund af de faktisk afholdte anlægsudgifter. Det betyder, at der vil være et "momsudlæg" i løbet af anlægsperioden.
(ii) Fondene tilbageholder ofte sidste tilskudsrate ind til projektet er færdiggjort.
Da det er uforholdsmæssigt dyrt at få en byggekredit for en kort periode uden slutfinansiering i et pengeinstitut, så anbefales det, at Middelfart Kommune i stedet stiller en kredit på op til 7 mio. kr. til rådighed for Grimmerhus Bygningsfond.
Lånet kan ydes indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, da der er tale om et almentnyttigt kulturformidlende sigte.
Risici:
Forvaltningen gør opmærksom på, at hvis Grimmerhus Bygningsfond mod forventning ikke opnår finansiering for de sidste 3 mio. kr. eller anlægsbudgettet overskrides, så kan det blive nødvendigt at yde et anlægstilskud eller omlægge dele af lånet til en længerevarende finansiering.
Budgettet er som nævnt ovenfor oprevideret i lyset af de stigende priser på bygge- og anlægsopgaver. Da der samtidig er afsat en solid projektbuffer til uforudsete udgifter vurderes risikoen for store afvigelser at være forholdsvis lav. Det skal dog undstreges, at der er forhøjet usikkerhed om licitationsresultaterne grundet pres på byggesektoren. Skulle licitationsresultatet ligge over budget er der en standsningsmulighed på projektet.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
Bilag
25. Øget indsats i Teknik- og Miljø på plan- og byudviklingsområdet
Sagsnummer: 2022-001726
Sagsbehandler: Gitte Jensen
Præsentation
Der er en rigtig god vækst i Middelfart Kommune. Der opleves derfor en stor tilflytning og investeringslyst indenfor kommunegrænsen, og dermed er behovet for lokalplanlægning og byudvikling også steget hen over de seneste år.
Økonomiudvalget har på den baggrund bedt forvaltningen om forslag til, hvorledes Middelfart Kommune kan imødekomme det øgede behov for lokalplanlægning og byudvikling.
Forvaltningen foreslår
- At der bevilges 2,75 mio. kr. årligt i tre år – i alt 8,25 mio. kr. - til at fastansætte yderligere fire erfarne medarbejdere til lokalplan- og byudviklingsområdet i Teknik og Miljø.
- At der bevilges 1,75 mio. kr. årligt i tre år – i alt 5,25 mio. kr. - til indkøb af ekstern bistand til udarbejdelse af lokalplaner og rådgivning i forbindelse med byudviklingsopgaver som beskrevet i sagsfremstillingen.
- At finansiering af udgiften på i alt 13,5 mio. kr. håndteres i forbindelse med 1. budgetopfølgning.
Sagsbeskrivelse
Væksten og investeringslysten i Middelfart Kommune er i disse år på et særdeles højt niveau, hvor kommunen oplever en stor bruttotilflytning.
Den positive interesse for at investere og bosætte sig i kommunen kalder på kommunens opmærksomhed, da realiseringen kræver kommunens understøttelse i form af ny lokalplanlægning og byudvikling, der kan være med til at forløse det potentiale der ligger i den positive udvikling.
Den positive interesse medfører dermed et konkret behov for at øge antallet af lokalplaner og omfanget af byudvikling, såfremt Byrådet ønsker at imødekomme de mange interesserede borgere og virksomheder.
Hvor byrådet vedtog gennemsnitligt 5 lokalplaner pr år i en periode på ti år fra 2011 til 2020, vedtog byrådet 11 lokalplaner i 2021. Selv med øget tilførsel af personale på plan- og byudviklingsområdet i 2020 og 2021, samt en fordobling af vedtagne lokalplaner i 2021, vurderer forvaltningen, at der er behov for yderligere tiltag for at kunne honorere en kontinuerlig efterspørgsel.
Forvaltningen foreslår på den baggrund, at styrke organiseringen og dermed øge produktionen på plan- og byudviklingsområdet. Forvaltningen vurderer, at en væsentligt øget indsats på lokalplanområdet i en tre-årig periode vil have særdeles positiv indflydelse på realiseringen af de mange ønskede investeringer.
- At Teknik- og Miljø styrkes ved at rekruttere fire erfarne medarbejdere til lokalplan- og byudviklingsarbejde.
- At der indkøbes konsulentydelse med henblik på udarbejdelse af lokalplaner samt øvrig rådgivning i forbindelse med byudvikling.
Formålet med tiltag er at understøtte den fortsatte store vækst i Middelfart Kommune og fortsat at kunne give en god og hurtig service til borgere og virksomheder, der ønsker sig at bosætte sig i eller fortsætte med at udvikle sig indenfor kommunegrænsen.
Målet med foreslåede tiltag er, at udarbejde op til 20 lokalplaner pr år hen over en samlet periode på tre år (medio 2022- medio 2025). En rekrutteringsproces samt en evt. udbudsproces og efterfølgende mobilisering vil betyde, at der vil gå nogle måneder, før at tiltag vil kunne træde i kraft, og der dermed vil kunne opleves en effekt. Forvaltningen er opmærksom på, at der generelt er meget travlt i byggebranchen, hvilket kan have en indflydelse på udbud og muligheder for rekruttering af erfarne planlæggere.
Der vil der løbende blive lavet en intern evaluering med henblik på vurdering af, hvad det større flow af lokalplaner og projekter vil have af betydning for ressourcebehov i de øvrige fagområder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at der med de foreslåede tiltag vil blive behov for, at der ansættes yderligere medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Økonomi
Der afsættes 2,75 mio.kr. årligt i tre år – i alt 8,25 mio.kr. - til at fastansætte yderligere fire erfarne medarbejdere til lokalplan- og byudviklingsområdet i Teknik og Miljø,
Der afsættes 1,75 mio. kr. årligt i tre år – i alt 5,25 mio.kr. - til indkøb af ekstern bistand til udarbejdelse af lokalplaner og rådgivning i forbindelse med byudviklingsopgaver som beskrevet i sagsfremstillingen.
Finansiering af udgiften på i alt 13,5 mio. kr. håndteres i forbindelse med 1. budgetopfølgning.
Da der i budget 2022 er afsat et samlet (finansieret og kassefinansieret) budgetværn på 31,5 mio. kr. forventes udgiften til de ekstra medarbejder at kunne holdes inden for servicerammen i budget 2022. For perioden 2023-2025 indarbejdes udgiften ved budgetlægningen og forhandlingerne med de øvrige kommune serviceramme.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Anbefales med tilføjelse om, at der udbygges fleksibilitet i forbindelse med indkøb/udbud af ekstern bistand.
Desuden igangsættes forsøg med anden organisering/fremdrift af lokalplaner.
26. Udnyttelse af restlåneramme for 2021 til indfrielse af gæld hos LD Fonde
Sagsnummer: 2021-014994
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Denne sag omhandler udnyttelse af restlånerammen for 2021 med henblik på gældsindfrielse hos LD Fonde (lønmodtagernes feriemidler).
Forvaltningen foreslår
- At restlånerammen for 2021 udnyttes til at optage et lån på 15,244 mio. kr. med henblik på at nedbringe gælden til LD Fonde vedrørende lønmodtagernes indefrosne feriemidler tilsvarende, og herunder
- At lånet optages som et fastforrentet serie lån hos Kommunekredit.
- At der under finansiering gives en tillægsbevilling til låneoptagelse på 15,244 mio. kr.
- At der under finansiering gives en bevilling til afdrag på 15,244 mio. kr. til afdrag på mellemværendet med LD Fonde.
Sagsbeskrivelse
Økonomiafdelingen har pr. 21. januar 2021 opgjort den resterende låneramme for regnskabsåret 2021.
Opgørelsen viser, at der henstår en restlåneramme på 15,244 mio. kr. på lånerammen for 2021, som foreslås anvendt til at indfri højere forrentet gæld hos LD Fonde.
