Økonomiudvalget

Sagsnummer: 2021-008414

Sagsbehandler: Kathrine Bruvik Kristensen

Præsentation

Bygherre ønsker at etablere et solcelleanlæg på 114 ha landbrugsjord ved Kingstrup, matrikel nr. 9e og 6e Kingstrup By, Gelsted samt 16a Hønnerup By, Gelsted og 17a Gelsted By, Gelsted. Bygherre forespørger i den forbindelse Middelfart Kommune om at udarbejde en samlet planlægning for området.

Bygherre ønsker at etablere solceller på ca. 70 ha af det samlede projektareal, og resten af området udlægges til natur med offentligt tilgængelige stier. Ønsket forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2021-2033.

Udvalget anmodes om at træffe beslutning om igangsættelse af lokalplanlægning med tilhørende kommuneplantillæg, der giver mulighed for det beskrevne projekt.

Forvaltningen foreslår

• At kommune- og lokalplanlægningen for området som beskrevet i sagsbeskrivelsen bliver igangsat, og
• at der jf. planloven indkaldes ideer og forslag ved 2-ugers offentlig høring i forhold til ændring af kommuneplanrammen for området.

Sagsbeskrivelse

Bygherre ønsker at etablere et solcelleanlæg, med tilhørende tekniske bygninger og transformer ved Ejby mose mellem Gelsted og Ejby. Der er i projektet indarbejdet offentligt tilgængelige stier og grønne områder for lokalområdet.

Solcellepanelerne bliver forventeligt op til 3,5 meter høje, hvor teknik bygninger og transformere bliver placeret centralt i solcelleanlægget og det vil derfor være begrænset hvor synlige de bliver i landskabet. Der tages hensyn til beskyttet natur, diger samt andre landskabsinteresser i området. Rundt om solcelleområderne vil der blive etableres beplantningsbælter der mindsker indkig til solcellepanelerne.

   

Økonomi

Bygherre skal biddrage med 50.000 kr. til planernes udarbejdelse. 

Høring

I forbindelse med tillæg til kommuneplanen vil der være en forhøring på to uger. I den forbindelse forventes der afholdt et borgermøde. Når forslag til tillæg til kommuneplan og lokalplan er godkendt politisk, vil planerne blive sendt i offentlig høring iht. Planloven.

Klima & bæredygtighed

Projektet omdanner et nuværende intensivt dyrket landbrugsareal til et solcelleanlæg, der producerer grøn strøm. Arealerne under og mellem solceller kan vedligeholdes ved at have fx. græssende får, det er derfor ikke nødvendigt med anden vedligeholdelse af græsarealerne.

Ved at udtage området af landbrug vil mindske spredning af gødning og pesticider og derved får naturen bedre forhold til at trives. Solcelleanlægget etableres med beplantning langs solcelleområdernes grænser, der skal af sikkerhedsmæssige årsager også etableres hegn rundt om solcelleområderne. Hegnet vil være bredmasket vildt hegn der muliggøre at hare og andre mindre dyr kan færdes i området.

Der forventes en positiv påvirkning på miljøet og biodiversiteten i området.

Beslutning

Godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2020-011261

Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation

Middelfart Kommune modtog i 2020 en anmodning fra Emtekær-Tanderup vandværk om garanti for lånoptagelse hos Kommunekredit på i alt 2 mio. kr. med et afdragstid på 5 år. 
Emtekær-Tanderup vandværk vil gerne ansøge Middelfart Kommune om en længere afdragstid på lån. Afdragstiden skal hæves fra 5 til 10 år.

Forvaltningen foreslår

• At løbetiden på det kommunegaranterede lån på 2,0 mio. kr. hos Kommunekredit bliver forøget fra 5 til 10 år.

Sagsbeskrivelse

Middelfart kommune garanterede i december 2020 for lån i kommunekredit på kr. 2,0 mio. kr. til Emtekær-Tanderup vandværk til bygning af nyt rentvandsbassin og ny nødforsynings ledning til Gelsted Vandværk.

På daværende tidspunkt søgte Emtekær-Tanderup vandværk garanti for lånet med et løbetid på 5 år.

Vandværket vil nu gerne ansøge Middelfart Kommune om at hæve løbetiden til 10 år.

Rentvandsbassin og nødforsyningsledningen har begge en levetid på minimum 30 år. Og i deres regnskab afskriver de aktiverne over en 50 års periode.

Rentvandsbassin er færdigbygget og nødforsyning ledning er under etablering.

Lånerammen ved kommunekredit udløber 1 juni 2023. De mangler stadig at få udbetalt de sidste rater af lån til nødforsyningsledning.

Økonomi

Emtekær-Tanderup Vandværk har optaget en byggekredit til etablering af et rentvandsbassin og en ny nødforsyningsledning til Gelsted Vandværk. 

Rentvandsbassinet er færdigbygget og nødforsyning ledningen er under etablering.

Kreditkontrakten på byggekrediten udløber d. 1. juni 2023, og de mangler stadig at få udbetalt de sidste rater af lånet til etablering af nødforsyningsledningen. 
Dette betyder, at Vandværket ikke har afdraget på lånet endnu. 

Vandværket forventer at fortsætte med uændrede priser til deres 187 forbrugere i de kommende år.

Vandværket er underlagt hvile i sig selv-princippet og har samtidigt en sund økonomi.

De sidste år er ledningsnettet blevet renoveret løbende og er i god stand. Vandværket har en overdækning på ca. 400.000 kr. hvert år som bruges til investeringer. Forventningerne var at kunne afdrage på gælden med disse midler over de næste 5 år.

Da både rentvandsbassinet og nødforsyningsledningen har en levetid på minimum 30 år, vil de hellere afrage lånet over 10 år, så der er plads til andre investeringer. 

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Ingen

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-010682

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31. august 2022. 

Resultatet af opfølgningen med tilhørende indstillede bevillinger præsenteres i denne sag.

Forvaltningen foreslår

• At 3. budgetopfølgning bliver godkendt, og
• at indstillingerne til finansiering, drift, projekter, anlæg og jordforsyning i bilag 3 bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Budgetopfølgningen viser et samlet strukturelt resultatet på 22,1 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for engangseffekter, herunder indhentning af efterslæb på anlægsområdet, låneomlægning af feriepengegæld hos LD Fonde, COVID-19 udgifter, samt Ukraine-udgifter.

Den planlagte indhentning af efterslæb på anlægsprojekter, der i udgangspunktet er positivt, bidrager isoleret med merforbrug 54,5 mio. kr., mens låneomlægningen af feriepengegæld hos LD Fonde bidrager med merforbrug på den strukturelle balance på 15,2 mio. kr.

Der optræder herudover engangseffekter i form af COVID-19 på 1,9 mio. kr. netto i årets første måneder og engangsudgifter til ukrainske flygtninge på 7,8 mio. kr.

Hvis der ikke korrigeres for ovennævnte engangsforhold, er der tale om et samlet strukturelt underskud på 56,9 mio. kr. Dette er ikke nødvendigvis et problem, så længe der er tale om udgifter af engangskarakter eller udførelse af tidligere finansierede anlægsinvesteringer, hvis kassebeholdningen er tilstrækkelig til at absorbere udsvinget.

Resultatet af driften er et samlet mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. I dette resultat er hele budgetværnet og øvrige puljer anvendt fuldt ud til at dække merforbruget på udvalgsområderne. Der er således tale om ret store driftsafvigelser, som dækkes af det afsatte budgetværn. Den primære forklaring på mindreforbruget på driften er markant lavere udgifter på beskæftigelsesområdet som følge af den gunstige udvikling i beskæftigelsen.

Det er vigtigt at have øje for at mindreforbruget på arbejdsmarkedsområdet modsvares af en betydelig negativ midtvejsregulering på indtægtssiden. Men med det afsatte budget til forventet midtvejsregulering er der dækning for afregningen.

