Klima- Natur og Genbrugsudvalget

Sagsnummer: 2022-015669

Sagsbehandler: Rikke Lock

Præsentation

Middelfart Kommune har den 12. december 2022 godkendt projektforslag fra Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. for etablering af en vand til vand varmepumpe i industrikvarteret i Ejby, samt en transmissionsledning fra varmepumpen til hovedcentralen på Nørregade i Ejby.

Godkendelsens vilkår skal revurderes.

Forvaltningen foreslår

• at vilkåret i godkendelsen følger tidsfristen for Energistyrelsens tilskud.

Sagsbeskrivelse

Projektet omhandler etablering af en 3MW vand til vand varmepumpe i industrikvarteret i Ejby, til udnyttelse af overskudsvarmen produceret af Bodycote og Strandmøllen. Dette anlæg vil øge Middelfart Fjernvarmes nuværende produktionskapacitet og forsyningssikkerhed.

Projektforslaget har tidligere fået godkendelse, jf. projektgodkendelsen, da en varmepumpe er et industrianlæg til fremstilling af varmt vand.

Et vilkår i godkendelsen er formuleret således:

"2. At anlægget samt transmissionsledningen etableres inden den 31-8-2024, grundet tilskuddet givet fra Energistyrelsen."

Dette vilkår blev skrevet med intentionen om at tidsfristen skulle følge tilskuddet fra Energistyrelsen, men grundet udfordringer med plangrundlaget, har Middelfart Fjernvarme nu fået udvidet tidsfristen fra Energistyrelsen til 31-12-2026.

Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt at vilkåret ændres til ikke at nævne en specifik dato, men blot at den følger tidsfristen for tilskuddet:

"2. At anlægget samt transmissionsledningen etableres inden tidsfristen for tilskuddet givet fra Energistyrelsen."

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Projektet medfører en betydelig reduktion i drivhusgasser over en betragtningsperiode på 20 år i forhold til referencen, som er den nuværende varmeproduktion med naturgas, træflis og træpiller. Herunder en CO2 reduktion på ca. 20.000 ton og en reduktion i CO2-ækvivalenter på ca. 3600 ton ved gennemførelse af projektet.

Dermed bidrager projektet til en indfrielse af Middelfart Kommunes mål i DK2020-planen.

Beslutning

Godkendt.

 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsbehandler: Morten Westergaard

Præsentation

Udvalget orienteres om svar fra ministeren om Fjelsted-Harndup er omfattet af frilandsbyordning.

Forvaltningen foreslår

• at udvalget tager sagen til orientering.

Sagsbeskrivelse

By- Land og Kirkeministeriet har opfordret landsbyerne til at indsende ansøgninger om at blive frilandsby for at lette administrativt bøvl, unødigt bureaukrati m.v. for at støtte udvikling i landsbyerne. Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg har søgt og blev nummer 1. på listen.

Byrådet har givet fuld opbakning og støtte til Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg om at blive frilandsby ved byrådsbehandling. Særligt for at fremme lokal grøn varmeforsynings projekt i Fjelsted-Harndrup.

I ansøgningen betoner borgerne noget af det ”bøvl og bureaukrati”, som de gerne vil lettes for, såsom;

”… planlægningsmæssige detaljekrav i lovgivningen vil også kunne bevirke, at projektet forsinkes eller vanskeliggøres. Ligesom der kan være regler inden for naturbeskyttelse som modarbejder innovative tiltag. Et andet eksempel kan være myndighedsbehandling ved anlæggelse af jordvarmeanlæg til mange husstande og rørlægningen, jvf Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen, som regulerer kollektiv varmeforsyning, og deri er nogle godkendelsesprocedurer.”

Ministreret udvalgte netop Fjelsted-Harndrup blandt flere ansøgninger, fordi det er samfundsrelevant. I den forbindelse svarede ministeriet, at de ville følge op på de konkrete forespørgsler senest 1. marts 2024.

Det er ikke sket. Fjelsted-Harndrup er overladt til det generelle svar om, at Fjelsted-Harndrup skal gå i dialog med kommunen, og at det meste kan klares lokalt (bilag 2022-014226-20).

Hermed understreges behovet for at byrådet vurderer, om kommunens egen praksis kan smidiggøres for at lette arbejdet med den grønne omstilling i Fjelsted-Harndrup.

Der er næppe mere hjælp via frilandsbyordning, da denne er på ”pause”.