Opgørelsen af restlånerammen ses nedenfor:
Låneramme 2021 pr. 21.1.2022 |
Grundlag |
Låneramme |
Lån til betaling af ejendomsskat |
Årspåligning |
-2.598.189 |
Indefrysning af grundskyld |
Årspåligning |
1.279.568 |
Jordkøb |
Jordkøb |
4.020.746 |
Investeringer i havneformål |
Realiseret å.t.d. |
4.199.895 |
LR19 - Effektiviseringer |
Realiseret å.t.d. |
4.057.208 |
LR20 - Borgernære investeringer |
Realiseret å.t.d. |
973.205 |
LR21 - Effektiviseringer |
Realiseret å.t.d. |
93.920 |
LR21 - Borgernære investeringer |
Realiseret å.t.d. |
1.126.767 |
COVID-19 anlægsinvesteringer |
Realiseret å.t.d. |
31.035.839 |
Låneramme i alt |
|
44.188.959 |
Lånehjemtagelse på lånerammen |
BY 6.12.2021, sag. 568 |
-25.945.000 |
Garanti til kajakklubben, Strømmen |
BY 1.2.2021 sag 413 |
-2.500.000 |
Garanti til dykkerklubben Marsvinet |
BY 21.6.2021 sag 512 |
-500.000 |
Anvendt låneramme i alt |
|
-28.945.000 |
Restlåneramme |
|
15.243.959 |
Gælden til LD Fonde udgør pr. 31.12.2021 104,9 mio. kr. og forventes aktuelt med en variabel rente på på 1,50% for delperioden 1. september 2020 til 31. maj 2021, svarende til en årsrente på 2,25%. Den variable rente forventes at være stigende over de næstkommende år.
Til sammenligning kan der opnås en fast rente på 0,81% på et 25 årigt lån hos kommunekredit.
Der er således en betydelig fordel ved at omlægge finansieringen fra LD Fonde til Kommunekredit.
Økonomi
Se sagsfremstillingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
27. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 4. kvartal 2021
Sagsnummer: 2016-004831
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.
Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.
Likviditetsopgørelsen pr. 31.12.2021 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 udgjorde 275,9 mio. kr.
Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 6.961 kr.
Til sammenligning kan det nævnes, at seneste gennemsnitstal for KKR-likviditet på landsplan, ifølge seneste opgørelse, udgør 10.113 kr. pr. indbygger.
KKR-likviditeten er steget med 16,0 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten set over det seneste år er steget med 85,5 mio. kr.
Stigningen i KKR-likviditeten hænger først og fremmest sammen med, at der er opbygget et stort efterslæb i udførelsen af anlægsprojekter, mens der samtidig er realiseret betydelige indtægter fra jordforsyningsområdet.
Medvirkende til stigningen har også været likviditetsvirkningen af de statslige reguleringer i forhold til COVID-kompensation, midtvejsregulering af tilskud og udligning, samt det forhold, at afregningen af afståelsesudgiften i forbindelse med Naturgas Fyn endnu engang er udskudt endnu et år.
Der er uforbrugte anlægsbevillinger til skattefinansieret anlæg, hvoraf langt størstedelen forventes overført til 2022, udgør godt 144 mio. kr. Der henstår således et betydeligt efterslæb på anlægsområdet ved regnskabsårets afslutning.
Det må alt andet lige forventes, at likviditeten vil udvise et fald over de kommende år.
Dette skyldes især 3 forhold:
1) Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist nedbringes over de næste 2-3 år.
2) Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt.
3) Balanceudfordringen på det specialiserede voksen- og handicapområde forventes at medføre et likviditetstræk i 2022.
Herudover skal det nævnes, at likviditeten skal kunne dække overførslen af driftsmidler på de forskellige delområder.
Der er således betydelige bindinger på det likviditetsmæssige råderum.
Det er således en generel tommelfingerregel, at en kommune skal have en likviditet på mindst 2.500 kr./indbygger for at have penge nok til den løbende drift og til at kunne håndtere mindre udsving.
Det anbefalede mindsteniveau svarer til en gennemsnitlig daglig likviditet på 99,1 mio. kr. i Middelfart Kommune.
Middelfart Kommunes målsætning for minimumslikviditet var i den tidligere byrådsperiode fastsat til 90 mio. kr. og måltallet foreslås løftet til 100 mio. kr. i forbindelse med næste revision af den økonomiske politik og finansielle strategi.
Økonomi
Kommunens frie likviditet kan opgøres således:
Kommunens likviditet forventes at være stigende på kort sigt, men der forventes et fald i takt med de store anlægsprojekter kulminerer.
Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at likviditetsprognoser er stærkt påvirkelige overfor faktorer som:
Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat.
Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.
Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassefinansiering i løbet af budgetåret.
Likviditetsvirkningen af årets resultat af skattefinansieret drift, herunder centrale og decentrale enheders forbrug af opsparede midler.
Timingen af eksterne enheders træk eller udbygning af mellemværendet med Middelfart Kommune.
Forvaltningen anbefaler, at likviditetsudviklingen følges tæt over de kommende måneder, samt at der udvises rettidig omhu i de bevillingsmæssige dispositioner.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
28. Nedsættelse af et §17 stk. 4 udvalg til fremme af energibesparelse og energirenovering i bolig- og bygningsmassen
Sagsnummer: 2022-000568
Sagsbehandler: Maja Krarup Føns
Præsentation
Jf. Konstitueringsaftalen er der enighed om at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg omhandlende energibesparelser og energirenoveringer i bolig-og bygningsmassen.
Byrådet udpeger 3 medlemmer til udvalget. Formanden honoreres med et vederlag svarende til næstformandsposten i de stående udvalg.
Forvaltningen foreslår
-
At kommissoriet godkendes.
Sagsbeskrivelse
Den politiske aftale vedr. DK2020 Klimaplanen underskrevet d. 20. november 2020 beskriver:
"For at fremme klimaplanens igangsætning og realisering vil Byrådet nedsætte et såkaldt § 17, stk. 4 udvalg, der skal beskæftige sig med et af de tre store indsatsområder: Energibesparelser og energirenovering af i bygninger og boliger. Vi vil invitere videnspersoner, organisationer, borgere og virksomheder til at medvirke i udvalget og indsatsen".
Forslag til opgavebeskrivelse for § 17, stk. 4 udvalg for energibesparelser og energirenovering i bolig- og bygningsmassen (ERU) fremsættes hermed.
Opgaverne for udvalget bliver:
- ERU skal bidrage og rådgive Byrådet om udarbejdelse af en masterplan for energibesparelser og energirenovering af bolig- og bygningsmassen i Middelfart Kommune
- ERU skal bidrage til kortlægning og gerne igangsættelse af energirenovering i et specifikt geografisk lokalområde, som case for resten af kommunen.
- ERU skal bidrage med overvejelser om, hvordan der kan sikres finansiering til gennemførelse af masterplanen.
- ERU skal sikre bedst mulig borger- og brugerinddragelse i udarbejdelsen af forslag til masterplanen, og medvirke til borgerinddragelse igennem f.eks. deltagelse i borgermøder, inspirationsture, workshops m.v.
- Arbejdet i ERU skal medvirke til, at forslaget til masterplan afspejler overvejelser/muligheder/barrierer ift alle typer bolig- og bygningsmasse.
- ERU skal rådgive Byrådet om, hvordan Masterplanen kan realiseres.
Økonomi
Det fremgår af konstitueringsaftale af 18. november 2021, at man i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne har aftalt, at formanden for § 17, stk. 4-udvalg honoreres med et vederlag, der svarer til næstformandsvederlaget for de stående udvalg.
Den samlede pulje til årlige vederlag til både udvalgsvederlag og vederlag til formænd/næstformænd udgør 275% af borgmesterens vederlag. Det samlede vederlag, som Byrådet har besluttet, udgør 237,91% af borgmesterens vederlag. Det giver en rest af ubrugt vederlag på 37,09% af borgmesterens vederlag.
