Referat for Klima- Natur og Genbrugsudvalget møde den 13. marts 2024
193. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Diskussion af indsatser.
Sagsnummer: 2024-001289
Sagsbehandler: Rikke Kirk Andersen
Præsentation
Teknik og Miljø arbejder på Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og har lavet et forslag til planens indsatser og retningslinjer, som præsenteres for udvalget med henblik på drøftelse og vedtagelse af indsatser og retningslinjer.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget drøfter og godkender forslag til indsatser og retningslinjer i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.
Sagsbeskrivelse
Menneskers påvirkning af naturen har ført til en stigende mængde uønskede stoffer i grundvandet. I Middelfart Kommune er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf i 63% af de aktive indvindingsboringer til almen vandforsyning (det dybe grundvand). I 15% af indvindingsboringerne er indholdet over grænseværdien. Herudover er det i grundvandsovervågningen på nationalt plan vist, at der findes pesticider i langt højere grad i det øvre grundvand. Det vil med tiden sive ned til de magasiner, som vi indvinder grundvand til drikkevand fra.
I Danmark - og ikke mindst i Middelfart Kommune - er der en politisk ambition om, at vi ikke renser vores grundvand (udover en simpel vandbehandling) før det sendes ud til forbrugerne. Hvis vi i Middelfart Kommune skal blive ved med at have dette privilegie, bliver vi nødt til aktivt at beskytte grundvandet. Der findes metoder til rensning af grundvand for nogle stoffer, og det kan være en nødvendig løsning på kort sigt for at løse ’fortidens synder’. Men rensning må aldrig blive permanent, og forurenet vand må ikke blive den nye normal, da forurenet vand udgør en trussel mod folkesundheden og vandmiljøet generelt. Beskyttelse af grundvandet er den mest bæredygtige løsning, hvis vi skal sikre forsyningen med rent drikkevand i et livscyklusperspektiv.
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Teknik og Miljø udarbejder indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i henhold til Vandforsyningslovens §§ 13 og 13a. Indsatsplanen handler om beskyttelse af grundvandet i hele Middelfart Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som er nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand.
En indsatsplan skal indeholde en angivelse af:
- de grundvandsbeskyttende indsatser, som er nødvendige,
- hvem, der er ansvarlige for udførelsen af indsatserne,
- en tidsplan for, hvornår indsatserne skal gennemføres og
- en økonomisk vurdering af, hvad indsatserne vil koste.
Der er vedlagt udkast til indsatser og retningslinjer samt notat, der beskriver områdeudpegningerne.
Særlig indsats
Forvaltningen giver et overblik over indsatserne på mødet.
Forvaltningen vurderer på baggrund af en risikovurdering, at det er nødvendigt at udpege sårbare områder, der skal være pesticidfri omkring kildefeltet ved Brenderup/Bubbel for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning af Middelfart By og omegn. Vi foreslår at udpege et større samlet projektområde. Her skal vi beskytte grundvandet ved at fjerne pesticidbelastningen. Men for at give grundvandsbeskyttelsen en chance for at blive til virkelighed skal det undgås, at der bliver kamp om pladsen. Det kræver en helhedsorienteret planlægning med respekt for naturgrundlaget, hvor vi har blik for mulige synergier og indtænker de mange andre ønsker, der er til arealanvendelserne i området. Løsningerne skal altså være multifunktionelle.
Udover en stor samlet grundvandsbeskyttelse, vurderer vi, at det er nødvendigt at beskytte 50 års grundvandsdannende områder omkring de øvrige almene vandforsyninger.
I områderne (50 års grundvandsdannende områder samt projektområdet Brenderup/Bubbel) skal der forsøges at lave frivillige aftaler med lodsejerne. Det er som udgangspunkt vandværkerne, der indgår disse frivillige aftaler mod erstatning. Hvis det ikke er muligt at komme i mål med frivillighed vil Kommunen give påbud om rådighedsindskrænkninger i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 24 eller § 26a. En rådighedsindskrænkning sker mod fuld erstatning, der betales af det vandværk, der har gavn af påbuddet.
Det er første gang, at der i en Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Middelfart Kommune forslås større områder, der ekstensiveres for at beskytte grundvandet. Tidligere indsatsplaner har givet mulighed for dette, men det har hidtil kun været en 'skal-opgave' i forhold til BNBO (boringsnære beskyttelse områder). Vi har i Middelfart Kommunen omkring 120 ha BNBO, mens arealet 50 års grundvanddannende områder er ca. 2800 ha (inkl. byområder, skov og andre naturområder).
I alle indsatserne, men ikke mindst i forbindelse med de arealer, der skal ekstensiveres, er det vigtigt, at vi inddrager lodsejere og borgere. Som en del af planen, vil der blive udarbejdet en kommunikationsstrategi, der forholder sig til hvordan og hvornår vi kommunikerer og informerer, så borgerne føler sig informeret og inddrages så vidt muligt.
Økonomi
Økonomien for de enkelte indsatser er vurderet i bilaget.
I forhold til kommunens økonomi er det primært ressourcer til arbejdstimer i Teknik og Miljø, som de forslåede indsatser kræver. Projektet om multifunktionel arealanvendelse er vurderet til at kræve ½-1 årsværk til at sætte i gang. Hvis ressourcen ikke bliver tilført, vil der ske en omprioritering af opgaver indenfor budgettet, eller opgaven vil blive løst over en længere periode.
Høring
Ingen høring af Handicap- og ældrerådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Indsatsplans formål er at sikre en bæredygtig drikkevandsforsyning og grundvandsbeskyttelse.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
194. Status for projektet Better BirdLIFE
Sagsnummer: 2019-018206
Sagsbehandler: Kristine Langager Jensen
Præsentation
Forvaltningen orienterer om status på projektet Better BirdLIFE, som ledes af Middelfart Kommune. Projektet er nu over halvvejs, og der er lavet midtvejsrapport til EU-kommissionen. Fremdriften i projektet er som forventet.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget tager orienteringen om projektets status til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune er ledende partner for EU LIFE-projektet Better BirdLIFE, som har til formål at forbedre forholdene for en række kystfugle. Projektet er forankret med Klima- Natur- og Genbrugsudvalget som projektejer. Projektet har i alt 9 partnere som er:
- Middelfart Kommune
- Fugleværnsfonden
- Kerteminde Kommune
- Kolding Kommune
- Naturstyrelsen
- Nordfyns Kommune
- Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
- Syddansk Universitet
- Sønderborg Kommune
Projektet er finansieret med 60 % fra EU's LIFE-ordning, som finansierer indsatser indenfor natur, miljø og klima. Resten finansieres af tre danske fonde og af partnerne selv. Projektet startede 1. september 2018 og er sat til at slutte 1.oktober 2025.