Det er generelt et bekymringsmoment, at der er et relativt stort merforbrug på mange driftsområder. Når der således ses bort fra Beskæftigelses- og arbejdsområdet, tegner der sig en samlet ubalance på 41,5 mio. kr. på driften på de øvrige driftsområder eksklusiv budgetværn i forhold til det korrigerede budget uden opsparede midler (45,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget). Der er således tale om nogle ubalancer, som trækker spor ind i de kommende år. Forvaltningen vurderer at de videreførte ubalancer beløbsmæssigt udgør ca. halvdelen. 

Servicerammen er fortsat udfordret. Forvaltningerne har efter sidste budgetopfølgning iværksat en række korrigerende tiltag med henblik på at forbedre den driftsmæssige balance, hvor hvert område bidrager forholdsmæssigt til løsninger for i alt 15 mio. kr. Til trods for tiltagene er afvigelsen på servicerammen steget 8,1 mio. kr. i forhold til 2. budgetopfølgning. Et markant bidrag til forværringen kommer fra det tekniske område, hvor prisstigninger på forsyningsområdet medfører markante udgiftsstigninger på bygningsdrift og gadebelysning (el og rumopvarmning). På servicerammen tegner der sig nu et samlet merforbrug på 20,8 mio. kr. efter budgetværnet er brugt, mens der på overførselsområdet tegner sig med et mindreforbrug på 28,1 mio. kr.

Når der korrigeres for den forventede servicerammeforhøjelse som følge af ændret pris- og lønskøn, Ukrainekrisen og COVID-19 i forlængelse af den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og Regeringen, så forventes afvigelsen på servicerammen at blive væsentligt nedbragt. KL har endnu ikke frigivet et bud på de justerede sigtelinjer for servicerammen.

Overholdelse af servicerammen vil være et fokuspunkt for de kommende budgetopfølgninger.

Økonomi

Strukturel balance

Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig.

Budgetopfølgningen viser en samlet strukturel balance på 22,1 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for forhold af engangskarakter.

Strukturel balance uden engangseffekter	Forbrug 1.000 kr.
Strukturel balance i alt	56.926
Indhentning af efterslæb på anlæg	-54.473
Omlægning af LD lån til kommunekredit	-15.244
Strukturel balance ekskl. låneomlægning og indhentet anlægsefterslæb	-12.791
COVID-19 udgifter	-1.901
Ukraine-udgifter	-7.395
Strukturel balance, uden engangseffekter	-22.087

Resultat af skattefinansieret drift

På det skattefinansierede område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Beløbet er opgjort inkl. fuld anvendelse af serviceværnet.

Forventet resultat af skattefinansieret drift Beløb i 1.000 kr.	Afvigelse Opr.budg	Afvigelse Korr.budg. u. o/u.o/u
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn	5.032	-3.753
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget	-21.633	-21.633
Skoleudvalget	1.510	4.360
Børne- Kultur og Fritidsudvalget	10.309	11.034
Social- og Sundhedsudvalget	15.260	15.242
Teknisk udvalg	14.379	14.508
Klima, Natur og Genbrugsudvalget	-688	59
Serviceværn	-31.504	-31.504
Skattefinansierede driftsudgifter	-7.334	-11.686

Det forventede resultat er forbedret med 3,7 mio. kr. i forhold til 2. budgetopfølgning. Forbedringen skyldes primært et større forventet mindreforbrug på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område, som i betydeligt omfang modvejes af forventet merudgifter på forsyningsudgifter til ejendomme og gadebelysning på Teknisk Udvalgs område.

De vigtigste afvigelsesforklaringer på udvalgsområderne er følgende: 

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Mindreforbruget vedrører især administrationsområdet, hvor der er indført korrigerende tiltag for at dæmme op for service-rammeoverskridelsen. Medvirkende til merforbruget er derudover en stærk indtjening i Bridgewalking og forsinkelser i forhold til projektplanen for opgradering på IT-området. Der er fortsat merforbrug på arbejdsskadeområdet. Merforbruget på arbejdsskader har varig karakter og der er derfor taget højde for dette i den tekniske budgetlægning for 2023.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 21,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Mindreforbruget henfører sig især til forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været færre borgere på disse ydelser end forventet ved budgetlægningen. Mindreforbruget er derudover en følge af færre i jobafklaringsforløb, revalidering, løntilskudsjobs og seniorjobs. Yderligere forventes driftsudgifterne til jobcentrene reduceret som følge af delaftale 1 vedrørende lov om tidlig tilbagetrækning (Arne pensionen). Endelig ligger statsbidragsafregningen på FGU-elever væsentligt under det budgetforudsatte niveau. Merforbruget modvejes delvist af merudgifter til sygedagpenge, samt ydelser og boliger til fordrevne Ukrainere.

På Skoleudvalgets område forventes merforbrug 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Merforbruget har først og fremmest baggrund i, at skolerne anvender opsparede overskud til lokalt prioriterede renoveringsopgaver, bygningsindretning mv., som under hensyntagen til kommunens servicerammeoverholdelse udføres som anlægsprojekter. Merforbruget på udvalgsområdet er 1,3 mio. kr. uden de nævnte engangsposter. Skoleområdet har i forlængelse af sidste budgetopfølgning straksimplementeret initiativer for i alt 3,5 mio. kr. med henblik at understøtte servicerammeoverholdelse. Initiativerne indebærer udskudt centralt indkøb af IT-udstyr og materialer, decentrale reduktioner eller indkøbsstop på materialer, opretholdelse af stillingsvakance og planlagt periodeforskydning på Erasmusprojekt. Desværre modvirkes tiltagene i stort omfang af fortsat opdrift i specialundervisningsudgifterne, som udfordrer økonomien væsentligt både på centralt og decentralt niveau. Opdriften i segregeringsudgifterne er uholdbar og forvaltningen har i forlængelse af VIVE-analysen fokus på at understøtte og forbedre inklusionsarbejdet på skolerne og mindske segregeringsomfanget.

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 11,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Merforbruget består underliggende af et merforbrug på dagtilbud på 3,6 mio. kr., et merforbrug på Børn, Familie og Sundhedsområdet på 8,3 mio. kr., samt et mindreforbrug på Kultur og Fritidsområdet på 0,9 mio. kr.

Merforbruget på dagtilbudsområdet har baggrund i en betydelig stigning i pasningsbehovet, som følge af, at der er flere børn mellem 0-5 år i forhold til det, som befolkningsprognosen tilsagde. Derudover er der fortsat pres på tilgangen til specialiserede dagtilbud. Merforbruget er lavere end sidste budgetopfølgning. For at nedbringe merforbruget og understøtte overholdelse af servicerammen er der bremset op i forhold til forbrug af uddannelsesmidler. Ligeledes har institutionerne udvist tilbageholdenhed i forhold til større indkøb.

Merforbruget på Børn-, Familie og Sundhedsområdet skyldes stigende anbringelsesudgifter, stigende udgifter til forebyggelsestiltag, samt en generel fordyrelse af bestående handicapsager og flere anbringelser af unge med kriminalitetstruende adfærd. Forværringen fra 2. til 3. budgetopfølgning kan især henføres til to anbringelsessager, som er væsentlig dyrere end forventet ved 2. budgetopfølgning – sagerne vil også være en udfordring i 2023. Forvaltningen har allerede gennemført eller planlægger at iværksætte følgende udgiftsreducerende tiltag (i) genforhandling af plejevederlag (ii) vurdering af om enkeltsager med en særlig intensiv indsats efterfølgende kan blive mindre indgribende (ii) udvikling af dagbehandlingstilbud på Brohuset som et alternativ til anbringelse (iv) udvide målgruppen i Ungehuset, med henblik på at hjemtage unge fra private opholdssteder.