På denne baggrund foreslås, at vederlag til udvalgets formand for §17, stk. 4-udvalget til fremme af energibesparelse og energirenovering i bolig- og bygningsmassen fastsættes til 4,49% af borgmesterens vederlag.
Høring
Der er ikke foretaget høring.
Klima & bæredygtighed
Dette udvalg arbejder med et vigtigt element i kommunens klimaplan, og bidrager dermed til indfrielse af kommunens klimamål.
Behandlingsplan
Bilag
29. Kommissorie §17.4 udvalg - mental sundhed blandt børn og unge
Sagsnummer: 2022-000422
Sagsbehandler: Iben Lykke Ernlund Eggertsen
Præsentation
Byrådet har besluttet at nedsætte et §17.4 udvalg, med henblik på at styrke fokus på mental sundhed blandt børn og unge. Her præsenteres kommissorie til udvalget, hvori formål, opgaver og rammer for udvalget beskrives.
Forvaltningen foreslår
- At kommissoriet godkendes.
Sagsbeskrivelse
Jf. konstitueringslisten indstilles følgende byrådsmedlemmer til godkendelse:
- Ulla Sørensen, A, Formand
- Line Thingberg, V, Næstformand
- Anna Poulsen Broen, F
Baggrund:
Igennem de sidste 10 år har vi set en negativ udvikling i børn og unges mentale trivsel. Flere børn og unge oplever f.eks. angst, stress og ensomhed.
I Byrådets aftalepapir/forståelsespapir fremhæves, at ”mental sundhed for børn og unge ligger Byrådet meget på sinde. Vi skal afdæmpe virkningerne af ensomhed, angst og mistrivsel ved at skabe stærke, åbne og nære fællesskaber”. Den fælles opgave er derfor at arbejde for at alle børn og unge i Middelfart Kommune føler sig som en betydningsfuld del af et fællesskab og har en tro på sig selv og mod på livet og det, der venter af oplevelser i det nære, det lokale, i Danmark og i verdenen. Mao. at opnå at børn og unge bliver livsduelige mennesker.
For at sikre et styrket fokus på mental sundhed hos børn og unge, har Byrådet besluttet at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, der i de næste 1,5 år skal arbejde intensivt med at:
- skabe et overblik over den nyeste viden om kommunens børn og unges mentale sundhed. Overblikket skal bygge både på lokale data, regionale og nationale data.
- identificere et udvalg af hovedudfordringer i kommunen med afsæt i de lokale data, kommunens professionelle og inddragelse af eksterne eksperter.
- opstille lokale ambitioner i dialog med professionelle, foreninger, frivillige, elevråd, ungdomsråd mv.
- udarbejde og udvikle et antal konkrete initiativer og igangsætte disse i en afgrænset forsøgsperiode.
Ved at arbejde på tværs af fagområder, forvaltninger og afdelinger, og med inddragelse af foreningsliv og civilsamfund vil en stærk koordinering mellem kommunens mange indsatser fremme børn og unges mentale trivsel og sundhed.
Arbejdet igangsættes i marts/april 2022, og udvalgets opgave forventes afsluttet ultimo 2023. Udvalgets arbejde faseopdeles, og uddybes i kommissoriet.
Afrapportering:
Byrådet modtager en afrapportering i ultimo 2023. I afrapporteringen beskrives de opnåede resultater ift. at styrke børn og unges mentale trivsel og sundhed.
Økonomi
Det fremgår af konstitueringsaftale af 18. november 2021, at man i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne har aftalt, at formanden for §17, stk. 4-udvalg honoreres med et vederlag, der svarer til næstformandsvederlaget for de stående udvalg.
Den samlede pulje til årlige vederlag til både udvalgsvederlag og vederlag til formænd/næstformænd udgør 275% af borgmesterens vederlag. Det samlede vederlag, som Byrådet har besluttet, udgør 237,91% af borgmesterens vederlag. Det giver en rest af ubrugt vederlag på 37,09% af borgmesterens vederlag.
På denne baggrund foreslås, at vederlag til udvalgets formand for § 17, stk. 4-udvalget for mental sundhed blandt børn og unge fastsættes til 4,49% af borgmesterens vederlag.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Der sættes ligeledes fokus på klima og bæredygtighed i de indsatser, der igangsættes i regi af udvalget. Mental sundhed og trivsel, herunder livsduelighed og meningsfulde fællesskaber, spiller helt naturligt en central rolle, når vi især snakker om bæredygtighed.
Behandlingsplan
Bilag
30. Priser på parcelhusgrunde
Sagsnummer: 2021-002749
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Byrådet skal, i henhold til udbudsbekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, tage stilling til priserne på kommunens parcelhusgrunde beliggende:
- Birkelunden, Ejby
- Drejerbakken, Ejby
- Kirkebyvænget, Ejby
- Juelsmindevænget, Harndrup
- Tåruplundvej, Gelsted
- Gl. Assensvej, Nørre Aaby
- Åvænget, Harndrup
- Sejerøvej, Båring
- Akelejehaven/Perikonhaven, Middelfart
- Bromsmae
- Isingen, Middelfart
Forvaltningen foreslår
- At priserne på grundene på alle eksisterende udstykninger fastholdes, og
- at priserne på grundene på Isingen i Middelfart fastsættes til et niveau som angivet i bilaget på mellem kr. 675.000 - 825.000 inkl. moms.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har parcelhusgrunde på følgende udstykninger:
- Birkelunden, Ejby
- Drejerbakken, Ejby
- Kirkebyvænget, Ejby
- Juelsmindevænget, Harndrup
- Tåruplundvej, Gelsted
- Gl. Assensvej, Nørre Aaby
- Åvænget, Harndrup
- Sejerøvej, Båring
- Akelejehaven/Perikonhaven, Middelfart
- Bromsmae, Brenderup
- Isingen, Middelfart
Mindstepriserne (markedsfprisen) for grundene på de enkelte områder er fastsat ud fra en vurdering af byggemodningsomkostningerne, grundenes størrelse, beliggenhed og sammenlignelige handler i områderne.
Grundene er udbudt til salg via RealMæglerne i Middelfart.
I 2021 er der solgt ialt 25 grunde: 12 grunde på Sejerøvej i Båring, 3 grunde på Akelejehaven/Perikonhaven i Middelfart, 1 grund på Stiklingen, 4 grunde på Kirkebyvænget i Ejby, 2 grunde på Søndermarken i Nørre Aaby, 1 grund på Kærbyvænget i Båring og 1 grund på Havrevænget i Brenderup.
Forvaltningen har bedt mægler om en vurdering af markedsprisen for grundene.
Det er RealMæglernes vurdering, at priserne svarer til markedsprisen.
Som bilag vedlægges oversigt over priserne på grundene.
Økonomi
Udgifter til markedsføring af byggegrunde finansieres af kontoen for køb og salg for indtil kr. 20.000 pr. grund.
Øvrige indtægter og udgifter i forbindelse med salg afholdes ligeledes af konto for køb og salg.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Anbefales med en justering af prisen på grundene ved Akelejehaven og Perikonhaven, Middelfart, på 10% i nedadgående retning.
Priserne på grundene ved isingen, Middelfart, opjusteres med 10%.
Bilag
31. Kapacitetsudfordringer på dagtilbud og forslag til løsning
Sagsnummer: 2021-014018
Sagsbehandler: Lone Lander Stie
Præsentation
Som bekendt har der været en markant vækst i børnetallet for de 0 - 5 årige i Middelfart Kommune, og udviklingen fortsætter ind i 2022 og frem. Væksten er særlig stor i områderne Middelfart by, Strib, Brenderup og Nørre Aaby.
Sagen giver en status på løsning af kapacitetsudfordringerne - herunder forslag til, hvordan licitationsresultatet vedrørende ny institution ved Hyllehøjskolen skal behandles. Sagen indeholder to væsentlige elementer:
For det første en indstilling om at annullere licitationen på Børnehuset Hyllehøj, da denne er ca. 9 mio. over budgettet. Herefter ønskes en reprojektering af institutionens størrelse set i lyset af et forøget pladsbehov i Middelfart By.
