Referat for Byrådet møde den 12. august 2024
468. Udpegning af nyt medlem til Handicaprådet
Sagsnummer: 2021-009482
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Der skal udpeges nyt medlem til Handicaprådet udpeget af administrationen.
Forvaltningen foreslår
- At Henrik Mott Frandsen udtræder af Handicaprådet, og at Michael Metzsch indtræder som nyt medlem af Handicaprådet.
Sagsbeskrivelse
Administrationen har meddelt, at Henrik Mott Frandsen udtræder af Handicaprådet, da han er fratrådt sin stilling. Michael Metzsch indtræder som nyt medlem af Handicaprådet.
Sagen forelægges til Byrådets udpegning.
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Michael Metzsch blev udpeget som nyt medlem.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Michael Metzsch blev udpeget som nyt medlem.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
469. TrekantBrand, budget 2025
Sagsnummer: 2024-009852
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
Trekantområdets Brandvæsen skal hvert år udarbejde budget for det kommende år. Bestyrelsen og Beredskabskommissionen sender senest den 1. juli budgettet og de flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i Kommunerne, jf. vedtægterne 15.3.
Budgettet skal være opdelt i forhold til henholdsvis beredskabsopgaver og sideaktiviteter.
Budgettet skal tillige indeholde flerårige budgetoverslag for de beredskabsopgaver, som varetages af TrekantBrand.
Forvaltningen foreslår
- At budget 2025 for Trekantområdets Beredskab I/S bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Bestyrelsen og Beredskabskommissionen sender senest den 1. juli budgettet og de flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i Kommunerne. Forinden skal budgettet være godkendt i Beredskabskommissionen, budget 2025 er godkendt den 27. juni 2024.
KL’s seneste pris- og lønfremskrivningsprocent er benyttet (4,1% jf. KL's pris- og lønudvikling 2025-2028).
Budget 2025 er udarbejdet med 5 ejerkommuner bag TrekantBrand, og bygger på aftalen fra 2022 vedr. driftsbidraget, herunder videreførelse af det årlige 0,5% sparekrav i perioden 2024-2028.
Udgifterne er fordelt efter indbyggertal pr. 1.1.2024, hvilket svarer til, at Middelfart Kommunes andel er 15,60% af det samlede kommunale driftsbidrag, svarende til 12,2 mio. kr. i 2025.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af aftalen fra 2022 blev indarbejdet i det tekniske budget i forbindelse med Middelfart Kommunes budgetlægning for 2022 og overslagsår, idet der fra 2022 blev ændret i både afregningsmodel, antal ejerkommuner samt en effektivisering på 0,5% pr. år.
Middelfart Kommunes bidrag til Trekantbrand for 2025 er tilpasset det tekniske budget.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
470. Revisionsberetning nr. 39 Ansvarsberetning og nr. 40 Revision af årsregnskabet 2023
Sagsnummer: 2024-008909
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen
Præsentation
Der er ankommet 2 revisionsberetninger vedr. regnskab 2023:
- Revisionsberetning nr. 39 af 14. juni 2024 vedrørende revisionens formål og omfang, samt ansvar for regnskabsaflæggelsen, som er udarbejdet til brug for Byrådet.
- Revisionsberetning nr. 40 af 14. juni 2024 vedrørende revision af årsregnskabet 2023
I henhold til reglerne skal Byrådet godkende de fremsendte revisionsberetninger.
Forvaltningen foreslår
- At revisionsberetning nr. 39 af 14. juni 2024 bliver godkendt
- At revisionsberetning nr. 40 af 14. juni 2024 bliver godkendt
- At forslag til svarskrivelse til Ankestyrelsen bliver godkendt, og
- At regnskab 2023 hermed bliver endeligt godkendt
Sagsbeskrivelse
Vi har modtaget 2 revisionsberetninger fra Middelfart Kommunes revision E&Y.
- Revisionsberetning nr. 39 af 14. juni 2024 vedrørende revisionens formål og omfang, samt ansvar for regnskabsaflæggelsen
- Revisionsberetning nr. 40 af 14. juni 2024 vedrørende revision af årsregnskabet 2023
I forbindelse med godkendelsen af revisionsberetning nr. 40 vedr. årsregnskabet for 2023 skal Byrådet efter reglerne også endeligt godkende regnskabet 2023.
Økonomiafdelingen har udarbejdet vedlagte forslag til svarskrivelse til Ankestyrelsen vedr. revisionsberetning nr. 40 vedrørende revision af årsregnskabet 2023.
Revisionsberetningerne er vedlagt som bilag.
Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskab 2023, som skal behandles af Byrådet.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
471. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område
Sagsnummer: 2023-018105
Sagsbehandler: Hanne Bylov
Præsentation
På baggrund af en generel udtalelse fra Ankestyrelsen har forvaltningen foretaget en gennemgang og opdatering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område.
Sagsbehandlingsfristerne er særskilt behandlet og godkendt i de relevante fagudvalg.
Sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet.
Byrådet skal desuden tage stilling til forslag om delegering af kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne.