I efteråret 2023 har projektet afleveret en mindre fremdriftsrapport til EU-Kommissionen. Hovedkonklusionerne i rapporten er:
- at projektets fremdrift overordnet set er god,
- at enkelte partnere, herunder Middelfart, oplever forsinkelser. Det drejer sig primært om lodsejerforhandlinger, som er blevet udskudt, at det er svært at få indgået lodsejeraftaler, og at enkelte partnere har oplevet udtalte administrative udfordringer.
- Projektet vil have fokus på at få gennemført lodsejerforhandlinger i de relevante projekter for at indhente forsinkelser.
EU-kommissionen er gjort opmærksom på, at projektet på grund af de nævnte udfordringer kan få svært ved både at indgå lodsejeraftaler og efterfølgende få gennemført konkrete naturforbedringstiltag inden for projektet løbetid. Derfor forventes det, at projektet vil ansøge om en projektforlængelse på 1 til 1½ års varighed.
I Middelfart Kommunes delprojekter er der gennemført følgende:
- Etablering af 10 ha stenrev ved Tønnes Odde, Ålehoved og Wedelsborg Hoved.
- Etablering af 1 ha ålegræsenge i Gamborg Fjord under ledelse af Syddansk Universitet og med hjælp fra lokale frivillige.
- Etablering af 5 fugleøer. To i Føns Vang og to ved Wedellsborg og en på Fønsskov. I 2022 var der ynglesucces på øerne i Føns Vang for Klyde, som er en af målarterne i projektet.
- Aftale om 20 års leje af jagten på Føns Vang med start 1. maj 2023 med det formål at reducere forstyrrelser.
- Aftaler om ekstensivering af 3 ha ved Føns Vang med henblik på at udvikle natur og levesteder for fugle, navnlig projektets målart klyde.
- Rydninger på 18 ha naturarealer og ny græsning på 13 ha naturarealer.
- Etablering af ½ ha vadeskrab til forbedring af levested.
Der er i øjeblikket forhandlinger om ekstensivering af 9 ha, som skal konverteres til natur og forbedre levesteder for målarterne. Der er stadigvæk udfordringer med reglen om 4 % brak på bedrifter, som kan lægge beslag på de marginaljorder, der ellers kan være i spil til ekstensivering.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Stenrevene er etableret med sten fra Norge. Transport og udlægning af sten har haft en relativt høj CO2-udledning.
I projektet foretages en del rydning af træer og anden vedopvækst. Rydninger med maskiner vil udlede en del CO2. Vedmaterialet vil dog blive solgt til flis og solgt til kraftvarmeværker, hvor det erstatter fossile brændsler.
Udlægning af agerjord til ny natur samt genetablering af naturlig hydrologi på eksisterende naturarealer vil medføre en øget kulstoftilbageholdelse i jorden på grund af en øget tørveopbygning.
Ålegræsenge har en høj kulstofbindingskapacitet. Etableringen af ålegræsenge vil derfor medføre en øget kulstofbinding og -lagring.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Behandlingsplan
Orientering taget til efterretning.
195. Drift af Gedepatruljen
Sagsnummer: 2024-002025
Sagsbehandler: Rasmus Dalhoff Skaar
Præsentation
Foreningen Middelfart Vilde Kommune foreslår et samarbejde, der skal understøtte oprettelse og drift af en Gedepatrulje. Forslaget medfører nye driftsudgifter for kommunen.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter forslaget og beslutter, om der skal udarbejdes et udvidelsesforslag på driften til budgetforhandlingerne til budget 2025-2028.
Sagsbeskrivelse
Teknik og Miljøforvaltningen har modtaget vedlagte beskrivelse af Gedepatruljen samt et budgetforslag fra Middelfart Vilde Kommune.
Kort fortalt foreslås Gedepatruljen som et samarbejde mellem foreningen Middelfart Vilde kommune, en privat dyreholder og Middelfart Kommune. Foreningen koordinerer, søger fonde og puljer samt hjælper med tilsyn og flytning af dyr samt hegn. Den private dyreholder ejer dyrene og har det endelige ansvar for dem. Dyreholder låner dem ud til aftalte områder og udfører den del af de daglige opgaver, der ikke kan varetages af frivillige. Dertil står dyreholder for opstaldning om vinteren, herunder fodring mv. Middelfart Kommune bidrager med egnede arealer, opsætning/flytning af hegn samt leje for lån af geder.
Gederne kan, hvis udført rigtigt, bruges som mere bæredygtige og oplevelsesvenlige naturplejere end maskiner. Geder egner sig ikke til at pleje beskyttet natur, da de kan have en forkærlighed for at spise både blomster og krat. Gederne er derimod egnede på arealer hvor invasive arter skal bekæmpes, og rekreative arealer åbnes op for tilgroning. Sidstnævnte kunne fx være på fortidsminder. Gederne lukkes ud på rekreative arealer i korte perioder forår og efterår, således at arealerne er tilgængelige i højsæsonen.
Den her foreslåede pleje med geder erstatter ikke nuværende anden pleje, da mange lignende indsatser er blevet reduceret på grund af faldende driftsbevillinger.
Klima, Natur og Genbrugsudvalget har tidligere prioriteret 50.000 kr. til indkøb af bl.a. hegn til dette formål. Nu foreslås en årlig driftsbevilling, som forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt kan være nødvendig for at bevare og udvikle indsatsen. Den foreslåede driftsbevillingen skal ses i sammenhæng med, at gederne kan udføre noget af det rydnings- og slåningsarbejde, som tidligere er blevet udført med maskiner eller manuelt.
Forventede årlig driftsomkostninger for pleje af 50 hektar kommunale arealer med geder:
Opsætning og flytning af hegn | 14 x 6 timer á 250 kr. | 21.000 kr. |
Lån af geder til afgræsning 2 gange årligt | 2 x 50 hektar á 600 kr. | 60.000 kr. |
Driftsomkostninger i alt | 81.000 kr. |
På længere sigt kan Gedepatruljen vokse til også at kunne lejes ud til private, grundejerforeninger og lignende.
Økonomi
Gedepatruljen skal dels udføre opgaver kommunen ikke løser i dag, fx øget bekæmpelse af invasive arter, og dels opgaver der er blevet nedprioriteret på grund af tidligere besparelser, fx lysåbning af fortidsminder.
Såfremt det besluttes at arbejde for en ny driftsbevilling til gedepatruljen, udarbejdes et udvidelsesforslag på driften til budgetforhandlingerne til budget 2025-2028.