For det andet en indstilling om at etablere en ekstra vuggestueafdeling i Strib Børnehus snarest muligt. Den kan placeret i den bygning, der kaldes Stjernehuset, som ligger i tilknytning til afdeling Kastanjeborgen. Bygningen hører under Strib Skole.
I sagen peges på en række økonomiske konsekvenser i forhold til at få kapaciteten dimensioneret til at kunne rumme de børn, der har et pasningsbehov - og hermed leve op til den lovpligtige pasningsgaranti.
Sagen videresendes til Byrådet den 7. februar 2022.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om kapacitetsudfordringer tages til efterretning,
- at den nuværende licitation på Børnehuset Hyllehøj aflyses i lyset af de få indkomne
priser og det ændrede kapacitetsbehov, - at Børnehuset Hyllehøj reprojekteres med 22 børnehavepladser ekstra,
- at Stjernehuset i Strib omlægges, således der etableres 12 ekstra vuggestuepladser, og
- at finansieringen af ovenstående afklares i forbindelse med den samlede revurdering
og genprioritering af kommunens anlægsprogram i foråret 2022.
Sagsbeskrivelse
De nyeste optællinger af stigningen i antal børn i 0-5 års alderen i Middelfart Kommune, ændrer forudsætningerne for den masterplan for kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet, som blev vedtaget i Byrådet i maj 2019.
For Stribområdet betyder det
• et aktuelt behov for etablering af en ekstra vuggestuegruppe i eksisterende bygning (under Strib Skole) kaldet Stjernehuset. Dette kræver en ekstraordinær bevilling på 250.000 kr. til inventar og krybber Etableringen vil skulle gå i gang så snart det er muligt.
For Middelfart By betyder det
• et forslag om at annullere licitationen og reprojektere institutionen ved Hyllehøjskolen med yderligere en børnehavegruppe til 22 børn.
• at justering af planlagt dimensionering af en yderligere ny institution i Middelfart By besluttes, når nyeste prognose kommer i marts 2022
Befolkningsprognose fra 2021 forudsagde, at børnetallet i 2022 forventeligt ville være på 1.089 0-2 årige og 1.189 3-5 årige. Imidlertid har det faktiske børnetal pr. 6.1 2022 overhalet denne prognose. Blandt de 0-2 årige ses en tilvækst på 75 børn og blandt de 3-5 årige er der kommet 22 flere børn end forventet.
Den positive befolkningstilvækst sker primært i Middelfart by, Strib, Brenderup og Nørre Aaby. Fremgangen skaber kapacitetsudfordringer på dagtilbud særligt i Strib og Middelfart. I Brenderup og Nørre Aaby kan tilvæksten rummes i eksisterende bygninger.
Middelfart Kommune har desuden en veldrevet dagpleje. Der vil således løbende kunne udvides med yderligere dagplejere i relevante områder, såfremt der er ansøgere til disse stillinger. Disse pladser vil også kunne medvirke til at afbøde kapacitetsudfordringen
En opdateret prognose for 2023 og frem kommer i marts måned. Det er den klare forventning, at denne også viser en betydelig yderligere stigning i befolkningstilvæksten for de 0 - 5 årige.
Strib:
I Strib viser det faktiske børnetal pr. 6.1 2022, at der er kommet 28 flere 0-2 årige børn og 24 flere 3-5 årige børn end forventet i prognosen. Den ekstra stigning forventes at medføre pres på kapaciteten i Strib Børnehus fra 2022 frem mod 2027.
Den fysiske kapacitet i Stribområdet er henholdsvis på 47 vuggestuepladser og 150 børnehavepladser.
Pladsbehovet for 0-2 årige forventes at stige til 69 vuggestuepladser i 2022, hvorefter det falder til 45 i 2027. Pladsbehovet for børnehavepladserne vil i perioden frem mod 2027 være mellem 141 - 150.
Det er forvaltningens indstilling, at kapacitetsudfordringen løses ved, at Stjernehuset ved Strib Skole og Strib Børnehus, Afd. Kastanjeborgen omlægges til etablering af 12 ekstra vuggestuepladser. Der er allerede etableret 12 vuggestuepladser i den ene del af Stjernehuset (tilknyttet Strib Skole).
Etablering af denne vuggestueafdeling vil medføre en ekstraudgift på 250.000 kr.
Denne etablering bør igangsættes snarest muligt.
Middelfart By:
I Middelfart by er der allerede nu pres på kapaciteten i dagtilbud. Det faktiske børnetal viser, at der i 2021 er kommet yderligere 19 flere 0-2 årige børn end forventet i prognosen. Blandt de 3-5 årige børn har prognosen ramt rimeligt præcist.
Heldigvis blev der i efteråret 2021 opført en velfungerende pavillon med en kapacitet til 66 børnehavepladser.
Det er forventningen, at pavillonen skal være i brug i de kommende år, mens der dels opføres den nye institution ved Hyllehøjskolen, dels sker en renovering af Børnehaven Solsikken og endelig opføres endnu en ny daginstitution i Middelfart By.
Institutionen ved Hyllehøjskolen blev dimensioneret til 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser. Opgaven har været udbudt i licitation og licitationsresultatet blev ca. 9 mio. kr. dyrere end den afsatte ramme.
Økonomiudvalget skal derfor tage stilling til dette resultat. Det er forvaltningens anbefaling at aflyse dette resultat.
Denne anbefaling skal også ses i lyset af de nyeste prognoser, som viser, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide dimensioneringen af denne børnehave med yderligere 22 børnehavepladser/en stue. Et anslået budget til denne del udgør ca. 4.1 mio. kr.
I Middelfart By er det forventningen at dimensioneringen af børnehave 2 også bør revurderes i forbindelse med den prognose som kommer i marts 2022. Med andre ord, vil der være behov for at øge dimensioneringen.
I perioden til den nye institution ved Hyllehøjskolen står færdig efteråret/ultimo 2023, vil der udover pavillonen være behov for midlertidige løsninger. Disse løsninger vil alt andet lige kræve ekstra finansiering. Omfanget er pt. ikke muligt at fastsætte.
Økonomi
Der er på nuværende tidspunkt afsat en samlet anlægsramme for Børnehuset Hyllehøj på
26,372 mio. kr.
Merprisen jf. licitationsresultatet er på 8,914 mio. kr.
Den forventede merudgift til etablering af 22 ekstrapladser udgør 4,114 mio. kr.
Det betyder, at udgiften samlet set potentielt kan løbe op i 39,400 mio. kr., såfremt et nyt udbud giver uændrede priser.
Projektøkonomien vedrørende Børnehuset Hyllehøj ser således ud:
Nuværende budget til Børnehuset Hyllehøj | 26,372 mio. kr. |
Udvidelse af kapacitet med 22 børnehavepladser (Projektering og udførelse af byggeri) |
4,114 mio. kr. |
Forventet prisudvikling af licitationsresultat | 8,914 mio. kr. |
I alt ekstrabevilling til det oprindelige anlægsbudget på 26,4 mio. kr. |
13,028 mio. kr. |
Samlet anlægsbudget for daginstitution til 134 børn (110 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn) |
39,400 mio. kr. |
Der er i sagens natur tale om en markant afvigelse på den samlede økonomi i projektet.
I forhold til omlægningen af Stjernehuset til ekstra 12 vuggestuepladser, vil der kun være tale
om mindre omkostninger til ændret indretning på 0,250 mio. kr.. Indretningsomkostningerne
vedrører først og fremmest indkøb af vuggestuemøbler og inventar.