Forvaltningen foreslår
- At sagsbehandlingsfristerne for Middelfart Kommune, som fremgår af de fremlagte oversigter, bliver godkendt og
- At kompetencen ændres til at sagsbehandlingsfristerne skal delegeres til de respektive stående udvalg.
Sagsbeskrivelse
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse vedrørende kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte sagsbehandlingsfrister på der sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
De enkelte forvaltningsområder har gennemgået de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og foretaget rettelser og tilføjelser, der har været behov for. De tilrettede oversigter har været behandlet på de respektive stående udvalg og fremgår af sagens bilag. De stående udvalgs- bemærkninger er vedhæftet som bilag til denne sagsfremstilling.
Oversigterne fremlægges nu til en samlet godkendelse af byrådet og offentliggøres derefter på kommunens hjemmeside.
Det er byrådet, der har kompetencen til at godkende sagsbehandlingsfristerne. Byrådet har mulighed for at delegere kompetencen til at fastsætte fristerne til de stående udvalg eller til kommunens organisation efter de almindelige delegationsregler. En mulig delegation af kompetencen er behandlet i de stående udvalg og det er fra udvalgene anbefalet, at byrådet foretager en delegation af kompetencen til at fastsætte sagsfristerne til de respektive stående udvalg.
En delegation af beslutningskompetencen vil give mulighed for hurtigere justering af fristerne, hvis og når der er brug for det. Dette sikrer, at borgeren kan holdes hurtigere opdateret om de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Samtidig sikrer det fortsat politisk fokus på sagsbehandlingsfristerne.
Økonomi
Ingen vurdering.
Høring
Sagsbehandlingsfristerne har været i høring hos Handicaprådet, og Ældrerådet . Høringssvar er vedhæftet som bilag.
Ældrerådet har ikke bemærkninger til de foreslåede frister og har taget dem til efterretning.
Handicaprådet har tilkendegivet, at det er vigtigt at sagsbehandlingsfristerne er realistiske. Handicaprådet finder at fristerne på visse områder er for lange og opfordrer til at anvende tro og love erklæringer i for eksempel behandling af BPA-sager og bilsager for på den måde at få sagsbehandlingstiden nedbragt.
Myndighed og Visitation kan oplyse, at der anvendes tro og love erklæringer, hvor det vurderes at være relevant. I de ovennævnte sager er erfaringerne dog, at der ofte brug for opdatering af grundlaget for afgørelsen. Tro og loveerklæringer er derfor meget ofte ikke tilstrækkelige som afgørelsesgrundlag i disse tilfælde.
Klima & bæredygtighed
Sagen har ikke relevans for spørgsmål om klima og bæredygtighed.
Beslutning
Godkendt.
For stemte 22: A, C, F, O og V
Blankt stemte 2: Æ og Ø
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
For stemte 22: A, C, F, O og V
Blankt stemte 2: Æ og Ø
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
Sagsbehandlingsfrister Job og vækstcenter Middelfart
Sagsbehandlingsfrister Social- og Sundhedsforvaltningen område
Sagsbehandlingsfrister Borgerserviceområdet
Ændringer i sagsbehandlingsfristerne
Sagsbehandlingsfrister - høringssvar - Ældrerådet
høringssvar ang. sagsbehandlingstider 2024
Udvalgssag Sagsbehandlingsfrister for Myndighed og Visitation
Udvalgssag sagsbehandlingsfrister for Borgerservice
Udvalgssag Sagsbehandlingsfrister for Børn og Ungeområdet
udvalgssag sagsbehandlingsfrister for Job- og vækstcenteret (det sociale område)
472. Fremtidig model for afholdelse af ældrerådsvalg
Sagsnummer: 2023-009049
Sagsbehandler: Anne Hammershøj Beck
Præsentation
Der skal afholdes valg til Ældrerådet i Middelfart Kommune i 2025. Det er Byrådet der – efter dialog med Ældrerådet – fastsætter rammerne for afvikling af ældrerådsvalget.
Ældrerådet ønsker fremmødevalg på samme dag som kommunalvalget.
Forvaltningen har undersøgt følgende valgformer: fremmødevalg, digitalt valg med øget hjælp til stemmeafgivning og digitalt valg med øget hjælp til stemmeafgivning suppleret med en selv- og medbetjeningsmulighed på valgdagen på alle valgsteder.
Byrådet skal tage stilling til om ældrerådsvalget skal afvikles som 1) fremmødevalg eller som 2) digitalt valg med øget hjælp til stemmeafgivning i stemmeperioden og med mulighed for medbetjening til afgivelse af stemme til Ældrerådet på samme dag som kommunalvalget.