Høring
ingen
Klima & bæredygtighed
Landskabspleje med klovdyr er en velkendt metode fra før industrialisering og mekanisering. Grøftekanter og andre ruderater blev ofte afgræsset eller der blev taget høslet til brug for dyrefoder. Metoden efterlod de plejede områder næringsfattige, men arts- og blomsterrige. Overgangen til mere landskabspleje med græsning forventes at forbedre biodiversiteten.
Forbruget af fossil energi vil muligvis reduceres, men opvejes sandsynligvis af udledning af metan fra de græssende dyr. Forvaltningen vurderer at der sandsynligvis ikke er nogen betydende klimaeffekt af tiltaget.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
196. Status på bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i 2023
Sagsnummer: 2023-000476
Sagsbehandler: Caroline Hartmann Eder
Præsentation
Miljø- og Energiudvalget (Klima-, Natur og Genbrugsudvalget) vedtog indsatsplanen for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i 2015. Indsatsplanen forpligter lodsejere til at bekæmpe den invasive plante på deres ejendom. Indsatsen løber til og med 2026, og der gives en årlig status for projektet.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget tager orienteringen om bekæmpelsessæson 2023 og ændringer i tilsyn med bjørneklo til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv art, som udgør et stort problem i den danske natur. Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er en vigtig investering i kommunens naturpleje, da planten spreder sig hurtigt og skygger andre planter væk. Det betyder, at levesteder for mange planter, insekter og andre dyr forsvinder. Desuden øges risikoen for jorderosion langs vandløb, fordi den naturlige plantevækst forsvinder.
Det er vigtigt at få spredningen af Kæmpe-Bjørneklo under kontrol, da mange af vores vigtige naturområder ellers vil miste naturværdi og få en lavere biodiversitet. Det kan samtidigt være risikabelt at færdes, hvor den vokser, fordi plantesaften er giftig og kan give alvorlige forbrændinger.
Med vedtagelse af kommunens indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, blev kommunens borgere forpligtet til at bekæmpe planten på deres ejendomme.
Status for bekæmpelsessæson 2023
I foråret 2023 blev der sendt orienteringsbreve om bekæmpelsen til de lidt over 460 ejere af ejendomme, hvor der tidligere er registreret Kæmpe-Bjørneklo. Det var lidt flere end i 2022, hvor informationsbrevet blev sendt til ca. 400 ejere.
Håndhævelser i 2023:
- 6 varsler (8 i 2022) ved nyopdagede bestande
- 58 påbudssager (35 i 2022) ved manglende eller ufuldstændig bekæmpelse
- 15 selvhjælpshandlinger (4 i 2022), hvor det var nødvendigt, at kommunen bestilte bekæmpelse på ejers regning
Generelt er hovedparten af lodsejerne velvilligt indstillede og bekæmper selv planterne. Der har i 2023 været et særligt fokus på at følge op på lokaliteter, hvor der tidligere har været manglende bekæmpelse.
Der er givet en del flere påbud og selvhjælpshandlinger i 2023 end i 2022. Forvaltningen vurderer, at dette til dels skyldes flere tilsyn med Kæmpe-Bjørneklo i 2023 og dels en effekt af forvaltningens indsats og prioritering over årene.
Overordnet set vurderer forvaltningen, at det går fremad med bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo i kommunen.
Ændring i tilsyn i 2024
Forvaltningen vil i 2024 indgå et samarbejde med Entreprenørafdelingen omkring tilsynsopgaven på private matrikler, så opgaven delvist vil overgå til Entreprenørafdelingen. Formålet med ændringen er at effektivisere tilsynsopgaven således, at der kan opnås en hurtigere og mere effektiv bekæmpelse. En hurtig bekæmpelse er vigtigt for at undgå, at planterne når at sætte frø.
Forvaltningen fortsætter med at stå for sagsbehandlingen og borgerrådgivning i forbindelse med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Økonomi
Udgifterne afholdes indenfor det eksisterende budget.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo medfører en relativ lille klimabelastning. Belastningen er
primært i form af transport, materialer, slåning, mv. Det konkrete omfang kendes ikke.
Indsatsen har en væsentlig positiv betydning for biodiversiteten.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
197. Orientering om kommende affaldssortering i det offentlige rum
Sagsnummer: 2023-003838
Sagsbehandler: Signe Jenrich Larsen
Præsentation
Som en del af indsatserne i Middelfart Kommunes Ressourceplan for 2022-2032, indføres der affaldssortering på udvalgte offentlige steder.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget orienteres om den kommende affaldssortering i det offentlige rum.
Sagsbeskrivelse
Den nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032 fra juli 2021 beskriver bl.a., at der skal indføres en ordning for indsamling af plastikaffald i det offentlige rum. Indsamlingen skal foregå de steder, hvor der er flest mennesker og mest affald med formålet at opnå mere og bedre genanvendelse. Lovgrundlaget er endnu ikke vedtaget, men der er lagt op til, at ordningen for indsamling af plastikaffald i det offentlige rum senest skal gælde fra 1. januar 2025, og at det undersøges, hvorvidt dele af affaldshåndteringen kan gebyrfinansieres.
Med afsæt i ovenstående er der i Middelfart Kommunes Ressourceplan en indsats, som omfatter, at Middelfart Kommune vil:
- Afdække, hvor i kommunen, der er flest mennesker og mest behov for at samle affald.
- Indføre affaldssortering de steder, hvor der allerede er affaldsbeholdere, og evt. udvide antallet af beholdere for at muliggøre affaldssortering.
- Undersøge behovet for fleksible løsninger, f.eks. frivillige affaldsambassadører.
- Have fokus på affaldssortering ifm. udlån/udlejning af beholdere til arrangementer.
Indtil videre er arbejdet iht. punkt 1 afsluttet, da Middelfart Kommune har fået udført en analyse i både 2022 og 2023. I affaldsanalysen undersøges 20 udvalgte lokationer i kommunen, hvor henkastet affald optælles, og der gives en score fra 1 (meget tilfredsstillende) til 9 (uacceptabelt kritisk). Både i 2022 og i 2023 er den samlede score for Middelfart Kommune 4,1, hvilket er indenfor det acceptable niveau. Resultaterne for de enkelte lokationer har givet et godt indblik i, hvor ekstra affaldsindsamling og mere fokus på affaldshåndtering er nødvendigt.
Iht. punkt 2 og 3, er der en igangværende indsats, hvor der sidste sommer blev indført forsøgsordninger med affaldssortering både på Odden ved Fænøsund og i Staurby Skov. Det viste sig at være en succes og der indføres derfor sortering på flere steder i kommunen. I løbet af 2024 arbejdes der videre med indsatsen ift. mere affaldssortering på offentlige steder , samt behovet for fleksible løsninger.
