Referat for Klima- Natur og Genbrugsudvalget møde den 07. februar 2024
190. Administrationsgrundlag for kystbeskyttelse
Sagsnummer: 2024-001727
Sagsbehandler: Henriette Højmark Hansen
Præsentation
Forvaltningen har lavet et udkast til et administrationsgrundlag der skal lette sagsgangen for kystbeskyttelse for både borgere og sagsbehandlere.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget diskuterer indholdet af udkastet til administrationsgrundlag for kystbeskyttelse og vedtager det med de tilføjede ændringer.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har ansvaret for sagsbehandlingen af kystbeskyttelses ansøgninger. Opgaven har ligget hos kommunerne siden 2018, hvor den tidligere er blevet varetaget af Kystdirektoratet.
Mellem 2018 til 2022 har arbejdet involveret to kommunale fællesprojekter, håndhævelse af et par ulovligheder og ingen ansøgninger om ny kystbeskyttelse.
Siden 2022 har forvaltningen observeret et øget fokus på området, og der kommer nu 2-4 ansøgninger ind per år. Derudover arbejdes der stadig på de to kommunale fællesprojekter, med forventning om, at der kommer flere i fremtiden.
Der er fra borgernes og kommunens side mere fokus på at lave fælles løsninger for længere kyststrækninger, altså kommunale fællesprojekter.
Med det øget fokus på klimaforandringer og havniveaustigninger, samt efterårets/vinterens storme forventer forvaltningen, at kommunen i fremtiden kun vil opleve flere ansøgninger fra borgere, der ønsker at sikre sig mod oversvømmelser eller erosion.
En ansøgning indenfor kystbeskyttelse kan være både teknisk og tidsmæssig krævende for ansøgere, og vi ønsker at lette både ansøgere- og sagsbehandlernes arbejdsgang med et administrationsgrundlag. Det er et ønske fra forvaltningens side, at administrationsgrundlaget skal give en mere ensartet behandling af sager.
Udvalget har mulighed for at kommentere på alle dele administrationsgrundlaget, men nogle dele er fastsat i Kystbeskyttelsesloven og kan derfor ikke ændres.
Økonomi
Der er ingen økonomi i foreslaget
Høring
Kræver ingen høring
Klima & bæredygtighed
Forslaget understøtter klimatilpasning
Beslutning
Godkendt,- med tilføjelse af vægtningen af offentlighedens adgang.
Behandlingsplan
Bilag
191. Forundersøgelse af forbedringsmuligheder for udløbet fra Røjle Mose
Sagsnummer: 2022-013532
Sagsbehandler: Stine Paulsen
Præsentation
Forvaltningen foreslår at igangsætte en forundersøgelse, der dækker udløbsbygværket ved Røjle Mose og kyststrækningen ved Strib Nordstrand.
På kyststrækningen ved Strib Nordstrand ligger udløbet fra Røjle Mose. Strækningen er generelt ramt af erosion, og der er derfor behov for, at udløbet bliver klimasikret inden anlægget overdrages til et pumpelag. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der laves en forundersøgelse af kyststrækningen inklusiv udløbsbygværker, så den bedste løsning for anlægget og området kan etableres.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender, at forvaltning igangsætter en forundersøgelse af udbedringsmulighederne for udløbsbygværket af Røjle Mose hovedudløb.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune driver i dag pumpestationen ved Røjle Mose. Pumpestationens funktion er af afvande Røjles Mose. Røjle Mose er udlagt til bynær natur, og området afgræsses. Udløbsbygværket fra Røjle Mose Hovedløb består af to udløbsledninger (lang ledning ca. 60 m og en kort ledning på strandplanet), som er placeret i betonrør på stranden. (se figur 1)
Figur 1: Opmåling af erosion gennem de sidste 10 å ved udløbet fra Røjle Mose.