Forvaltningen foreslår
- At ældrerådsvalget gennemføres digitalt,
- At der gives mulighed for hjælp til stemmeafgivning for alle ældre,
- At der som supplement også skal være en mulighed for at afgive digital stemme til ældrerådsvalget samme dag som kommunalvalget i et lokale, indrettet som selv- og medbetjeningscafe tæt på valglokalet til kommunalvalg,
- At der som supplement til den kendte digitale valgløsning tilkøbes et valgmodul, så vælgerne kan stemme via scanning af sundhedskort,
- At Ældrerådet rekrutterer tilforordnede til at bemande selv- og medbetjeningsmuligheden,
- At tilrettelæggelse af ældrerådsvalget i øvrigt sker i samarbejde med Ældrerådet,
- At de økonomiske konsekvenser ved den valgte model bliver indarbejdet teknisk i budgettet
Sagsbeskrivelse
For at højne stemmeprocenten har Ældrerådet ønsket, at valg til Ældrerådet afholdes som fremmødevalg samme dag som kommunalvalget.
Valglovene bestemmer, at Byrådet skal sørge for at valg til Ældrerådet og kommunalvalget afvikles som separate valghandlinger, som udgangspunkt i særskilte lokaler og hvor valg til ældrerådet ikke må indvirke forstyrrende på kommunalvalget.
Afvikling af valghandlinger involverer et stort antal af kommunalt ansatte både før, under og efter et valg. Valgafvikling fordeler sig på afdelinger som f.eks. teknisk service, Borgerservice, IT, Entreprenørgården, kantinen, kommunikation og Ledelsessekretariatet, hvor forberedelse af kommunalvalg sker koncentreret i en ca. 2- måneders periode op til valgdagen.
Meropgaver ved et samtidigt fremmødevalg til ældrerådsvalget kan ikke indfries indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Det gælder selvom Ældrerådet påtager sig opgaver i forhold til brevstemmeafgivning og valgafvikling/optælling.
Meropgaverne ved et fremmødevalg kan desuden ikke løses ved tilførsel af specifikke ressourcer, idet opgavetyperne fordeler sig på forskellige funktioner og kompetencer, der i forvejen er i brug til kommunalvalget. Det kan tilføjes, at man til kommunalvalg 2025 forventer at ibrugtage et nyt valgsystem.
Indenfor de nuværende rammer vil administrationen således ikke kunne yde bistand til afvikling af ældrerådsvalg samtidig med, at der afvikles kommunalvalg. Et fremmødevalg samtidigt med kommunalvalg vurderes derfor at få negativ påvirkning på både afvikling af kommunalvalg og den ordinære drift indenfor de omfattede funktioner.Forvaltningen er af Økonomiudvalget blevet bedt om at beskrive et alternativt løsningsforslag til et fremmødevalg, hvor den kendte digitale valgløsning fastholdes med hjælp til stemmeafgivning til alle ældre, ydet af administrationen, men hvor der som supplement etableres en ”selv-og medbetjeningsløsning” på de 11 valgsteder på valgdagen, bemandet af ældrerådet og adskilt fra kommunalvalget.
Forvaltningen har undersøgt muligheden for, at vælgerne kan brevstemme til ældrerådet på valgdagen.
Til den digitale valgløsning kan tilkøbes et valgmodul, så vælgere på valgdagen kan stemme ved at scanne sundhedskort. Det vurderes, at være et hensigtsmæssigt alternativ til egentlig brevstemmeafgivning der sikrer, at tilforordnede ikke får indblik i vælgernes digitale postkasse, hvis de skal medbetjenes.
I praksis gennemføres dette ved en bemandet selv- og medbetjeningscafe på valgdagen, der således fuldt ud kan varetages af tilforordnede, udpeget af Ældrerådet.
Økonomi
Nedenstående tabel viser fordeling af udgifter ved de forskellige valgtyper.
Afholdes ældrerådsvalget som fremmødevalg vil det medføre merudgifter pr. valg på 973.000 kr., svarende til 243.000/år, samt en engangsudgifter på 352.000 kr.
Afholdes ældrerådsvalget som digitalt valg med selv- og medbetjeningscafé vil det medføre merudgifter for 267.000 kr. pr. valg, svarende til 67.000 kr./år.
Ved det første valg i 2025 efter ny model vil merudgiften udgøre beløbet pr. valg (ingen opsparing).
De økonomiske konsekvenser af den valgte model indarbejdes teknisk i budgettet.
Høring
Ældrerådet har afgivet høringssvar og fastholder, at de ønsker fremmødevalg, primært pga. stemmeprocenten ved hidtidige valg. Ældrerådet er klar til at finde valgtilforordnede.
Handicaprådet har afgivet høringssvar og ønsker et digitalt valg med hjælp til stemmeafgivning til alle ældre.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
473. Godkendelse af kommunal garanti ved låneoptag i afd. 128 Civica
Sagsnummer: 2024-009952
Sagsbehandler: Lone Damgaard
Præsentation
Civica har på vegne af den almene afd. 128 Teglgaarden på Sixtusvænget fremsendt en ansøgning om kommunal garantistillelse ved låneoptag.
Forvaltningen foreslår
- at der stilles en 100% kommunalgaranti for lånet på 1.222.000 kr.