Iht. punkt 4, har Affald & Genbrug sat fokus på at udleje materiel til indsamling af alle relevante fraktioner fremfor kun til restaffald.
Økonomi
De initiativer, som er igangsat, sker indenfor de gældende økonomiske rammer. Hvis der besluttes, at der derudover skal være, f.eks. flere eller bedre affaldsløsninger i det offentlige rum, vil det kræve finansiering. Det afventes derfor, at lovgrundlaget vedtages, inden sådanne indsatser undersøges og igangsættes.
Høring
Ikke relevant.
Klima & bæredygtighed
Affaldssortering bidrager til genanvendelse fremfor forbrænding af vigtige, genanvendelige ressourcer. Det holder materialerne i kredsløb, hvilket både er bæredygtigt og gavner klimaet.
Beslutning
Orientering givet.
Behandlingsplan
Orientering givet.
198. Dispensation fra afstandskrav til etablering af hestehold/hestepension på Nederballevej 29, Fjelsted
Sagsnummer: 2024-002977
Sagsbehandler: Klaus Schiøtt Kristensen
Præsentation
En mulig køber ønsker at etablere hestehold/hestepension med plads til op til 15 heste i to tidligere kvægstalde på Nederballevej 29, Fjelsted, 5463 Harndrup.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget tager stilling til, om der skal meddeles dispensation fra husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til nabobeboelse, naboskel og offentlig vej.
Sagsbeskrivelse
Der ønskes etableret et hestehold/hestepension med plads til op til 15 heste i to tidligere kvægstalde. Der indrettes hestebokse på i alt 195 m2. Gødning opbevares i container på gammel møddingsplads. Parkering til hestepension placeres nord for staldbygninger. Der indrettes ridehal i eksisterende stålhal. Placering fremgår af kort.
Bygningen, hvor der ønskes indrettet hestebokse ligger 28 meter fra nabobeboelse og 13 meter fra skel til Nederballevej 27 og 0 meter fra offentlig vej. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyranlæg ikke etableres indenfor en afstand af 50 meter til nabobeboelse, 30 meter til naboskel og 15 meter til offentlig vej. Kommunen kan dispensere fra afstandskravet til nabobeboelse til hestepension. Kommunen kan dispensere fra afstandskravet til naboskel og offentlig vej, når anden placering ikke er mulig.
Anvendelse af eksisterende stålhal til ridehal og etablering af hestepension kræver landzonetilladelse.
For dispensation:
- Eksisterende staldbygninger.
- Nabo skærmet af bygning parallelt med staldbygning til heste.
- I lokalplan er området, hvor ejendommen ligger, udlagt til landbrugsformål – men nabobeboelsen ligger i område udlagt til boligformål.
Mod dispensation:
- Afstandskrav er til for at beskytte naboer mod gener.
- Dispensation (fra afstandskrav til naboskel og vej) kan (kun) gives, ”hvis overholdelse ikke er mulig”. – Men det er muligt, endda i eksisterende bygninger.
- Indkørsel og parkering til hestepension er placeret lige op til naboskel.
Økonomi
Ingen.
Høring
Det ansøgte har været i høring hos ejeren af naboejendommen Nederballevej 27. Høringsfrist udløber den 11. marts 2024. Eventuelt høringssvar vil blive fremlagt på udvalgsmødet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget ønsker ikke at meddele dispensation.
Behandlingsplan
Udvalget ønsker ikke at meddele dispensation.
199. Miljøgodkendelse af svineproduktion Middelfartvej 106
Sagsnummer: 2023-009187
Sagsbehandler: Klaus Schiøtt Kristensen
Præsentation
Ejeren af Middelfartvej 106 ønsker at udvide ejendommens slagtesvineproduktion. Den ansøgte udvidelse af svineproduktionen kræver miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a.
På Klima-, Natur- og Genbrugsudvalgets møde den 10. januar 2024 var der stemmelighed. Dermed faldt forslag om miljøgodkendelse, og forvaltningen skulle derfor arbejde frem mod at meddele afslag på det ansøgte. Inden kommunen kan meddele afslag, har udkast til afslag på miljøgodkendelse været i høring hos ansøger. Ansøgers konsulent har indsendt bemærkninger. Derfor skal det ansøgte projekt forelægges udvalget igen.
Ny tekst i forhold til sagsfremstilling til mødet 10. januar 2024 er angivet med kursiv.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender forslag til miljøgodkendelse af den ansøgte udvidelse af slagtesvineproduktionen.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a til udvidelse af slagtesvineproduktionen på Middelfartvej 106. Udvidelsen sker ved forlængelse af eksisterende stalde mod øst. De ansøgte staldbygninger er på 2.260 m2 med et produktionsareal på 1.356 m2. De eksisterende stalde har et produktionsareal på 1.367 m2. Det samlede produktionsareal efter udvidelse vil således være på i alt 2.723 m2. Hele staldanlægget anvendes til produktion af slagtesvin. Ansøgning om miljøgodkendelse omfatter desuden etablering af mandskabsrum i tilknytning til staldanlægget og ny gyllebeholder på 4.000 m3. Miljøgodkendelsen omfatter desuden eksisterende bygninger og anlæg på ejendommen, herunder eksisterende gyllebeholder på 2.000 m3.
Der er søgt dispensation til at placere ny gyllebeholder 20 meter fra sø. Afstandskravet er 100 m. Forvaltningen vurderer, at den ansøgte placering er hensigtsmæssig af hensyn til de landskabelige interesser. Der er stillet vilkår om, at der etableres en vold mellem gyllebeholderen og søen.
Den ansøgte placering af staldanlægget ligger indenfor kystnærhedszonen og indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. I Middelfart Kommune gælder for de bevaringsværdige landskaber, der ligger indenfor kystnærhedszonen, desuden retningslinjer for særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder. Derfor gælder kommunens stærkeste retningslinjer til beskyttelse af landskabet. De bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber samt særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder, skal som udgangspunkt friholdes for bl.a. bebyggelse og tekniske anlæg. Hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt.
Forvaltningen vurderer, at udvidelse af staldanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige værdier. Størrelsen af staldanlægget og placeringen i forlængelse af eksisterende stalde vil ikke markant ændre oplevelsen af landskabet. Det ansøgte opleves ikke tydeligt i sammenhæng med kystlandskabet mod nord. Udsigten over kystlandskabet og oplevelsen af det bakkede morænelandskab, som er de primære landskabelige beskyttelsesinteresser, vil ikke blive forstyrret. Når det ansøgte ikke medfører en væsentlig påvirkning af landskabet, er husdyrbruglovens krav med hensyn til beskyttelse af landskabet overholdt.