Kommunen har de sidste mange år stået for drift og vedligeholdelse af pumpestationen. Driftsvilkår for pumperne og kote for opstemningsanlægget er vedtaget i ”Afgørelse efter vandløbsloven vedr. fastsættelse af driftsvilkår for opstemningsanlæg i Røjle Mose Hovedløb” fra den 10. juni 2011. Der er i den tidligere afgørelse ikke taget stilling til den fremtidige udgiftsfordeling i forhold til vedligeholdelse m.v.
En fremtidig vedligeholdelse af pumperne og udløbsbygværket skal fordeles i henhold til vandløbslovens bestemmelser mellem lodsejere, som vurderes af have nytte og interesse i pumpelaget. Derfor skal der oprettes et pumpelag, hvor drift og vedligeholdelse betales efter nytte- og interesseprincippet. Før et nyt pumpelag kan oprettes, skal udløbsbygværket overdrages i en fremtidssikret og funktionel stand.
For at finde en langtidsholdbar løsning er der behov for, at der laves en forundersøgelse af mulige forbedring af udløbet set i sammenhæng med den øvrige kyststrækning. Kysten er dynamisk, og en sådan forundersøgelse kan ikke laves, uden at man ser på problematikkerne langs hele Strib Nordstrand.
Økonomi
Udgifterne til forundersøgelsen afholdes indenfor Natur og Miljøs eget budget. Prisen for forundersøgelse forventes at koste 100.000 - 200.000 kr.
Høring
Der kræves ingen høring
Klima & bæredygtighed
Der er tale om klimasikring af et udløb.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
192. Vilje til at eksproprierer i forbindelse med etablering af højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand
Sagsnummer: 2023-008953
Sagsbehandler: Henriette Højmark Hansen
Præsentation
Middelfart Kommune har i 2021 igangsat et kommunalt fællesprojekt ved Varbjerg Strand Vest for Stor Å. Projektet har til formål at beskytte 91 boliger fra oversvømmelse.
Området skal beskyttes af et jorddige, der primært er placeret på kommunalt ejet areal, men tre steder er det placeret på privat ejet jord. Det drejer sig samlet om 735 kvm fordelt på 3 matrikler.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget er sindet at ekspropriere rådighedsretten til 735 kvm hvor på jorddiget skal placeres, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale mellem lodsejer og Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse
For at sikre sommerhusområdet ved Varbjerg Strand, vest for Stor Å, er det blevet planlagt, at der skal bygges et havdige. Projektet er igangsat efter kystbeskyttelsesloven §1a, et kommunalt fællesprojekt. Kommunen er projektleder og igangsætter, men ansvaret og driften af anlægget pålægges det digelag, der skal oprettes. Digelaget skal endvidere stå for etableringen af diget.
For at lave en højvandsbeskyttelse af området, i form af et dige, kræver det noget areal. Diget er så vidt muligt placeret på kommunens egne arealer, langs Feddet. På tre områder har det ikke været muligt at bygge anlægget på offentlige arealer, og disse steder kan der blive behov for at ekspropriere eller lave aftaler på ekspropriations lignende forhold.
For at projektet kan komme i høring, skal der lægges en plan for, hvordan arealerne til projektet skal findes, og derfor er det nødvendigt med en beslutning om, at man er villig til at ekspropriere for at gennemføre dige projektet.
Arealerne er som følgende:
Matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg. 376 kvm med i kote på 2,1 det betyder en højde på 1,3 m over terræn, matriklen kan ikke bebygges ifølge lokalplanen. (figur 1)
Figur 1: matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 1p, Brenderup, Varbjerg. 97 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 90 cm over terræn. (figur 2)
Figur 2: 1p, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 40 a, Båring by, Asperup. 262 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 70 cm over terræn. (figur 3)
Figur 3: 40 a, Båring by, Asperup.
Økonomi
Kommunen afholder udgifter til digelaget for den bygning kommunen ejer. Forventet udgift til digelaget forventes at være ca. 63.000 kr.
Høring
Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ekspropriering understøtter en klimasikring.
Beslutning
Godkendt.