Forvaltningen anbefaler, at det bevillingsmæssige spørgsmål håndteres i forbindelse med
revurderingen og genprioriteringen af kommunens samlede anlægsprogram, som kommer til
politisk behandling i foråret 2022.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Bilag
32. Omdannelse af areal til bolig på Margaardvej i Nr. Aaby
Sagsnummer: 2022-000200
Sagsbehandler: Lone Damgaard
Præsentation
Boligforeningen Lillebælt har sendt en ansøgning om at få lov til at omdanne et areal fra servicefunktion til boligformål i bebyggelsen på Margaardvej 11 i Nr. Aaby. Da der er tale om et alment byggeri skal en ansøgningen godkendes af Byrådet og efterfølgende af Udbetaling Danmark.
Forvaltningen foreslår
- at Middelfart Kommune imødekommer boligforeningens ansøgning om at omdanne Margaardvej 11 st. 4 i Nr. Aaby til en almen familiebolig.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har i foråret 2021 opsagt lejemålet af Margaardvej 11, st. 4 hos Boligforeningen Lillebælt. Da lejemålet i BBR står anført som servicefunktion på døgninstitution, kan Boligforeningen Lillebælt ikke leje arealet ud til beboelse i lighed med de øvrige lejemål på Margaardvej 11. Den manglende lejeindtægt betales pt af boligforeningens dispositionsfond.
Lejemålet på 61 m2 er indrettet som 1-værelses familiebolig med eget bad og køkken, hvorfor Boligforeningen Lillebælt ønsker at omdanne lejemålet til beboelse. Jf. almenboliglovens § 28 stk. 1 og 4 skal hhv. Byrådet og Udbetaling Danmark godkende en omdannelse.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Behandlingsplan
33. Nedlæggelse af Middelfart Parkeringshus A/S, CVR-nr. 32782884
Sagsnummer: 2021-018056
Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen
Præsentation
Middelfart Parkeringshus A/S ejes 100% af Middelfart Kommune.
For at forenkle selskabets ejerstruktur ønsker forvaltningen at nedlægge Middelfart Parkeringshus A/S, og lade kommunen overtage selskabets drift og forpligtelser.
Forvaltningen foreslår
- At Middelfart Parkeringshus A/S nedlægges pr. 31. december 2021 og at selskabets drift og forpligtelser overtages af kommunen.
- At der gives en negativ tillægsbevilling på 735.000 kr. på økonomiudvalgets område vedr. sparede udgifter til leje af P-pladser i parkeringshuset.
- At der gives en tillægsbevilling på 384.000 kr. på økonomiudvalgets område vedr. mistede indtægter fra parkeringshuset vedr. leje af grund og serviceydelser.
- At der gives en tillægsbevilling på 351.000 kr. på teknisk udvalgs område til vedligehold af parkeringshuset.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at kommunen ejer et aktieselskab.
Forvaltningen har i december 2021 fået udarbejdet en ejendomsvurdering hos Colliers, hvor markedsværdien af Middelfart Parkeringshus vurderes til 7,8 mio. kr. jf. vedhæftet bilag.
Parkeringshusets revisor EY har i årsregnskab 2020 opgjort selskabets skattemæssige værdi til 15,8 mio. kr. Parkeringshuset kan derfor nedlægges uden, at der skal betales selskabsskat.
Økonomi
Kommunen har hidtil betalt 735.000 kr. eksklusiv moms i årlig leje af P-pladser til selskabet, og selskabet har hidtil betalt 200.000 kr. årligt for leje af grund til kommunen samt 184.000 kr. eksklusiv moms årligt for serviceydelser leveret af kommunen. Alt i alt en hidtil årlig nettoudgift for kommunen på 351.000 kr. eksklusiv moms, som forvaltningen foreslår kan bruges til kommunens vedligehold af parkeringshuset.
Indarbejdelse af Middelfart Parkeringshus A/S i Middelfart Kommunes økonomi vil på den måde ikke medføre bevillingsmæssige ændringer for kommunen, og heller ikke medføre væsentlige ændringer i regnskabet.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Behandlingsplan
Bilag
34. Vilje til ekspropriation i forbindelse med køb af grund til etablering af nyt vandværk til Gelsted Vand
Sagsnummer: 2021-016673
Sagsbehandler: Rikke Kirk Andersen
Præsentation
Gelsted Vand a.m.b.a. har behov for at købe areal til opførelse af nyt vandværk med henblik på at erstatte 4 eksisterende værker i Middelfart Kommune samt at etablere et vandværk, der kan sikre efterlevelse af tidssvarende vandforsyning samt forsyningssikkerhed 50 år frem. Vandværket råder ikke over det nødvendige areal til udvidelsen. Vandværket forhandler med lodsejer om at købe arealet. Vandværket betaler fuld erstatning.
Såfremt der ikke kan opnås en aftale mellem parterne, kan Byrådet pålægge det nødvendige køb.Forvaltningen foreslår
- At Byrådet er sindet at ekspropriere ejendomsret på en del af matr. nr. 12n Tårup By, Gelsted, for at sikre almen vandforsyning, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale mellem Gelsted Vand a.m.b.a. og lodsejer.
Sagsbeskrivelse
Gelsted Vand a.m.b.a. ønsker at opføre et nyt vandværk, der skal erstatte 4 eksisterende vandværker i Middelfart Kommune - henholdsvis ved Bøgevej i Lunghøj, Hovgårdsvej i Hønnerup samt Værkstedsvej og Grønnegade i Gelsted.
For at kunne etablere dette har vandværket brug for mere plads, da det nuværende areal ikke kan rumme nyt vandværk. Vandværket har anmodet Byrådet om en tilkendegivelse af ekspropriationsvilje på arealet.
Vandværket forhandler med lodsejer om en frivillig aftale med fuldstændig erstatning, som aftales mellem parterne. Kan der ikke, mod forventning, indgås en aftale på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejer indenfor en rimelig tidsfrist, vil Middelfart Kommune, på ekspropriationslignende vilkår, pålægge lodsejeren at sælge en del af matr. nr. 12n Tårup by, Gelsted (se kortbilag) til vandværket efter vandforsyningslovens § 37.
Vandværket ønsker at erhverve et areal på 4.700 m2, der ligger på matr. nr. 12n, Tårup By, Gelsted, umiddelbart øst for hvor værket på Grønnegade i dag ligger. Værket på Grønnegade ligger på matr. nr. 9p Tårup By, Gelsted, som værket ejer. Denne grund bliver også en del af det nye vandværk. Der ligger to boringer tilhørende vandværk på henholdsvis matr. nr. 12n og 9n (se også vedlagte kort).
Det nye vandværk skal kunne dække hele forsyningsområdet og opføres desuden for at sikre efterlevelse af de gældende krav og regler for en tidssvarende vandforsyning, som er vanskeligt at efterkomme på de eksisterende værker. Med det nye vandværk skabes således forsyningssikkerhed 50 år frem.
Byrådet vedtog på mødet 6. september 2021 tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan 202 ’Gelsted Vandværk’, der muliggør disse planer.
Gelsted Vand a.m.b.a. har i dag 4 vandværker med tilladelse til i alt 265.000 m3/år. I 2020 blev der i alt indvundet 177.540 m3. Vandforsyningen har i alt omkring 1150 forbrugere. Vandforsyningen er en del af Middelfart Kommunes vandforsyningsplan 2010-2022.
Økonomi
Vandværket betaler lodsejer erstatning.
Kommunen har ingen udgifter i denne forbindelse.
Høring
Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Etablering af nyt vandværk understøtter en fremtidssikret og bæredygtig vandforsyning med høje kvalitetskrav og fokus på energioptimering.
Behandlingsplan
Bilag
35. Kommunegaranti til Gelsted Fjernvarme
Sagsnummer: 2021-017022
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal
Præsentation
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Gelsted Fjernvarme om garanti for lånoptagelse hos Kommunekredit på i alt 6.766.500 kr.