Mindreforbruget på kultur og fritidsområdet skyldes, at Middelfart Bibliotek afvikler underskud i henhold til handleplanen, samt tidsmæssige forskydninger, hvor disponerede tilskudstilsagn for 2022 først kommer til udbetaling til foreningerne i 2023.

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et merforbrug på 15,2 mio. kr. (12,0 mio. kr. uden COVID-19 udgifter) til trods for der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført godt 25 mio. kr. til området. Merforbruget fordeler sig med 6,2 mio. kr. på Sundhedsområdet (3,8 mio. kr. ekskl. COVID-19), 6,4 mio. kr. på Senior- og Velfærdsområdet (5,8 mio. kr. ekskl. COVID-19) og 3,8 mio. kr. på Social- og Velfærd, samt et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på Strategi og udvikling.

Merforbruget på sundhedsområdet skyldes først og fremmest sygeplejen, som oplever, et stigende antal visitationer, mere komplekse borgerbehov og hurtigere hospitalsudskrivninger. Merforbruget på Senior- og Velfærdsområdet skyldes primært øget elevoptag på social- og sundhedsuddannelserne og udgiftsvækst i mellemkommunale afregninger. Merforbruget på Social- og Velfærdsområdet omhandler både mertilgang af sager og fordyrelse af bestående sager. Merforbruget opvejes i nogen grad af, at decentrale enheder leverer et overskud.

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 14,5 mio. kr. Merforbruget er opjusteret hele 10,3 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning. Merforbruget skyldes især de stigende udgifter til bygningsdrift, hvor udgifterne til el tegner sig for størstedelen af merforbruget. Herudover er der betydelige merudgifter til rumopvarmning i bygninger med gas som energikilde. De stejlt stigende elpriser har samtidig medvirket betydelige merudgifter til vejbelysning. Der er iværksat korrigerende tiltag på udvalgsområdet i form af reduceret bygningsvedligeholdelse, som samlet set bibringer udgiftsreduktioner på 3,0 mio. kr. Effekterne af tiltagene er indregnet i det samlede resultat.

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes i al væsentlighed budgetoverholdelse på skattefinansieret drift. For at bidrage forholdsmæssigt til reduktion af servicerammeoverskridelsen er der iværksat korrigerende initiativer, herunder reduktioner i den planlagte merindsats for miljøgodkendelser og nedjusteret aktivitet i Klimalaboratoriet. 

Servicerammen

Middelfart Kommune har en samlet serviceramme på 1.732,6 mio. kr. før eventuel korrektion af sigtelinjerne for servicerammen.

Som det fremgår af nedenstående tabel forventes et samlet merforbrug på service på 20,8 mio. kr. i 2022 efter det samlede serviceværn er forbrugt. Merforbruget på servicerammen er forøget med 8,1 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning 2022.

Hvorvidt sigtelinjerne/målepunktet for servicerammen skal revideres i forhold til udmåling af regnskabssanktion vil være et forhandlingsspøgsmål mellem KL og Regeringen. Men alt andet lige må det forventes, at servicerammen vil blive oprevideret med 25,4 mio. kr. som følge af højere pris- og lønskøn (ca. 10 mio. kr.), Ukraine-krisen (7,5 mio. kr.) samt COVID-19 udgifter (4,0 mio. kr.).

Det er således ind til videre forventningen, at der med snæver margin vil kunne opnås servicerammeoverholdelse.

Servicerammeoverholdelse	Afvigelse service	Afvigelse overførsler	Afvigelser i alt
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn	5.032	0	5.032
Beskæftigelses- og arb.udvalget	339	-21.973	-21.633
Skoleudvalget	1.702	-191	1.510
Børne- Kultur og Fritidsudvalget	13.790	-3.481	10.309
Social- og Sundhedsudvalget	17.760	-2.500	15.260
Teknisk udvalg	14.379	0	14.379
Klima, Natur og Genbrugsudvalget	-688	0	-688
Serviceværn og andre puljer	-31.504	0	-31.504
Skattefinansierede driftsudgifter	20.810	-28.144	-7.334

Forvaltningen anbefaler, at servicerammen følges tæt over de kommende måneder, og at der sættes ind med korrigerende tiltag som kan nedbringe overskridelsen af servicerammen. 

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-005491

Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation

Byrådet bedes fastlægge politiske mål for udvalgenes og spildevandsselskabets arbejde de kommende 4 år.

Forvaltningen foreslår

• At Byrådet godkender vedlagte politiske mål for udvalgenes og spildevandsselskabets arbejde i perioden 2022 – 2025.

Sagsbeskrivelse

I starten af hver byrådsperiode drøfter de stående udvalg samt spildevandsselskabet de politiske hovedmål, som udvalgene og selskabet ønsker at opstille for deres arbejde de kommende 4 år.

Målene bliver siden samlet og godkendt af Byrådet, og udgør derefter Byrådets samlede politiske mål for perioden.

De politiske mål skal sammen med Byrådets vision give retning for Byrådets arbejde i byrådsperioden 2022 – 2025.

Der findes en række dokumenter, som har dannet rammen for udvalgenes opstilling af konkrete politiske mål for perioden:

• Visionen – Vi Bygger Broerne
• Byrådets prioriterede dagsordener for perioden 2022 - 2025
• Anbefalinger fra tidligere udvalg

Proces
Udvalgene har på tidligere møder haft de indledende drøftelser af de politiske mål. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet forslag til konkrete mål, der er behandlet i udvalgenes septembermøder. Målene er herefter rettet til efter udvalgenes ønsker.

Økonomiudvalget behandler med nærværende sag både Økonomiudvalgets egne mål samt udvalgenes og spildevandsselskabets mål med henblik på, at Byrådet d. 3. oktober 2022 kan vedtage de samlede politiske mål for perioden.

Folder med politiske mål for udvalgene og spildevandsselskabet vedlægges.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Visionen 'Vi Bygger Broerne' indeholder blandt andet, at 'bæredygtighed gennemløber alle vores strategiske indsatser' og at Byrådet vil 'styrke bæredygtigheden i den offentlige forvaltning og på de kommunale arbejdspladser'.

Dette - sammenholdt med Byrådets mål om CO2 neutralitet senest i 2050 - indebærer, at der i udvalgenes arbejde med de politiske mål for alle områder må tages stilling til bæredygtighed, når målene skal realiseres.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-011927

Sagsbehandler: Vibeke Skøtt

Præsentation

Med indsatsen "Bæredygtige Lokalsamfund" har Byrådet inviteret til en proces om næste generation udviklingsplaner i kommunens lokalsamfund. Ifølge indsatsbeskrivelsen skal Byrådet godkende udviklingsplanerne.

Lokalsamfundet i Fjelsted Harndrup har færdiggjort deres udviklingsplan. "Fjelsted Harndrup. Udviklingsplan 2022-2027- et aktivt og trygt fællesskab med grønne visioner”, blev præsenteret for Byrådet på et temamøde den 5. september 2021. Planen skal nu godkendes.

Forvaltningen foreslår

• At udviklingsplanen for Fjelsted Harndrup bliver godkendt med de bemærkninger, der fremgår af sagsbeskrivelsen.

Sagsbeskrivelse

Fjeldsted Harndrup Udviklingsplan 2022-2027 er resultatet af et års arbejde. Mange borgere har bidraget undervejs med ideer og forslag og i arbejdsgrupper.