Økonomi

Ingen

Høring

Klima & bæredygtighed

Sagen handler om grøn omstilling i landsbyen med ambitioner om grøn varme.

Beslutning

Orientering givet.

 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-013812

Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen

Præsentation

Klimaplanen er under revision. Byrådet havde d. 3.juni 2024 et temamøde med særligt fokus i integration af klimaforpligtelser i styrings- og beslutningsstrukturer. Hvert fagudvalg, på nær KNG og ØU, udarbejdede på temamødet ideer til klimatiltag på udvalgsniveau. 

Denne sagsfremstilling omhandler en orientering og en tilsvarende drøftelse i KNG. Desuden omhandler sagen en drøftelse om den videre eksterne proces med revision af klimaplanen.

Forvaltningen foreslår

• At Klima, Natur- og Genbrugsudvalget drøfter, hvilket klimabidrag udvalget vil prioritere som del af udvalgets normale opgaver samt relevante relaterede partnerskaber

• At Klima, Natur- og Genbrugsudvalget drøfter den videre revisionsproces, særligt ift. eksterne aktører og politisk deltagelse.

Sagsbeskrivelse

Med udgangspunkt i opgaven med revision af klimaplanen (rammesat af vedlagte sagsfremstilling og notat fra Byrådet den 4. marts 2024) blev der på Byrådets temamøde den 3. juni 2024 arbejdet med, hvilke klimatiltag hvert udvalg (undtagen KNG og ØU) vil sætte fokus på for, at klima får den fornødne vægt i deres løbende udvalgsarbejde samt hvilke eksterne partnerskaber, der vil være relevant i forhold til de valgte klimatiltag. 

På Byrådets temamøde d. 3. juni 2024 arbejdede SKU, SSU, SKU, BKF, BAU og TU med spørgsmålene:

1. Hvilke klimatiltag vil I sætte fokus på for at klima får den fornødne vægt i jeres normale udvalgsarbejde?

2. Hvilke eksterne partnerskaber vil være relevant for at hjælpe jer i arbejdet med ovenstående klimatiltag

Hvert udvalg fik på temamødet en inspirationsliste til mulige klimatiltag, som er relevante for netop deres udvalg.

Udvalgene kom frem til følgende overordnede klimatiltag:

• Byggekrav maksimal CO2/m2

• Klimavenlig mad

• Klimaambassadører (på skoler, blandt pedeller, kollegaer)

• Mere klimaviden (medarbejdere, børn, unge, jobsøgende, erhvervscenter…)

• Vedligeholdelse/Genbrug/Gentænk indkøb – møbelbørs

• Transportform og mønstre, herunder gå, cykle og bruge kollektiv transport (i kommunens drift og blandt borgere)

• Klimakrav til events i kommunen

Hvert fagudvalg behandler i disse uger deres egne forslag på ordinære udvalgsmøder. I skrivende stund har der været behandling i BKF og BAU samt den indledende diskussion i ØU. Planen er, at alle fagudvalg har behandlet deres klimaideer på ordinære udvalgsmøder med udgangen af oktober/start november. Derefter samles klimatiltagene i den interne del af den reviderede klimaplan, som fremlægges for KNG og efterfølgende ØU. 

Med den Grønne Trepart følger den kommunale omlægningsplan, som Byrådet den 16. september gav sin fulde opbakning til, at kommunen arbejder videre med. Omlægningsplanen er kerneområde for KNG, og derfor også et oplagt område at sikre fuld integration mellem planen og den reviderede klimaplan, så virkemidlerne skovrejsning og lavbundsjorde tages fuldt i brug til gavn for klimaet.

I "Delegations- og kompetencefordelingsplanen" (godkendt af Byrådet d. 4. december 2023) fremgår det, at KNG er "Initiativtager til klima-og energiprojekter (klima og energihensyn indlejres i øvrige planer og politikker)". KNG kan på den basis overveje, hvordan der mere proaktivt kan arbejdes med klimahensyn i forhold til de andre stående udvalg. Sådanne indlejringstiltag kan medtages i den reviderede klimaplan.

Klima og bæredygtighed i sagsfremstilling samt klimavurdering af budget er andre områder, hvor KNG kan spille ind i forhold til en styrket indlejring i hele kommunens organisation.

Videre proces i revision af klimaplanen

Ovenstående del af revision af klimaplanen omhandler indlejring af klima i de andre politiske udvalg og tilhørende administration. Et andet vigtigt element af revision af klimaplanen handler om inddragelse og medejerskab fra eksterne aktører. 