Forvaltningen foreslår
- At der stilles garanti for at Gelsted Fjernvarme kan optage et kommunegaranteret lån på op til 6.766.500 kr. med en løbetid på 20 år hos Kommunekredit,
- at garantien (med henblik på at reducere renterisikoen) stilles under forudsætning af, at der optages et lån hos Kommunekredit med fast rente i hele løbetiden,
- at garantien stilles under udtrykkelig forudsætning at kommunekredit godkender låneoptagelsen,
- at lånet i anlægsfasen kan optages som en byggekredit, der senere afløses af endelig finansiering,
- at der i henhold til statsstøttereglerne fastsættes en årlig garantiprovisionsprocent på 0,80 % med baggrund i en samlet konkret og individuel vurdering af, at Gelsted Fjernvarme har en god kreditkvalitet. Vurderingen tager afsæt i Middelfart Kommunes kreditvurderingsmodel, og
- at garantien i overensstemmelse med statsstøttereglerne stilles under forudsætning af, at provisionssatsen fremadrettet kan tilpasses i op- eller nedadgående retning, såfremt virksomhedens kreditmæssige forhold måtte ændre sig væsentligt.
Sagsbeskrivelse
Gelsted Fjernvarme A.m.b.a (GF) har et biobrændsels varmeværk til afbrænding af træaffald fra Carl Hansen og Søn (CHS) og sekundært til afbrænding af tør skovflis. Ved driftssættelse i 2019 viste det sig at der var problemer med støv i brændslet, som resulterede i eksplosionsfarlig atmosfære indeni udstyret og i brændselslageret. Derfor har det ikke været muligt at udnytte træaffaldet og der har i den mellemliggende periode været anvendt tør skovflis.
GF har i samarbejde med CHS analyseret og udviklet en konditioneringproces for CHS-affaldstræet, i form af en proces baseret på briketpresning af træaffaldet, frem til det eksisterende biobrændsels fyrede varmeværk.
Formålet med ombygning er, at varmeværket skal være i stand til at udnytte en så stor mængde af affaldstræet fra møbelproduktionen hos CHS, som muligt, til gavn for varmeværkets forbrugere, herunder CHS og miljøet der spares for unødig lastbiltransport og CO2 påvirkning.
Nyt transportudstyr, processilo og briketpresser for affaldstræ som etableres hos CHS.
Hos CHS etableres 2 stk. transport redlere til at transportere træaffaldet fra den eksisterende skråredler til en ny processilo for affaldstræet. Den ny processilo har brutto volumen på 209 kvm med flad bund hævet 2,5 m., således at der i nederst i siloen er et procesrum, hvor der placeres 2 stk. briketpresser. Briketpresserne trykker de pressede briketter via en kølbane ud af siloen til et vejebånd, der etableres som en salgsvægt i forhold til GF. Finansiering til dette står CHS selv for.
Nyt transportudstyr, ekstra brændselslager i form af en koldlagerhal og gummiged til GF.
Hos GF etableres transport redlere der kan transportere træbriketterne fra under vejbåndet hos CHS og til GF eksisterende biobrændselslager i det eksisterende varmeværk. Da mængden af træbriketter i sommerperioden vil overstige behovet for brændsel i varmeværket, er et ny brændselslager i form af en kold lagerhal ligeledes nødvendigt. I forhold til prognose for produktionen af affaldstræ, prognose for varmeproduktion fra varmeværket og afsætning af overskudsproduktionen af briketter i varmesæsonen, vil der være behov for et nyt brændselslager med en kapacitet på ca. 1.500 kvm svarende til ca. 900 ton træbriketter den samlede investering for GF bliver på 6.766.500 kr.
Miljøpåvirkning
Der forventes at bortfalde i størrelsesordenen af 350 lastvognstransporter til og fra Gelsted med henholdsvis skovflis til GF og borttransport af træaffald fra CHS. Ligeledes vil indkøbet af skovflis til GF praktisk taget blive elimineret og erstattet af at alt det træ der tilgår møbelproduktionen udnyttes 100% lokalt. Der vil således kunne beregnes et større positivt bidrag til Middelfart Kommunes CO2 reduktion.
Økonomi
Budgettet for investeringen i projektet, der søges kommunegaranti for kan ses af nedenstående tabel:
Lånetype og løbetid
Fastforrentet annuitetslån i op til 20 år.
Anlæggenes levetid
Transportanlæg min. 30 år, ved korrekt løbende vedligehold
Kold Lager hal min. 70 år
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Bilag
36. Status på den Kommunale UngeIndsats Fælles unge - Fælles ansvar
Sagsnummer: 2021-014629
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann
Præsentation
En gang årligt skal Byrådet og de fire involverede fagudvalg modtage en status på Middelfart Kommunes koordinerede ungeindsats (KUI). Der er derfor udarbejdet et statusnotat om KUI i Middelfart Kommune, der indeholder:
- Status på tre nationale målsætninger for indsatsen
- Status på de tre lokalpolitiske målsætninger for indsatsen
- Overblik over organisationen, der drifter indsatsen
- Overblik over data, der karakteriserer den del af ungemålgruppen, som har brug for særlig koordination.
Den kommunale ungeindsats har sit udspring i ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Her fik kommunerne til opgave at organisere deres ungeindsats for de 15-25-årige unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, og socialområderne. Formålet er at gøre de unge parate til at gennemføre ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Forvaltningen foreslår
- At statusnotatet for den kommunale ungeindsats (KUI) tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes ungeindsats skal leve op til såvel nationalpolitiske målsætninger som lokalpolitiske målsætninger.
Nationalt skal ungeindsatsen leve op til:
- 90 % - målsætningen; i 2030 skal 90 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- Halveringsmålsætningen; andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030.
- Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 % i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 % i 2025. Målet fremgår af Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Lokalpolitisk skal indsatsen leve op til følgende mål:
- Job og uddannelse til alle unge: Alle unge skal have den nødvendige støtte til at gennemføre uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. De unge skal opleve, at der er sammenhæng i og fælles mål for indsatserne.
- ·Øget fokus på trivsel og motivation i grundskole og ungdomsuddannelse: Alle unge skal have den nødvendige støtte til at opleve trivsel og sundhed. Forbyggende indsatser skal sætte unge i stand til at udfolde deres evner og potentiale samt mestre dagligdags udfordringer.
- Styrket vejledning med fokus på både den unge og arbejdsmarkedet: Alle unge skal have mulighed for job- og uddannelsesvejledning. Vejledningen skal tænkes ind i nye former og flere faggrupper skal bidrage til vejledningsindsatsen.
I statusnotatet redegøres for KUI-indsatsen. De mest centrale konklusioner, der kan drages ud fra dette statusnotat, er:
Middelfart Kommunes Koordinerede Ungeindsats er karakteriseret ved:
- De centrale nøgletal for 90 %-målsætningen viser, at Middelfart Kommune har forudsætningerne for at kunne opfylde målsætningen.
- De centrale nøgletal for halveringsmålsætningen viser, at der er et fald mellem de seneste to år i antallet af unge under 25 år, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelse. Middelfart Kommune er således godt på vej, for så vidt angår halveringsmålsætningen.
- De centrale nøgletal for andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er faldende fra 2020 til 2021. Isoleret set ligger andelen af de unge i Middelfart Kommunes egne skoler dog over målsætningen, mens andelen på de privat- og friskolerne ligger under.
Derudover konkluderer notatet,
- at Middelfart Kommune gennem de seneste to år har udviklet en effektiv tværfaglig og koordineret sagsbehandling for de unge, der ikke går den lige vej mod uddannelse eller job. De fire forvaltninger arbejder ud fra samme målsætninger og mindset, og der er nem adgang mellem de fagprofessionelle, når en ung har brug for hjælp.
- at UV-Middelfart efter Byrådets behandling af statusnotatet for 2020, har styrket ”Individuel vejledning til alle”. Dette er sket i tæt dialog med Skoleudvalget.
- at ungeindsatsen trænger til et servicetjek. Da ungeindsatsen blev forberedt i slutningen af 2018 og i starten af 2019 (med start 1. august 2019) skete det under et stort tidspres. Der kørte to parallelle processer; en der skulle forme den nye driftsorganisation og en der skulle fastlægge de lokalpolitiske mål. Der er brug for i højere grad at udpege tre strategiske pejlemærker, der sikre en større sammenhæng mellem:
- De nationalpolitiske mål.