- at der godkendes en huslejestigning på max 2,68% pr. måned
Sagsbeskrivelse
På et afdelingsmøde i september 2022 blev det besluttet, at det vil være nødvendigt at udskifte ødelagt tagpap på bygningerne 8a1 til 8a22 med en huslejestigning til følge. Der er tale om en 1:1 udskiftning af tagpappen på over og underpap samt tilretninger ved ventilationer. Der er ønske om et låneoptag, da der ikke er opsparede midler nok til at udføre opgaven.
Efterfølgende har realkredit instituttet forlangt, at der stilles en 100% kommunal garanti for lånet. Derfor ansøger Civica først nu Middelfart Kommune om at stille kommunal garanti for lånet.
Civica har vurderet, at den angivne huslejestigning ikke vil medføre forøget risiko for lejeledighed.
Økonomi
Idet Middelfart Kommune stiller kommunal garanti for lånet, vil dette ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om almene boliger.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
474. Etablering af Middelfart Afffald & Genbrug A/S (selskabsgørelse af renovationsområdet)
Sagsnummer: 2024-009224
Sagsbehandler: Karen Lübben
Præsentation
Denne sag omhandler selskabsgørelsen af Middelfart Affald & Genbrug A/S.
Sagen indeholder det juridiske og økonomiske grundlag for udskillelse af affaldsindsamlings- og håndteringsopgaverne i et 100% kommunalt ejet selskab, under navnet Middelfart Affald & Genbrug A/S.
Forvaltningen foreslår
- At borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at underskrive overdragelsesaftale, jf. bilag 1 og generalforsamlingsbeslutning mv. til gennemførelse af pkt. nævnt i denne indstilling, herunder foretage eventuelle mindre justeringer af dokumenter, som de bemyndigede måtte skønne nødvendige, samt foretage de øvrige fornødne foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af selskabsdannelsen pr. 1. september 2024.
- At matrikel 70f, Middelfart Bygrunde; matrikel 51b, Middelfart Markjorder; matrikel 8ai Skrillinge By, Kauslunde; matrikel 27a, Nr. Aaby By. Nr. Aaby; matrikel 41a, Nr. Aaby By. Nr. Aaby og matrikel 96 Ejby By, Ejby alle overdrages til Middelfart Affald & Genbrug A/S
- At åbningsbalancen for Middelfart Affald & Genbrug A/S jf. bilag 1.1 godkendes.
- At lån nr. 202357112 hos Kommunekredit med en oprindelig hovedstol på 39.500.000 kr. splittes op i to dele og at Middelfart Affald & Genbrug A/S overtager 21.306.013,76 kr. af restgælden på lån nr. 202357112. Det overtagne lån svarer til de låneberettigede investeringer i Affald- og Genbrug frem til 31.12.2023.
- At byggekredit nr. 202357113 på 80.000.000 kr. til finansiering af investeringerne på affalds- og genbrugsområdet overdrages til Middelfart Afdrag & Genbrug A/S.
- At trækket på byggekredit nr. 202357113 inklusiv ikke tilskrevne renter ligeledes overgår til selskabet. Trækket udgør 6.284.130,89 kr. før eksklusiv ikke tilskrevne renter. Trækket svarer til det opgjorte mellemværende med Middelfart Affald & Genbrug pr. 30.06.2024.
- At byggekreditten, når anlægsinvesteringerne er færdiggjort kan omlægges til endelig finansiering i form af et 25 årigt lån med fast rente. Fastrenteperioden skal minimum løbe 5 år.
- At Middelfart Kommune overfor Kommunekredit stiller en ubetinget garanti for såvel det overtagne lån, som for byggekreditten.
- At der opkræves en markedsvarende garantiprovision på 0,55% af restgælden ultimo året. Provisionen genberegnes / revurderes en gang årligt.
- At Middelfart Kommune overfor Middelfart Affald & Genbrug A/S til enhver tid værende bankforbindelse stiller en garanti for en kassekredit/driftskredit på op til 125 kr. pr. indbygger, svarende til en kredit på 5,0 mio. kr.
- At anlægsbevillingen og rådighedsbeløb nedskrives til de faktisk afholdte anlægsudgifter pr. 30.06.2024, da alle anlægsudgifter herefter overgår til selskabet.
Sagsbeskrivelse
På byrådsmødet d. 3 juni 2024 blev det besluttet at stifte affaldsselskabet Middelfart Affald & Genbrug A/S med det formål, at selskabet fremadrettet skal håndtere affaldsindsamlingen i Middelfart kommune.
På mødet godkendte kommunen ligeledes ejerstrategien for det nye selskab, der sætter en ambitiøs grøn retning - med fokus på genbrug og cirkulær økonomi.
Selskabet er stiftet d. 4. juni 2024 og har fået de nødvendige tilladelser, forsikringer, bankaftaler mv., således det nu er i stand til at overtage driften af affaldsindsamlingen i kommunen. Kommunen kan derfor nu overdrage alle værdier og forpligtigelser, der vedrører drift af affaldsindsamling til selskabet.
Overdragelsen af affaldsområdets virksomhed fra Kommunen til Affald & Genbrug A/S reguleres af "Overdragelsesaftalen", jf. bilag 1.