For at give Middelfart Kommune og øvrige læsere de bedste betingelser for at sætte sig ind i konklusioner og mellemregninger, har udviklingsgruppen udarbejdet en relativt omfattende udviklingsplan. Den lokale udviklings plan (LUP) indeholder en redegørelse for processen og forslag til prioriterede indsatser. I planen er der prioriteret seks indsatser:

• Fælles varme i Fjelsted Harndrup
• Trafik
• Lejeboliger
• Multibane
• Velkomst til tilflyttere
• Udvikling af Børneuniverset

Bemærkninger

LUP’en er en samling af lokalsamfundenes ønsker, idéer og temaer for områdets udvikling – den bygger med andre ord på borgernes visioner og drømme. Planen udgør en vigtig funktion som ledestjerne for Fjelsted Harndrup og Middelfart Kommune, når der skal træffes beslutninger og sættes nye projekter i gang i området. Det er ikke alle forslag og ønsker i den lokale udviklingsplan, som vil kunne realiseres. Men alle forslag indgår i processen med at prioritere projekter og initiativer i forhold til de økonomiske midler.

Derudover vil der være forslag, som kræver et større forberedelsesarbejde og kræver betydelig ekstern finansiering, inden de vil kunne godkendes af Middelfart Kommune og efterfølgende realiseres.

Middelfart Kommune anerkender det store lokale arbejde og engagement, der ligger bag arbejdet i Fjelsted Harndrup. Den lokale udviklingsplan vil inspirere til det fremtidige arbejde i den strategiske og langsigtede udvikling for lokalsamfundet.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Med arbejdet for at bringe vedvarende energi til lokalområdet forholder Fjelsted Harndrups lokale udviklingsplan sig meget konkret til at være aktiv medvirkende til at bidrage til Middelfart Kommunes ambitioner for den grønne omstilling, hvor målet med DK2020-planen er, at Middelfart Kommune skal være klimaneutral i 2050.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-008063

Sagsbehandler: Anne G. Pedersen

Præsentation

En ny klimatilpasningplan skal sikre rammerne for en fortsat ambitiøs og handlingsorienteret klimatilpasningsindsats i Middelfart Kommune. Den skal også opfylde kriterier og krav, der stilles til klimatilpasning i en DK2020-klimaplan, som opfylder Parisaftalens mål.

Planen har været i 6 ugers høring. Der er ikke indkommet høringssvar.

Forvaltningen foreslår

• At klimatilpasningsplan 2022-2026 vedtages endeligt

Sagsbeskrivelse

Klimatilpasningsplanen er en handleplan, der har fokus på, hvordan kommunens overordnede mål og visioner for klimatilpasning kan omsættes til konkrete mål og handlinger, der kan mindske effekten af klimaforandringerne, ved at udnytte den teknologi, de ressourcer og den viden vi har. Klimatilpasningsplanen skal også sikre, at kriterierne for klimatilpasning i DK2020-planen overholdes.

Middelfart Kommunes første klimatilpasningsplan blev vedtaget i september 2014, som et tillæg til kommuneplanen samt handleplan for klimatilpasning. Mål og retningslinjer for klimatilpasning er efterfølgende blevet indarbejdet i Kommuneplanen. Den nye klimatilpasningsplan 2022-2026 tager udgangspunkt i den nye klimatilpasningsstrategi fra 2020 samt den nye Kommuneplan fra 2021, og beskriver hvordan Middelfart Kommune i de kommende år vil prioritere arbejdet med klimatilpasning, på baggrund af en ny risikokortlægning af hele kommunen.

I den nye klimatilpasningsplan bruges risikokortlægning til udpegning og prioritering af indsatsområder. Der er i alt udpeget 45 risikoområder, hvoraf 21 er højt prioriteret. I de højt prioriterede risikoområder iværksættes en indsats inden for handleplanens 4-årige planperiode. Indsatserne kan være direkte relateret til de enkelte områder f.eks. nærmere undersøgelser af indsatsbehovet, men kan også være generelle og overordnede tiltag som f.eks. informationskampagner, dialogprojekter eller ændring af arbejdsprocesser.

Herudover er 20 planområder fra Kommuneplanen, som er blevet screenet for klimaudfordringer. I planområderne er der ikke en høj risiko i dag, men det kan der komme, hvis områderne bebygges uden at der tages nødvendige hensyn til klimatilpasning. 8 af disse er udpeget som højt prioriterede områder, hvor der skal gennemføres en forebyggende indsats.

Ansvaret for at klimasikre er grundejerens - så en stor del af Middelfart Kommunes indsats bliver at informere grundejere om risikoen, lave nærmere undersøgelser af risikoområder, facilitere og hjælpe processen i gang samt at sørge for at hensynet til klimatilpasning bliver inddraget i planlægningen.

Klimatilpasningsplanen er udformet som en hjemmeside og kan ses i sin endelige form på: middelfartklimatilpasningsplan.dk Planen indeholder information om klimaudfordringerne, beskrivelse af risikokortlægningen, målsætninger for planperioden, beskrivelse af risikoområder og indsatser samt et digitalt kort.

Da der ikke er indkommet høringsvar, er der ikke ændret i det forslag til klimatilpasningsplan som har været i høring.

Økonomi

Der vil være mindre udgifter til nærmere undersøgelser i nogle indsatsområder, som afholdes inden for eksisterende driftsbudget.

Høring

Der er ikke indkommet høringssvar i høringsperioden 28. juni til 9. august 2022.

Klima & bæredygtighed

Vedtagelse af en ny klimatilpasningsplan har væsentlig betydning for gennemførelsen af Byrådets vision om klimaforebyggelse og tilpasning. Klimatilpasningsplanens indsatser skal medvirke til at øge Middelfart Kommunes klimarobusthed, for derved at sikre, at Parisaftalens mål overholdes.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2022-008036

Sagsbehandler: Karen Lübben

Præsentation

Middelfart Kommunes regulativ for husholdningsaffald skal revideres i forbindelse med
implementering af ny indsamlingsordning for plastaffald, mad- og drikkekartonaffald samt farligt affald, der starter op 1. oktober 2022.

Regulativet har været i 4 ugers høring. Der er i høringsperioden indkommet 2 høringssvar fra henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet.

Forvaltningen foreslår

• At Byrådet godkender regulativ for husholdningsaffald, der netop har været i høring, samt svar til Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagsbeskrivelse

Middelfart kommunes regulativ for husholdningsaffald fastsætter reglerne for håndtering af
husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Middelfart Kommune.

I oktober 2022 indføres en ny indsamlingsordning for plastaffald, mad- og drikkekartonaffald
samt farligt affald i Middelfart Kommune. Hertil er der givet mulighed for at afhænde tekstilaffald på genbrugspladserne. Derfor skal det gældende regulativ ændres, således regulativet også omfatter reglerne for håndtering af de nye indsamlingsordninger.

Hertil er der ændringer til husholdningsregulativet, der bl.a. omfatter mængdebegrænsninger
for modtagelse af asbestholdige tagplader og jord på genbrugspladserne:

• Der må maksimalt afleveres 1 m3 ren jord pr. besøg

• Der må maksimalt afleveres, hvad der svarer til et trailerlæs asbestholdige plader om
  dagen, og kun såfremt der er kapacitet til at modtage dem.

Økonomi

Vedtagelse af regulativet har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Høring

Regulativet har været i høring fra d. 27. juni 2022 til 17. august 2022.

Regulativet har netop været i + 4 ugers høring. Der er i høringsperioden indkommet to høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet. Forslag til svar på høringssvar fremgår af bilag.

Forvaltningen foreslår ingen ændringer som følge af høringssvarene.

Klima & bæredygtighed

Implementering af de nye indsamlingsordninger er en del af målopfyldelsen af klimaaftalen, som blev indgået af de fleste partier i Folketinget i juni 2020.
Målet er at øge genanvendelsen af affald, minimere mængden af affald til forbrænding og taler
ind i en dansk og europæisk målsætning og handlingsplan for cirkulær økonomi og bedre
ressourceudnyttelse.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-008126

Sagsbehandler: Tine Veng Basse

Præsentation

Erhvervsaffaldsregulativet er blevet tilpasset den ændrede opkrævningsform for erhvervsbrug af genbrugspladserne og den nye renovationsordning, der indføres i efteråret 2022, og har været i høring.