Der vil i forbindelse med udvidelse af svineproduktionen blive iværksat tiltag til begrænsning af lugtgenerne fra produktionen. Der etableres samlede ventilationsafkast, ventilationsafkast forhøjes og der isættes vindkryds i nogle afkast. Ifølge detaljerede lugtberegninger (OML) vurderes naboerne ikke at blive udsat for væsentlige lugtgener fra produktionen. Det ansøgte overholder dermed husdyrbruglovens lugtgenekrav.
Der etableres gyllekøling i de nye stalde. Gyllekølingen reducerer ammoniakfordampningen fra staldene. Gyllebeholdere er med fast overdækning. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at den ansøgte produktion med anvendelse af gyllekøling og fast overdækning af gyllebeholdere overholder husdyrbruglovens krav med hensyn til påvirkning af naturområder med ammoniak.
Der er foretaget en orienterende støjberegning, der viser, at den ansøgte produktion overholder Miljøstyrelsens støjgrænser, når omrøring i gyllebeholderne og kørsel til/fra gyllebeholderne begrænses til at foregå i dagtimerne. Tidsrum er fastholdt med vilkår.
Økonomi
Ingen.
Høring
Det ansøgte projekt har været i høring to gange (for-offentlig høring og høring af forslag til miljøgodkendelse). Naboer indenfor en afstand af 846 meter (lugtkonsekvensområdet) er hørt.
Kommunen har i forbindelse med den for-offentlige høring modtaget 45 høringssvar, heraf 1 fra en grundejerforening og 1 underskrevet af en større gruppe borgere i lokalområdet. Ved høring af forslag til miljøgodkendelse har kommunen modtaget 8 høringssvar.
Høringssvarene omhandler en række bekymringer for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse af svineproduktion. De væsentligste bemærkninger vedrører: forventede lugtgener, forventede støjgener, forventet øget tung trafik, forventet påvirkning af sundhed, forventet påvirkning af ejendomsværdien, påvirkning af landskabet, påvirkning af natur og påvirkning af grundvand.
Det ansøgte overholder husdyrbruglovens krav med hensyn til lugt, støj, tung trafik og påvirkning af natur og landskab. Det ansøgte vil ikke påvirke grundvandet. Påvirkning af sundhed og ejendomsværdi er ikke forhold, der er omfattet af husdyrbrugloven. De enkelte høringssvar er vedlagt som bilag. Der er udarbejdet en oversigt med et resumé af de punkter, som er anført i høringssvarene. Forvaltningens bemærkninger til de enkelte punkter fremgår af oversigterne.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af det ansøgte projekt.
Udkast til afslag på miljøgodkendelse har været i høring hos ansøger. Ansøgers konsulent har afgivet høringssvar.
I høringssvaret henvises til Miljøstyrelsens vejledning, hvoraf det fremgår, at for erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til hidtidig bebyggelse er det altovervejende udgangspunkt, at der skal meddeles miljøgodkendelse. Kun hvor landskabelige hensyn taler afgørende imod, kan der meddeles afslag. Herefter fremhæver ansøgers konsulent, at:
- Det ansøgte lever op til kriterierne for at være erhvervsmæssigt nødvendigt.
- Det ansøgte er i tilknytning til hidtidig bebyggelse, da udvidelsen sker i umiddelbar forlængelse af eksisterende stalde.
- Det ansøgte ikke vil forringe oplevelsen af det værdifulde landskab i væsentlig grad.
- Da der er tale om en eksisterende svineproduktion, fremstår området på ingen måde som uberørt/uforstyrret. Kommunen har i øvrigt i oktober 2021 givet tilladelse til opførelse af to amerikanersiloer på ejendommen.
Endelig har ansøgers konsulent med fotos fra Google Maps (street view) argumenteret for, at det ansøgte ikke vil være særligt synligt.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
V stemmer for.
V følger forvaltningens indstilling.
Lovgivningen er overholdt til punkt og prikke, hvilket tidligere afgørelse i Ankestyrelsen også har fastslået.
Ved forbi kørsel af matriklen på Middelfartvej 106, er V uenig i, at det visuelle landskabelige udtryk distraheres af den ansøgte udvidelse af staldbygninger på bagsiden af gården mod Syd, og derfor i den henseende heller ikke står mål med at afvise ansøgningen.
F stemmer imod
A stemmer imod
Forslaget falder.
Behandlingsplan
F stemmer imod
A stemmer imod
V stemmer for
Forslaget falder
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
V stemmer for.
V følger forvaltningens indstilling.
Lovgivningen er overholdt til punkt og prikke, hvilket tidligere afgørelse i Ankestyrelsen også har fastslået.
Ved forbi kørsel af matriklen på Middelfartvej 106, er V uenig i, at det visuelle landskabelige udtryk distraheres af den ansøgte udvidelse af staldbygninger på bagsiden af gården mod Syd, og derfor i den henseende heller ikke står mål med at afvise ansøgningen.
F stemmer imod
A stemmer imod
Forslaget falder.
Bilag
200. Miljøtilladelse til svineproduktion Assensvej 16, 5580 Nørre Aaby
Sagsnummer: 2024-000786
Sagsbehandler: Klaus Schiøtt Kristensen
Præsentation
Assensvej 16 har miljøtilladelse til produktion af smågrise og et mindre antal slagtesvin. Ejeren af svineproduktionen ønsker at få mulighed for at producere smågrise i stedet for slagtesvin i slagtesvinestalden.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender forslag til miljøtilladelse til den ansøgte ændring af svineproduktionen.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget ansøgning om miljøtilladelse efter husdyrbruglovens § 16 b til ændring af svineproduktionen på Assensvej 16. Ændringen sker i eksisterende stalde.
Svineproduktionen har en § 11 miljøgodkendelse fra 2013 til produktion af 26.248 smågrise og 576 slagtesvin. Ejeren af svineproduktionen ønsker nu at få mulighed for at producere smågrise i stedet for slagtesvin i slagtesvinestalden. Samtidigt ændres produktionstilladelsen fra et bestemt antal svin til et bestemt produktionsareal, hvor der kan produceres det antal dyr, der i henhold til anden lovgivning (dyrevelfærd) er lovligt på det pågældende produktionsareal.
Beregning i husdyrgodkendelse.dk viser, at det ansøgte ikke overholder husdyrbruglovens lugtgenekriterie for nærmeste byzone (Søndermarken). Den beregnede lugtgeneafstand er 424 m, afstanden til byzone er 415 m. Ændringen af produktionen medfører ingen forøgelse af lugtgeneafstanden.