Den reviderede klimaplan vil i høj grad omfatte mange af de klimahandlinger, som er i den nuværende klimaplan, men et vigtigt element er at få "Flere med - mere klimahandling". Derfor skal der iværksættes en ekstern proces. Der er beskrevet tre målgrupper: Virksomheder, landbrug og borgere (herunder lokaludvalg og lokale foreninger) i revisionsnotatet (godkendt af Byrådet d. 4. marts 2024). Der er i notatet indtænkt politisk deltagelse i inddragelse af de eksterne aktører. Det ønskes drøftet hvordan KNG ønsker at deltage, samt om andre politiske udvalg med fordel kan inddrages fx hvis man ønsker et særligt fokus på unge via Skoleudvalget.

 

Økonomi

Høring

Klima & bæredygtighed

Sagen vedrører revision af klimaplanen og dermed implicit også klima og bæredygtighed.

Beslutning

Drøftet.

 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2024-006909

Sagsbehandler: Caroline Hartmann Eder

Præsentation

Middelfart Kommune har modtaget en ansøgning om lovliggørende tilladelse til at beholde helårsbadebroen ud for matr.nr. 1a Hindsgavl, Middelfart Jorder.

Forvaltningen foreslår

• At der meddeles afslag til ansøgningen

• Alternativt at der meddeles dispensation til en bro, der opfylder administrationsgrundlaget for bade- og bådebroer

Sagsbeskrivelse

Helårsbadebroen er opført uden tilladelse imellem år 1988 og 1992, sandsynligvis af Dansk Folkeferie. Nyopførsel af en bro kræver en tilladelse fra Middelfart Kommune. Ejerforeningen Oddevejen har stået for vedligeholdelsen af broen i mange år og søger derfor om lovliggørende tilladelse til at overtage ejerskabet og udskifte broen.

Broen ligger på en kommunalt ejet matrikel, som vist på nedenstående luftfoto (Figur 1).

Figur 1: Placering af den ansøgte helårsbadebro ud for matr.nr. 1a Hindsgavl, Middelfart Jorder (rød).

Broen er 29,0 meter lang, 1,2 meter bred, og ender i et trekantet brohoved på ca. 23,7 m2. Badebroen har to badestiger monteret henholdsvis midt på broen og på venstre side af brohovedet, og hegn langs højre side og på begge sider af brohovedet (Billede 2). Badebroens højde over daglig vande er 0,9 meter, med en vanddybde for enden af broen på 4-5 meter.

Broen er opført i træ, med brodæk og vanger i NTR-Fyr i Kvinta på henholdsvis 75x150mm og 8x150mm, mens pælene er i Azobe på 15x15cm. Alle skruer og bolte er rustfrie. Adgangen til broen foregår med 2-3 trin op til broen. Broen er placeret med dens landgang på stranden og hindrer ikke offentlighedens færdsel til eller langs stranden. Broen er offentlig tilgængelig.

Figur 2: Tegning af brohovedet med hegn.

Broen bliver brugt af ejerforeningen, Landals gæster, turister og vandrer på Lillebæltsstien.

Administrationsgrundlaget for bade- og bådebroer giver kun mulighed for, at foreningsbroer kan have et simpelt hegn på den ene side. Derudover er vanddybden for enden af broen væsentligt dybere, end hvad kommunen normalt giver tilladelse til. Derfor skal sagen forelægges Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, inden der træffes en afgørelse.

Middelfart Kommune behandler udelukkende broen og brohovedet, bænke på broen skal Kystdirektoratet ansøges om.

Broen ligger i Naturpark Lillebælt på en kyststrækning, som er en del af et særligt geologisk beskyttelsesområde, et område med særlig bevaringsværdige kulturhistoriske værdier, og i et bevaringsværdigt- og større sammenhængende landskab. Derudover ligger den indenfor et område med potentielle økologiske forbindelser. Kyststrækningen har få bade- og bådebroer. Dette betyder, at der ifølge Kommuneplan 2021-2033 som udgangspunkt ikke ønskes nye anlæg, da det forringer strækningens visuelle og oplevelsesmæssige værdier. Samtidigt vil en tilladelse til en sådan bro danne præcedens for fremtidige tilladelser på uberørte strækninger.