Overdragelsesbalancen fremgår af bilag 1.1. og medarbejdere og materiel, der overdrages, fremgår af bilag 1.2 og bilag 1.3. Kommunen overdrager ligeledes de grunde, der gennem tiden er blevet betalt via borgernes affaldsgebyr. Det drejer sig konkret om genbrugspladserne på Fynsvej 100 i Middelfart (Matrikel 8ai Skrillinge By, Kauslunde) og Magaardsvej 47 og 47A i Nørre Aaby (Matrikel 27a, Nr. Aaby By. Nr. Aaby og Matrikel 41a, Nr. Aaby By. Nr. Aaby), samt den kommende genbrugsplads på Fabriksvej 22 i Ejby (Matrikel 96 Ejby By, Ejby), samt arealet omkring de to store affaldsstationer i klimabyen ved Gl. Vestergade 59 (matrikel 70f, Middelfart Bygrunde) og Skovgade 32 (matrikel 51b, Middelfart Markjorder), jf. bilag 1.4.
Samtidig overtager selskabet alle gældsforpligtigelser for de lån, der er taget i forbindelse med udrulningen af de nye indsamlingsordninger, samt etableringen af de nye genbrugspladser i Middelfart og Ejby. Se afsnittet økonomi.
Det nye selskab vil i det første år køre en forkortet regnskabsperiode, således det første årsregnskab alene vil dække andet halvår af 2024.
Økonomi
Selskabets økonomiske grundlag:
Selskabets regnskabsperiode følger kalenderåret, dog således at første regnskabsperiode går fra 1.7.2024 - 31.12.2024.
Selskabets aktiver og passiver på åbningsbalancedatoen fremgår af åbningsbalancen, som er vedhæftet til sagen.
Overtagelse af gæld og byggekredit fra Middelfart Kommune:
Det indgår som en del af åbningsbalancen at Middelfart Affald & Genbrug overtager et lån, svarende til de låneberettigede anlægsinvesteringer frem til 31.12.2023 på 32.306.013,76 kr.
Middelfart Affald- og Genbrug overtager derudover byggekreditten på 80.000.000 kr. inklusiv træk og inklusiv ikke tilskrevne renter.
Byggekreditten har et aktuelt træk på 6.284.130,89 kr. før rentetilskrivning.
Garanti for selskabets lån og driftskredit
Middelfart Kommune stiller overfor Kommunekredit en ubetinget garanti for lån og byggekredit, som overdrages til selskabet.
Økonomiafdelingen bemærker, at garantistillelsen kan ske uden belastning af lånerammen, da der er automatisk låneadgang til investeringer på renovationsområdet jf. §2 stk. 1. nr. 4. i lånebekndtgørelsen.
Middelfart Kommune stiller endvidere en garanti for en driftskredit/kassekredit som oprettes i selskabets pengeinstitut, Jyske Bank på op til 5,0 mio. kr. Det svarer til 125 kr. pr. indbygger. Garantien stilles i medfør af lånebekendtgørelsens §9 stk. 2.
Kommunen skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, som i dag er i TEUF artikel 107. På dette område har Kommissionen desuden deres garantimeddelelse (2008/C 155/02), som er endnu mere klar om rammerne for offentlig støtte i forbindelse med lånegarantier.
TEUF art. 107, stk. 1, tilsiger, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler (som f.eks. en garanti fra Kommunen) er ulovlig, såfremt støtten er med til at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder. Da affaldsområdet er et område, hvor der er private aktører, vil en vederlagsfri garanti blive betragtet som ulovlig støtte til Middelfart Affald og Genbrug. Derfor skal der opkræves garantiprovision.
Middelfart Kommune har udfor kommunens SMV model beregnet minimumspræmien (safe-habour præmien) til 0,55% af restgælden pr. ultimo året.
For så vidt angår driftskreditten/kassekreditten opkræves en garantiprovision på 0,55% af kreditrammen.
Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb i det kommunale regnskab:
Da alle anlægsudgifter efter 30.06.2024 afholdes i det nye selskab nedskrives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til de faktisk afholdte anlægsudgifter pr. 30.06.2024.
Høring
Sagen har været i høring i Økonomi.
Klima & bæredygtighed
Med den vedtagne ejerstrategi har kommunen udstukket en ambitiøs retning for selskabet med en fokus på styrkelse af den cirkulære økonomi.
Beslutning
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
Bilag 1.2 - Oversigt over medarbejdere
Bilag 1.3 - Oversigt over driftsmidler
Bilag 1.5 - Oversigt over væsentlige kontrakter og aftaler
Bilag 1.6 - Oversigt over brugsrettigheder mv. vedrørende Kommunens eller tredje-mands ejendomme
Bilag 1.4 - Oversigt over ejendomme og grunde inkl. matrikelnummer
475. Orienteringssag - opgørelse af magtanvendelser i Social- og Sundhedsforvaltningen - 2023
Sagsnummer: 2023-000667
Sagsbehandler: Hanne Bylov
Præsentation
Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt have en redegørelse over antal magtanvendelser, der har været på voksenområdet det seneste kalenderår.