Ved miljøgodkendelse i 2013 var lugtgeneafstanden lige netop overholdt ved beregning baseret på antal dyr i staldene, og altså ikke som efter nugældende lovgivning baseret på produktionsareal.
Når lugtgenekriteriet ikke er overholdt, og der ikke sker nogen forøgelse af lugtgeneafstanden, kan (men skal ikke) kommunen meddele miljøtilladelse til det ansøgte.
Da der ikke sker nogen bygningsmæssige ændringer, skal kommunen ikke forholde sig til landskabelige hensyn.
Ud fra staldanlæggets og adgangsvejens placering i forhold til nabobeboelser vurderes produktionen ikke at give anledning til væsentlige støjgener.
Ammoniakudledningen fra produktionen er uændret, og ændringen af produktionen medfører dermed ikke nogen forøget påvirkning af naturområder.
Økonomi
Ingen.
Høring
Det ansøgte har været i høring hos naboer indenfor en beregnet lugtkonsekvensafstand på 571 meter. Kommunen har ikke modtaget høringssvar. En nabo har henvendt sig om gener fra den eksisterende produktion på ejendommen, men har ingen bemærkninger til den ansøgte ændring.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
201. Ændring af opkrævning af renovationsgebyret til årlig rate
Sagsnummer: 2024-003451
Sagsbehandler: Martin Ærbo Vesterbæk
Præsentation
Ny lovgivning har medført en række udfordringer for borgere, advokater og ejendomsmæglere ved det nuværende opkrævningssystem, hvor opkrævningerne foretages halvårligt. Den konkrete udfordring opstår ved, at det er ejer pr. 1. januar, der hæfter for hele årets renovationsgebyr, også selvom ejendommen sælges midt i året eller ved dødsfald etc.
Forvaltningen foreslår
- Forvaltningen indstiller, at kadencen for opkrævninger bliver ændret, således affaldsgebyret fra 2025 overgår til én årlige opkrævning, som udsendes i starten af året.
Sagsbeskrivelse
Ny lovgivning har medført en række udfordringer for borgere, advokater og ejendomsmæglere ved det nuværende opkrævningssystem, hvor opkrævningerne foretages halvårligt. Den konkrete udfordring opstår ved, at det er ejer pr. 1. januar, der hæfter for hele årets renovationsgebyr, også selvom ejendommen sælges midt i året eller ved dødsfald etc.
Udfordringerne opstår i det øjeblik, at en advokat og/eller ejendomsmægler skal lave slutopgørelse ved et salg af en bolig. Dette kan fx være ved en handel eller i forbindelse med et dødsfald. Denne slutopgørelse skal laves indenfor en vis tidsfrist, men Affald & Genbrug kan ikke give et endeligt svar for den samlede omkostning for det pågældende år, da vi først danner regningen fra 2. halvår efter sommerferien. Anden rate vil derfor fortsat blive sendt til personen, der ejede huset ved starten af året. Det medfører, at refusionsopgørelserne kan blive forkerte, og sagerne derfor skal efterreguleres eller, at de slet ikke kan afsluttes ved handlen.
Dette er mest af alt til gene for de lokale ejendomsmæglere og advokater, som skal ind og lave ekstra opkrævninger ved den tidligere beboer af et hus lang tid efter, at beboeren er fraflyttet ejendommen. Sælger man fx sit hus 1. februar, vil man stadig skulle betale 2. rate i august – og efterfølgende afregne med den nye beboer i huset. Dette er selvsagt en gene for begge parter. Særligt ved dødsbo kan det være forbundet med stort personligt ubehag, at man ikke kan få afsluttet hushandler inden for en overskuelig periode.
Fordelen for Forvaltningen er, at Forvaltningen undgår sager, hvor den oprindelige ejer ikke betaler, og sagen efterfølgende skal sendes til inddrivelse ved Gældsstyrelsen i en ejendom, som personen ikke længere ejer. Derudover er der en besparelse i arbejdstid, da opgaven omkring opkrævning, besvarelse af borgerhenvendelser og efterfølgende behandling af inddrivelse kun ville skulle ske en gang årligt.
For de borgere, der ikke handler en ejendom, vil det ikke medføre den store ændring. Ca. 85 % af ejerne er i dag tilmeldt PBS. Der kan være en bekymring om, hvorvidt nogle husejere kan have økonomiske udfordring med at betale et større beløb en gang om året. Dette løses allerede i dag ved, at man kan indgå en afbetalingsordning med kommunens debitorafdeling, hvor regning deles op. Det har ingen personer benyttet sig af ved sidste betaling. Tidligere, da Affald & Genbrug selv stod for at lave afdragsordninger, blev der i gennemsnit indgået 5 afdragsaftaler ved hver opkrævning. Med baggrund i dette vurderes denne problemstilling ikke at være så stor. Når Affald & Genbrug overgår til at blive et selvstændigt kommunalt ejet selskab, vil det blive administrativt let at indgå afdragsaftaler med det fåtal af borgere, der måtte have behov herfor.
Økonomi
Det har kun begrænset økonomisk betydning. Der kan være en mindre økonomisk omkostning, hvis en beboer skrifter beholder størrelse i løbet af året, men dette kan både være til en billigere eller dyre løsning.
Høring
Sagen skal ikke høring.
Klima & bæredygtighed
Sagen har ingen nævneværdig betydning for klima og/eller miljøet.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
202. Dispensationsansøgning for kolonihaver på Brovejen, Galsklintvej og H.P. Johansens vej
Sagsnummer: 2024-002716
Sagsbehandler: Martin Ærbo Vesterbæk
Præsentation
Med vedtagelse af nyt regulativ for husholdningsaffald i november 2023 og senest i februar 2024 er kolonihaver blevet omfattet af kommunens indsamlingsordninger for affald. Siden da har 3 kolonihaveområder med 36 kolonihaver søgt om dispensation fra affaldsordningerne.
Forvaltningen foreslår
- At Klima- Natur- og Genbugsudvalget tildeler de berørte kolonihaver dispensation for benyttelse af de kommunale indsamlingsordninger for husholdningsaffald i en fem årsperiode frem til 31. december 2028
Sagsbeskrivelse
I Middelfart Kommune har kolonihaver traditionelt ikke været omfattet af kommunens indsamlingsordninger for affald, idet det har været forudsat, at kolonihaveejere har taget deres affald produceret i kolonihaverne med hjem. Denne praksis er ophørt med vedtagelse af nyt regulativ for husholdningsaffald. Fra 2024 skal kolonihaver således være omfattet af kommunens indsamlingsordninger for affald.