Syd for den ansøgte badebro har Kystdirektoratet givet tilladelse til en bådebro i forbindelse med færgelejet. Offentligheden har adgang til bådebroen og kan lægge til med små både, men broen kan ikke bruges som badebro, da den ikke har nogen badetrapper.

Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til badebroen i dens nuværende længde er i strid kommunens administrationsgrundlag for bade- og bådebroer. Normalt giver kommunen kun tilladelse til foreningsejede badebroer ud for kommunens areal, hvis vanddybden for enden af broen er op til 1,5 meter. Ejerforeningen vil ikke forkorte broen.

Da broen ligger ud for en kommunalt ejet matrikel – og det ikke med sikkerhed kan siges, hvem der har opført broen – vil et afslag medføre, at kommunen skal fjerne broen.

Økonomi

Udgifterne forbundet med at nedtage broen.

Høring

Forvaltningen har foretaget naboorientering af de nærmeste naboer i forbindelse med ansøgningen. Der er ikke indkommet bemærkninger fra de høringsberettigede.

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant.

Beslutning

Udsat.

 

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2024-013270

Sagsbehandler: Rasmus Dalhoff Skaar

Præsentation

Byrådet støtter igangsætning af en multifunktionel omlægningsplan for det åbne land, at der indgås en lokal Grøn Trepart samt at Klima-, Natur og Genbrugsudvalget bliver arbejdsudvalg.

Forslag til organisering og lokal grøn trepartsaftale fremlægges.

Forvaltningen foreslår

• At udvalget drøfter og godkender organisering af multifunktionel omlægningsplan

• At udvalget drøfter og godkender ordlyden af lokal grøn trepartsaftale

Sagsbeskrivelse

Regeringen, landbruget og tilknyttede erhverv samt Danmarks Naturfredningsforening indgår i en grøn trepart, der i juni i år blev enige om en aftale om et Grønt Danmark. Aftalens formål er at nedbringe udledning af klimagasser fra landbruget og næringsstoffer til kystvande, samt beskytte drikkevandet og øge naturarealet. Aftalen er ikke endeligt vedtaget af Folketinget endnu, men forvaltningen forventer snarlig beslutning om hovedelementerne i aftalen.

Ét af hovedelementerne er, at kommunerne får en central rolle i omlægningen af det åbne land. I første omgang med dannelsen af en lokal grøn trepart og udarbejdelse af en omlægningsplan, der skal være udarbejdet senest med udgangen af 2025 og forankres i Vandoplandsstyregruppen. Desuden er Gamborg Fjord udpeget til akut indsats, der skal være udført i 2027.

I Middelfart Kommune kan en udmøntning se således ud:

Lokal Grøn Trepart

Formål: Medvirke til opbakning til opfyldelse af de prioriterede, lokale målsætninger i ”Aftale om et Grønt Danmark".

Konkret og på kort sigt vil dette ske i 2 spor:

1. Deltage i styregruppe for Inddragende Multifunktionel Omlægningsplan, som beskrevet nedenfor.
2. Indgå aftale om et Gamborg Fjord Samarbejde med fokus på forsat, fælles fremdrift i projekter der kan reducere næringsstofudledningerne til Gamborg Fjord og oplandsanalyse af fjordens presfaktorer 

Inddragende Multifunktionel Omlægningsplanen

For at spare på den begrænsede plads og skabe mere lokal værdi, ønsker Middelfart Kommune at lave en multifunktionel omlægningsplan, som inddrager flere arealforbrugende funktioner, end vi forventer staten vil stille vilkår om fx rekreation, biodiversitet og bosætning. Desuden vil udviklingen af planen ske med en meget høj grad af inddragelse af interessenter: Erhverv, lokaludvalg, borgere og foreninger.

Forvaltningen indstiller at styregruppen for omlægningsplanen nedsættes med: 2 udvalgsformænd fra hhv. KNG (Formand) samt TU. Desuden inviteres 2 repræsentanter fra landbrugsorganisationerne Centrovice og Patriotisk Selskab samt én fra Danmark Naturfredningsforening, én fra Middelfart Vandråd og én fra Middelfart Spildevand. Principper, proces og forslag til organisering er vedlagt som bilag.

Omlægningsplanen vedtages endeligt i byrådet og forankres i Vandoplandsstyregruppen.