- De lokalpolitiske mål.
- Indsatser til forbedringer af driften.
- Data og effektmål.
Dette arbejde vil komme til at pågå med det nye byråd i løbet af 2022.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Den kommunale ungeindsats Fælles unge - Fælles ansvar arbejder især i henhold til Verdensmål 4 "Kvalitetsuddannelse" med henblik på at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
Behandlingsplan
Statusnotatet taget til efterretning.
Per Vismark deltog ikke i sagens behandling.
Orienteringen taget til efterretning.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.
Anni Tyrrestrup deltog ikke i sagens behandling.
Taget til efterretning.
Karin Riishede deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
37. Seniorområdet - status i hjemmeplejen
Sagsnummer: 2021-017626
Sagsbehandler: Ole Qvortrup Larsen
Præsentation
Status på den nuværende kritiske situation i hjemmeplejen, der er præget af alvorlige rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer samt eftervirkningerne af halvandet år med covid-19. Herunder beskrivelse af initiativer til at imødegå den nuværende situation.
Forvaltningen foreslår
- At statusorienteringen tages til efterretning
Sagsbeskrivelse
I hjemmeplejen på seniorområdet er der alvorlige såvel rekrutterings- som fastholdelsesudfordringer. Hertil kommer, at medarbejdergruppen er alvorligt mærket af en lang, og fortsat pågående covid-19 periode, med dertil hørende meget omskiftelige hverdage, hvor medarbejderne har måttet møde borgere og pårørende ud fra nye og ofte skiftende tiltag samt løbende ændrede anvisninger fra ministerier og styrelser i forhold til smitterestriktioner.
Der arbejdes i disse uger intenst med sikring af den daglige drift med pleje og omsorg til borgere i eget hjem. Situationen er kritisk, da hjemmeplejen dels er underbemandet i forhold til dækningsbehovet (varierende tal men samlet set i spændet mellem 25 og 30 ubesatte stillinger på seniorområdet), dels da belastningen på vores medarbejdere i nu over 1½ år har været meget høj. Denne belastning hidrører f.eks. fra ufrivilligt fravær pga. krav om isolation, testdage samt den løbende opsporing. Medarbejdere har yderligere løbende frivilligt påtaget sig ekstravagter, men der ses desværre i de senere måneder en tendens til, at det også må pålægges medarbejdere at møde på arbejde for at kunne dække behovet for personale.
Det betyder såkaldte “røde planer” (se bilag), hvor der må foretages sundhedsfaglige vurderinger og prioriteringer af de opgaver, som først og fremmest må og skal varetages hos vores borgere. Et typisk eksempel på prioritering i opgaver vil her være, at rengøringer må udsættes eller i værste tilfælde helt aflyses.
Når det samlede bemandings- og rekrutteringsbillede vurderes, så kan disse arbejdsbetingelser ikke forventes at være et overgangsfænomen. Der er derfor brug for initiativer til sikring af den gode og kvalificerede pleje og omsorg for borgerne, samt det gode arbejdsmiljø for medarbejderne.
Dette arbejde fokuserer bl.a. på følgende områder:
- TRIO-samarbejde (ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter) med fokus på anderledes opgaveløsninger, f.eks. rengøringsruter hvortil der kan rekrutteres ufaglært arbejdskraft
- Afdækning af velfærdsteknologiske muligheder i forhold til løsningen af de løbende driftsopgaver for derved at frigive medarbejdere til de opgaver, hvor der er mest brug for dem. Der kan f.eks. være tale om teknologier til medicinadministration, hjælp til støttestrømper eller andet
- Rammer og muligheder for tryghedsbesøg
- Initiativer til rekruttering og fastholdelse, f.eks. mere fleksible arbejdsforhold, samarbejdsmodeller, branding m.v.
- Der afvikles i øjeblikket seniorsamtaler, exitsamtaler samt laves spørgeskemaundersøgelse for at blive klogere på, hvad der er de vigtigste faktorer motivationsmæssigt og praktisk for at vores medarbejdere vil blive længere tid i jobbet
- Inddragelse af civilsamfund i form af frivillighed, inddragelse af foreninger, inddragelse af pårørende. Model for dette er under udvikling bl.a. via proces med det afgående ældreråd i regi af Fremtidens Ældreliv (afventer videre udvikling i pandemien)
Det skal bemærkes, at det kun i begrænset grad er muligt at trække på vikarbureauer, da disse ligeledes oplever manglen på potentielle medarbejdere. Det opleves f.eks. stadig oftere, at allerede godkendt vikardækning med kort varsel aflyses fra bureauets side grundet manglende dækningsmuligheder. Endelig skal det bemærkes, at den private leverandør ligeledes er et opmærksomhedspunkt, da de også er alvorligt udfordrede af den nuværende situation; forvaltningen er i løbende dialog med Svane Pleje herom.
Udvalg og byråd vil løbende blive orienteret om status, f.eks. vil rekruttering og fastholdelse være på byrådets temamøde i februar måned. Ligeledes vil der senere også følge sagsfremstillinger med praksisfunderede forslag og anbefalinger, herunder også i forhold til behovet for politisk stillingtagen til serviceniveau.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Høring
Ældrerådet er blevet orienteret om den nuværende situation på møde d. 14. december. Rådet tager orienteringen til efterretning, og opfordrer samtidig til følgende:
- Etablering af kontakt til landbruget, hvor en del udenlandsk arbejdskraft potentielt set kunne have ægtefæller, der evt. ville kunne bidrage på området.
- Øget og kontinuerligt fokus på velfærdsteknologiske værktøjer.
- Etablering af kontakt til sprogskoler for at afsøge om der evt. dér ville være studerende, der kunne bidrage.
Endelig opfordrer ældrerådet til, at der fra politisk side kommunikeres til pressen om de beskrevne problemstillinger.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Behandlingsplan
Status blev drøftet.
Status drøftes med det nye Ældreråd til januar.
Social- og Sundhedsudvalget behandler oplæg til konkret håndtering og prioritering af pleje, omsorg og praktisk bistand i sit første møde i 2022.
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget holdes løbende orienteret.
Status drøftes med det nye Ældreråd til januar.
Social- og Sundhedsudvalget behandler oplæg til konkret håndtering og prioritering af pleje, omsorg og praktisk bistand på sit første møde i 2022.
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget holdes løbende orienteret.
Taget til efterretning.
Bilag
38. Midlertidigt tilpasset serviceniveau i hjemmeplejen
Sagsnummer: 2022-000209
Sagsbehandler: Johnny Møller
Præsentation
Forslag til hvilke initiativer, der kan igangsættes i forhold til den nuværende kritiske situation i hjemmeplejen i forhold til rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på kort sigt og langt sigt.
Forvaltningen foreslår
- At Social- og Sundhedsudvalget indstiller til ØU at et midlertidigt tilpasset serviceniveau for 1. halvår 2022 godkendes,
- at ØU anbefaler at Byrådet godkender det midlertidige serviceniveau og at den er tidsbegrænset til 1. halvår 2022, og
- at Social- og Sundhedsudvalget godkender at forvaltningen arbejder videre med handleplanerne i forhold til afdækning af muligheder for indsatser i fremtiden.
Sagsbeskrivelse
Helt aktuelt presser rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne sig massivt på, særligt i hjemmeplejen på Seniorområdet.
Hertil må der ses ind i en medarbejdergruppe, som er mærket af en lang- og fortsat pågående Coronatid med en meget omskiftelige hverdag med mange ekstra tiltag og forholde sig til anvisninger fra Ministerie og styrelser. Derudover en vigtig håndtering i relation til borgere, pårørende og medarbejderne selv.