Konkret betyder det, at kolonihaverne skal være omfattet af kommunens indsamlingsordninger for affald, hvor affaldet skal sorteres i madaffald, restaffald, glas, metal, papir, pap, plastik samt mad- og drikkekartoner. Affaldet vil blive indsamlet i perioden 1. april til 30. september. Hertil bliver kolonihaverne omfattet af betaling af grundgebyr, der dækker administrationsomkostninger samt brug af kommunens genbrugspladser. Beløbet udgør 350 kr. pr. havelod pr. år i 2024.
I kommunen er der 135 havelodder fordelt på 5 foreninger eller områder. For to foreninger med 99 havelodder er der allerede indgået aftale om affaldsløsninger fra d. 1. april 2024.
Beboerne i de resterende tre områder har alle indgivet ønske om dispensation for ordningen, jf. bilag. Det drejer sig konkret om havelodder på de tre adresser: Brovejen 410, Søbadvej 12A-K og H.P. Johansens vej 23-33, jf. bilag.
Deres ansøgninger om dispensation begrundes med:
- at der kun produceres begrænset affald, samt at dette tages med hjem eller køres på genbrugspladsen.
- at der for de fleste steders vedkommende ikke tages længere ophold og/eller overnattes i haveforeningerne
- at der i kolonihaveområderne ikke er dannet en haveforening, og at dette ikke ønskes etableret. Det vil medføre, at der ikke kan etableres en fælles affaldsløsning i områderne, men derimod skal etableres individuelle affaldsløsninger, der både er unødvendige og for omkostningstunge.
- at en affaldsløsning er grim
- at det ikke er godt for klima og økonomi
Forvaltningen vurderer, at havelodderne i henhold til § 9 i regulativ for husholdningsaffald kan tildeles dispensation. Dette med udgangspunkt i, at mange af havelodderne er ubebyggede eller alene bebygget med meget små og primitive bebyggelser. Der er ingen offentlig eller kendt kloakering på de pågældende matrikler eller indlagt vand og el. Havelodderne kan dermed sidestilles med ubebyggede grunde eller ejendomme uden beboelse, som ligeledes kan tildeles dispensation fra benyttelsespligten til ordningerne for husstandsindsamling af affald.
Det er dog et faktum, som også nævnes i dispensationsansøgningerne, at der produceres affald ved havelodderne. Dette affald bringes bl.a. til genbrugspladserne, herunder haveaffald, fliser og kemikalier.
Det almindelige husholdningsaffald produceres i en meget begrænset mængde og tages med hjem. Da der ikke kan etableres fælles affaldsløsninger i de tre områder, vil der skulle etableres individuelle affaldsløsning, hvilket vil medføre en unødvendig overdimensionering.
Derfor indstiller forvaltningen, at de 36 havelodder kan tildeles dispensation for den husstandsindsamlede affaldsordning, idet det samtidigt betinges, at det evt. genererede husholdningsaffald tages med hjem som hidtil og sorteres efter forskrifterne.
Ingen af havelodderne kan med udgangspunkt i regulativ for husholdningsaffald dispenseres fra betaling af grundgebyr, som bl.a. dækker for brug af de kommunale genbrugspladser.
Dispensationen anbefales tildelt for en 5-årig periode.
Økonomi
Det har kun begrænset økonomisk betydning.
Høring
Sagen skal ikke høring.
Klima & bæredygtighed
Der er en tæt sammenhæng mellem affaldsmængder, sortering og klima og miljø. En optimeret løsning skulle gerne lede til bedre sortering, hvilket kommer klimaet og miljøet til gavn.
Der er ikke nogen nævneværdig klimabelastning ved tømninger ved de pågældende havelodder, da skraldebilerne alligevel kører i disse områder, så de vil blot blive tilknyttet den rute, som kører i deres område.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
203. Status på selskabsdannelse og ny genbrugspladsstruktur
Sagsnummer: 2024-003484
Sagsbehandler: Karen Lübben
Præsentation
Forvaltningen giver en orientering om status på selskabsdannelsen af Affald & Genbrug samt etablering af ny genbrugspladsstruktur.
Forvaltningen foreslår
- At orientering tages til efterretning
Sagsbeskrivelse
Affald & Genbrug er i proces i forbindelse med selskabsdannelsen pr. 1. september 2024. Forvaltningen giver en status på arbejdet hermed.
Endvidere er etablering af ny genbrugspladsstruktur startet med 1. spadestik i Middelfart d. 21. februar 2024. Forvaltningen giver en status på den forestående proces.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
Høring
Sagen skal ikke i høring
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
204. Åbningstider på Gelsted genbrugsplads
Sagsnummer: 2024-001571
Sagsbehandler: Karen Lübben
Præsentation
Pr. 4. december 2023 blev åbningstiderne på Gelsted genbrugsplads reduceret fra 39,5 timer pr. uge til 19 timer pr. uge. Genbrugsbutikken og Lokaludvalget i Gelsted har siden ytret ønske om at øge åbningstiderne igen. Forslaget kan imødekommes ved at øge åbningstiden med 2 timer pr. uge.
Forvaltningen foreslår
- At åbningstiden på genbrugspladsen i Gelsted øges med 1 timer hver mandag samt 1 time hver torsdag, ligesom åbningstiden om mandagen rykkes en time frem.
Sagsbeskrivelse
På møde i Klima, Natur- og Genbrugsudvalget d. 7. juni 2023 blev en række optimeringsmuligheder på affaldsområdet vedtaget, herunder at reducere åbningstiderne på genbrugspladsen i Gelsted. Dette bl.a. på baggrund af relativt få besøgende efter kl. 14.00.
Åbningstiderne udgjorde tidligere 39,5 timer pr. uge. Dette blev d. 4. december 2023 reduceret til 19 timer pr. uge. Hertil blev åbningstiderne tilpasset genbrugsbutikkens åbningstider, hvilket har været et ønske fra genbrugsbutikken, når åbningstimerne på pladsen skulle reduceres.
Genbrugspladsen i Gelsted har således åbent:
- mandag: kl. 09.00 - 12.00
- tirsdag og onsdag: lukket
- torsdag og fredag: kl. 10.00 - 16.00
- lørdag: kl. 10.00 - 14.00
Genbrugsbutikken har på møde d. 9. januar 2024 ytret ønske om, at de dels ønsker flere åbningstimer, således at der mindst en gang pr. uge er mulighed for at aflevere affald efter kl. 16.00, dels at de gerne vil ændre åbningstiderne om mandagen. Ønsket er gentaget på møde d. 5. februar med Genbrugsbutikken samt Lokaludvalget i Gelsted.