Sagen præsenterer de samlede tal for 2023 indenfor Servicelovens regler om magtanvendelse overfor voksne.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen skal årligt forelægges en redegørelse for udviklingen i antallet af magtanvendelser. Redegørelsen er en del af det personrettede tilsyn i forhold til den enkelte borger og det driftsorienterede tilsyn i forhold til kommunens driftsenheder.
Magtanvendelse hænger sammen med dels omsorgspligten for borgeren, dels hensynet til, at hverken borgeren selv, personalet eller andre borgere udsættes for personskade. Magtanvendelsesbegrebet spænder vidt og en magtanvendelse kan være alt fra en hånd på albuen, der fører borgeren væk fra en farlig situation, over fastholdelse i hygiejnesituationer til en egentlig fastholdelse med henblik på at få borgeren til at falde til ro. Dertil kommer forhåndsgodkendelser til eksempelvis anvendelse af stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, aflåsning af yderdøre og i sjældnere tilfælde flytning uden samtykke.
I 2023 har der været 42 indberetninger om akut magtanvendelse, hvoraf 36 indberetninger er på borgere i Social Voksen og 6 indberetninger er fra Social Senior.
Af de 42 indberetninger er 32 indgreb vurderet at være inden for lovens rammer. De 10 resterende indberetninger består af 1 tilfælde der er vurderet ikke at have karakter af magtanvendelse, 1 tilfælde der er vurderet omfattet af nødretsreglerne, 1 tilfælde hvor borgeren ikke er i målgruppen for anvendelse af reglerne om magtanvendelse, samt 7 tilfælde hvor magtanvendelsen vurderes ikke at være inden for rammerne af magtanvendelsesreglerne i serviceloven fordi det vurderes at magtanvendelsen kunne være undgået. Indberetningerne fordeler sig på 11 borgere i Social Voksen (heraf vedrører 13 indgreb den samme borger) og 6 borgere i Social Senior.
Der har desuden været 12 ansøgninger om forhåndsgodkendelse, hvoraf der er givet 11 tilladelser. De 11 forhåndsgodkendelser vedrører borgere i Social Voksen. Afslag på forhåndsgodkendelse vedrører en borger i Social Senior.
Der har i 2023 været gennemført 11 flytninger efter reglerne om flytning uden samtykke jfr. Servicelovens § 129 eller § 136f. Flytningerne vedrører borgere i Social Voksen. 9 flytninger er sket som følge af hhv. lukning af et tilbud og flytning af et tilbud til en ny adresse. 1 flytning var en intern flytning fra én lejlighed i tilbuddet til en anden lejlighed i samme tilbud. 1 flytning er sket på grund af botilbuddets opsigelse af kontrakten.
Der har til sammenligning i 2022 været 138 indberetninger om akut magtanvendelse, hvoraf 54 sager er vurderet inden for lovens ramme, 7 ansøgninger om forhåndsgodkendelse og ingen flytninger uden samtykke i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Vurdering af en magtanvendelse
En gennemført magtanvendelse vurderes af dels lederen for det personale, der har udført handlingen, dels driftskommunen og borgerens hjemkommune (Myndighed). Endelig sendes alle magtanvendelser til det Sociale Tilsyn. Det vurderes i den forbindelse om magtanvendelsen er indenfor eller udenfor Servicelovens rammer.
En magtanvendelse bliver for eksempel vurderet at være uden for lovens ramme:
- Når personalet kunne have forsøgt flere pædagogiske handlemåder inden, der blev anvendt magt.
- Hvis der ikke er hjemmel til magtanvendelsen i loven.
- Hvis det ikke fremgår tydeligt af indberetningen, hvorfor magtanvendelsen var nødvendig og det derfor ikke fremgår at magtanvendelsen har opfyldt de grundlæggende principper i § 124.
En magtanvendelse, der er vurderet uden for lovens rammer har ikke i sig selv en konsekvens. Myndighed skal bruge indberetningerne i det personrettede tilsyn, og kommunalbestyrelsen skal herudover vurdere om indberetningerne giver anledning til ændringer i driften, herunder om en indberetning skal have en personaleretlig konsekvens. Det er samtidig et vigtigt element i formålet med indberetningerne om magtanvendelse, at de skal danne grundlag for refleksion over egen praksis og skærpe fokus på hvad der kan gøres for at forebygge magtanvendelser overfor den enkelte borger fremadrettet.
Magtanvendelsesbestemmelserne er udtømmende, og der kan derfor ikke gives tilladelse til noget, der ikke fremgår af bestemmelserne, og akut magtanvendelse, der ikke fremgår af bestemmelserne kan ikke godkendes som værende inden for servicelovens ramme.
Fordeling på de enkelte magtanvendelsestyper i 2023
§ 124 c – afværgehjælp:
Bestemmelsen anvendes, når personalet kortvarigt fastholder eller fører en borger væk fra en situation, hvis det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.
Der er ikke indberettet tilfælde af afværgehjælp.