Forvaltningen foreslår

• At det reviderede regulativ godkendes.

Sagsbeskrivelse

Økonomi

Høring

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-013714

Sagsbehandler: Tine Veng Basse

Præsentation

Forvaltningen foreslår

• At planen godkendes

Sagsbeskrivelse

Økonomi

Høring

Klima & bæredygtighed

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2022-008674

Sagsbehandler: Charlotte Jensen

Præsentation

Forslag om ny ressorcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet 2023 har været i høring hos relevante parter. Den indstilles nu til godkendelse.

Forvaltningen foreslår

• At ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet gældende fra 2023 indstilles godkendt.

Sagsbeskrivelse

Børn-, Kultur og Fritidsudvalget godkendte på deres møde 14. juni 2022 at sende forslag til ny ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet 2023 i høring i perioden den 15. juni til den 23. august 2022.

Modellen er gennemgået for dagtilbudslederne på møde den 19. maj 2022, og på møde for forældrebestyrelserne den 28. juni 2022. Der er indkommet høringssvar fra hovedparten af dagtilbuddenes MED-udvalg og forældrebestyrelser, PMF Fyn, BUPL Fyn samt Handicaprådet. Generelt bærer høringssvarene præg af, at høringsparterne har sat sig godt ind i den nye model, og har bidraget med kritiske og konstruktive kommentarer.

Forvaltningens uddybninger og bemærkninger til høringssvarene:
Der er gennemgående positive tilbagemeldinger på forslaget  om ny ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet gældende fra 2023. 

Der er opbakning til princippet om "at pengene følger barnet". Flere fremhæver ligeledes, at modellen er mere gennemskuelig end den tidligere model på området, da den tydeligt beskriver, hvordan budgettet fordeles på daginstitutionerne. Samtidig kvitteres for den dialog, der har været i forbindelse med præsentation af den nye tildelingsmodel.

Der ses at være tre gennemgående temaer i besvarelserne:

• Beregning af minimumsnormering i sammenhæng med ny tildelingsmodel
• De fysiske rammer
• Vipperegulering

Temaerne gennemgås nedenfor.

Beregning af minimumsnormering i sammenhæng med ny tildelingsmodel:
Flere institutioner finder det positivt, at minimumsnormeringens parametre er inkluderet i modellen og der udtrykkes forståelse for, at kommunen har valgt at følge de vedtagne nationale retningslinjer og beregningsmetoder. Samtidig nævner flere dog, at det ville være ønskeligt, at kommunens ambitioner kunne række længere, således at der er en minimumsnormering for hver enkelt institution. Samtidig peges på ønsket om en beregning, der viser den reelle normering i hele åbningstiden.

Der peges på den udfordring, at ledelsestiden er indregnet i tildelingen, da lederne i praksis kun har ganske få børnetimer på gulvet. Et andet element som ses er endvidere, at serviceniveauet i tildelingsmodellen for det samlede pædagogisk personale kun dækker til lønressourcer svarende til 60% til pædagoger og 40% til pædagogmedhjælpere. Der ønskes en fordeling på 70/30 tilsvarende den fordeling som i dag er på folkeskoleområdet. 

Endelig nævnes, at de afsatte lønressourcer er baseret på gennemsnitslønninger og ikke institutionens faktiske lønforbrug. Der tages derfor ikke højde for de institutioner, der har mange medarbejdere med høj anciennitet. 

Nogle institutioner rejser bekymring for, at almendelen får for lidt ressourcer i modellen, da special- og støttepladser relativt set trækker flere personaletimer, samt at der ses flere og flere børn med ekstra ressourcebehov i almendelen.

Endelig er der forslag om, at modellen indeholder en socioøkonomisk fordeling af nogle af ressourcerne.  

Anbefaling
Forvaltningen har haft til opgave indenfor den givne økonomiske ramme at lave en udgiftsneutral ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet gældende fra 2023, og som samtidig opfylder de krav,  der ligger i Lov om Minimumsnormering. Modellen bygger derfor på parameteret om 1 voksen pr. 3 vuggestuebørn (de 0 - 2 årige) og 1 voksen pr. 6 børnehavebørn (de 3-5 årige) på kommunalt niveau.

Det er ikke muligt inden for den samlede økonomiske ramme at ændre på forholdet mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, at ændre på ledelsestiden eller at opnå en minimumsnormering pr. institution.   

I ressourcetildelingsmodellen er der udarbejdet et budget for almen-, såvel som for specialbørnehavedelen. Det er vurderingen, at det inden for den afsatte økonomiske ramme ikke vil være hensigtsmæssigt at lave en socioøkonomisk tildeling. Såfremt den nye tildelingsmodel skulle inkludere socioøkonomiske parametre inden for den eksisterende budgetramme til dagtilbud, ville dette medføre yderligere forskelle imellem daginstitutionernes normering.

Fysiske rammer:
Flere høringsberettigede finder det positivt, at antallet af matrikler indgår som parameter i ressourcetildelingsmodellen. Enkelte institutioner peger dog på, at de i praksis har flere matrikler.

Anbefaling
Driftsbudgettet i ressourcetildelingsmodellen følger antallet af børn, således vil flere børn betyde et større driftsbudget. Der gives kun et tilskud til ekstra matrikel, såfremt at den ekstra permanente matrikel er væsentligt mindre end en "rentabel" daginstitution på ca. 80 børn. Derfor tæller fx. Børnehuset Bulderby ikke med som en ekstra matrikel under Strib Børnehus. 

I den nuværende situation med kapacitetsudfordringer i Middelfart by tages der særskilt stilling i forbindelse med midlertidige løsninger. Dette gælder eksempelvis for Hyllehøjinstitutionen. 

Vipperegulering:
Der er som tidligere nævnt stor opbakning til princippet om "at pengene følger børnene". Enkelte institutioner har dog udtrykt en bekymring ved denne fx. Chili og Gelsted Børnehus.

Samtidig stiller den faglige organisation PMF Fyn spørgsmålstegn ved, om der er afsat en tilstrækkelig stor reguleringspulje i vippemodellen (budget svarende til 67 årsplads) set i lyset af stigende børnetal.

Anbefaling
Den nye tildelingsmodel har haft til formål både at være mere gennemskuelig i forhold til, hvilket serviceniveau kommunen giver samt at tilsikre en bedre styringsmulighed for institutionens ledelse. En forudsætning for en stærkere styring, hvor institutionerne får anvendt de ressourcer, de har til normering uden at lave et merforbrug, kræver et digitalt system, som følger både børnetal og budget nøje; og hvor institutionerne kan se ud i fremtiden i forhold til kommende ændringer i børnetal. Et sådant system indkøbes via et igangsat udbud og implementeres snarest muligt. Forvaltningen vil i høj grad fortsætte med at understøtte lederne i at få en sikker styring. 

I relation til den faglige organisations PMF's bemærkning om vippepuljens størrelse, så er denne beregnet ud fra en demografimodel. Forudsætningen for at opnå minimumsnormering er afhængig af, at de prognosticerede børnetal og heraf, at budgetberegninger rammer plet. 

I ressourcetildelingsmodellen lægges der op til, at institutionernes budget reguleres fire gange årligt, således det passer med de kvartalsvise budgetopfølgninger.

Sammenfattende konklusion på høringssvar
Forvaltningens samlede vurdering af høringssvarene er, at der alt andet lige er en tydelig positiv indstilling til grundprincipperne i den foreslåede ressourcetildelingsmodel. En del af de foreslåede ændringer vil ikke kunne afholdes inden for den eksisterende budgetramme og har derfor ikke medført ændringer i høringsforslaget.