Der arbejdes intenst med dækning af den daglige drift med pleje og omsorg til vores borgere i eget hjem. Udfordringerne i Hjemmeplejen er så tilspidset, at der på daglig basis uddelegeres ekstra opgaver til grupper der er underbemandede samt også rammes af egen sygdom, herunder bl.a. smitterestriktioner. Dette bevirker “røde planer”, hvor der må foretages sundhedsfaglige vurderinger og prioriteringer af opgaverne som først og fremmest må og skal varetages ved vores borgere. Et eksempel på prioritering i opgaver kan være, at rengøringer må udsættes eller i værste tilfælde helt aflyses.
Med øje for sikring af en god og kvalificeret pleje og omsorg for borgerne samt et godt arbejdsmiljø med trivsel for medarbejderne, vurderes der behov for en politisk stillingstagen til udfordringen.
Herudover ses et behov for politisk stillingstagen til et serviceniveau i overensstemmelse med, hvad der reelt kan honoreres forsvarligt fremadrettet.
Ultimo 2021 er der påbegyndt et arbejde med at kigge på opgaver sammen med Hjemmeplejen, som kan håndteres anderledes - evt. af andre, og derved medvirke til sikring af den daglige drift med god pleje og omsorg samt medarbejdertrivsel. Her planlægges der blandt andet med rengøringsruter, hvor der kan rekrutteres husassistenter eller øvrige faggrupper.
Samtidig er der igangsat et afdækkede arbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger, der vil kunne erstatte en driftsopgave. Dette så der kan frigives medarbejdere til der, hvor der er mest brug for dem. Her kan der fx være tale om teknologier der kan understøtte medicinadministration, støttestrømper eller tryghedsbesøg.
Der arbejdes sideløbende med tiltag for sikring af bedre rekruttering og fastholdelse, hvor der bl.a. tænkes ind i mere fleksible arbejdsforhold, seniorsamtale, branding, opfølgningssamtaler med medarbejdere der opsiger deres stilling m.m.
For at sikre, at borgerne får den hjælp, de er tildelt, vil forvaltningen derfor anbefale, at Byrådet i 1. halvår 2022 delegerer til forvaltningen at udmønte det politisk fastsatte serviceniveau på en mere tilpasset måde og med fastlæggelse af et minimumsserviceniveau. Minimumserviceniveauet vil kunne bruges, hvis det bliver nødvendigt.
Forvaltningens udmøntning af det tilpassede serviceniveau vil være baseret på en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og med fokus på værdighed.
Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over ydelser, der kan indgå i et midlertidig tilpasset serviceniveau. Samtidig har forvaltningen igangsat en afdækning af indsatser, der på længere sigt kan medvirke til at opretholde leveringen af hjemmeplejeydelser fremadrettet.
Ældreråd vil blive orienteret i januar 2022.
Byrådet har beslutningskompetencen jf. delegationsplanen.
Hjemmeplejen imødeser udfordringer med at dække alle vagter på grund af et højt sygefravær i relation til coronasituationen. Udfordringen bliver ydermere forstærket af, at der også er en udfordring med at rekruttere tilstrækkeligt med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt at der er et stigende antal ældre med behov for hjemmepleje.
Det øgede antal borgere kræver flere faglærte medarbejdere, særlig udvikling i andelen overdragede sundhedslovsydelser har været stigende. Rekrutteringen i hjemmeplejen er udfordret af den generelle rekrutteringsudfordring på social- og sundhedsområdet.
Forvaltningen forudser, at der kan opstå udfordringer med at opretholde serviceniveauet. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der på kort sigt kan blive nødvendigt med et mere tilpasset serviceniveau på visse hjemmeplejeydelser (personlig pleje og praktisk hjælp).
Forvaltningen har udarbejdet to forslag til at håndtere udfordringerne:
- Et midlertidigt tilpasset serviceniveau
- En handleplan for mulige handlinger til at imødekomme leveringen af hjemmeplejeydelser på længere sigt.
Et midlertidigt tilpasset serviceniveau
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til midlertidigt tilpasset serviceniveau, der angiver et nyt minimumsserviceniveau, som kan være nødvendigt at tildele visse borgere efter en faglig vurdering i en afgrænset periode.
Minimumsserviceniveauet skal alene ses som et tillæg til det nuværende serviceniveau og giver forvaltningen handlerum i tilfælde af konkrete udfordringer, hvor det nuværende serviceniveau kan blive vanskeligt at opretholde, hvis alle borgere skal havde den nødvendige hjælp.
Forvaltningen vil foretage konkrete og individuelle vurderinger af, hvilke borgere og hvilke opgaver der kan blive nødvendige at justere på. Personlig pleje prioriteres, mens den mere praktiske del af hjælpen, som f.eks. rengøring bliver med større tidsinterval.
Et midlertidigt tilpasset serviceniveau vil kun blive udmøntet, hvor det er absolut nødvendigt.
Ydelse |
Nuværende serviceniveau |
Forslag til midlertidigt minimumsserviceniveau |
Klippekort |
30 minutter pr. uge |
Leveres ikke |
Tøjvask |
1 x pr. uge |
Leveres hver 4. uge |
Rengøring |
Hver 2. uge, dog hver uge hos særligt sårbare ældre |
Leveres hver 4. uge
|
Ekstra rengøring |
1 x pr. år |
Efter individuel vurdering med størretidsinterval |
Medicindisp. |
Enten hver 2. uge eller hver 4. uge |
Overgår til dosispakket medicin (egenbet. for borger til apotek) |
Personlig hjælp og pleje – ugentligt bad |
Min 2 gange pr. uge
|
Leveres 1 gang pr. uge |
Det tilstræbes, at hjemmeplejen leverer det bedst mulige serviceniveau, og at den periode, hvor borgerne måtte opleve et reduceret serviceniveau, bliver gjort så kort som muligt og hvor det er absolut nødvendigt.
For at kunne sikre at borgerne får den hjælp, de er tildelt, vil forvaltningen anbefale, at Byrådet i 1. halvår 2022 delegerer til forvaltningen at kunne udmønte det politisk fastsatte serviceniveau på en mere tilpasset måde med fastlæggelse af et minimumsserviceniveau. Forvaltningens udmøntning af det tilpassede serviceniveau vil være baseret på en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og med fokus på værdighed.
Ligeledes skal borgerne informeres. Informationsgraden afhænger af, hvilke tiltag, der gøres brug af. Forvaltningen sikrer information til borgeren. Forvaltningen vil holde Byrådet og det politiske udvalg orienteret om, hvordan delegationen forvaltes.
Handleplan for indsatser på længere sigt.
Forvaltningen har igangsat udarbejdelse af en handleplan til afdækning af muligheder for indsatser i fremtiden. Formålet med handleplanen er at sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp.
Handleplanen omhandler:
- Rekrutteringstiltag og fastholdelsestiltag
- Sygefraværsindsats
- Rengøringsopgaver- hvilke faggrupper skal løse disse i fremtiden
- Vurdering af borgeres kompleksitet og tyngde mhp. andet tilbud/ afslutning
- Lette borgere – genbesøges i forhold til om de fremadrettet selv kan løse opgaven
- Grupperinger af ydelser
- SUL-ydelser.
- Administrative opgaver.
- Ændre serviceniveau/serviceadgang
- Velfærdsteknologi – øget anvendelse, hvor det giver mening
- Øget anvendelse og udnyttelse af dagscenter
- Øget anvendelse af øvrige faggrupper, eks. farmakologer, sygeplejersker og terapeuter
Forvaltningen vurderer, at sagen kan have sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne tilknyttet social- og seniorområdet.
Handleplanen vil blive fremlagt til politisk behandling primo 2022.
Kommunikationsplan:
12. januar: Møde i Social- og Sundhedsudvalget
27. januar: Møde i Ældrerådet
Februar: Møde i Byrådet
Februar: Umiddelbart efter godkendelse i Byrådet udsendes pressemeddelelse
Februar: Udsendelse af brev via e-boks til alle borgere der modtager hjælp fra Hjemmeplejen
Økonomi
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
Høring
Ældrerådet er blevet orienteret den 14. december og vil blive nærmere inddraget i januar 2022.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan
Godkendt. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Delevaluering efter 3 måneder.