§ 124 d - fastholdelse m.v.:
Bestemmelsen regulerer de forhold, hvor personalet fastholder en borger, fører en borger til andet opholdsrum og forhindrer borger i at forlade egen bolig. Personalet må anvende bestemmelsen, når borgeren er til fare for sig selv og/eller andre personer.
Der er indberettet 38 tilfælde af fastholdelse. Fastholdelserne er foretaget overfor 13 personer. 13 af de 38 tilfælde af fastholdelse vedrører den samme borger.
Af de 38 indberetninger om magtanvendelse er 29 vurderet at være indenfor rammerne at magtanvendelsesreglerne. I 3 tilfælde vurderedes indgrebet ikke at være omfattet af magtanvendelsesreglerne; 1 tilfælde havde ikke karakter af magt, 1 tilfælde var omfattet af nødretsbetragtninger og i 1 tilfælde var borgeren ikke i målgruppen for magtanvendelsesreglerne. De resterende 6 indberetninger er det vurderet, at magtanvendelse kunne og burde være undgået.
§ 128 - stofseler:
Der er givet 9 forhåndsgodkendelser til anvendelse af stofseler. Borgerne hører til i Social Voksen.
Der er indberettet 1 tilfælde af akut anvendelse af stofseler. Borgeren hører til i Social Senior
§ 128 b - tryghedsskabende velfærdsteknologi:
Der er givet 2 tilladelser til anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi i Social Voksen.
§ 128 c – låsning af yderdøre og vinduer:
Der er ikke givet forhåndsgodkendelse til låsning af yderdøre og vinduer
Der er indberettet 1 tilfælde af akut låsning af yderdør. Borgeren hører til i Social Senior.
§ 136 a - fastholdelse i personlig hygiejne situation, Social- og Velfærd:
Der er ikke indberettet akutte magtanvendelser i forbindelse med hygiejnesituationer.
Der er ikke givet forhåndsgodkendelse til fastholdelse i personlig hygiejne situationer
§ 136 c - fastholdelse i personlig hygiejne situation (demente mv.):
Der har været 1 indberetning om anvendelse af fastholdelse i en personlig hygiejnesituation over for en borger i Social Senior.
§ 136 d - fastholde/ føre tilbage på egen stue ved meget grænseoverskridende adfærd i forhold til øvrige beboere.
Der er indberettet 1 indgreb om anvendelse af magt i en situation hvor en borger har haft en meget grænseoverskridende adfærd i forhold til øvrige beboere i Social Senior.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Handicaprådet d. 24. april 2024
Ældrerådet d. 25. april 2024
Ældrerådet har taget orienteringen til efterretning.
Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Taget til efterretning.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Orienteringen er taget til efterretning.
Irene Tørnæs deltog ikke i sagens behandling.
Taget til efterretning.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
476. Forslag til Byrådet fra DanmarksDemokraterne og Enhedslisten vedr. vedr. omdannelse af klimafolkemødet til forening
Sagsnummer: 2024-011036
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Der er via Lasse Schmücker (Enhedslisten) indgået følgende punkt til dagsordenen.
Forvaltningen foreslår
DanmarksDemokraterne og Enhedslisten foreslår:
- At Middelfart kommune snarest får interesserede virksomheder til at danne en forening for klimafolkemødet, ligesom de andre folkemøder der bliver afholdt her i landet. Foreningen skal stå for at organisere, finansiere og drifte klimafolkemødet
- At byrådet beslutter, at overdrage organiseringen, finansieringen og driften af Klimafolkemødet, til den nyoprettede forening for klimafolkemødet
- At byrådet beslutter om man vil/kan indgå i foreningens bestyrelse
- At byrådet kan indgå en samarbejdsaftale med foreningen om bl.a. udlån af kommunale arealer
- At byrådet skal beslutte om der kan indgås aftaler om evt. kommunale økonomiske tilskud
Sagsbeskrivelse
Enhedslisten og DanmarksDemokraterne synes som udgangspunkt at klimafolkemødet er en god ide.
Vi mener også, at det skal foregå med størst mulig borgerinddragelse, være socialt balanceret og ikke på bekostning af vores nære velfærd.
Vi er fortsat meget uenige i finansieringen af klimafolkemødet.
Klimafolkemødet er og bliver aldrig en kommunal kerneopgave, derfor mener vi ikke at Middelfart kommune skal løfte den store opgave det er at arrangere og afholde klimfolkemødet.
DanmarksDemokraterne og Enhedslisten kan ikke stå inde for, og acceptere alle de personaleressourcer og penge kommunen bruger på klimafolkemødet.
De penge vi bruger hvert år på klimafolkemødet kan i stedet bruges på vores børne-, unge- og ældreområder, som i forvejen er skåret helt ind i til benet og derudover også er underfinansieret.
Middelfart kommune er i forvejen en af de kommuner, der bruger mindst penge pr. borger om året, på velfærdsområderne, set i forhold til andre kommuner i hele Danmark.
Enhedslisten og DanmarksDemokraterne har lige som andre i byrådet længe ment, at Klimafolkemødet skal være selvfinansierende og det gør vi stadig.