Det er derfor forvaltningens indstilling, at den nye tildelingsmodel implementeres i den form, den foreligger. 

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Ingen

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-011734

Sagsbehandler: Birgit Munk

Præsentation

En renovering af Daginstitutionen Solsikken på Fejøvænget i Middelfart By er nødvendig, da bygningen ikke lever op til nutidige standarder.

Den tidligere renoveringsplan er revurderet. 3 scenarier for Solsikkens fremtid er opstillet og forvaltningerne anbefaler scenarie C, som indebærer udvidelse og flytning af Solsikken til ny placering på "Kirkegrunden" ved Lillebæltskolen.

Forvaltningen foreslår

• At Solsikken indstilles flyttet til ny placering på "Kirkegrunden" ved Lillebæltskolen.
• At Ny Solsikken opføres til 36 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser.

Sagsbeskrivelse

Forslaget om at flytte og udvide Solsikken er behandlet på møde i Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 16. august, hvor udvalget besluttede at sende forslaget i høring. Forslaget har været i høring hos Solsikkens forældrebestyrelse og MED-udvalg i perioden den 17. august til den 30. august.

Konkret indebærer forslaget dels, at Solsikken flyttes til placering ved Lillebæltskolen dels at denne fremover bliver en integreret institution med plads til ca. 40 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser.

Placeringen ved Lillebæltskolen vurderes attraktiv for områdets familier med flere børn ligesom det ud fra et børneperspektiv kan skabe sammenhæng i børnenes overgang fra dagtilbud til skole.

Den udvidede Ny Solsikken vil få en dimensionering, der svarer til Børnehuset Nysgerrium i Middelfart Midtby. Denne institution er efterspurgt af forældrene. Erfaringerne fra Nysgerrium viser, at institutionens dimensionering har den rigtige balance mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Det betyder mere konkret, at de børn, der begynder i vuggestuen vil kunne forblive i den integrerede institution op igennem hele deres børnehavetid.

I projekteringen af Ny Solsikken vil erfaringer fra Nysgerrium blive inddraget, så det tages hensyn til at få skabt en institution med rammer ude og inde, som giver plads til både fordybelse og mere "vilde" lege. Institutionens størrelse medfører samtidig en økonomisk robusthed, der har betydning for både leder, medarbejdere og børn med de udsving der alt andet lige er i et dagtilbuds drift.

MED-udvalget giver høring via forældrebestyrelsen, hvor der også er medarbejdere repræsenteret. 

Forældrebestyrelsen bakker op om forslaget og giver følgende input i deres høringssvar til nærværende sag og i høringssvar til forslag om ny tildelingsmodel, som også behandles i BKF-møde den 6. september 2022. Begge høringssvar er vedhæftet som bilag til denne sag:

"Forældrebestyrelsen i Solsikken og Naturhaven ser overordnet positivt på planerne om at flytte Solsikken til Kirkegrunden ved Lillebæltsskolen, samt at Solsikken gøres til en integreret institution.
Som det også blev nævnt på mødet d. 12.8.22, så ser vi frem til samarbejdet omkring at skabe gode rammer for vores børn.

- Vi ser frem til den fortsatte dialog omkring Solsikken og opfordrer til, at der gøres brug af erfaringer og input fra Solsikkens erfarne og kompetente personale".

 

Forældrebestyrelsen medgiver endvidere en række opmærksomhedspunkter:

"- Den nuværende Solsikken er slidt og bygningerne skal nu anvendes frem til 2026, når Solsikken ikke skal genhuses fra 2024, som i den tidligere plan. Opmærksomheden rettes mod, at der skal sikres forsvarlige forhold for børn og personale ude og inde i perioden.

- Solsikken står til renovering i nærmere fremtid, og vi har et ønske om, at institutionen bliver integreret med vuggestuebørn.

- Det foreslås, at der indkøbes flytbare elementer til legepladsen, som kan bringes videre til den nye placering på Kirkegrunden ved Lillebæltskolen. På den måde opretholdes legepladsen på en bæredygtig måde og det vil skabe en tryg overgang for børnene, når kendte elementer videreføres til nye rammer.

- Forældrebestyrelsen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at placere flere
børn i Solsikken end institutionen er normeret til, i forhold til det store pres på kapaciteten i Middelfart By, som alle institutionerne tidligere har bidraget til at afhjælpe. Dette er begrundet i de aktuelle fysiske rammer og den uro, der kan opstå under en ombygnings/udflytningsproces.

- Det er en vigtig del af ’Solsikkens DNA’, at børnene i mindre grupper kan få gode oplevelser i Troldehytten tæt på naturen, som er en central del af Solsikkens profil. Troldehytten skaber et helt særligt rum, hvor børn og voksne sammen kan udforske, skabe relationer, lege og lære. Forældrebestyrelsen opfordrer til, at der også fremadrettet budgetteres med drift og vedligehold af Troldebussen og Troldehytten. Endvidere ønsker forældregruppen at få præciseret skriftligt, at Naturhaven bliver på sin nuværende placering og fortsat er en del af Solsikken."

Forvaltningen præciserer, som forældrebestyrelsen ønsker, at Naturhaven forbliver en del af Solsikken-Naturhaven og bliver, hvor den er på Værkstedsvej.

Endvidere præciseres, at Solsikken ikke skal genhuses under opbygning af den nye Solsikken.

Det skal her særligt bemærkes, at forslaget med at flytte og udvide Solsikken, behandles parallelt med dialogen om budgetforslag 2023-2026.

Økonomi

En institution med 36 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser anslås at koste ca. 47.3 mio. kr. 

Der skal muligvis senere afsættes yderligere, såfremt der er forhold omkring fx fundering og byggemodning, som ikke kan løses inden for rammen.

Finansiering afsættes i Byrådets samlede anlægsplan, som vedtages med det samlede budget for 2023 og frem.

Høring

Forældrebestyrelsen og MED-Udvalget i Daginstitutionen Solsikken er hørt i perioden den 17. august til den 30. august 2022.

Klima & bæredygtighed

Ved at nyopføre Solsikken, fremfor at renovere eksisterende forældet bygningsmasse, opnås den mest tidssvarende og dermed bæredygtige og klimavenlige løsning.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-006011

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 21. juni, at der skal afholdes et fællesmøde med deltagelse af BKF-udvalget omkring de fremtidige principper for kommunal garantistillelse på fritidsområdet. 

I denne sags præsenteres et udkast til nye garantistillelsesprincipper på kultur- og fritidsområdet.

Forvaltningen foreslår

• At principperne for garantistillelse på kultur og fritidsområdet, som er sammenfattet under punktet økonomi, godkendes. 
• At principperne indarbejdes i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi, som behandles i efteråret. 

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommune oplever i disse år en stigende interesse for kommunal garantistillelse, som har nået et omfang, der ikke på hverken kort eller lang sigt kan løftes indenfor kommunens nuværende låneramme.

Det betyder, at der nu i endnu højere grad en tidligere er brug for nogle overordnede retningslinjer og principper for tildeling af kommunegarantier til selvejende institutioner/foreninger indenfor kultur og fritidsområdet.

Samtidig er det vigtigt at have nogle generelle retningslinjer for garantistillelse, som dels sikrer en rimelig prioritering mellem garantiønsker og dels sikrer proportionalt mellem de fordele der opnås ved garantien og de risici kommunen påtager sig.

Det foreslås at der indføres 13 styringsmæssige principper for garantistillelse på kultur og fritidsområdet.

Økonomi

Det foreslås, at der indføres i alt 12 styrende principper for garantistillelse på kultur og fritidsområdet: 

Princip 1: En årlig samlet gennemgang og prioritering af garantiønsker

Garantiformål prioriteres en gang årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. 