 

Økonomi

Med aftalen i den grønne trepart følger der også økonomi til kommunernes arbejde. Den endelige udmøntning af midlerne er ikke fastlagt. Forvaltningen forventer, at det sker i løbet af september måned, og at den økonomiske ramme vil være tilstrækkelig til at udarbejde selve omlægningsplanen. Dog kan dele, der vedrører forøgelse af lokale værdier og multifunktionalitet forudsætte kommunal medfinansiering fra "Pulje til biodiversitet og natur" under Natur og Miljø.

Høring

Aftale om Lokal Grøn Trepart samt igangsættelse af den kommunale proces henimod en multifunktionelle omlægningsplan forudsætter ikke høring. Der vil være flere møder med lodsejere, interessenter og lokaludvalg i processen samt lovpligtig høring af det endelige forslag til omlægningsplan inden vedtagelse, forventet ultimo 2025.

Klima & bæredygtighed

Udmøntningen af Aftale Om et Grønt Danmark er den essentielle hjørnesten for at Danmark når i mål med planlagte reduktioner af udledninger af næringsstoffer og klimagasser fra Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. Den er ligeledes grundlaget for at Danmark når i mål med EU's Naturgenopretningsforordning om mindst 20% beskyttet natur og bedre beskyttelse af grundvandsressourcen.

Beslutning

Godkendt.

 

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2024-012402

Sagsbehandler: Stine Paulsen

Præsentation

Den rørlagte strækning af det offentlige vandløb Skelbækken st. 1625 m – St. 1736 m er i så dårlig stand, at rørledningen skal udskiftes. Udskiftning af et rørlagt offentligt vandløb er en regulering ifølge vandløbsloven.

Forvaltningen foreslår

• At forvaltningen igangsætter regulering af Skelbækken st. 1625 m – st. 1736 m en strækning på 111 meter.

• At bredejere samt øvrige lodsejere, som kan have nytte og interesse i vandløbet, herunder kommunen selv, som afleder vejvand til vandløbet, kontaktes og orienteres om, hvilke praktiske og økonomiske konsekvenser en regulering af vandløbet vil have for dem. 

• At forvaltningen arbejder hen mod enighed om fordeling af udgifter til regulering af vandløbet.

Sagsbeskrivelse

Den rørlagte strækning af Skelbækken i skel mellem matr.nr. 7a Gadstrup By, Nørre Aaby og 1t Mosegård By, Balslev er i så ringe stand, at hele strækningen på 111 meter skal udskiftes.

Skelbækken er på strækningen klassificeret som et offentligt vandløb. Ifølge vandløbslovens bestemmelser skal kommunen vedligeholde offentlige vandløb, men en vedligeholdelse af offentlige rørlagte vandløb omfatter kun udskiftningen af enkelte rør og ikke udskiftningen af en længere strækning med rør. Hvis der skal udskiftes en længere rørlagt strækning i offentligt vandløb, skal der rejses en reguleringssag. Udgifterne til udskiftning af rørledninger afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte og interesse af reguleringen, og fordeles efter den nytte, reguleringen har for den enkelte ejendom. Det betyder, at bredejere og andre, som afleder vand til vandløbet, skal bidrage økonomisk til finansiering af reguleringen.

Det topografiske opland til den strækning er vurderet til 290 ha.

Forvaltningen skal udarbejde forslag til projekt og forslag til udgiftsfordeling. Forvaltningen skal søge at opnå forlig om udgiftsfordelingen. Hvis ikke der kan opnås forlig, kan forslag til udgiftsfordeling indbringes for taksationskommissionen. Når det økonomiske spørgsmål er afklaret, skal kommunen godkende reguleringen af vandløbet.

Økonomi

Kommunen vil få en udgift i forbindelse med regulering af vandløbet, da der ledes vejvand til vandløbet, og kommunen dermed har nytte og interesse i vandløbet. Udgifterne hertil afholdes indenfor eksisterende budget. Endvidere vil kommunen ligge i forskud til regulering, men vil efterfølgende få udgiften dækket fra de lodsejere, som har nytte og interesse i reguleringen.

Høring

Høring af bredejere og øvrige berørte lodsejere vil ske i forbindelse med fastlæggelse af den enkeltes nytte og interesse og ved fordeling af udgifter til realisering af reguleringen.

Klima & bæredygtighed

Regulering af vandløbet, der sikrer vandafledningen fra oplandet til vandløbet, er med til at reducere risikoen for oversvømmelse og skade på bygninger og andre værdier i oplandet.

Beslutning

Godkendt.

 

Behandlingsplan