Vi mener faktisk ikke, at det er en kommunal opgave, at arrangere, finansiere og drifte så stort et projekt, som klimafolkemødet er blevet til.
Nu vil kommunen også gøre klimafolkemødet internationalt, det er skruen uden ende og det kommer til, at koste endnu flere penge for Middelfart Kommune.
Det er skattekroner der tages op af borgernes lommer, og som kunne være brugt på vores børn, unge og ældre medborgere.
Vi er flere her i byrådet der har forsøgt, at få oplysninger om hvor mange penge/personaleressourcer og serviceydelser der reelt bruges på klimafolkemødet.
Og vi har endnu ikke på noget tidspunkt set et samlet reelt ”regnskab” eller en økonomisk oversigt på hvor mange penge og personaleressourcer der reelt bliver brugt på klimafolkemødet.
Vi kan se, at der en del udgifter til personale, træk/donationer fra andre kommunale ”kasser” (kulturudvalget, beskæftigelsesudvalget, tekniskudvalg, biblioteket og andre) samt serviceydelser generelt.
DanmarksDemokraterne og Enhedslisten har undersøgt hvordan folkemødet på Bornholm og Energifolkemødet i Esbjerg er organiseret.
Begge folkemøder bliver drevet af en forening, som hovedsageligt består af forskellige virksomheder. Foreningerne er organisatorisk opbygget på forskellige måder.
Man kan ikke se alt, men det er dog helt tydeligt, at det er virksomhederne der organiserer, finansierer og driver disse folkemøderne.
Begge foreninger har lavet en samarbejdsaftale med de involverede kommuner, hvor kommunerne f.eks. stiller dele af kommunens arealer gratis til rådighed for afholdelse af folkemøderne, hvilket er med til at fastholde møderne i de kommuner hvor de er opfundet. Kommunerne er repræsenteret i foreningernes bestyrelser.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Der blev stillet et ændringsforslag af borgmesteren:
Byrådet finder, at Klimafolkemødet er en succes, og at det fortsat skal udvikle sig de kommende år. Der afsøges muligheder for at hente eksterne midler til den videre udvikling, og i den proces er det vigtigt fortsat at sikre uafhængigheden. Akkurat som den øvrige del af budgettet, indgår drøftelser af Klimafolkemødets økonomi i de årlige budgetforhandlinger.
For ændringsforslaget stemte 22: A, C, F, O og V
Imod stemte 2: Æ og Ø
For det samlede forslag inkl. ændringsforslaget stemte 22: A, C, F, O og V
Imod stemte 2: Æ og Ø
Behandlingsplan
Der blev stillet et ændringsforslag af borgmesteren:
Byrådet finder, at Klimafolkemødet er en succes, og at det fortsat skal udvikle sig de kommende år. Der afsøges muligheder for at hente eksterne midler til den videre udvikling, og i den proces er det vigtigt fortsat at sikre uafhængigheden. Akkurat som den øvrige del af budgettet, indgår drøftelser af Klimafolkemødets økonomi i de årlige budgetforhandlinger.
For ændringsforslaget stemte 22: A, C, F, O og V
Imod stemte 2: Æ og Ø
For det samlede forslag inkl. ændringsforslaget stemte 22: A, C, F, O og V
Imod stemte 2: Æ og Ø
477. Borgmesteren orienterer
Sagsnummer: 2024-002211
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Borgmesteren orienterer om udvalgte emner siden sidste møde.
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Borgmesteren orienterede om:
- Der er udgivet bog sammen med Realdania om Klimabyen
- Der har været besøg af Ældreminister Mette Kierkgaard om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på ældreområdet samt arbejdet med at få flere i uddannelse på området samt en række øvrige emner
- Klimafolkemødet nærmer sig, og det bliver mere internationalt med udenlandske gæster, ambassadører fra Tyskland og USA samt et virtuelt møde med FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon
- Vejdirektoratet har offentliggjort første del af den strategiske analyse for en krydsning af Lillebælt. Der er enighed mellem Fredericia, Middelfart og de øvrige kommuner i Trekantområdet om, at ny forbindelse skal være med både bane og vej og placeres som en parallel forbindelse til den nye Lillebæltsbro
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Borgmesteren orienterede om:
- Der er udgivet bog sammen med Realdania om Klimabyen
- Der har været besøg af Ældreminister Mette Kierkgaard om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på ældreområdet samt arbejdet med at få flere i uddannelse på området samt en række øvrige emner
- Klimafolkemødet nærmer sig, og det bliver mere internationalt med udenlandske gæster, ambassadører fra Tyskland og USA samt et virtuelt møde med FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon
- Vejdirektoratet har offentliggjort første del af den strategiske analyse for en krydsning af Lillebælt. Der er enighed mellem Fredericia, Middelfart og de øvrige kommuner i Trekantområdet om, at ny forbindelse skal være med både bane og vej og placeres som en parallel forbindelse til den nye Lillebæltsbro
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Lukkede sager
478. Salg af erhvervsareal
Beslutning
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling (afbud).