 

Princip 2: Der skal være ledig låneramme for at stille en garanti

Der ydes som udgangspunkt kun garanti for et kultur- og fritidstilbud, såfremt kommunen har ledig låneramme. Med henblik på at kunne konstatere lånerammens størrelse, udmeldes garantier typisk i årets sidste kvartal.

 

Princip 3: Garantimodtager tilvejebringer 25% egenfinansiering

Garantimodtager skal som udgangspunkt tilvejebringe en egenfinansiering på 25% af den samlede anlægssum. Byrådet kan dog i helt i særlige tilfælde dispensere fra kravet, eksempelvis hvis der er tale om lån til udbedring af akut opståede bygningsskader mv. Der kan dog stilles garanti for den fulde anlægssum, hvis anlægsarbejdet sker på direkte foranledning af Middelfart Kommune. 

 

Princip 3a: Ingen egenfinansiering ved energirenoveirng

Der stilles ikke krav om egenfinansiering i de tilfælde, hvor der er tale om investeringer med energiforbedrende sigte, som har en rimelig tilbagebetalingsprofil (<15 år) og som samtidig opfylder betingelserne for ”låneadgang til energioptimering af bygninger” i Lånebekendtgørelsen.

 

Princip 3b: Ingen egenfinansiering når projektet udføres på direkte foranledning af kommunen

Der stilles ikke krav om egenfinansiering i de tilfælde, hvor et anledningsprojekt udføres på direkte foranledning af kommunen. Det vil sige, at kommunen har anmodet foreningen om at udføre anlægsprojektet med henblik på kommunens brug faciliteten.

 

 

Princip 4: Garantimodtagers økonomi skal kunne bære låneydelsen

Garantimodtager skal sandsynliggøre, at have en tilstrækkelig sund økonomi til at kunne løfte ydelsen på det lån, der stilles garanti for. Foreningen skal derfor i forbindelse med ansøgningen indsende et budget, samt regnskaberne for de seneste 3 år. 

 

Princip 5: Almennyttigt sigte

Foreningen skal kunne forrente og afdrage gælden og garantisummen skal stå i et rimeligt forhold til foreningens eller den selvejende institutions medlemstal.

Der kan ydes kun garanti til foreninger og selvejende institutioner, der agerer indenfor Folkeoplysningsloven og som har et almennyttigt sigte, herunder kulturformidlende institutioner eller idrætsforeninger, der beskæftiger sig med breddeidræt, spejderaktivitet osv. Det almennyttige sigte skal fremgå af vedtægterne. 

 

Princip 6: Ingen underskudsgarantier, som hovedregel

Kommunen stiller kun i helt særlige tilfælde underskudsgaranti i forbindelse med events. En underskudsgaranti skal stilles forud for begivenhedens afholdelse. Kommunen dækker aldrig bagudrettet et allerede opstået underskud med en underskudsgaranti.  

 

Princip 7: Maksimal løbetid og match af lånets løbetid mod aktivitets levetid

Lån med kommunegaranti (på fritidsområdet) kan have en løbetid på op til 30 år. Lånets løbetid skal dog altid være afstemt med aktivets forventede levetid.

 

Princip 8: Ingen tillægsgarantier ved projektfordyrelser (hovedregel)

Der gives som udgangspunkt ikke tillægsgarantier ved eventuelle projektfordyrelser. Garantimodtager skal have afsøgt alle muligheder for tilvejebringelse af yderligere egenfinansiering før der undtagelsesvist kan gives en tillægsgaranti.

 

Princip 9: Krav om salgs- og pantsætningsforbud

Når kommunen stiller garanti for bygningsetablering eller -renovering tinglyser Middelfart Kommune altid et salgs- og pantsætningsforbud i ejendommen. 

Kravet skal sikre, at garantimodtager ikke optager ny foranstillet gæld efter garantien er stillet.

Princip 10: Klima og bæredygtigheds initiativer prioriteres først

Klima og bæredygtighed har forrang i prioriteringen af garantitildelinger. Anlægsinvesteringer med klima- og bæredygtighedsmæssigt sigte kan fx være udskiftning af lyskilder, efterisolering, opsætning af solceller på en bygning eller udskiftning af varmekilder.

Modsat stilles der som hovedregel ikke garanti for projekter med væsentlige negative effekter på natur og miljø.

Princip 11: Der opkræves ikke garantiprovision af garantier på kultur og fritidsområdet (hovedregel)

Der opkræves som hovedregel ikke garantiprovision af garantier på kultur og fritidsområdet da garantiformålene typisk er omfattet af EU’s gruppefritagelsesforordning.

 

Princip 12: Garantien skal have lovhjemmel

Garantien må ikke stride mod de til enhver tid gældende kommunalfuldmagtsregler og statsstøtteregler, samt anden lovgivning.

Projekterne altid vurderes i forhold til kommunalfuldmagten og statsstøttereglerne. Disse betyder meget forenklet, at der ikke kan stilles garanti for aktører, der enten agerer kommercielt eller ikke har fri og lige adgang for kommunens borgere.

Eksemper kunne være aktører, der: (i) driver hotel, konference eller cateringvirksomhed som en del af den regnskabsførende enhed (ii) driver lokaleudlejning eller stiller lokaler til rådighed for eksterne på kommercielle virksomhed (iii) tilhører det, der klassificeres som professionel sport, dvs. ikke falder ind under et almindeligt folkeoplysende sigte (breddeidræt).

 

Listen er ikke udtømmende.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Det indgår i principperne at anlægsinvesteringer med klima- og bæredygtighedsmæssigt sigte gives forrang for øvrige investeringer.

Beslutning

Anbefales godkendt. 

Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-012285

Sagsbehandler: Hanne Bylov

Præsentation

En gang årligt offentliggør Ankestyrelsen et samlet overblik over resultaterne af de klagesager, de har behandlet det forudgående år (Danmarkskortet). Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal Byrådet behandle Danmarkskortet på et møde.

Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Forvaltningen foreslår

• At orienteringen tages til efterretning.

• At Byrådet beslutter, om der skal udarbejdes en handleplan for nedbringelse af den aktuelle omgørelsesprocent.

Sagsbeskrivelse

”Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på det sociale område” er Ældre- og Socialministeriets offentliggørelse af Ankestyrelsens behandling af klager over sociale afgørelser, som kommunens borgere har fremsendt til Ankestyrelsen. En gang årligt skal Byrådet, i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 79b og 84, behandle ”Danmarkskortet”.

Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

I Middelfart Kommune er der tale om afgørelser, truffet efter Servicelovens bestemmelser i Børn og Unge, Social og Velfærd samt Sundhed og Velfærd. Danmarkskortet viser hér 3 opgørelser; een for Børnehandicapområdet, een for Voksenhandicapområdet og en samlet oversigt over sager på socialområdet vedr. handicap, udsatte voksne, udsatte børn og unge og vedr. ældre.

Formålet med fremlæggelsen er, at sikre politisk fokus og ansvar på kvaliteten af sagsbehandlingen i den enkelte kommune.

Når Ankestyrelsen modtager en klage forholder de sig til, om det er en sag, der skal behandles hos dem eller afvises. De sager, der bliver behandlet, betegnes som sager til realitetsbehandling. Omgørelsesprocenten udregnes på baggrund af de realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kan derefter træffe tre typer afgørelser:

• Afgørelsen stadfæstes; det vil sige styrelsen er enig i afgørelsen.
• Afgørelsen ændres eller ophæves; det vil sige borgeren får helt eller delvist ret i sin klage.
• Afgørelsen hjemvises til fornyet behandling; det vil sige Ankestyrelsen vurderer, at der mangler væsentlige oplysninger. En hjemvisning indebærer, at kommunen skal genoptage sagens behandling; indhente og inddrage yderligere oplysninger og afgøre sagen på ny.

Omgørelsessager er sager, der er ændret, ophævet eller hjemvist.

