Luk alle
Åben alle

Fodring med f.eks. korn i eller tæt på en sø kan ikke alene være ulovligt, det er ofte også en dårlig ide, hvis man ønsker en god sø i længden. Foderet tilfører søen store mængder af næringsstoffer og udgør en væsentlig forurening af søen med negative følger for det naturlige plante- og dyreliv. Tilførslen af næringsstoffer er årsag til, at algevæksten stiger og vandmiljøets balance ødelægges, bundplanter, fisk og andre organismer dør samtidig med, at iltindholdet i vandet falder.

Stoffer, der kan forurene vand, herunder korn og foderstoffer, må ifølge Miljøbeskyttelsesloven ikke tilføres vandløb, søer eller havet. Der må heller ikke fodres, så der er risiko for, at vandmiljø forurenes f.eks. ved et skybrud, eller hvis foderet er placeret på en skråning eller en brink, så det kan glide ned i vandet.

Vandhuller på over 100 m2 og en række andre naturtyper, f.eks. moser, enge og overdrev, er desuden beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. I sådanne områder må tilstanden ikke ændres uden en dispensation fra kommunen. Massiv fodring på jorden eller opsætning af en permanent foderanordning kan være at betragte som en tilstandsændring.

Et andet stort problem, når vildtet fodres, kan være, at man ufrivilligt kommer til at fodre rotter. Rotter er et stort problem og er svære at komme af med, når de først er kommet til. Rotter foretrækker især levesteder, hvor der er adgang til vand. Rotter kan have en negativ påvirkning på naturen, f.eks. kan de æde æg og yngel primært fra jordrugende fugle. Det er lovpligtigt at anmelde rotter, også tegn på rotter, og kommunen har pligt til at bekæmpe dem.

Du kan læse mere om rotter på vores side om skadedyr.

Hvis man alligevel ønsker at fodre, er der nogle gode forholdsregler, som kan hjælpe med at begrænse problemerne:

  • Fodr kun i dagtimerne og fodr ikke mere end, dyrene kan nå at spise på kort tid.
  • Brug en fodertønde med spiral, så fodermængden kan kontrolleres.
  • Sørg for, at foderautomaten er rottesikker og lukket helt tæt.
  • Sørg for at fodre på et åbent areal, så rotter ikke kan gemme sig i krat og højt græs.
  • Begræns fodringen til et fladt tørt terræn, hvor der ikke er risiko for, at foderet kan havne i vandmiljø.