Forvaltningen har vurderet på forslaget, som uden væsentlige økonomiske og personalemæssige konsekvenser kan imødekommes ved at holde åbent 2 timer mere pr. uge og ændre åbningstiderne om mandagen, således åbningstiderne bliver:
- mandag: kl. 10.00 - 14.00
- tirsdag og onsdag: lukket
- torsdag: kl. 10.00 - 17.00
- fredag: kl. 10.00 - 16.00
- lørdag: kl. 10.00 - 14.00
Økonomi
Ændringerne kan gennemføres indenfor vedtaget budget.
Høring
De ændrede åbningstider er drøftet og aftalt med genbrugsbutikken i Gelsted samt Lokaludvalget i Gelsted.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Godkendt med følgende præcisering af åbningstid:
Mandag kl. 09.00 - 13.00
Torsdag kl. 10.00 - 17.00
Behandlingsplan
Godkendt med følgende præcisering af åbningstid:
Mandag kl. 09.00 - 13.00
Torsdag kl. 10.00 - 17.00
205. Regnskabsberetning for 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalget
Sagsnummer: 2023-006514
Sagsbehandler: Lone Kjestrup Smith
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet regnskabsberetning for 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets område.
Forvaltningen foreslår
- At Klima- Natur og Genbrugsudvalget godkender regnskabsberetningen for 2023.
Sagsbeskrivelse
Regnskab 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets drift, på det skattefinansierede område, viser et mindreforbrug på 0,237 mio. kr. ift. oprindeligt budget. Korrigeret for budgettilpasninger og uden over-/underskud, viser regnskabet et merforbrug på 0,719 mio. kr.
Regnskabet for Natur og Miljø viser et mindreforbrug på 0,525 mio. kr. ift. oprindeligt budget. I sikringsplanen var forventningen et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Korrigeret for budget-tilpasninger og uden over-/underskud, viser regnskabet et mindreforbrug på 0,153 mio. kr.
Regnskabet for Klima og Energi viser et merforbrug på 0,287 mio. kr. ift. oprindeligt budget. Korrigeret for budgettilpasninger og uden over-/underskud viser regnskabet et merforbrug på 0,871 mio. kr. Merforbruget vedr. primært opskalering af Klimafolkemødet, og finansieres af opsparet overskud fra tidligere år.
Regnskab 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets drift, på det selvfinansierede område (Affald og Genbrug), viser et merforbrug på 0,197 mio. kr. på driften ift. oprindeligt budget. Merforbruget skyldes mindre indtægter på 0,456 mio. kr. og mindre udgifter på 0,259 mio. kr.
Regnskab 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets anlæg, på det skattefinansierede område, viser et merforbrug på 2,311 mio. kr. ift. oprindeligt budget. I forhold til det samlede anlægsbudget inklusiv overførte midler viser regnskabet et mindreforbrug på 19,659 mio. kr. Hovedforklaringen er forsinkelser vedr. Banestien samt forskydninger af indtægter/udgifter mellem årene på eksternt finansierede projekter.
Regnskab 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets anlæg, på det selvfinansierede område (Affald og Genbrug), viser et merforbrug på 0,392 mio. kr. ift. oprindeligt budget. Budget-afvigelsen skyldes mindreforbrug på Fælles affaldsløsninger i Middelfart midtby på 2,495 mio. kr., merforbrug på Ny genbrugspladsstruktur på 0,580 mio. kr. samt merforbrug på Ny affaldsordning på 2,307 mio. kr. Anlægsprojektet Ny affaldsordning er i 2023 afsluttet med et mindreforbrug på 0,069 mio. kr. ud af en samlet anlægsbevilling på 53,270 mio. kr.
Set over den samlede anlægsperiode er forventningen, at det samlede anlægsbudget overholdes for både det skatte- og det selvfinansierede område.
Over-/underskud i forbindelse med regnskabet for 2023, på den skattefinansierede drift, er endnu ikke endeligt opgjort. Ligeledes er det samlede rådighedsbeløb i forbindelse med regnskabet for 2023 vedr. anlæg på det skattefinansierede- og det selvfinansierede område inkl. uforbrugte rådighedsbeløb fra tidligere år endnu ikke endeligt opgjort. Når over-/underskud og rådighedsbeløb er opgjort, vil sagen blive forelagt til godkendelse i Økonomiudvalget og i Byrådet.
Regnskabsberetning 2023 for Klima- Natur og Genbrugsudvalgets område indgår i det samlede regnskab 2023 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og i Byrådet. Denne sagsfremstilling behandles dermed kun i fagudvalget. Sagens indstillinger indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt bilag.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
206. Anlægsregnskab, projekt XA-277 - Ny affaldsordning 10 fraktioner
Sagsnummer: 2024-002274
Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen
Præsentation
Anlægsprojektet vedrører implementering af 10 affaldsfraktioner som indsamlingsordninger ved alle husstande, jf. aftale mellem Regeringen og et bredt flertal i Folketinget om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020.
Da anlægssummen overstiger 2 mio. kr. skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender anlægsregnskabet for projekt nr. XA-277: Ny affaldsordning 10 fraktioner.
Sagsbeskrivelse
Miljøstyrelsen har ultimo 2020 offentliggjort en ny affaldsbekendtgørelse, som udmønter Regeringens og et bredt flertal i Folketingets "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" af 16. juni 2020. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunerne skal have etableret indsamlingsordninger som henteordninger for særskilt indsamling af de 10 affaldsfraktioner; madaffald, restaffald, pap, papir, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald samt tekstilaffald.
Arbejdet med at implementere de 10 affaldsfraktioner i Middelfart Kommune blev opstartet i 2020 og afsluttet i 2023.
Der er i alt afsat 53,270 mio. kr. til anlægsinvesteringer i projektet fra 2020-2023.
Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 53,201 mio. kr. fordelt på følgende indkøb og investeringer: Køb af 2-delte affaldsspande til hhv. mad- og restaffald, glas og metal, samt papir/pap og plast/mad- og drikkekartoner, i alt 3 stk. 2-delte affaldsspande til hver husstand. Derudover køb af røde plastbokse til farligt affald og køkkenspande og poser til madaffald til hver husstand. Derudover investering i nye skraldebiler og køb af kuber til opstilling ved sommerhuse.
Budgettet er således overholdt med et mindreforbrug på 0,069 mio. kr.
Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2023 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomi
Se sagsfremstillingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Implementering af de 10 affaldsfraktioner medfører en bedre og mere effektiv sortering og behandling af affald og dermed en mere effektiv ressource udnyttelse, der reducerer ressourceforbrug og CO2-udledning.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.