Den gennemsnitlige omgørelsesprocent på landsplan i 2021 er 31,8 %. Omgørelsesprocenten for Middelfart Kommune er 26 %.

Målet for administrationens arbejde er altid, at der foretages de nødvendige og tilstrækkelige sagsbehandlingsskridt og at der træffes de rigtige afgørelser. Lovgivningens og sagernes kompleksitet taget i betragtning, vil det dog ikke være realistisk, at ingen sager påklages og afprøves i Ankestyrelsen. Der vil altid være behov for at afprøve reglernes rækkevidde og afgørelsesgrundlagets soliditet. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bidrager til denne afprøvning og afgrænsning. Administrationen anser afgørelser fra Ankestyrelsen for vigtige og lærerige bidrag, uanset om de bliver omgjort eller er en stadfæstelse den oprindelige afgørelse.

Nedenfor fremgår dels Danmarkskortets samlede tal for Middelfart Kommune vedrørende sager på socialområdet (ældre, handicap, udsatte voksne og udsatte børn og unge), dels tallene vedrørende Børnehandicapområdet og Voksenhandicapområdet udskilt hver for sig.

 

Omgørelsesprocent – Serviceloven; samlet for Middelfart Kommune

I 2021 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 78 sager indenfor Serviceloven:

• 58 sager er stadfæstet
• 2 klager er ændret eller ophævet.
• 18 klager er hjemvist

  Med 20 omgjorte klager af 78 indsendte har Middelfart Kommune en omgørelsesprocent på 26 %. Forvaltningen konstaterer, at den samlede omgørelsesprocent indenfor Serviceloven i Middelfart Kommune er den laveste siden 2014.

   

  Omgørelsesprocent - Børnehandicapområdet

  I 2021 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 15 sager på børnehandicapområdet:

• 12 sager er stadfæstet
• 1 sag er ændret eller ophævet.
• 2 sager er hjemvist

  På børnehandicapområdet beskæftiger Danmarkskortet med følgende paragrafer i Serviceloven:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgiftydelse § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
• Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

  Med 3 omgjorte sager af 15 har det specialiserede børn og ungeområde i Middelfart Kommune en omgørelsesprocent på 20 %. Familie og Forebyggelse konstaterer, at omgørelsesprocenten på det specialiserede børn- og ungeområde er den laveste siden 2014.

  Familie og Forebyggelse finder den faldende omgørelsesprocent tilfredsstillende. I 2020 valgte Familieafdelingen at give arbejdet i sagsbehandlingen af sager med børn med handicap ekstra opmærksomhed. Handicapteamet blev udskilt som selvstændig enhed med egen teamleder og der blev oprettet en stilling som handicapkoordinator for de mest komplekse sager. Der har siden været øget fokus på inddragelse af børn og forældre samt opfølgning på lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Det er Familie og Forebyggelses vurdering, at denne ændring kan have indflydelse på den meget lave omgørelsesprocent i 2021.

  Den fortsatte udvikling i omgørelsesprocenten vil, som i de foregående år, blive fulgt af Familie og Forebyggelseschefen og Familieafdelingens ledelse hvert kvartal.  

  Omgørelsesprocent - Voksenhandicapområdet:

  I 2021 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 7 sager vedrørende voksenhandicapområdet:

• 5 sager er stadfæstet
• 0 sager er ændret eller ophævet.
• 2 sager er hjemvist til fornyet behandling.

På Voksenhandicapområdet beskæftiger Danmarkskortet sig med

• Kontant tilskud jfr. § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) jfr. § 96
• Ledsageordninger jfr. § 97
• Dækning af merudgifter jfr. § 100

Med 2 omgjorte sager af 7 har Social og Velfærd, Handicap og Psykiatri i Middelfart Kommune en omgørelsesprocent på 29 %, hvilket er et fald i forhold til 2020, hvor omgørelsesprocenten var 31 %.

Social og Velfærd har et ønske om fortsat at nedbringe omgørelsesprocenten, og målet er, at komme ned omkring 25 % indenfor en overskuelig årrække. Derfor er der iværksat flere tiltag, der skal styrke arbejdet med afgørelserne og grundlaget herfor, som eksempelvis udvidelse af mulighederne for kompetenceudvikling, og etablering af faglig sparing mellem sagsbehandler, jurist og faglig koordinator/leder. Derudover arbejder forvaltningen målrettet med at tage læring af både egne og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen.

Udviklingen i antallet af sager, der omgøres i Ankestyrelsen, vil løbende blive fulgt af Social- og Velfærdschefen og afdelingens ledelse hen over året.

 

Link til Danmarkskortet:

Alle tal på Danmarkskortet kan findes via nedenstående links. Her er det også muligt at finde tal for forudgående år.

Omgørelsesprocenter på socialområdet 2021: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2021

Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2021: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2021

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2021: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2021

Økonomi

Ingen økonomisk vurdering

Høring

Sagen har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. 

Høringssvar er vedlagt som bilag.

Klima & bæredygtighed

Ingen vurdering.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-012316

Sagsbehandler: Iben Lykke Ernlund Eggertsen

Præsentation

Middelfart Kommune og Region Syddanmark ønsker at skabe et nærhospital i Middelfart, hvor der er fokus på sammenhæng og nærhed, og hvor borgeren er i centrum. Nærhospitalet skal ligge i sygehusbygningerne i Middelfart.

Der er udarbejdet vedlagte udkast til et fælles kommissorium til at igangsætte samarbejdet om nærhospitalet. Jf. tidsplanen skal kommissoriet godkendes i Regionsrådet d. 26/9 og i Middelfart Byråd d. 3/10.

Forvaltningen foreslår

Det indstilles at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Byrådet:

• At udkast til kommissorium for udarbejdelse af et forslag til omdannelse af Middelfart Sygehus til nærhospital godkendes
• At Byrådet på et senere møde præsenteres for en endelig plan for etablering af et fremtidssikret og moderne nærhospital i Middelfart

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommune og Region Syddanmark ønsker at skabe et nærhospital i Middelfart, hvor der er fokus på sammenhæng og nærhed, og hvor borgeren er i centrum. Nærhospitalet skal ligge i sygehusbygningerne i Middelfart.

Etableringen af nærhospitalet vil betyde, at man rykker en række kommunale og regionale sundhedstilbud ind på sygehuset i Middelfart. Det giver mulighed for et nyt tæt fagligt samarbejde mellem region og kommune, hvor relevante sundhedstilbud – både når det gælder fysiske og psykiske sygdomme, samles tæt på borgerne.

Etableringen af nærhospitalet vil i givet fald betyde en flytning af Rygcenter Syddanmark til Kolding Sygehus. Der igangsættes en selvstændig regional proces omkring udflytning af Rygcenter Syddanmark til Kolding.  

Jævnfør tidsplanen, godkendes regions- og byrådkommissoriet i slutningen af september/ starten af oktober 2022, hvorved arbejdet med leverance 1 igangsættes, herunder analyse af m2, samarbejdsformer og synergier samt udarbejdelse af fælles tids- og procesplan. 

Leverance 1 forventes afsluttet ultimo 2022. Her har Regionen, grundet de personalemæssige konsekvenser af flytningen, brug for en høringsperiode, bl.a. indeholdende en analyse af forholdende vedrørende etablering af et nærhospital i Middelfart ultimo. Sideløbende med høringsperioden udarbejdes såvel fælles ansøgning til nærhospitalspulje, som forventes opslået ultimo 2022, sammen med påbegyndelse af leverance 2 og 3 (fælles bygge- og renoveringsplan samt beskrivelse af rammer for fremtidig drift og samarbejde). Både leverance 2 og 3 sendes til politisk godkendelse forventeligt primo 2023.

Økonomi

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Klima & bæredygtighed

Der er ikke foretaget en klimavurdering af sagen.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling. 

Behandlingsplan

Bilag